Årets bog - 2025 Guldlok og de tre bjørne

Sammenhæng:

Københavns kommune har hvert år en ny bog, som udvælges og tildeles kommunens institutioner. Denne bog er tænkt til at være gennemgående for hele året og afspejle sig i hverdagen, via forskellige tiltag. I 2025 er det bogen “Guldlok og de tre bjørne".

Mål:

Skabe et fælles tredje mellem børnene.
Give god anledning til at lave dialogisk læsning samt arbejde sprogstimulerende.
Skabe en rød tråd mellem alle stuerne i huset.
Øget sprogudvikling.
Genkendelser i gentagelser, i forbindelse med de aktiviteter der planlægges og laves ud fra årets bog.

Inklusion:

Årets bog bidrager til fællesskabet og skaber lige deltagelsesmuligheder for hele børnegruppen.
Bogen bruges som et fælles tredje børnene imellem, og er med til at skabe et inkluderende miljø, da alle børnene kan deltage på egne præmisser, om det er at kigge på billederne eller fordybe sig i historien.
Vi giver alle børn mulighed for at få et kendskab til bøger, og det at få fortalt en historie.

Tiltag:

Dialogisk læsning af årets bog.
Skabe en rød tråd mellem aktiviteter og årets bog. Den kreative udfoldelse understøttes ved at vi har farvelagt illustrationer med motiv af de tre bjørne, deres senge, skåle og stole. Derudover er børnene blevet malet i ansigtet og hertil brølet og leget bjørne. Dette er for at understøtte den æstetiske udtryksform, hvor det enkelte barn kan bearbejde dets indtryk til udtryk.
I bogen er der tilknyttet figurer fra fortællingen, lille bjørn, mellem bjørn, store bjørn og guldlok. Disse bruger vi i fortællingen, for at understøtte historien.
Vi har inddraget historien til leg, ved at sammensætte et dukkehus med figurer, remedier som senge, stole og skåle. På denne måde har børnene kunne lege historien på egen hånd.
Vi har haft fokus på ordene stor, mellem og lille ud fra historiens fortælling. Børn lærer af de mange gentagelser, som kan understøtte dem til at opbygge et ordforråd.
Vi hører, synger og leger ‘bjørnen sover’.
I forbindelse med vores grød dage, har vi taget udgangspunkt i fortællingen og spist af små, mellem og store skåle.

Tegn:

Vi ser at børnene selv efterspørger bogen og viser stor interesse i den.
Vi kan se det fælles tredje komme til udtryk, ved at alle børn på stuen genkender og har et fælles tredje om bogen.
Børnene er deltagende og udtrykker sig ved brug af gestikulationer til bogens handling. De bidrager også både verbalt og nonverbalt begejstret til historien.
Vi ser en genkendelse og glæde ved sangene, legene og bogens historie.
Vi kan se at gentagelserne er med til at styrke børnenes hukommelse og ordforråd.

Evaluering:

Vi kan evaluere at årets bog har fungeret fint som et fælles tredje. Vi har haft tanke på at gøre brug af den legende tilgang, for at motivere hele børnegruppen. Årets bog har fungeret som et fælles tredje børn og voksne imellem. Bogen har primært været forbeholdt de største børn på stuen, hvor vi har set dem inddrage elementer fra bogen i andre lege. De mindste på stuen har været optaget af bjørnen, at synge og at brøle.

Årets fokuspunkt

OMSORG

Hvis man ser på dagtilbudsloven, figurerer omsorg 1 gang og 12 gange i “rammer og indhold”. Hvorimod, at læring optræder 380 gange. Omsorgen er under pres fra lærings-dagsordenen og dominerer den små-pædagogiske dagsorden.

Omsorgens vigtighed må ikke underkendes, da omsorgen spiller en helt central rolle for barnets trivsel, udvikling og læring.

Omsorg karakteriseres ved respekt for den anden og forsøg på at forstå den andens behov og indebærer at forstå situationen/den anden.

På Prins Teddy stuen ser vi omsorgen som et fundament og en fælles opgave på stuen, hvor vi i samarbejde har fokus på, hvordan vi bedst muligt understøtter omsorgen i praksis.

Psykolog Rikke Yde Tordrup, er forfatter og har skrevet bøger om udviklende øjeblikke. De udviklende øjeblikke, er de øjeblikke som opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for kontakt. Udviklende øjeblikke mellem barn og voksen, er øjeblikke hvor den voksne griber et øjeblik og er i det med barnet. At være i et udviklende øjeblik kan italesættes eller vises med kroppen og barnet får en oplevelse af: “Jeg ved, at du ved, at jeg ved” eller “Jeg føler, at du føler, det jeg føler”.

I omsorgssituationen drejer det sig ikke “bare” om at være sammen. Vi og barnet er altid sammen om noget og at vi som voksne hengiver sig.

Omsorgen er et fundament for børns læring og generelle trivsel, hvor relationer og tryghed er afgørende. Omsorgen fylder i praksis gennem dagen, uanset om vi skifter ble, ved afleveringer/afhentning, når vi leger, rydder op, spiser mad, trøster, griner eller understøtter venskaber m.v.

På stuen gør vi brug af mindre grupper, da vi her oplever at der er størst mulighed for at fange og møde de udviklende øjeblikke. Derudover har vi fokus på, at vi er dér, hvor børnene er, ved at vi er i børnehøjde, er tilgængelige og nærværende sammen med børnene.

Vi er samtidig også opmærksomme på vores egen arousal og det at være baseværdige voksne. Normeringerne udgør resultater af, at børn afstemmer med andre børn, hertil jævn alder regulering. En vigtighed er at alle børn skal vide hvor basen er, derfor er vi bevidste om at sætte ord på os selv og at vi benævner hvor vi er. Som personale på stuen kommunikerer vi om hvem der er stationær og hvem som agerer som blæksprutte på dagen. Det er vores opgave at sikre at barnet har trygge rammer, der er med til at understøtte barnet i at skabe gode relationer og lyst til at udforske sin omverden.

Alle børn skal behandles forskelligt for at have lige deltagelsesmuligheder. Vi møder og er nysgerrige på det enkelte barn ud fra dets udviklingsniveau og oplevelsesverden. Når barnet mødes af os voksne som værende tilgængelige, kærlige, interesserede og imødekommende, kan det skabe en positiv indre arbejdsmodel hos barnet, hvor barnet kan opleve sig selv som kompetent og værdifuld.