Leg

Sammenhæng:

• I løbet af hele året har vi fokus på leg og den legende tilgang. Leg er livsvigtigt for børn og i dagtilbudsloven (§7) lyder det således: “Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.” I denne SMTTE har vi taget udgangspunkt i to observationspunkter set ud fra leg og aktivitet af KIDS. Observationspunkterne er vokseninitierede aktiviteter og opmærksomhed på børn i udsatte positioner. På stuen har vi en sangkuffert med forskellige figurer som symboliserer en sang. Aktiviteten har for øje at inddrage hele børnegruppen, hvortil medbestemmelse og inklusion gennem leg er i fokus.

Mål:

• At skabe lige deltagelsesmuligheder på tværs af alder og udviklingsniveau. At alle kan være en del af et fællesskab.

• At skabe et fælles tredje mellem børnene. 

• At øge det enkelte barns sproglige kompetencer. 

• Understøtte det enkelte barns sociale kompetencer. Hertil at børnene har opmærksomhed på hinanden. 

• At det enkelte barn kan få følelsen af at være betydningsfuld og have en medbestemmende rolle. 

Inklusion: 

Ifølge Vedeler beskrives mennesket således: “... I udgangspunktet et socialt væsen. I det ligger der, at mennesker har et grundlæggende behov for at blive accepteret, set og inkluderet. Samtidig har alle et behov for at bruge sig selv med deres evner og ressourcer og udvikle deres potentiale i fællesskab med andre. ” (Vedeler 2008). Vi skal derfor sikre os at understøtte samt skabe rammerne for at alle børn kan inkluderes i fællesskabet. 

• Sangkufferten er med til at bidrage til fællesskabet og skabe lige deltagelsesmuligheder for hele børnegruppen. 

• Sangkufferten kan bruges som et fælles tredje mellem børnene, og kan skabe et inkluderende miljø ved at alle børn kan deltage på deres egne præmisser.

• Vi giver alle børn mulighed for at få kendskab til sang og musik.

• Alle børn får mulighed for at vælge hvilken sang de ønsker vi skal synge. Dette er med til at understøtte barnets medbestemmelse og barnets alsidige personlige udvikling, i at kunne føle at have en værdi i fællesskabet. 

Tiltag:

• En kuffert med forskellige figurer, som symboliserer en sang. Sangkufferten skal bruges som en voksen initieret aktivitet gennem hele året.

• Vi sidder alle i en rundkreds.

• Genkendelser i gentagelser i forbindelse med sangene fra sangkufferten og dertil understøtte det enkelte barns sproglige kompetencer.

• Den voksnes rolle er at sætte rammen for aktiviteten og gå foran ved at styre sangkufferten. Den voksne skal sikre at alle børn har mulighed for medbestemmelse ved at vælge en sang. Børn i udsatte positioner, kan have brug for særlig pædagogisk støtte til at indgå i et fællesskab. Her er vi voksne opmærksomme på at være vejledt deltagende og støtte barnet i at deltage ud fra barnets udviklingsniveau. F.eks. at barnet kan sidde sammen med eller ved siden af en voksen i aktiviteten, hvor den voksne har mulighed for at kunne guide barnet. Den voksne har øje for at alle er inkluderet i fællesskabet. Den voksne sætter ord på, hvilket barn som vælger en sang, samt hvilken sang, for at synliggøre og øge en opmærksomhed på hinanden i børnegruppen. I aktiviteten er der ydermere fokus på turtagning og det at give plads til hinanden.

Tegn:

• At børnene selv tager initiativ til sangkufferten og udviser begejstring og glæde. At vi ser at aktiviteten er med til at bidrage til fællesskabet og til at skabe lige deltagelsesmuligheder for hele børnegruppen, hvor alle børn bliver set og hørt.

• At børnenes relation til hinanden udvikles.

• At vi oplever en udvikling af børnenes ordforråd og ordlyde.

• At børnene har en tryghed i at genkende aktivitetens ramme.

• At børnene genkender figurerne og de tilhørende sange.

• At vi oplever en opmærksomhed på hinanden i børnegruppen samt det at give hinanden plads og vente på tur. 

Evaluering: 

Den vokseninitierede leg, sangkuffert, er med til at danne en ramme og en genkendelighed for børnegruppen. Vi afholder sangkuffert minimum en gang i ugen, hvilket er med til at skabe en forudsigelighed og tryghed, i det at børnene kender rutinen i aktiviteten. 
Det at alle børn får muligheden for selv at vælge en sang, oplever vi er med til at understøtte både glæden ved sangkufferten og fællesskabet. Aktiviteten er med til at øge børnenes opmærksomhed samt nysgerrighed på hinanden og at alle uanset udviklingsniveau kan være en del af fællesskabet. Vi er opmærksomme på, hvordan vi bedst muligt kan støtte børn i udsatte positioner, f.eks. ved brug af vejledt deltagelse og mindre grupper, derudover er vi omstillingsparate for bedst muligt at kunne inkludere alle børn. Vi gør os overvejelser om vores egen position som nærværende voksne i børnehøjde. Barnet kan have behov for at sidde sammen med eller ved siden af en voksen i aktiviteten, hvor den voksne har mulighed for at kunne guide.

Alle børn har mulighed for at blive set og hørt undervejs i aktiviteten, ved at de selv vælger hvilken sang de ønsker, vi skal synge i gruppen. Dette er med til at understøtte barnets medbestemmelse og alsidige personlige udvikling, i at kunne føle at have en værdi i fællesskabet. 

Vi oplever, at særligt de store børn i børnegruppen, leger og imiterer aktiviteten sangkuffert med hinanden. Vi evaluerer, at vi fortsætter med sangkufferten i 2025, da aktiviteten kan være med til at bidrage til et inkluderende fællesskab for hele børnegruppen.

Fokuspunkt måltidet

Sammenhæng:

• På Prins Teddy ser vi det gode pædagogiske måltid som et tidspunkt på dagen hvor samtale og nærvær er i højsædet. Vi prioriterer løbende igennem dagen at skabe rum hvor børnene kan mærke sig selv, slappe af og komme ned i gear. Måltidet er et af disse rum - en hverdagsaktivitet hvor de små magiske øjeblikke og stunder opstår.

Mål:

• Hos os handler det gode måltid bl.a. om, at det kan bruges til at udvide børnenes ordforråd, og det er en forudsætning at mad og handlinger italesættes, og gentages. Det gode måltid giver også mulighed for at børnene udvikler sig indenfor de sociale og personlige kompetencer. 

• Målet i måltidet er bl.a. at understøtte barnets selvhjulpenhed, sproglige kompetencer, sociale kompetencer, tro på egen kunnen, madkultur samt forskellige sanseoplevelser. 

Inklusion: 

• Måltidet er noget vi alle, både børn og voksne er fælles om at være en del af.

• Måltidet er med til at skabe et fælles tredje imellem børnene og derudover understøtter måltidet det at være en del af et fællesskab.

I vores spisesituation hjælper mellem/store børn til med det praktiske omkring måltidet. 

• Vi har på stuen en ‘Dagens hjælper’, som ved måltiderne henter madvognen, samt deler service ud til de øvrige børn.

• Vi er opmærksomme på hele børnegruppen ved at have øje for både den verbale og nonverbale kommunikation om måltidet, for at inkludere alle uanset alder og sproglig kunnen.

Tiltag:

• Os personalet på stuen er bevidste om at vi er rollemodeller, og vi er opmærksomme på hvordan vi agerer under det pædagogiske måltid. I Kongehuset bliver børnene præsenteret for god og varieret kost, og i den forbindelse er det vigtigt at vi som voksne sørger for, at børnene oplever os udtrykke glæde og interesse for maden. Maden præsenteres inden vi går i gang med at spise, og vi taler i positive vendinger om den mad, der bliver sat på bordet. Vi smager på maden og opfordrer børnene til at gøre det samme. Kan man f.eks. ikke lide maden siges dette pænt, og det gælder både børn og voksne. Det er en væsentlighed, at der skabes rum for de børn der kan lide maden, kan nyde den. 

• Vi er opmærksomme på, at vi som personale selv går forrest og at vi selv gør det, som vi opfordrer børnene til. Vi sidder f.eks. roligt ved bordene, vi farer kke rundt, og vi skal heller ikke hente og ordne ting under måltidet. Vi smager på maden og tager af alt hvad der står på bordet. Under selve måltidet opfordres de til selv at øse op og hælde drikkelse i deres kop. 

• 

Som en del af rammerne for det gode pædagogiske måltid, har vi på stuen valgt at børnene har faste pladser ved 2 borde. Derved forsøger vi at danne genkendelighed og sammenhæng i frokostsituationen. Bordplanen laves af personalet på stuen med afsæt i pædagogiske overvejelser.
 Vi opfordrer ligeledes til at de bruger deres bestik - hvilket er en balancegang, idet de små skal have mulighed for at lege og eksperimentere med maden, da den sansemotoriske udvikling stimuleres således. En god samtalekultur er vigtig for at der skabes plads til alle, og at alle børn får mulighed for at blive hørt. For at børnene kan få mulighed for at samtale ved bordet, er det nødvendigt at de lærer at vise hensyn til hinanden. Derfor støtter og vejleder os voksne ved bordet den gode samtale, hvor det enkelte barn får lov til at tale færdig. Vi venter på hinanden i måltidet og bliver siddende til alle ved bordet er færdige. Man er dog undtaget når trætheden overtager.

Tegn: 

• At børnene udvikler deres selvhjulpenhed og troen på at kunne selv.

• At børnenes kommunikative kompetencer samt ordforråd forøges og udvikles. Børnene udtrykker sig både nonverbalt og verbalt i måltidet. 

• At børnene er nysgerrige på maden, og får mod på at smage.

• At børnene er en del af fællesskabet/måltidet ved at have lige deltagelsesmuligheder, både verbalt og nonverbalt.

• At børnenes relation til hinanden styrkes.

• børnene tager hensyn til hinanden. At børnene er trygge i og omkring måltidet. At genkendelsen i at have sin faste plads er med til at skabe en tryghed.

Evaluering: 

Det at vi spiser ved to borde, fungerer rigtig godt og har en positiv effekt på at skabe mere ro omkring måltidet. Vi oplever derudover at genkendeligheden i at have sin faste plads er med til at skabe gode muligheder for en god samtalekultur, uden f.eks. først at skulle forholde sig til en ny sidemakker hver dag. Måltidet er med til at skabe en ramme for de sociale kompetencer, hvor børnene kan få øje på hinanden og et samspil kan opstå. Det at vi voksne er positive i måltidet, stiller os nysgerrige på maden, skaber dialog om maden og smager maden, ser vi er med til at danne rammen om måltidet, da vi som voksne har en smittende effekt på børnene. Børnene bliver selv nysgerrige og interesserede i hvad vi spiser og udviser mere madmod. Vi vil forsætte med at sætte ord på det børnene gør og det som vi voksne gør. Det at vi sætter ord på, samt understøtter ved at gestikulere i og omkring måltidet, er med til at understøtte det enkelte barns ordforråd. Vi sætter ligeledes ord på børnenes nonverbale kommunikation, for at understøtte deres sproglige udvikling. Vi vil ydermere fortsat have fokus på at måltidet skal skabe en ramme for nærvær og dialog.

 Sanseriet - Temaperiode

Sammenhæng:

• Det hele startede af en spontan ide i foråret 2023, hvor vi en dag ved frokosten fik serveret hele små cherrytomater. Hvad skal der skal til fra frøet er lille, til vi kan høste vores egne. Det greb om sig, og i løbet af forsommeren og i sommeren, groede vores vindfang, der fungerende som drivhus, flot til med tomatplanter og en masse forskellige krydderurter. Vi har valgt at i år 2024 at lave sanseriet igen, da størstedelen af børnegruppen ikke gik her sidste år. I år har vi fokus på krydderurter samt peberfrugter, agurkeplanter og tomatplanter.

Mål:

• At skabe et fælles fokus, med lige deltagelsesmuligheder på børnenes egne præmisser. 

• At skabe et rum som indbyder til en masse værdifulde sansemotoriske erfaringer, heriblandt: Den visuelle sans (synssansen), den olfaktoriske sans (lugtesansen), den gustatoriske sans (smagssansen), den taktile sans (følesansen).

• Skabe mere madmod.

• Give børnene viden om planter og en bevidsthed om hvad der kan spises og hvad der ikke kan. 

• At understøtte det enkelte barns sprogudvikling.

• Målet er processen og ikke nødvendigvis slut resultatet. 

Inklusion:

• Vi har fokus på et inkluderende læringsmiljø, ved at skabe et fælles tredje børnene imellem. Derudover et fokus på lige deltagelsesmuligheder ved, at vi hele tiden har processen for øje og skabe et rum, ud fra det enkelte barns læringsniveau. F.eks. kan de helt små være med til at grave i jorden samt vande, smage, røre og dufte. 

Tiltag:

• Vi er bevidste om vores positionering i projektet, og har derfor taget udgangspunkt i, at vi som voksne starter med at gå foran og derefter ved siden af og bagved. 

• Skabe en dialog om planter. Hvad er en plante, kan den vokse, hvordan vokser den, kan den spises, hvordan dufter, føles og smager den m.v.

• Børnene inddrages fra start til slut, ved at hente jord og skovle for at kunne plante. Vi planter krydderurter som purløg, timian, rosmarin samt agurkeplanter, tomatplanter og peberfrugter. Efterfølgende kigger vi til planterne hver dag, vi vander og nulrer blade som aktiverer duftene, og dermed understøtter vi det sanselige i processen, indtil vi kan smage. 

• Vi har altid åbent ud til vores vindfang enten fra stuen af eller fra legepladsen, så børnene på eget initiativ kan udforske det på egen hånd. 

• At gøre det til noget håndgribeligt og forståeligt for aldersgruppen.

• At følge børnenes spor og gribe deres tiltag.

• Vi har fokus på børnehøjde og den frie sanselige udfoldelse i de rammer vi har sat, hvilket vil sige at det ikke nødvendigvis har krævet en voksen tilstedeværelse, for at børnene kunne dufte, smage og røre ved planterne. 

Tegn: 

• At hele børnegruppen har smagt og rørt ved jord, samt forskellige spiselige planter, og dermed også fået udforsket deres smagsløg. 

• Vi oplever en glæde ved at have skabt noget i fællesskab. Vi ser en begejstring hos børnene ved, at de har været med til at plante og vande det. 

• Vi har i starten af projektet taget udgangspunkt i, at vi som voksne starter med at gå foran, og i takt med at børnene er blevet mere trygge og bekendte med sanseriet, har vi bevæget os mere ved siden af og til tider bagved børnene. 

• At børnene har omfavnet projektet, ved at være nysgerrige og deltagende i hele processen. Børnene har fået lov til at undersøge sanseriet i drivhuset, på eget initiativ og dette har vi kunne se ved at de selv opsøger drivhuset, dufter, undersøger og smager. 

• Vi oplevede at børnene fik mere madmod, hvilket sås ved at de turde røre, smage, dufte til nye ting. Derudover oplevede vi at børnene spejlede hinanden, så når en ven turde prøve noget nyt, havde flere mod på at gøre det samme. 

• Børnenes sprogforståelse og ordforråd er blevet større, ud fra tema-periodens fokuspunktet.

Evaluering:

Sanseriet i børnehøjde gjorde det til noget håndgribeligt for hele børnegruppen. Det har været med til at skabe nogle gode og nysgerrige dialoger, hvor de har været med i hele processen fra start til slut. At børnene har kunne opleve det at være med i hele processen, fra jord til bord, hvor de har mulighed for at få oplevelsen af at frugt og grønt vokser i naturen og ikke i supermarkeder. F.eks. starter vi med at plante en agurkeplante, som vi efterfølgende i fællesskab kigger til og vander, - i processen ser vi planten vokse sig større, den får blomster som derefter udvikler sig til agurker. Til sidst plukker vi agurkerne af og spiser dem sammen i fællesskab.

Det har givet anledning til mange gode dialoger og en generel nysgerrighed fra børnene. Børnene har vist begejstring ved sanseriet, både opstarten, undervejs og til slut. Sanseriet som læringsrum har fungeret rigtig godt og børnene har på eget initiativ opsøgt sanseriets sanselige udfoldelser, både med os voksne, alene og med hinanden.

Vi har hele vejen igennem fokuseret på processen frem for målet. Vi har forsøgt at skabe et fælles tredje og understøtte de sociale relationer børnene imellem idet at være fælles om sanseriet. Derudover oplever vi en øget sprogudvikling ud fra tema-periodens fokuspunkter.

Årets bog “Uden dig”

Skrevet af: Geneviéve Côte

Uden dig handler om to venner, som bliver uvenner. De leger derfor hver for sig, men finder ud af, at det alligevel er sjovere at lege sammen. 

Sammenhæng:

Københavns Kommune har hvert år en ny bog, som udvælges og tildeles kommunens institutioner. Denne bog skal være gennemgående for hele året og afspejle sig i hverdagen, via forskellige tiltag. I 2024 er det bogen “Uden dig” skrevet af Geneviéve Côte.

Mål:

• Skabe et fælles tredje mellem børnene. 

• Give god anledning til at lave dialogisk læsning samt arbejde sprogstimulerende. 

• Skabe en rød tråd mellem alle stuerne i huset. 

• Genkendelser i gentagelser, i forbindelse med de aktiviteter der planlægges og laves ud fra årets bog. 

Inklusion: 

• Årets bog bidrager til fællesskabet og skaber lige deltagelsesmuligheder for hele børnegruppen. 

• Bogen bruges som et fælles tredje børnene imellem, og er med til at skabe et inkluderende miljø, da alle børnene kan deltage på egne præmisser, om det er at kigge på billederne eller fordybe sig i historien.

• Vi giver alle børn mulighed for at få et kendskab til bøger, og det at få fortalt en historie.

• Alle børn får mulighed for at være en del af historien. Dette sker bl.a. ved at alle får muligheden for om de vil ‘tage en småkage’, som er en del af fortællingen i bogen. 

Tiltag:

• Dialogisk læsning af årets bog.

• Skabe en rød tråd mellem aktiviteter og årets bog. Den kreative udfoldelse understøttes ved at vi har farvelagt illustrationer fra bogen. Børnene er blevet malet som kaniner og grise og vi har leget spøgelser med lagner. Dette er for at understøtte den æstetiske udtryksform, hvor det enkelte barn kan bearbejde dets indtryk til udtryk.

• Vi har et fokus på ordene kanin og gris. Blandt andet ved at udvælge sange med kaniner og grise i fokus - her har vi gjort brug af sangene "I zoo", “Jens Hansen havde en bondegård” og "Vi skal med toget ud på landet”. Børn lærer af de mange gentagelser, som kan understøtte dem til at opbygge et ordforråd. 

• Dialog om grise og kaniner, f.eks. hvad siger en gris/kanin og hvad spiser en gris/kanin.

• Dialog om bogens handling ud fra den socio-emotionelle udvikling, hvor vi sammen med børnene sætter ord på de følelser som gris og kanin har i fortællingen. Herunder at være sur og at være glad. 

Tegn: 

• Vi ser at børnene selv efterspørger bogen og viser stor interesse i den. 

• Vi kan se det fælles tredje komme til udtryk, ved at alle børn på stuen genkender og har et fælles tredje om bogen. 

• Børnene er deltagende og udtrykker sig ved brug af gestikulationer til bogens handling. De bidrager også både verbalt og nonverbalt begejstret til historien. 

• Vi ser en genkendelse og glæde ved sangene, legene og bogens historie.

• Vi kan se at gentagelserne er med til at styrke børnenes hukommelse og ordforråd.

Evaluering:

• Vi evaluerer at årets bog har fungeret fint som et fælles tredje, men at bogen primært er forbeholdt de større vuggestuebørn. Vi har taget uddrag fra årets bog til kreativ udfoldelse og haft fokus på gentagelser samt genkendelser af ordene kanin og gris, hvilket har fungeret fint. Vi har haft tanke på at gøre brug af den legende tilgang, for at motivere hele børnegruppen, hvilket vi vil fortsætte med ved næste års årets bog.