Fokuspunkt - Måltidet

Sidste år til et personalemøde fik vi præsenteret ved et oplæg, af en medarbejder fra kongeskibet som fortalte om en ny måltidskultur. Der var referencer til en artikel ”Sarah og kollegerne har sluppet måltidet frit” fra LFS. Vi begyndte at arbejde med det, men midt i praksis opstod der flere og flere spørgsmål og dilemmaer. Derfor var det godt at det blev til et fokuspunkt i år, for nogle gange er det at ændre praksis/vaner noget der kræver en ekstra indsats og tager længere tid.

Vi arbejdede med måltidet helt specifikt - madmod. Vi har diskuteret indhold fra forskellige artikler vedr. madmod, set på hvordan vi kan skabe mere ro, tryghed og madmod ved bordet i vuggestuen. Vi har også sideløbende fokus på os selv, og hvordan de 3 P´, professionel, personlig og privat kan præge et måltid fx udtryk som, ”man må ikke lege med maden eller du skal lige spise dit rugbrød op”. 

Forrige år havde vi trolde tårnet som årets bog. Det var interessant, da troldens madrutiner ligner meget dem vi kender både derhjemme og fra institutionerne (Han skulle spise rugbrød først, inden han fik slik, kage og is, sagde dens mor).

Vi spiser helst gerne lidt af det hele, også rugbrødet, inden der bliver serveret mere af den samme mad. Vi prøver også gerne at smage på ny mad og husker at bruge tænderne og ikke kun sutte smørret af.

Der kom nye retningslinjer, et nej skulle også erstattes med noget andet. Så hvordan gør vi lige det, når vi nu alligevel oplevede at vores måltider allerede var præget af ro, tryghed og god stemning? 

Nogle af de nye tiltag handlede blandt andet om, at hvis et barn kun vil have tomater, er det ok kun at spise tomater. Dog løber vi ind i nogle udfordringer, fordi hvad med vennerne, er der nok, skal vi hente flere hvis der ikke er, hvad med retningslinjerne om at vi skal tilbyde varieret kost osv. 

SMTTE:

Sammenhæng

Hvorfor skal der arbejdes med dette? - Nyt projekt om madmod

Hvad er udfordringen? - Er der nogle der kommer til at gå sultne fra bordet? 

Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene? Supplerende artikel er ”Madro” blevet til "mad stress" (Madro, Anne Gaardmand og Morten Elsøe).  

Mål

Konkret større madglæde og madmod, og selvhjulpenhed. 

Fokus på hvordan madglæden senere kan skabe en sund tilgang til mad; at mærke efter sin egen krop, egne grænser og mindske chancen for spiseforstyrrelser i voksenlivet. Være med til at skabe en god stemning ved bordet, hvor der er fokus på gode oplevelser og følelser omkring måltidet, og se hvilke rammer der er nødvendige.

Tegn

Vi ser på, om dynamikken ændrer sig, spiser børnene mere eller mindre. Er der nogen, der går sultne fra bordet, eller begynder de småspisende børn at spise mere. Er måltidet stadig hyggeligt og er der tid til at se det enkelte barn og tale sammen som gruppe? 

Tiltag

Vi fortsætter med små grupper.

Alle læser det udleverede materiale og dette diskuteres således at vi får et fælles sprog

Vi holder op med at sige “spis også lige dit rugbrød” og tilbyder grønt som ekstra tilbehør, eller lidt mere pålæg til vi løber tør.

Vi opfordrer børnene til lige at vente på vennerne, så der er kyllingepølse nok til alle. Vi fjerner fokuseret fra maden og har fokus på samtaler. 

Vi taler ikke meget om maden, andet end at beskrive en peberfrugt kan være kold hvis den har været i køleskabet, den knaser, sprød m.m.

Vi bestemmer ikke rækkefølgen af hvad børnene spiser hvornår. Det er ok at starte med figenmaden.

Evaluering

Vi kan se at det er en lidt længere proces at ændre noget der ligger så dybt forankret i os alle, man ændre ikke kultur fra den ene dag til den anden. Vi oplevede at opstarten var svær, nogle børn nød det til fulde og spiste pålæg i lange baner, mere rugbrød og nyt og forskelligt pålæg. Nogle kunne slet ikke styre det, og nægtede pludselig at spise f.eks. rugbrødet. Nogle af de børn der f.eks. nu startede med figenmaden, fik så ikke spist mere end den, fordi det var “guleroden” og frabad sig andre madder efterfølgende.

Vi kan se, at det er meget forskelligt, hvordan måltidet forløber alt efter hvad menuen er. Vi oplever at have flest udfordringer de dage, der er rugbrød. Nogle gange kom der for meget larm og uro ved bordet, da rammerne pludselige var nye og måltidet blev mindre hyggeligt, fordi børnene pludselig ikke blev ordentlige mætte eller frustrerede over at der ikke var nok af det samme pålæg, så de kun kunne spise det. Vi oplevede også børn, der før spiste varieret lidt mistede lysten til at prøve andet pålæg. Dog ser vi også nogle børn der spiser mere, der taler mere og efter lidt tid selv beder om mere, eller ny mad.

 Efter en længere prøveperiode er vi landet et godt sted, med rammer alle kan være med til. Vi siger stadig ikke nej til mere af den samme mad, men taler med barnet om at “hov du har jo stadig pasta på din tallerken - du må gerne få mere om lidt”.

Fokuspunkt

I praksis er det svært at styre voksenhænderne og lade børnene selv balancere med skåle, glas og kander, vi øver os hver dag så børnene får mulighed for at udvikle sig.

Vi har gjort os mange tanker om selve måltidet, hvad er rutiner og vaner, og hvad vi skal have et ekstra fokus på.

• Kan man spise i forkert rækkefølge

• “Jeg kan selv”

• Er måltidet en form for pædagogisk pause.

• Mange har et anderledes forhold til mad

• Det er de voksnes ansvar, hvad der kommer på bordet, børnenes ansvar hvad der kommer på tallerken (artiklen)

• Man kan øge trygheden ved at børnene ved at de ikke skal smage noget de ikke har lyst til, men det er til rådighed hvis lysten byder sig. 

• Ketchup-metoden (den er brugt i årevis)

• Spis rugbrødet færdigt først - skal ud.

• Man skal kunne føle man er mæt

• Sprogarbejde?

• Hvad hvis de kun vil have pålægget?

Evaluering

Når man ikke giver "kabale madder" men at vi sidder lidt på vores hænder, og lader vores børn øse op selv, så sprudler sproget.

I stedet for værsgo, er der som, “ja, den er tung, den øse-ske, måske skal du bruge begge hænder?". Og hvis risen skal af skeen, skal man banke den ned i tallerken, så den siger en lyd. 

Den sociale dans bliver også styrket, for det kræver noget at vente lidt på, at sidemanden bliver færdig med risene. 

Vi skulle kigge indad i vaner. Fx børnene kan da ikke sidde der og vente på hinanden, det tager alt for lang tid. Vi tog tid, hvis de små får først, og de andre venter på tur, tager det ca. 5 min. så har alle mad.

Fokuspunkt på aktiviteter og kommunikation samt gruppestørrelse ift. til legen

Vi har valgt aktiviteter og kommunikation som fokuspunkt i legen, da vi mener den har en stor betydning for børnenes udvikling. Derudover har vi også hele året haft fokus på gruppe størrelser, da aktiviteterne og kommunikationen har en risiko for at have varierende kvalitet, hvis personalet ikke formår at tilpasse gruppens størrelser efter de voksende individuelle behov, der opstår i en børnegruppe.

Vi har igennem det sidste år modtaget mange nye børn, der har været små og oplevet, at flere af de store børn i perioder kan komme i udsatte positioner i løbet af dagen, i kortere eller længere perioder. Derfor fortsætter vi med at arbejde med små grupper, så vi kan sikre at alle børn bliver set hver dag, samt have en bedre chance for at have lige deltagelsesmuligheder.

I løbet af det sidste år har vi ad flere omgange lavet om på både gruppestørrelser, hvem vi sætter sammen, samt hvilke aktiviteter de forskellige grupper bliver tilbudt. 

Vi oplever at nogle dage, kan vi uden konflikter have en gruppe på 5-6 børn og en voksen, hvis gruppesammensætningen er passende den dag, til børnenes overskud og temperament og andre dage skal samme gruppe halveres, hvis overskuddet i børnegruppen ikke er der. Vi har det sidste år haft faste grupper, som vi laver om på ved behov. Dette er en del af den daglige planlægning og de pædagogiske overvejelser vi drøfter inden vi deler os op for at sikre høj kvalitet.

Vi oplever dog også mange dage, hvor behovet for små grupper ikke opstår, men et behov for at være sammen alle sammen, hvor der er ro på stuen, leg i alle kroge og hjørner, voksne der ikke sætter ting i gang, men er til rådighed og faste baser fordelt rundt på stuen.

SMTTE

Aktiviteter, Kommunikation og Gruppestørrelse

Sammenhæng:

KIDS observation i dagtilbud - observationsskema.

Sætte fokus på overstående. Arbejde målrettet med børnenes trivsel og udviklingsmuligheder. Skabe mulighed for leg og relations dannelse. Have fokus på det gode børneliv.

Mål:

At vi på daglig basis formår at se og nå alle børn, således alle har mulighed for at deltage i lege og aktiviteter, have mulighed for at vælge venner, udvikle og stimulere alle børn sprogligt.

Sikre kvalitet i dagtilbuddet. 

Tegn:

Vi ser efter sproglig udvikling. Vi ser efter om børnene viser tegn på trivsel og udvikler sig alderssvarende. Vi ser efter nye venskaber. Se efter hvad børnene er interesseret i at lave af aktiviteter der både er alderssvarende samt interessant for hele børnegruppen. 

Tiltag:

Valg af temaperioder, fokus på at temaperioder kan være korte eller lange. 

Diversitet i grupperne.

Daglig faglige snakke og evaluering af tiltag. Observation af børnegruppen samt af det enkelte barn.

Vi vil bruge skabelonen til fælles lege manuskripter, som skal tage udgangspunkt i det børnene, er optaget af.

Evaluering:

Vores fokus i år har ligget tæt op ad vores daglige praksis i institutionen. Det er ikke nyt at vi arbejder i grupper eller vores kommunikation med børnene, ej heller fokus på legen. Vi oplever at den daglige sparring er meget vigtig i forhold til at alle børns behov bliver dækket.

Fx er der nogle gange brug for en hjælpende hånd, til hvad skal vi lege? og når man tager udgangspunkt i hvad børnene er optaget af, har vi erfaret af lege manuskripter, kan være et redskab så de voksne b.la. kan være med til at alle børn får lige deltagelsesmuligheder, fx ved punktet supplerende aktiviteter.

Dette legemanuskript er lavet ud fra hvad børnene var optaget af.

Roller; En der begraver legetøj, flere der finder legetøjet, eller finder det der skal begraves.

Skitse og samlingspunkt for legen; Under sandet gemmer, der sig en skat. vi skiftes, til at vælge en genstand som begraves, og i fællesskab, graver vi skatten op

Forestillet scene; I sandkassen på legepladsen

Nøgle Replikker; Benævne handlinger "Vi graver et dybt hul” “Hvad skal vi nu begrave?" Benævne materialer, Du kan hente en skovl, så du kan være med”

Remedier; Skovle og forskellige genstande til at begrave fx legetøjsfigurer.

Pædagogiske fokusområder; udvikle legekompetence, inklusion, relationer, børneperspektiv, medbestemmelse, deltagelsesmuligheder, turtagning.

Variationsmuligheder; Der kan gemmes andre steder end sand, fx sne, jord osv. man kan holde sig for øjnene, eller kigge væk, men en genstand bliver begravet, inddrage sand lege, fx gravko-sangen, “ den graver X op”

Opfordret spillerum for fantasi og medbestemmelse; "Hvad mon der er nede i skattekisten?” Hvad skal vi nu begrave? Fokus på pædagogens rolle; Vær tålmodig, vent på barnets initiativ (Marte Meo “vente”)

Supplerende aktiviteter; gemmeleg. Dialogisk læsning, fx “Ib læsser jorden af”. Lave et bjerg af sand, det modsatte af et hul.

Det var en fantastisk leg, der varede i mange uger, og alle børnene deltog. Vi skulle vænne os til ikke at lave et legemanuskript, der var for kompliceret, men som kunne støtte legen, og det virkede.

 Vi er blevet bedre til at italesætte og begrunde de dage vi ikke deler os op og er meget opmærksomme på at skabe meget plads og tid til den frie leg. Vi har skåret ned på antallet af aktiviteter så vi bedre kan følge børnenes interesser og derved understøtte dem i den frie leg og de relationer der opbygges og skal passes på, inden på stuen.

Teatertur - Mester flytter hjemmefra

Hvorfor går vi i teateret?

Forskere peger på at: “Teatret giver børn mulighed for at spejle deres identitet.

Teateroplevelser er vigtige, fordi de foregår i nuet. De skaber sammenhæng og erfaringer, som især er betydningsfuldt for børn og unge.

Teateroplevelser er vigtige for børn og unge, fordi de giver mulighed for at spejle egen forståelse af, hvem jeg er, og hvordan verden kunne være”, siger forsker i kunst og kultur for børn, Merete Cornét Sørensen.

”Noget af det, der kendetegner scenekunsten for børn og unge, er, at man beskæftiger sig med de store ting, og det, der kan være tabuiseret som døden, tab og svigt. Men det foregår ikke gennem en skærm. Det er midt i rummet, og derfor bliver man ikke distanceret fra oplevelsen. Det er det geniale ved teatret, at man kan få indblik i følelser, man måske ikke har oplevet før.”

”Den måde, teatret foregår på med roller og narrativer, ligger meget tæt op ad børnenes egen måde at lege på. Derfor kan børnene i høj grad bruge teateret som inspiration i deres egen leg,” siger forsker i kunst og kultur for børn Merete Cornét Sørensen.

Vi var så heldige at kunne fylde to busser med en masse store vuggestuebørn og børnehavebørn. - Vi skulle i teatret og se Mester flytter hjemmefra. 

Ugen op til vi tog af sted fandt vi billeder af mester og hans venner. Vi hørte sange som vi vidste de ville synge for os i teateret.

Vi havde mange snakke og vi glædede os til at komme afsted.

Det er en meget stor oplevelse for et vuggestuebarn at komme i teateret. Det er ikke alle der har prøvet det før og slet ikke at køre med en så stor bus igennem København.

Vi ved at det kan virke farligt og skræmmende at sidde i et stort mørkt rum uden mor og far, derfor er vi meget opmærksomme på hvem der sidder hvor, i forhold til de voksne. 

Vi kom godt af sted, fik vores pladser og stykket begyndte. 

Vi var så heldige at vi også sad sammen med nogle af vores store venner fra børnehaven som havde været der før og begejstringen smittede af. 

SMTTE

Sammenhæng:

Årlig teatertur. Kultur, fællesskaber, dannelse, fælles tredje, venskaber, leg og inspiration 

Mål:

Skabe en god og tryg oplevelse, aktivitet sammen med børnehaven, møde de andre voksne, dele et fælles tredje med andre venner fra huset, skabe hyggelige stunder for hele huset. Opdage nye følelser.

Tegn:

Vi vil se efter om forberedelsen giver tryghed og ro til at kunne blive opslugt af et teaterstykke. Om der er genkendelse og om hvad børnene er optaget af når vi skal hjem.

Tiltag:

Vi har gjort os en del forberedelser inden turen, da vi ved at flere af vores børn aldrig har været i teateret eller kørt med en stor bus før. Vi har printet billeder ud, hørt sange, læst historien og talt om hvem der skal med.

Evaluering:

Vi kan igen i år konkludere, at en teatertur er et dejligt friskt pust og giver liv længe efter forestillingen er slut. Alle bliver inspireret til at læse nye bøger, høre nye sange og lave nogle anderledes ting end vi plejer. Der opstår nye lege og måske får man også øjnene op for nye venskaber. Når vi er på tur sammen med børnehaven, sker der noget magisk, vuggestuebørnene bliver helt benovet og lader sig inspirere af de store børnehavebørn.

En teatertur giver inspiration og det at opleve vores børn i en anden kontekst end vi plejer giver god mulighed for at se på børnene med nogle andre briller. Vi får måske øje på at nogle børn rummer mere end de viser i vuggestuen, eller at nogle af de børn vi tror er robuste slet ikke er så robuste når vi er ude i den store verden. Vi kan også nemmere fange interessen og trøste barnet inde fra nabostuen når vi har oplevet noget sammen. Det giver mulighed for en anderledes relations dannelse og er et stort fælles tredje i hele huset.

Temaperioder

• 
  Årets bog

• Venner

• Følelser

• Køn

• Grupper

• Vind og vejr

• Billeder af dig og mig

• Projekt inkl. personlige sangbøger

• Piktogrammer

I påsken 2024 deltog en stor del af klyngen i en studietur til Island, hvor vi fik et indblik i hvordan kan man kan anskue køn, opdeling af drenge og piger, samt den Islandske metode.

Vi blev overrasket over deres struktur, den ro der var i overgangene, dannelsen samt blikket for at piger og drenge har lige deltagelses (og uddannelses) muligheder, når de er køns opdelt, som børn.

 Islandsk forskning fortæller at de bliver mere afbalancerede, nuancerede som voksne individer der bidrager mere ligeligt til samfundet, samt at ligestillingen af køn er omkring 50/50 i de “større” stillinger. Dette er effekten af når drengene f.eks. er nødt til at finde andre roller i gruppen, de ikke normalvis finder, hvis grupperne er blandede, såsom omsorgsgivere og for pigernes vedkommende kunne det være som “den vilde i gruppen eller leder” som pigerne statistisk vis, ikke som de første påtager sig. Vi er blevet opmærksomme på den danske model, er meget forskellig fra den islandske, og vi lægger meget vægt på omsorg, fri leg og tryghed, frem for disciplin, afskærmning og helt firkantede rammer da vi har et andet børnesyn.

I Island kunne vi se at flere af institutionerne brugte meget tid og ressourcer på piktogrammer, billeder af børnene samt at det var tydeligt at hvert barn havde sin egen plads, flere steder i institutionen, der i særdeleshed blev brugt i overgangene.

Dette har vi været nysgerrige på og vi ville gerne undersøge om hvilken effekt lignede tiltag kunne have på vores stue. Derfor har hvert barn fået deres billede på en stol/bænk inde på stuen, så der hver dag er “faste” pladser, tydelighed om hvor man skal sidde ved samling og måltider.

Effekten af dette har været tydelig hos nogle børn, specielt de større børn. Det giver en tryghed at vide at man har sin egen plads, samt har vi haft mange dialoger med alle børnene om hinandens navne og pladser. De store kan også hjælpe de mindre børn, med at finde deres stol, samt glæden ved at se sit eget men også vennens billede. Vi oplever dog også en frustration, da der er kommet en vis ejerskabsfølelse over billederne, så man må allernådigst både om lov til at låne en plads der ikke er ens egen, hvis vedkommende er til stede i rummet.

Dette lille eksperiment har vi haft som punkt under et tema om venskaber og følelser.

Senere på året vil vi også gerne lave barnets “hus” som flere stuer i institutionen allerede arbejder med, her opdager børnene også hurtigt at de andre venner også har en mor og far, måske en søster eller bedste forældre. Vi bruger meget tid i løbet af dagen til at have samtaler med børnene og opfordre derved også børnene til at samtale med hinanden - og hvordan gør man det bedst, det er i hvert fald lidt nemmere hvis man har noget fælles at tale om. Dette har således også givet god mening i forhold til vores tema om venskab og følelser

I tråd med årets bog har vi haft flere temaperioder der har haft et stort fokus på venner, det at lege sammen, dele, samt følelser hos en selv og andre.

Vi har igennem flere år været med i et projekt om tidlig naturfaglig nysgerrighed.

Så vi har sidst på året været optaget af en temaperiode, som vi har kaldt vind, og vejr. 

Vi snakker jo generelt om vejret hver dag, og synger sange om vejret. Men nu ville vi gerne have en yderlig facet på vejret, at vejret bliver sanset.

SMTTE

Sammenhæng
Vinden skal opleves og mærkes på egen krop, ikke kun ved en sang, som blæsten kan man ikke få at se.

Mål
Aktiviteter hvor alle børn kan være med, hvor selve aktiviteten kan differentieres fx, nogle kan lave vindmøller, og alle kan vifte med dem, også de små. Hente sne ind, eller fryse ting ned, så man kan mærke kulden.

Tegn
Bliver børnene nysgerrige, og udvikler aktiviteterne, så de bliver til lege.

Tiltag
Hjemmelavede vindmøller, sæbebobler. Hvilke ting kan vinden tage, lagner, fjer, osv.

Evaluering

Vi blæste sæbebobler, og lavede vind, med hænder og pustede, det var en leg hvor børnene brugte deres krop meget aktivt. Vi fandt ud af at mærke vejret, er ikke kun udenfor, man kan sagtens lave blæst og vind indenfor, og kulde og varme ting.

Vi ser at det er aktiviteter og et tema som er kommet for at blive.

Årets bog

UDEN DIG - af Geneviève Côte

Årets bog handler om to venner, der er blevet uvenner, de forsøger at lave ting uden hinanden, men finder til sidst ud af at det er hele meget sjovere når man leger sammen og er gode venner.

Årets bog tager udgangspunkt i venskaber. Et vigtigt trivselsgrundlag for både børn og voksne. 

Det er ikke alle, der måske er klar over hvor vigtigt det er at have et fokus på børns venskaber i vuggestuen, da de kan være meget små. Har børnene overhovedet brug for venner, er det vigtigt for deres udvikling og trivsel? - Det eneste rigtige svar er Ja. Man kan ikke være for lille til at have eller være nogens ven. Vi ser på stuen, børn under et år der viser stor glæde når de ser hinanden, børn der søger hinanden, krammer, inviterer til leg og støtter sig op ad hinanden. Allerede ved de første samtaler i vuggestuen taler vi med forældrene om vigtigheden af legeaftaler, både med venner fra vuggestuen men også familie eller hvis man har andre i netværket, man kan mødes med.

Aristoteles - ”Venskab er det allermest nødvendige i livet. For uden venner ville ingen ønske at leve selv med alle de øvrige goder i behold”

I de styrkede læreplaner skriver de om børnefælleskaber, her har vi fokus på at skabe rammen for at børnene får deltagelsesmuligheder der matcher deres udviklingsniveau.

Hvis vi kigger på fantasileg, skaber børnene en fælles historie.

Hvert barn tager udgangspunkt i dets egne interesser og behov, men vi oplever at når legen er fælles, og bliver delt sammen med venner oplever de en følelse af hengivelse, de bliver revet med og kan mærke en anden samhørighed når de er i et fællesskab. Når børnene er sammen med deres venner, kan de udvikle troen på sig selv, og lære egne og andres grænser at kende. 

SMTTE

Sammenhæng

Årets bog, venskaber, følelser, børnefællesskaber, den styrkede læreplan.

Mål

Vi vil styrke venskaber, trivsel samt følelsen af samhørighed på stuen.

Tegn

Vi vil se om der opstår nye venskaber på stuen, om vi kan udvide venskabsgrupperne så vi kan inkludere flere børn i de små fællesskaber. Vi vil se efter tegn hos store og små om der opstår nye lege og relationer.

Tiltag

• Ugeplaner. 

Eksempel:

Mandag: Planlægning af ugen

Tirsdag: Alle børn får taget 2-3 billeder. Vi taler om de følelser vi får når vi er sammen med venner eller når vi er alene.

Onsdag: Farvelægge vores billeder (Udprint i sort/hvid)

Torsdag: Ansigtsmaling

Fredag: Venne-fest - Vi lytter til “Rigtige venner” “Du har en ven i mig”

• Observations skema, - Har alle børn en ven. Er de en del af fællesskabet.

• Fælles opmærksomhed på hvordan vi omtaler hinanden, opfordrer forældre til at lave legeaftaler. 

• Dialogisk læsning.

• Marte Meo - princippet, kæde sammen.

• Lege forskellige lege der styrker venskaber på kryds og tværs. 

Evaluering

Der er ingen tvivl om, at når vi gør en ekstra indsats, hjælper vi børnegruppen i en positiv retning. Den sociale dans skal jo læres og hvis vi har et positivt udgangspunkt, starter vi et godt sted. Vi kan se venskaber der blomstrer, bliver styrket, børn der bliver begejstrede når de ser hinanden. Børn der er blevet mere hjælpsomme, samt husker (med hjælp) at kigge på hinanden, når legen bliver vild. 

Vi kan høre at forældrene også har taget det positive sprog til sig og vi kan høre dem sige på gangen at “nu skal du ind til vennerne”. Vi har til vores forældre samtaler fortalt, hvad vi arbejder med, fx venskaber, og opfordret til legeaftaler, og italesat, at det ikke behøver at nybagte boller, men måske mødes på en legeplads. Og pt. er der mange der gør det på stuen, og kommer og fortæller om det.

Vi vil fortsætte arbejdet, så den gode kultur bliver båret videre.

Ved at arbejde med bogen, opstår der helt naturligt samtaler om følelser og venskaber. Børnene bliver opmærksomme på de forskellige følelser man kan have, og at ens venner også har de samme følelser.