Evaluering af årets bog 2022: ”Krokodille og Giraf - en dejlig overraskelse”

 

Til planlægning af aktiviteter bruger vi legemanuskripter, undervejs anvendes dialogisk læsning og til evaluering af årets bog bruger vi SMTTE-modellen.

 

Styrkede pædagogiske læreplaner som er anvendt undervejs:

Natur, udeliv og science

Sociale udvikling

Kultur, æstetik og fællesskab

Kommunikation og sprog

Krop, sanser og bevægelse

Alsidig personlig udvikling

 

SMTTE-Model                                           

Sammenhæng:

Vores børnegruppe er meget optaget af dyr. Derfor passer årets bog rigtig godt til stuens børnegruppe og interesselige pt. Forudsætningerne er derfor gode.

 Vi vil danne en rød tråd (både fysisk i form af en rød tråd men også i overført betydning ift. sammenhæng) gennem de aktiviteter vi laver som taler ind i fortællingens univers. Vi vil dele stuens børn op og sammensætte små grupper hvor vi tænker børnene kan få mest mulig ud af de aktiviteter vi har planlagt.

Vi vil sørge for at børnene bliver præsentere for så mange sanseindtryk som muligt gennem temaperioden med årets bog, så der er en sammenhæng mellem fortællingen og de sanse-aktiviteter vi sætter i gang. Vi har gode erfaringer med at børnene bedre kan koncentrere sig og er mere nysgerrige hvis vi inddrager aktiviteter hvor sanserne kommer i spil.

Alle voksne på stuen har læst bogen, så vi alle tre har samme forudsætninger og viden omkring handlingen og de aktiviteter vi sætter i gang.

 

Mål:

At give gruppen et fælles 3. og skabe et læringsrum med genkendelighed og aktiviteter der taler ind i bogens fortælling og de karakterer der optræder.

Målet er også at præsenterer børnene for mange konkreter og sanseindtryk undervejs og gentage disse aktiviteter, da det er vores erfaring at børnene herigennem får mere ud af temaperioden.

Målet er at skabe en sproglig læring hos vores børn ved at lave dialogisk læsning med de ældste og tage ”ugens ord” ud til gruppen, som vi bruger i flere sammenhænge i vores hverdag, f.eks. ordet: ”Hjertelig” som optræder i bogen.

Målet er at skabe sociale relationer på tværs af børnegruppen ved at inddele dem i små grupper. Her vil vi voksne bruge Marte Meo-elementerne: ”sætte ord på deres kontaktinitiativer til hinanden” og ”kæde dem sammen”.

Målet er også at vi voksne er skabere for at børnene lærer historiens univers at kende og står for det rum aktiviteterne foregår i, men at det meget gerne skal udvikle sig i den retning hvor børnenes interesser bliver fulgt. Processen er vigtigere end målet og det er vores erfaring at processen er mere magisk når rammen ikke er sat for stramt på forhånd. Der skal kunne tilpasses undervejs og der skal være en pædagogisk bagdør for de børn hvis dagsform ikke er til de planlagte aktiviteter.

 

Tegn:

• Kan børnene i de forskellige aldersgrupper holde koncentrationen og er de nysgerrige på de aktiviteter vi laver?
• Skal vi justerer på fortællingen-gøre den mere enkel til de yngste og kan vi bedre fastholde dem hvis vi har konkreter med som understøtter fortællingen?
• Skal vi justerer op eller ned på de planlagte aktiviteter for at sikre at have børnene med? Vi vil her kigge på deres kropslige ro/uro som kn fortælle os om de er optaget af aktiviteterne og fortællingen.
• Kan vi observere at børnene tager dyrene og fortællingen med i den frie leg?

 

Tiltag:

• Køb dyr ind som optræder i bogen (mal girafunge grøn og krokodilleunge gul – Posca-tusser).
• Køb rekvisitter som taler til fortællingen. Luftballon til at hænge i loftet.
• Dialogisk læsning med de ældste børn, efter frokost.
• Lav et legemanuskript over en af aktiviteterne, for at prøve.
• Mal luftballon, den røde snor, giraffen og krokodillen på badeværelses væg (som de andre stuer har med tidligere årets bog).
• Krea-aktiviteter: Mal og tegn en tidsstrimmel over fortællingen, hvor forskellige krea-elementer indsættes undervejs i processen.
• Lav giraffer af håndaftryk og piberensere.
• Være nysgerrig på dyrene i fortællingen. Hvad spiser de, hvor lever de, hvad siger de? Brug iPad til at understøtte samt vores memoryspil med dyremotiver.
• Motorik: Lave en forhindringsbane (bro i bogen samt luftballon) over vand, på tag, i luften, tunnel(kålorm) hvor vi følger en rød snor som snor sig gennem aktiviteterne.
• Zoo-tur hvor vi ser dyrene fra fortællingen.
• Rytmik: regnbuefarvet rytmik- dug, bruges som luftballon. Lav sangleg.
• Inddrag sange og fagter der har med dyrene fra bogen at gøre: ”Giraffen Gumle”, ”En elefant kom marcherende” (udbyg med andre dyr).
• Udbyg temaperioden til jul med at læse og planlægge aktiviteter ud fra den anden tog i serien:

”Giraf og krokodille- gør klar til jul”.

Vinter/juleaktivitet: Frys dyrene ned i poser med vand, læg dem i fryseren natten over og leg ”befri dyrene” dagen efter ved hjælp af natur, udeliv og science, hvor børnene skal udforske og gøre sig erfaringer med begreber som kold/varme når de skal befri dyrene ved hjælp af vand.

• Til slut lav en blå gave af pap med rød snor (symbolisere den røde tråd gennem historien) med alle de dyr vi har mødt gennem fortællingen og de aktiviteter vi har lavet

 

Evaluering:

Dialogisk læsning med de fire ældste børn efter frokost er blevet gennemført, men bogen har mange elementer med og børnene har i højere grad været nysgerrige på tegningerne frem for selve historien. Børnene har dog gentaget ord fra bogen og udviser en tydelig glæde og genkendelse når de får historien læst op. De byder ind og bidrager til fortællingen når de har lært den af kende. Dialogisk læsning har indgået i vores øget fokus på sprogindsatsen med en dreng fra stuen, hvor vi kan se en tydelig udvikling, flere udtalte ord og en øget koncentrationsevne omkring aktiviteterne. Her ser vi at gentagelser, genkendelse og konkreter har været nøglen til at øge hans sprogudvikling.

For første gang har vi anvendt legemanuskripter til at planlægge en aktivitet. Det er en ny måde som vi skal øve os på. I feltet nøglereplikker har vi i stedet brugt benævnelsen ”fokusord”. Fremadrettet tænker vi at legemanuskripter er gode til at sikre den pædagogiske kvalitet og klæde vikarer og nye medarbejdere på, så de reelt ved hvad de skal bidrage med i legene for at støtte bedst mulig op om hvert barn og deltagelsesmulighederne i børnegruppen.

Vores natur, udeliv og science aktivitet ”befri dyrene” var et stort hit som vi gentog ugen efter da børnene viste tegn på at de kunne blive i aktiviteten, var nysgerrige, undersøgende og koncentrerede sig længe om at få dyrene befriet fra isen. De ældste samarbejdede om at hælde vand på isklumperne og fandt til slut ud af at isen smeltede når de brugte varm vand. De yngste fik sanset med hænderne og slikket på isen. De var i en lang undersøgelsesfase og fik undervejs sat ord på begreber som kold og varm.

Vi har lavet en tidsstrimmel af papir, hvor fortællingen i historien udspiller sig over tid. Her har vi løbende lavet små krea-forløb med små grupper børn. Der er blevet dekoreret huse og træer og lavet giraf og krokodille figurer af håndaftegninger.

Vi har under dialogisk læsning brugt konkreter og stuens giraf bamse er blevet en fastdel af fortællingen som børnene selv inddrager og de motorisk urolige børn sidder med undervejs. Vores gode erfaring med at inddrage konkreter som bamser, figurer og luftballonen, har også denne gang bragt den ro vi ønskede så alle børn uanset udviklingsniveau har kunne deltage.

Vi har ikke kunne se tydelige tegn på at børnene har inddraget elementer fra bogen i den frie leg. Men vi har fulgt børnenes spor når de har peget og fortalt ud fra vores visuelle timeline i det lille rum.

Det har lykkedes os at skabe at pædagogisk læringsmiljø hvor alle børn (i højere eller mindre grad) har lært bogen at kende og har deltaget i aktiviteter som omhandler elementer af historien. Vores timeline har samlet de kreative projekter og forenklet historien, så børnene nu selv kan fortælle ud fra  

Vi har opfordret vores forældre til at låne bogen på biblioteket og læse bogen hjemme. Vi har endnu ikke fået tilbagemeldinger på om de har grebet vores ide.

Fokuspunkt 2020-22 ”Natur, udeliv og science”

Se også evaluering fra 2021

 

Temaperioder undervejs:

”Vind og bevægelse” (Naturlig nysgerrighed projekt ”Loop 1”)

”Krible krable” (Snegleprojekt ”Loop 2” i Naturlig nysgerrighed projekt)

”Befri dyrene” (se evaluering af årets bog)

”Sanserne i spil” (se beskrivelse i sidste års delevaluering)

 

Til evaluering af fokuspunktet bruges SMTTE-modellen.

 

Sammenhæng:

Da vi er en del af natur-projektet: Naturlig Nysgerrighed, har vi fået oplæg, webinar og en kursusdag på Kløvermarken om hvordan vi øger børnenes nysgerrighed når vi går på opdagelse med dem i naturen. Derfor er vores fokuspunkt: natur, udeliv og science.

Forudsætningerne for at gå i dybden med dette læreplanstema er rigtig gode, da vi har gode erfaringer med tidligere temaperioder med samme fokus. Vi kan inddrage alle aldersgrupper i sanseaktiviteter og leg og undersøgelse med natur og krible krable dyr. Dermed kan vi skabe en sammenhæng. Da vi over de seneste par år har gennemført mange temaperioder med fokus på natur, udeliv og science vil der naturligt komme en sammenhæng mellem temaperioderne.

 

 

 

Mål:

Målet er at øge børnenes nysgerrighed på naturen og igangsætte aktiviteter hvor de får lov til at undersøge og gå på opdagelse. For også at få begrebet science med indover, har vi vagt vores is-projekt ”befri dyrene” og ”vind og bevægelse” hvor børnene i højere grad kan eksperimentere.

Vi vil understøtte at børnene får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen. Vi vil forsøge at bibeholde børneperspektivet når vi går på opdagelse i naturen sammen med dem og være bevidste om ikke give børnene svarene på al deres undren med det samme men give rum for deres nysgerrighed og sammen undersøge og finde svar.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at børnene aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Tegn:

• Vi er spændte på at se om vi kan fange børnenes opmærksomhed og skabe fokus omkring de aktiviteter vi har tiltænkt.

 

• Vi vil justere aktiviteterne og inddelingen af børnene undervejs så alle børn får noget ud af de pædagogiske tiltag og får erfaringer med at gå nysgerrigt på opdagelse i naturen.

 

• Vi er spændte på om vores sanse-aktiviteter fanger de yngste om tiltænkt. Vi vil se om de aktivt er deltagende eller om de er mere afventende og observerende. Her vil vi gøre brug at gentagelser hvis nødvendigt.

 

• Vi vil se om børnene bringer erfaringer fra aktiviteterne med i deres frie leg og selv vil gå på opdagelse på legepladsen i højere grad end tidligere.

 

 

Tiltag:

• Stuens små sommerfugle. Tage fuldfigurbilleder af børnene. Børnene maler med vandfarve på papir. Klippe vinger ud af malerierne og klister dem på børnenes billeder. Laminere dem og hænge i vindfang og indgangsdør så vinden kan tage fat i dem når døre går op og i, som en slags vindinstallation.

 

• Gentage aktiviteten med at gemme dyr i vandperler, som vi lavede i efteråret.

 

• Sanse med bare ben og tæer og gemme dyr i havregryn.

 

• Gå på krible krable jagt og lave et hus til dyrene, give dem mad og lufthuller og kigge til dem i løbet af temaperioden. Til slut befrier vi dem på legepladsen

 

• Lave snegle gemmeleg. Tegne neglelakpletter på skjoldet af snegle som vi indfanger på legepladsen og se om vi dagen efter kan finde dem.

 

• Hænge små papirs snegle rundt på stuen som børnene kan gå rundt og finde.

 

• Tegne krible krabledyr på spejlet på stuen.

 

• Høre ”krible krable” Ramasjang sangen

 

 

• ”Befri dyrene”. Fryse legetøjsdyr ned i poser med vand og udforske processen ift. hvordan vi får dem befriet af isen med koldt og varmt vand.

 

Evaluering:

Vind og bevægelse:

Vores tema med vind og bevægelse har været en stor succes. Vi har lavet vind installationer af silkepapir som har hængt i døråbningerne på stuen så børnene har kunne se bevægelsen når døre er gået op og i og vinden udefra har blæst ind. Børnene har udbrudt ”åhhh”, ”se”, peget og været meget opmærksomme på bevægelserne. Både de ældste, mellemgruppen og de yngste.

Vi har pustet med sæbebobler og talt om at de flyver højt op i himlen. Nogle dage har boblerne fløjet hurtigt pga. vinden og andre dage langsomt så vi har kunne springe dem.

Vi har deltaget i fællesaktivitet på boldbanen sammen med naturvejler Dorthe fra projektet ”naturlig nysgerrighed” hvor de ældste fra stuen har studeret vimplers bevægelse i vind og leget med faldskærm.

Vi har malet vejrfænomener på sten og inddraget i dagens morgensamling. Dagens vejr er så blevet understøttet med noget visuelt, f.eks. en sky, en sol eller vindpust.

Som afslutning på temaperioden har vi lavet de sommerfugle som er beskrevet i ovenstående afsnit: tiltag. Det er blevet til de sødeste små sommerfugle som flyver og bevæger sig hver gang der kommer vind. De hænger ved indgangsdøren til garderoben samt i vores vindfang ved legepladsen.

Krible krable temaperiode ”Snegle”

Vi startede temaperioden op med at hænge billeder af snegle op på stuen som børnene så kunne gå rund og finde. Der blev peget og gentagne gange sagt ”se negl”. Vi tegnede en masse krible- krable dyr på vores spejl i børnehøjde som børnene kunne pege på og vi derudfra kunne starte en snak om dem.

Vi har fire gange i perioden samlet snegle i gennemsigtige bøtter på legepladsen, undersøgt dem, undret os, talt om hvor sneglens øjne sidder og hvorfor den mon gemmer sig når vi dutter den på følehornene. Børnene har været meget nysgerrige og optaget og vi har kunne se at de er gået til aktiviteten med stor lyst jo flere gange vi har gentaget processen. Vi har fodret sneglene med blade, krydderurter og blommer. Børnene har selv sanset og smagt undervejs og på egen hånd fundet genstande i naturen som de har givet sneglene. De yngste har kunne kigge på sneglene i beholderne og fået lov til at røre og undersøge med en voksen ved deres side.

 

Flere børn er kommet med tomme sneglehuse som de har fundet med forældrene på vej til vuggestue.

Vi har hørt ”krible krable” sangen fra ramasjang og sunget ”Marie hønen Evigglad” og talt om at det mon er Søren snegl vi har fundet på legepladsen.

  

Vi har inddraget inspirationskortene med krible-krable-dyr på som vi har fået af ”Naturlig nysgerrighed”, hængt dem tilgængeligt på stuen og gjort dem til en del af vores morgensamlinger i perioden.

Vi har erfaret at snegle er hurtigst når der er vand. Altså er de nemmest at finde når det har regnet. Når det er solskin, har vi skulle gå på opdagelse i buske og i huller i træværket på reposen på legepladsen. Her har de gemt sig lige indtil vi har sprøjtet vand å dem… så har vi kunne vække dem fra deres lur og de har kigget frem. Så børnene har fået nogle erfaringer med at vejret har en stor betydning for hvor vi kan finde snegle og at de bevæger sig rundt på legepladsen når det har regnet.

Det har været nogle virkelig gode temaperioder og vi har formået at inddrage hele børnegruppen. Endnu engang har vi erfaret hvor vigtigt det er at gentage aktiviteterne og lade perioden strække sig over 4-6 uger så alle børn får lige muligheder for at tage de nye indtryk ind og få mulighed for at gøre dem til udtryk ved gradvist at vise mere nysgerrighed og gåpåmod i aktiviteterne.

 

Evaluering af pejlemærket 2022: Sprog

Som evalueringsmodel bruges SMTTE-modellen:

Sammenhæng:

Denne evaluering bliver en generel opsummering over hvilke redskaber vi bruger i hverdagen for at sikre at alle børn på stuen understøttes kommunikativt og sprogligt. Der er en naturlig sammenhæng mellem de forskellige tiltag da vi bruger sprog i alle dele og overgange i hverdagen. Vores baggrund for at arbejde med sprog er at vi ønsker at skabe lige muligheder for alle børn på stuen og at de har bøger og historiefortælling til rådighed i vuggestuen og i hjemmet.

 

Mål:

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer. De nære relationer her i vuggestuen er det pædagogiske personale og i sociale relationer med de andre børn på stuen. Vores mål er at skabe læringsmiljøer der understøtter børnenes kommunikative og sproglige interaktioner. Vores mål er fortsat at være sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Målet er at støtte op om det verbale sprog, det nonverbale sprog og det følelsesmæssige så børnene får en beder selvregistrering og nogle ord for deres indre liv.

 

Tegn:

Vi vil observere om vores opdeling i små grupper i højere grad giver os som pædagogisk personale mulighed for at se og følge børnenes blikretning, pludren og gestik, via øget fokus på nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Kan vi se en forskel på antallet af børnenes initiativer når de er i små grupper kontra når vi er samlet hele gruppen.

Vil børnene sætte ord på flere af deres handlinger og kontakt initiativer til hinanden?

 

Tiltag:

• Hvem er jeg? huse ”alsidig personlig udvikling”
• Marte Meo-hverdagen, med ekstra fokus på elementet ”sætte ord på børnene”
• Dialogisk læsning i små grupper (se beskrivelse i evaluering: ”Årets bog”)
• Bogudlån hver måned hvor børnene får en bog med hjem udvalgt efter niveau og interesse
• TOPI-vurdering to gange årligt
• Legemanuskripter ”togleg”
• Være i øjenhøjde og gribe børnenes verbale og nonverbale initiativer
• Forældresamarbejde – inddrager forældrene i det pædagogiske arbejde i vuggestuen samt opfordrer til at læse månedens bog derhjemme samt anvende de redskaber vi giver dem i dagbøger, til samtaler og i den daglige kommunikation ved aflevering og afhentning.

 

Evaluering:

Vores pædagogiske tilgang til børnene er præget af det Marte Meo fokus vi siden 2015 har implementeret i vores hverdag. Vi har fortsat haft fokus på at opdele børnene i mindre grupper så vi har mulighed for at sætte ord på dem, deres handlinger og kontakt initiativer til hinanden. Dette arbejde har båret frugt, da vi nu oplever at børnene i højere grad er gode til at sige til og fra på mere hensigtsmæssige måder og inviterer hinanden med i leg. De ældste børn har fået flere ord og de bruger i højere grad det verbale sprog når de tager kontaktinitiativer og handleinitiativer. Vores mellemgruppe og de yngste har fået mere vitalitet og bruger deres kropssprog, mimik og gestik i højere grad. Grunden til dette tillægger vi vores fokus på at opdele i små grupper hvor børnene i højere grad føler sig trygge. Dermed lære vi børnene bedre at kende, de bliver mere trygge i relationen og viser mere af sig selv. Hermed kan vi også bedre målrette indsatsen for hver enkel.

Vi har brugt elementet ”positiv ledelse” i overgange hvor det typisk er kravsituationer. Dette øget fokus på ”tydelig start og slut”, ”gentagelser” og ”trinvis guidning” har gjort at børnene har fået en ro til at udfører deres små opgaver, fået ord for vores forventninger og på deres igangværende opgave samt succesoplevelser når en handling er afsluttet.

Vi har fortsat (i samarbejde med forældrene) fået et hus fra hvert barn med billeder af deres familier. Vi skabte husene da vi for fire år siden havde temaperiode om alsidig personlig udvikling hvor vi brugte bogen ”Den Sultne Larve Aldrigmæt” som omdrejningspunkt (se tidligere SMTTE-model). Husene er et godt redskab som dialog skaber til hele gruppen uanset sproglig kunnen. Det styrker børnenes alsidige personlige udvikling og narrative selv. De yngste og to i mellemgruppen peger på deres huse med genkendelige billeder af familien og vi kan følge deres initiativer og sætte ord på disse. To børn fra mellem gruppen og de ældste kan sige deres eget navn, mor, far, søskende og bedsteforældre. De smiler og fortæller med stor iver hvem der er på deres hus.

Vi har skabt lige muligheder hos børnegruppen for at få læst højt derhjemme ved at forældrene har fået mulighed for at tage de bøger med hjem som vi sætter til dem. Ikke alle benytter sig af bogudlånet men størstedelen gør.

Vi bruger TOPI til at lave en handleplan på hvert barn med øget fokus på de områder vi i fællesskab vurderer barnet vil have godt af at få styrket.