Krone 1 | Vuggestuen Kongehuset

Titel

Delevaluering Krone 1 fokuspunkt 2020-2021 "Natur, udeliv og science"

Sammenhæng

Det fælles fokuspunkt for 2020/2021 i Vuggestuen Kongehuset er læreplanstemaet "Natur, udeliv og science". Vi vil derfor dykke dybere ned i dette læreplanstema og arbejde med det løbende gennem de to år.

Vi vil lave aktiviteter og temaperioder, der understøtter børnenes læring både i forhold til natur, udeliv og science. Natur handler om barnets kendskab til forskellig natur, det være sig i lokalmiljøet eller længere væk. Udeliv handler om forskellige lege og aktiviteter i børnefællesskabet, der foregår udenfor.

Science handler om en indsigt i naturens kredsløb og fænomener, hvor man via eksperimenter kan drage egne erfaringer med disse. Sammenhængen er, at alle stuens børn vil deltage i en given aktivitet eller periode ud fra deres givne udviklingstrin. Vi mener, at alle børn vil lære noget, dog blot forskelligt alt efter udgangspunktet. På denne måde kan vi også bygge ny viden på løbende, da alle børn har været deltagende undervejs.

Sammenhængen vil også være, at børnegruppen vil forandre sig løbende, da det forløber sig over en toårig periode, hvorfor størstedelen af børnegruppen vil skulle skiftes ud undervejs. Dette giver mulighed for at gentage eventuelle temaer igen, da børnegruppen vil være ny eller i en ny konstellation af alder.

Mål

Målet er at give børnene et kendskab til både natur, udeliv og science.
Det overordnede mål er at skabe et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnenes undren og nysgerrighed, hvor vi som medarbejdere går foran som rollemodeller og går på opdagelse sammen med børnene.
Målet er at give børnene en bredere begrebsverden omhandlende naturen og forskellige fænomener og derved et sprog herom.
Målet er at introducere børnene til, hvad naturen kan bidrage til og skabe en naturlig nysgerrighed for at udforske den på egen hånd.
Målet er at børnene via vokseninitierede lege lærer nye færdigheder, som de tager med videre i egen fri leg.
Målet er en større tryghed ved naturen og dens muligheder.
Målet er at skabe en sammenhæng mellem institution og hjem og inspirere forældrene til at fortsætte barnets læring i hjemmemiljøet.

Tiltag

Vi vil løbende gennem perioden lave forskellige temaperioder omhandlende fokuspunktets tre læringsrum - natur, udeliv og science.

Vi vil lave konkrete temauger/perioder, hvor et overordnet fokus vil fylde. Hertil vil der blive udarbejdet egne SMTTE med læringsmål for den konkrete periode, se "Science - Modsætninger" og ”Udeliv - Udenfor i en uge”.

I de forskellige perioder vil vi tilrettelægge en pædagogisk praksis, hvor børnene får mulighed at lege, eksperimentere, udforske og fordybe sig i

det givne tema.

Udover forberedte temaperioder vil vi også have en større opmærksomhed på læreplanstemaet i hverdagens små som store rutiner og aktiviteter, så læringsmiljøet spreder sig over hele dagen, hver dag.

Vi vil gerne give børnegruppen den bredeste vifte af erfaringer.

Natur:

Vi vil introducere børnene til naturen i nærmiljøet og udforske, hvordan den tager sig ud. Det være sig kirkegården, forskellige legepladser, Karens Minde, Valbyparken og lignende. Små børn kan få naturoplevelser i buske eller med fund under en gren, hvorfor naturen ikke behøver være stor for at give en oplevelse for det lille barn.
Vi ønsker også at give dem erfaring med den større natur som strand og skov. Her ønsker vi f.eks. at komme med på en af børnehavens ture, hvor vi har mulighed for at køre længere væk i bus. Vi har også en bus til rådighed fra klyngen en gang imellem, hvor vi kan komme på længere ture ud af huset og opleve anden natur.
Vi vil i samarbejde med forældrene lave en periode omhandlende bæredygtighed i vuggestuehøjde.
Vi vil snakke årstider og se f.eks. legepladsen forandre sig.

Udeliv:

Vi vil have fokus på, hvordan vi bruger vores egen legeplads og den natur, der er derude.
Vi vil se på de muligheder for forskellige motoriske lege og aktiviteter, legepladsen opfordrer til. Udelivet tilbyder mere plads og giver derfor større mulighed for uforstyrret leg, færre afbrydelser og fordybelse.
Vi har både en stor bakke og "borgen", der lægger godt op til risikofyldt leg, som er mere udfordrende motorisk og skaber bedre kropsbevidsthed hos barnet.
Vi vil fjerne al legetøj på legepladsen og derved opfordre og inspirere til større fantasi i legen for barnet. Dette kræver oftest nogle dage, før barnet finder nye legemuligheder.
Vi vil desuden prøve at flytte gængse indendørsaktiviteter udenfor samt spise måltider ude (dette mest forår og sommer). Også samlinger kan holdes udenfor eller afleveringer fra morgenstunden.

Science:

Vi vil lave forskellige temaperioder, hvor vi sætter fokus på et fænomen eller eksperiment. Vi vil lade børnene erfare konkrete fænomener ved egen sansning, f.eks. koldt og varmt og sætte begreber herpå. Børn lærer bedst gennem kroppen og sanserne.
Vi vil afprøve forskellige lovmæssigheder, hvor barnet selv er en aktiv deltager i aktiviteten f.eks. eksperimenter med tung og let.
Vi vil have større fokus på matematisk opmærksomhed igennem dagen, såsom antal, størrelser og placering.

Det bærende element for alle periodens aktiviteter vil være legen og nysgerrigheden og en understøttelse af børnegruppens egne initiativer.

Tegn

Tegn på læring vil være:

Nye sproglige begreber tilkoblet læreplanstemaet.
En udvidet matematisk opmærksomhed i hverdagens aktiviteter.
Et ordforråd bestående af nye ord, der er koblet på naturen.
Børneinitierede lege udsprunget af og bygget på foregående temaperioder.
Modige børn, der tør bruge deres sanser og deres krop i aktiviteter og udenfor.
Børn der er nysgerrige på naturen og naturens fænomener og bruger fantasien til at udfolde og udforske nye muligheder.

Evaluering

Del-evaluering 2020:

Året forløb sig en del anderledes, end vi lige havde planlagt, men det betyder ikke, at vi ikke har arbejdet med temaet i vores pædagogiske hverdag, det har blot udfoldet sig anderledes end først tænkt. Vi vil dog prøve at videreføre de planlagte ting til 2021.

Vi har i 2020 oplevet følgende ift. læreplanstemaet:

Vi har været på tur til Amager Strandpark med nogle af de store børn i starten af året, hvor vi udforskede den anderledes natur som strand og hav.
Vi har lavet to temaperioder inden corona "Science - Modsætninger" samt "Udeliv - Udenfor i en uge". Se separate SMTTE herom.

Situationen med corona har betydet, at vi har været meget mere ude på legepladsen i en lang periode over forår, sommer og efterår. Legepladsen har desuden været opdelt i zoner, og vi har derfor set, at børnegruppen har lært at bruge legepladsens mange rum meget mere og er gået på opdagelse i alle afkroge på en anden måde end tidligere.

Årets bog har været koblet på temaet natur ift. hav og havdyr, hvor vi bl.a. har læst bøger herom og set videoer af havdyrene og store bølger. Vi har udvidet læringen med at lave diverse krea-ting bygget på temaerne i bøgerne.

Vi har haft en større matematisk opmærksomhed i hverdagen, hvor vi f.eks. tæller meget. Vi tæller til 10 og er begyndt at øve på at tælle til 100 (10 tabellen). Dette er blot nogle af de tiltag ift. læreplanstemaet, som der er arbejdet med i 2020, og vi ser følgende tegn på læring i børnegruppen indtil videre:

At børnene er blevet gode til at bruge hele legepladsens muligheder for natur og udeliv, de udforsker selv områderne og refererer til fund af grene, regnorme, bænkebidere osv.
En børnegruppe, der generelt set er bedre til at lege udenfor end vi har set førhen.
En børnegruppe med en stor interesse for naturen og de temaer, vi har haft arbejdet med i relation hertil, f.eks. krabber, bølger, blæksprutte, hav osv.

En større variation i ord relateret til temaet samt at ordene bliver brugt i børnenes frie leg.

Titel

Delevaluering Krone 1 årets bog 2020-2021 "Her er vi"

Sammenhæng

Årets bog 2020-2021 er "Her er vi. Noter om livet på planeten jorden" af Oliver Jeffers. Bogen er fælles for hele klynge VVK A og er tænkt som en sammenhæng imellem institutionerne.

Bogen kan lægge op til meget omkring både planeten, rummet og kroppen, og vi har derfor valgt i Vuggestuen Kongehuset, at alle stuer på et tidspunkt i løbet af året arbejder med de samme to sider omhandlende havet, som er fuld af vidunderlige ting. På denne måde vil vi stadig skabe kontinuitet og genkendelighed for alle husets børn. Herudover kan man vælge at arbejde med andre temaer fra bogen uafhængigt af andre. Hele børnegruppen på stuen deltager i aktiviteter omhandlende bogen. Dette både når den læses højt, og når vi arbejder med et givent kreativt projekt. Herved opnår børnene alt efter udgangspunktet ny læring og erfaringer og sproglige begreber.

Da 2020 blev et noget anderledes år pga. corona, er det valgt, at bogen fortsætter som årets bog i 2021.

Mål

Vi vil:

Give børnene viden om livet i havet.
Skabe nysgerrighed på havdyr, hvordan ser de ud, hvad kan de.
Udvikle sprog og begreber omhandlende temaet.
Udvikle finmotorik ved at bruge hænderne til at lave forskellige kreative projekter.
Styrke fællesskabsfølelsen i børnegruppen ved at have fælles oplevelser og have opmærksomhed på hinanden.
Udvikle børnenes lyst til at byde ind med ideer og initiativer til aktiviteter omkring emnet og følge op på børnenes initiativer.
Inspirere børnene til lege, som de kan lege og udvikle sammen, som relaterer sig til temaet.

Tiltag

Vi vil starte arbejdet med årets bog med en konkret temaperiode, hvor bogen er omdrejningspunkt for alle aktiviteter. Herudover vil vi kigge på nogen løbende gennem året og eventuelt lave en temaperiode igen i slutningen af året.

Vi vil:

Lave en dykker på døren ind til stuen.
Kreere fisk og havdyr.
Få fat i en hel frisk fisk, så vi kan lugte, røre og smage.
Besøge Den blå planet med de største eller Zoologisk museum, hvis de har havdyr.
Fylde op med bøger omhandlende emnet, evt. kun at have bøger med emnet i en periode.
Smage på fersk vand og saltvand.
Tage billeder af den friske fisk, når vi har fisk på menuen og snakke om, hvordan den ser ud inden den bliver til mad.
Tang som vi kan røre, smage og lugte til.
Finde sange, sanglege og remser om emnet.

Tegn

Tegn på læring:

Nye ord og begreber relateret til temaet.
Modige børn, der tør smage eller røre ved nye ting, f.eks. fisk eller tang.
Samtaler mellem barn og forældre omkring temaet.
En genkendelighed af bogens tema på de andre stuer.

Evaluering

Som sagt vil bogen blive først videre til 2021, men vi vælger at lave en delevaluering for 2020 og de ting, vi har arbejdet med her.

Corona har udskudt mange af de planlagte tiltag og udflugter relateret til årets bog, men flere af dem håber vi på at kunne opfylde i 2021. Vi har i efteråret 2020 planlagt en fælles temaperiode sammen med vores nabostue Juvelerne, da vi har været meget sammen og har delt legeplads igennem corona. Den er endnu ikke udført men vil blive ført videre til 2021.

Vi har lavet følgende tiltag i arbejdet med bogen i 2020:

Højtlæsning og snak omkring de valgte sider samt højtlæsning af andre bøger, der understøtter havtemaet på en eller anden måde. På den kreative side har vi lavet vandmænd af paptallerkner og crepepapir, fisk af paptallerkner og silkepapir, blade fra kirkegården blev til fisk på foranledning af børnenes fantasi, små blæksprutter i vandflaske, valg af bøger med havtema, vist fisk og hav på iPad, lege med havdyr på stuen og lavet fisk og hav på legepladsen under vores halvtag, da vi primært var udenfor.

Tegn ved børnegruppen på læring indtil videre:

En genkendelse af begreberne fisk og hav.
En større sproglig viden omkring fisk, også forskellige slags.
Italesættelse af de kreative produkter, der hænger rundt omkring på stuen og samtaler herom.
En fantasi omkring, hvad der kan ligne fisk, f.eks. efterårsbladene blev italesat som fladfisk.

Titel

Krone 1 fokuspunkt 2020 "Social udvikling"

Sammenhæng

I 2020 har vi valgt at have læreplanstemaet Social udvikling som fokuspunkt på stuen. Den sociale udvikling er udviklingen af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, som vores stue netop repræsenterer. Børnene kan i fællesskaberne opleve at høre til, og de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse samt lære om forskellighed. Gennem relationer udvikler børnene desuden empati, og de kan i fællesskaberne erfare at bidrage værdifuldt og relevant til de fælles lege og samværet. Alle børn har brug for at høre til et fællesskab, og det er bl.a. derfor vi gør meget ud af at have fokus på netop den sociale udvikling, og hvordan alle igennem sociale relationer kan have følelsen af at bidrage og høre til. Legen er grundlæggende for den sociale udvikling, for gennem legen lærer man både at forhandle, indgå kompromisser, løse konflikter samt udvikler legen sig samtidigt og skal afstemmes undervejs.

Vi har en stor gruppe af nogenlunde jævnaldrende børn, som pt. alle er fyldt 2 år eller tæt ved, og den sociale udvikling fylder meget i hverdagen. Vores nuværende gruppe af børn har et stort potentiale til legevenner på kryds og tværs bl.a. pga. et stærkt sprog, og at de er jævnaldrende. De har via dette gode muligheder for udvikling af empati og fællesskabsfølelse.

Vi arbejder med den sociale udvikling i alle aspekter i løbet af dagen, både voksenstyrede samt børneinitierede lege samt med alle aldre og udviklingstrin. Vi arbejder meget med at understøtte børnenes sociale udvikling i den frie leg.

Mål

Mål for fokuspunktet:

At alle børn ses som en del af stuens fællesskab (fra et voksenperspektiv).
At alle børnene oplever at være en del af og bidrage til fællesskabet (fra et barneperspektiv).
At børnene lærer at lege.
At børnene bliver bedre til at læse hinanden både ift. kropssprog og verbalt.
At børnene opdager, hvis ens venner har brug for hjælp og hjælper.
At børnene kan lege med andre end lige den bedste ven eller foretrukne legekammerat.
At børnene kan aflæse andres følelser og udvise empati.

Tiltag

Vi er rykket indenfor efter lang periode med corona og udendørsleg (se evt. vores fokuspunkt Natur, udeliv og science). Efter vi er kommet indenfor og grundet corona er stuens legemuligheder forandret, da der kun er ét bestemt slags legetøj fremme ad gangen og ikke et stort udvalg af legemuligheder. Dette giver mulighed for udvikling af én bestemt leg men i fællesskab og fantasi til at bruge legetøjet på andre måder, hvilket vi

verbalt følger børnene i. Tiltagene ift. den sociale udvikling er bl.a.:

Et fokus på, at alle kan være med i en leg, og dette understøttes af det enkelte legemiljø og de voksnes tilstedeværelse og guidning i legen, både i de voksenstyrede aktiviteter og den frie leg.
Vi sætter ord på hensigter og initiativer fra børnene ift. legerelationer og fælles oplevelser bl.a. ved samling og diverse kreativiteter eller i legen på legepladsen.
Vi fokuserer på børnenes initiativer både verbalt og nonverbalt.

Tegn

Tegn på læring ved børnene:

At børnene vælger at lege med andre end lige deres evt. bedste ven.
At børnene selv inviterer hinanden ind i legen.
At børnene udviser opmærksomhed på andres følelser, kan aflæse dem og måske handle derefter på det udviklingstrin, de nu er.
At børnene refererer til fælles oplevelser.
At børnegruppen italesætter hinanden f.eks. ved fravær.
At der opleves færre konflikter i legen, og at børnene selv afstemmer og korrigerer legen.

Evaluering

Hvilket læringsmiljø har vi kunnet tilbyde i år ift. den sociale udvikling?

Vi har været meget udenfor, primært pga. corona, og vi har oplevet, at det har givet børnene en anden ro. Da legepladsen grundet corona har været inddelt i mindre zoner, har vores børn kun skulle forholde sig til og lege med hinanden og ikke det store fællesskab. Dette har uden tvivl styrket gruppens sammenhængskraft og fællesskabsfølelse.

Vi har observeret følgende på tegn på læring hos børnegruppen ift. den sociale udvikling:

Ét slags legetøj har givet flere muligheder for en fælles lege-referenceramme, og det har lagt op til mere fantasi og alternative måder at bruge en bestemt type legetøj på, dette på trods af snævre rammer. Vi har været opmærksomme på, at enkelte børn i perioder har haft brug for deres helt specielle yndlingslegetøj, og det har de fået, hvilket har givet ro for barnet.
Vi har oplevet en større fællesskabsfølelse, da vi alle taler, mærker og ser det samme i hverdagen i langt højere grad end tidligere.
Vi har oplevet, at da vi har en børnegruppe med et stærkt sprog, har vi kunne have fælles dialoger og refleksioner over, hvad vi f.eks. legede, spiste eller læste for flere dage siden, og det har styrket børnenes sprog endnu mere som en selvforstærkende effekt. Denne effekt har også styrket og udviklet de voksnes initiativer, da legene mellem barn og voksen også opstår i relationerne.
Vi ser en børnegruppe, der er blevet gode til at lege sammen på kryds og tværs, samtidig med at de også holder fast i deres evt. yndlingsven. Børnene er gode til at invitere til leg samt komme videre, hvis legen går i stykker.
Vi oplever, at alle børn selv går i gang med leg og tager initiativer til leg, sådan set uden at vi voksne blander os, så vi i mange sammenhænge kan nøjes med let guidning.
Vi har erfaret, at det at have den samme slags legetøj i en periode (1-14 dage) giver fornyet interesse, når vi så skifter legetøj. Der bliver et større rum for fordybelse og nye lege på ny, da vi erfarer, at det skubber til fantasien. Hvis børnene f.eks. gerne vil bibeholde en leg, de er blevet vant til at lege, så prøver de at tilpasse det nye legetøj i deres leg.

Generelt set har vi oplevet en meget mere homogen børnegruppe, der leger mere og bedre end vi nogensinde har oplevet før.

Titel

Krone 1 pejlemærke 2020 ”Sprog”

Sammenhæng

I 2020 er det fælles pejlemærke for Vuggestuen Kongehuset “Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog”. Dette handler om, at alle børn og unge skal have de bedste muligheder for deres sprog. Pejlemærket er en del af Københavns Kommunes seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Vi laver sprogindsats for hele børnegruppen. Alle børn har brug for sproglig stimulans uanset sprogligt niveau. Sprogindsatsen differentieres alt efter børnenes alder og sproglige kunnen, så vi støtter alle børn i deres nærmeste sproglige udviklingszone. Pejlemærket lægger sig selvfølgelig lige op ad læreplanstemaet “Kommunikation og sprog” og sproget er i spil i alle læreplanstemaer, da vi ikke kan lave pædagogik uden sprog.

Mål

Målet er at give alle børnene lige muligheder for udvikling af deres sprog. Dette omhandler både det kommunikative sprog og sprogforståelsen. For at behandle børnene lige, må vi behandle dem forskelligt, for børn udvikler sprog i mange forskellige tempi.
Målet er, at alle vores børn er sprogligt på niveau med udviklingstrinnet, når de skal videre i børnehave, og derved kan begå sig i den nye kontekst.
Målet er at støtte de børn, der har et behov for ekstra sproglig støtte i udviklingen af deres sprog.
Målet er at give hele børnegruppen en bred vifte af ordforråd via en stimulerende og udfordrende dialog.
Målet er at klæde forældrene på til også at kunne støtte deres barns sproglige udvikling passende i hjemmet.

Tiltag

Vi vil:

Gøre bøger tilgængelige i alle dagens situationer. Vi har en bogreol, hvor børnene selv kan tage de bøger, de har lyst til. Denne opdateres jævnligt med nye bøger. Bøgerne kan man kigge i, selv læse, bede en voksen læse eller blot stable og lege med.
Vi vil læse forskellige bøger højt til morgensamling igennem året. Bøgerne udskiftes jævnligt, så de følger børnegruppen og deres interesser.
Ved højtlæsning vil vi bruge dialogisk læsning såvel som dramatiserer bøgerne ind i mellem med diverse rekvisitter, som eksempel De Tre Bukkebruse.
Vi vil læse og arbejde med årets bog gennem året. Denne bog skaber en fælles sproglig referenceramme for alle børnene på stuen.
Vi vil sætte ord på alt, hvad vi gør og hvad børnene gør i løbet af dagen, for derved i størst muligt omfang at stimulere børnenes ordforråd og sproglige begreber.
Vi vil sørge for at sætte ord og lyde på, når vi har den tætte kontakt med det enkelte barn, såsom skiftesituationen.
Vi vil flere gange i løbet af året gennemgå vores børnegruppe og derved holde øje med børnenes sproglige udvikling (herunder TOPI – Tidlig Opsporing). Vi vil også her iværksætte nye handlinger og tiltag, hvis vi observerer, at et enkelt barn eller børnegruppen som helhed behøver ekstra sproglig stimulans.
Vi vil lege med sproget og snakke fjollet og lave egne fjollesange i situationen. Dette styrker barnets sproglige fantasi.
Vi vil bruge rim og remser som en del af vores hverdag, både gamle, nye og selvopfundne.

Tegn

Tegn på læring:

At børnene har en interesse for bøger og selv aktivt opsøger dem eller beder om at få læst.
En genkendelse af forskellige bøger, som en fælles referenceramme, såsom årets bog eller andre fælles læste bøger.
En fælles sproglig dialog på stuen, noget som kun er vores f.eks. et sjovt sprogligt udtryk.
En børnegruppe, der kommunikerer både til hinanden og til de voksne.
At børnene udvikler sig, som de skal. At det enkelte barn er i udvikling ud fra lige netop deres udviklingstrin og sproglige kunnen.
At især de større børn kan lege med sproget og skabe sproglige nuancer.
At vi som voksne tilpasser vores pædagogiske praksis efter børnegruppen behov.

Evaluering

Evaluering af årets pejlemærke:

Året startede ud som et normalt år, hvor vi planlagde mange af de samme tiltag ift. sprogarbejdet, som vi har gjort før (se tiltag). Så kom corona, og det blev en noget anden situation og efterfølgende hverdag, vi har haft. Da sproget dog er en gennemgående del af pædagogisk praksis og relationen til børnegruppen, har vi dog stadig arbejdet med de forskellige tiltag, som vi planlagde. Der er yderligere kommet andre sproglige tiltag på, da situationen gjorde, at vi måtte nytænke den sproglige udvikling blandt andet på afstand, da vi både var lukket ned som institution og børnene efterfølgende har været mere derhjemme. Noget af det, vi udviklede under corona var en fælles privat stuekonto til forældrene på Instagram, hvor vi kunne lægge oplæg op såsom forslag til aktiviteter derhjemme samt gjorde vi brug af videoer af os voksne, hvor vi synger en genkendelig sang med fagter eller læser en bog højt. Dette er vi fortsat med, dog lidt mindre end i starten, da vi netop kunne se, hvor meget det blev brugt derhjemme og hvordan det skabte en sproglig sammenhæng mellem hjem og daginstitution.

Derfor har vi kunnet se følgende tegn på læring i børnegruppen:

Børnene kan de sange, der er blevet sunget meget bedre, og de større børn kan synge dem helt selv inklusive fagter. Børnene kan de bøger, vi har læst højt udenad, og det har skabt en meget større fælles referenceramme og fællesskab omkring boglæsningen. De efterspørger også selv disse bøger i højere grad end førhen og beder også om at se højtlæsningen på iPad'en. Den store interesse for disse bøger har også skabt en større interesse og koncentration omkring andre bøger og højtlæsning.

Børnenes ordforråd er tydeligt præget af de sange og bøger, som vi har præsenteret dem for. Børnene bruger ord fra bøger og lignende i deres leg og videreudvikler legen indenfor deres nye begrebsramme. Vi oplever børn, der er sprogligt meget stærke og gode til at kommunikere med hinanden og med os voksne, verbalt såvel som nonverbalt. De er gode til at sætte ord på deres behov, ønsker og følelser. Vi oplever som voksne en større leg med sproget også fra vores side, da det større sproglige fællesskab fordrer endnu større sproglig udvidelse end vi har oplevet førhen.

Titel

Krone 1 temaperiode Science - Modsætninger

Sammenhæng

Vi laver en temaperiode, hvor science fra læreplanstemaet Natur, udeliv og science er i fokus. Temaet er modsætninger, som vi vil undersøge. Vi fordyber os i sanser og begreber relateret til emnet som surt/sødt, sort/hvid, høj/lav, stor/lille osv. Hele børnegruppen deltager i de givne aktiviteter og lærer derfor noget forskelligt alt efter udviklingsmæssige udgangspunkt. Perioden foregår i januar/februar 2020.

Mål

Mål for perioden:

At lære børnene om begreber, som er modsætninger.
At styrke deres sprog med nye ord til ordforrådet og nye forholdsmæssige begreber.
At øge deres opmærksomhed på sanser, fx smagssansen.
At øge deres mod ved at afprøve forskellige sanser, der kræver mod, fx mærke med fødderne.
At give dem fællesoplevelser, der styrker gruppefølelsen.
At øge deres opmærksomhed på hinanden.

Tiltag

Vi vil se på og arbejde med modsætninger ved at:

Smage på citroner og sukker (surt/sødt).
Tegne på sort karton med hvid farve og på hvid karton med sort farve (sort/hvid).
Tegne på stort karton og på lille karton (stor/lille).
Tale om og sætte ord på højt og lavt (høj/lav).
Mærke på cornflakes og fjer (hårdt/blødt).
Sanse forskellige temperaturer (varm/kold).

Tegn

Tegn på læring:

At høre børnene bruge ord, som vi har brugt i ugens løb.
At høre børnene bruge begreberne som fx høj og lav i rette sammenhæng.
At se/høre om børnene har en fælles referenceramme ift. de ting vi har lavet.
At børnene bliver mere modige til at afprøve deres sanser.

Evaluering

Vi startede med at smage på citroner og sukker. Børnene syntes, at det var spændende og sjovt. Efterfølgende har flere af børnene refereret til den oplevelse, og hver gang vi taler om citroner, rækker næsten alle børn tunge og råber ”suuurt.”

Aktiviteten med fjer og cornflakes var en succes for de fleste børn. Det var meget forskelligt, hvordan de tog imod det at skulle stå i en balje med bare fødder i henholdsvis cornflakes og fjer. De fleste syntes, at det var spændende og sjovt, andre skulle hurtigt videre og en enkelt ville under ingen omstændigheder have fødderne deri. Dog havde dette barn i slutningen af aktiviteten mod på at mærke med hænderne. Vores næste projekt var at tegne. Børnene tegnede nogle meget fine tegninger på sorte/hvide, store/små ark karton. De hænger på vores opslagstavle, og børnene taler stadig om dem og peger ud, hvilke de har lavet. Vi har desuden vedhængt skilte med sort, hvid, stor og lille på opslagstavlen ved siden af tegningerne.

Vi havde en dag, hvor vi talte om høj og lav. Vi talte om Høje Didde og Lille Ditte, og på legepladsen satte vi ord på, når børnene var oppe på den høje bakke.

Af forskellige grunde fik vi ikke arbejdet helt færdigt med temaet i den planlagte periode, men vi kan alligevel konstatere, at børnene har taget nogle af begreberne til sig, især mht. surt og sødt og høj og lav. Vi så også, at de fleste af børnene var modige ift. at bruge deres sanser i aktiviteterne.

Det vil give mening at bygge videre på perioden senere hen med de samme og nye begreber, når børnegruppen også er blevet det ældre og måske for de flestes vedkommende lettere vil forstå begreberne.

Titel

Krone 1 temaperiode Udeliv - Udenfor i en uge

Tags

Natur, udeliv og science,

Sammenhæng

Vi vælger at lave en temauge med læreplanstemaet Natur, udeliv og science. Fokuspunktet er udeliv.
Vi vælger at gå på legepladsen hver formiddag med hele børnegruppen.

Perioden foregår i januar 2020, hvorfor vintervejret også er en faktor for udeleg.

Mål

Målet er, at børnegruppen får et større kendskab til legepladsens muligheder.
Målet er, at flere af børnene bliver mere trygge ved at udforske legepladsen på egen hånd.
Målet er, at børnenes selvinitierede lege bliver flere.
Målet er at støtte nye relationer på tværs af børnegruppen.

Tiltag

Vi går på legepladsen hver formiddag efter morgensamling.
Vi sørger for at guide og støtte børnene i deres leg de første par dage.
Vi leger med børnene de forskellige steder, man kan lege på legepladsen såsom sandkasse, bakke, “borgen”, terrassen bagerst, rutsjebane, legehus, diverse kroge bag buske osv.
Vi trækker os lidt fra den guidende leg som ugen forløber og lader børnene lege mere selvstændigt. Vi er stadig tilgængelige som den trygge base.

Tegn

Tegn på læring er:

At børnene i større grad udforsker legepladsens mange kroge selvstændigt.
At nogle af de børn, der ikke er så glad for udelivet, giver lidt mere slip på de voksne og begynder at lege selv.
At børnene inviterer til leg på tværs af børnegruppen, evt. med støtte fra en voksen.
At børnene gerne vil være udenfor helt indtil vi skal ind og ikke bliver kede af det og vil ind eller giver udtryk for, at de keder sig.

Evaluering

Vi erfarede i ugens løb:

I starten af ugen var der et stort behov for, at vi som voksne satte børnene i gang med leg og blev i legen sammen med dem. Dette både ved de mindre og større børn. Flere af børnene havde et stort behov for at være sammen med en voksen og hænge mere ud end aktivt at lege.
Vi så, at som dagene gik, så begyndte børnene mere aktivt selv at finde på lege forskellige steder på legepladsen.
Vi så en større lyst til at ville ud og en større selvfølgelighed i at gå i gang med legen, når vi kom ud.
Vi så en meget større brug af hele legepladsen og ikke kun de gængse legesteder såsom sandkassen.
Vi så en børnegruppe, der opdagede legepladsens mange muligheder og med et meget mindre behov for voksenkontakt, voksenindblanding og voksenstøtte.
Vi observerede færre konflikter og flere relationer på tværs af børnegruppen og på tværs af alder.
Vi så, at børnene blev mere selvhjulpne ift. selv at tage tøj og støvler af og på, og vi så hvordan de også begyndte at hjælpe hinanden.
Vi planlægger at gøre dette flere gange i år, hvor vejret også er anderledes. Ved et varmere vejr kan frokost også spises udenfor samt eftermiddagsmåltidet og videre leg på legepladsen om eftermiddagen.