Krone 1 slutevaluering fokuspunkt 2023 ”Natur, udeliv og science” 

Fokuspunktet er evalueret ud fra den nye SMITTE-model. SMITTE-modellen er en dynamisk model. Det betyder, at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter og evt. justere dem i løbet af forløbet, da punkterne er indbyrdes forbundne. 

Sammenhæng:

Det fælles fokuspunkt for 2022-2023 i Vuggestuen Kongehuset er læreplanstemaet ”Natur, udeliv og science”. Dette tema er en fortsættelse af de foregående års fokuspunkt, da vi i 2021 blev en del af et større naturprojekt ” Tidlig naturfaglig nysgerrighed”, som involverer flere institutioner. 

Vi vil i den forbindelse indgå i forskellige aktiviteter, hvor vi sammen vil undersøge naturen, både i det nære og i områder uden for institutionen. 

Vi vil også på egen hånd planlægge og udføre temaperioder omhandlende krible krabledyr, se anden SMTTE-model på aktivitet samt Naturprojekt (edderkopper) for 2022. I 2023 har vi lavet bladprojekt.

Derudover vil vi have fokus på både udeliv og science i hverdagen. 

Natur handler om barnets kendskab til forskellig natur, både lokalt og længere væk. 

Udeliv handler om forskellige lege og aktiviteter i børnefællesskabet, der foregår udenfor. 

Science handler om en indsigt i naturens kredsløb og fænomener, hvor man via eksperimenter kan drage egne erfaringer med disse. 

Sammenhængen er, at alle stuens børn kan deltage i en given aktivitet eller periode ud fra deres givne udviklingstrin. Vi mener at alle børn vil lære noget, dog blot forskelligt alt efter udgangspunktet.

Mål:

Målet er at give børnene et kendskab til både natur, udeliv og science. 

Det overordnede mål er at skabe et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnenes undren og nysgerrighed, hvor vi som medarbejdere går foran som rollemodeller og går på opdagelse sammen med børnene. 

Målet er at give børnene en bredere begrebsverden omhandlende naturen og forskellige fænomener og derved et sprog herom. 

Målet er at introducere børnene til, hvad naturen kan bidrage til og skabe en naturlig nysgerrighed for at udforske den på egen hånd. 

Målet er at børnene via vokseninitierede lege lærer nye færdigheder, som de tager med videre i egen fri leg. 

Målet er en større tryghed ved naturen og dens muligheder. 

Målet er at skabe en sammenhæng mellem institution og hjem og inspirere forældrene til at fortsætte barnets læring i hjemmemiljøet. 

Inklusion: 

Vi vil have fokus på at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn på stuen. Dette bl.a. ved at sætte fokus på f.eks. naturen, hvor vi sammen kan skabe oplevelser og derved fælles referencerammer.

Tiltag:

Vi vil lave temaperioder omhandlende de tre læringsrum: natur, udeliv og science. 

Vi vil ved temaperiode udarbejde SMTTE med læringsmål for den konkrete periode. 

Vi vil bruge både egen legeplads, kirkegården, Valbyparken og andre udeområder. 

Vi vil gøre brug af vores mulighed for indimellem at komme på bustur, med klyngens bus. Dette vil give os mulighed for at udforske nye områder, som måske ligger længere væk end gåafstand. 

Udover planlagte temaperioder vil vi også have opmærksomhed på læreplanstemaet i hverdagens små og store rutiner og aktiviteter, så læringsmiljøet spreder sig over hele dagen. 

Tegn på læring: 

Nye sproglige begreber tilkoblet læreplanstemaet. 

Et ordforråd bestående af nye ord, der relaterer til naturen. 

At børnene inspireres til lege, udsprunget af foregående temaperioder. 

Børn der tør bruge deres krop i aktiviteter, både ude og inde. 

Nysgerrighed på naturens fænomener

Årets fokuspunkt 2022-2023:

Meget af 2022 gik med fokus på insekter og krible krable. Der blev lavet mange forskellige aktiviteter:

Været på kirkegården og samlet naturmaterialer, der kunne blive til edderkopper i kreative aktiviteter. Fundet edderkoppespind på legepladsen, som vi har fået ned på karton ved hjælp af forstøver, mel og hårlak, så de blev meget visuelle. Lavet et hjemmelavet edderkoppespind, af snore, som vi satte plastikedderkopper i. Vi har lavet edderkopper af paptallerkner og piberensere, malet med glimmer og valgt farver. Børnene har været optagede af at finde edderkopper og edderkoppespind på legepladsen, men andre insekter har også været spændende, ligesom at snegle har været interessante at studere. Vi har talt meget om de edderkopper, vi selv har lavet, og de ældste børn har genkendt og udpeget deres egne kreationer. Når vi har sunget sange, har især Lille Peter edderkop været et ønske fra børnene. 

Vi kan se og høre, at især de ældste børn har været optaget af naturen og insekter, også på egen hånd, fx ude på legepladsen. De vil gerne vise hvad de finder derude, til de voksne. Ord som edderkopper og snegle, edderkoppespind og sneglehus, er blevet øvet og sagt. Men også de børn med sprogudfordringer og de yngre børn uden så meget sprog endnu, har vist glæde og interesse ved at følge nysgerrigt med, når de større børn fx har fundet spændende insekter, og har tydeligt også været med, når vi har sunget Lille Peter edderkop eller kigget i bøger om natur.

I 2023 har det naturfaglige fokus været meget på blade i naturen. Vi har lavet flere temaperioder med blade som fokus.

SMTTE på tema om blade

Sammenhæng: 

Vi har en gruppe børn i alderen ca. 1- 2,8 år.

Vi vil tage udgangspunkt i alle børn kommer med på deres udviklingstrin store som små.

Mål:

At børnene får en viden og opmærksomhed om blades forskellighed eksempelvis form, størrelse, de kan føles forskellige og hvor findes de.

Inklusion: 

Alle børn har mulighed for at deltage, uanset alder og udviklingstrin. Vi kan tale om det vi oplever og finder, vi kan føle, lugte og kigge. Vi kan bruge vores kreativitet og alle kan være med.

Tiltag: 

Vi samler forskellige blade på legepladsen og når vi går tur. Vi vil male på dem, laminere dem og bede forældrene om at finde et blad sammen med deres børn, som de tage med i vuggestuen. Så vil vi laminere dem og hænge dem op. Sådan kan vi skabe sammenhæng mellem hjem og institution, og derved styrke forældresamarbejdet.

Tegn på læring:

At vi ser en nysgerrighed på blade og udvider ordforråd med f.eks. blade, takket, glat og forskellige farver. At de gentager ordene, at de er bevidste om blade og hvor de findes. 

Evaluering: 

Det var et hit hos børnene. Det var meget konkret og bladene fandt vi alle vegne udenfor, så det var en nem tilgang for alle børn. Det at vi laminerede bladene, efterhånden som børnene kom med dem, gjorde at vi erfarede, børn som voksne, at når vi ikke pressede bladene inden vi laminerede, forandrede bladene sig over tid. De forandrede farve, fra grøn til brun, og vi fik forrådnelsesprocessen bragt ind på stuen, det var spændende at følge med i.

Børnene gik meget op i, at der var mange blade og deres størrelse og farver. De var meget interesserede, når vi fandt forskellene på bladende og vi talte meget om disse forskelle. 

Det er bestemt et tema, som vi vil gentage og som ligeledes er i tråd med vores fokus på natur, science og udeliv hos børnene.

Samlet slutevaluering på fokuspunktet 

Vi har I de sidste 3 år haft fokus på natur, udeliv og science, og været tilknyttet projektet Tidlig naturfaglig nysgerrighed. Det har givet os som voksne mulighed for at fordybe os i natur og science sammen. Det at vi har været afsted på kursus sammen som hus har desuden gjort, at vi har haft en fælles viden og inspiration, som vi har kunne udfolde i hverdagen, sammen med børnene.

Vi har fået opmærksomhed på, at der i hverdagen er masser af science, f.eks. at det plasker ned i koppen, når man hælder højt oppefra. Eller at man kan balancere med mange forskellige ting på hovedet, og at de falder ned når man bevæger sig. Vi har også brugt en masse magneter og prøvet at sætte dem sammen på alle mulige måder. 

Vi har også fået mere fokus på den natur, der findes på vores egen legeplads. Især insekter og blade har fanget vores interesse. Børnene har, sammen med voksne og med hinanden, fundet en masse krible-krable, som vi har nærstuderet i forstørrelsesglas og terrarier. Blade er blevet plukket af buske og samlet i spande. Vi har også haft en medarbejder fra projektet ud i institutionen, som bl.a. havde fåreuld med, som børnene faktisk endte med, at rulle rundt i. Selv de mest forsigtige børn prøvede til sidst. Vi har i det hele taget kunne mærke, at børnene er blevet mere ”naturmodige”. De er mere villige til at prøve noget nyt, f.eks. at røre ved ting de ikke kender.

I forhold til udeliv, så har vi i løbet af sensommeren 2023 blandt andet haft besøg af en musikpædagog, som over 4 uger var primus motor for udendørsaktivitet, 2 gange hver formiddag på legepladsen. Han spillede guitar og sang forskellige sange/sanglege, som personalet deltog i, og børnene blev meget begejstrede for. De genkendte hurtigt sangene og lærte fagterne og bevægelserne. Børnene måtte selv bestemme, om de ville deltage, de kunne gå til og fra, som de ville. Men de fleste deltog faktisk, og mange glædede sig tydeligt, til Emil kom ud og gik i gang. Det var en god oplevelse for alle, både børn og voksne, det skabte en god fællesskabsfølelse, og var en god måde at inkludere alle. Vi oplevede, at de børn, som kan have svært ved at indgå i aktiviteter og hvor relationer kan være en udfordring, havde nemt ved at indgå i netop denne aktivitet, fordi den var genkendelig og overskuelig. Efter de 4 uger overtog vi selv aktiviteten, og fortsatte med de sange/lege, som Emil brugte. Forløbet var medskaber til, hvad man også kan bruge udelivet til og at udelivet også kan være samlingspunkt for aktiviteter, man måske ofte primært laver indenfor. Udelivet på legepladsen har også bedre kunnet favne alle børn på tværs af huset, da det ofte er et sted, vi mødes på tværs, mere end når vi er indenfor på stuerne. Så på den måde har fokusset på udeliv også skabt større fællesskabsfølelse på tværs i huset hos både børn og voksne.

Det har været interessant at arbejde mere målrettet med natur, udeliv og science. Vi har øget vores fokus og bevidsthed omkring, hvordan vi bruger naturen i vores daglige arbejde, samt en opmærksomhed på, at science er i næsten alt hvad vi laver, og at det egentlig bare handler om at italesætte den. Vores udeliv på legepladsen blev beriget af musikken og inspirerede os til at føre det videre selv. Det var tydeligt, at børnene profiterede af, at der var en fast og genkendelig aktivitet, som de kunne vælge til og fra.

Børnene har uden tvivl rykket sig ift. at turde deltage aktivt i at undersøge naturen og viser tydelig interesse for at eksperimentere med alt, hvad vi voksne præsenterer for dem. Her har de voksnes egne nyfundne nysgerrighed for temaet klart haft en afsmittende effekt på børnene. Vi er sammen gået på oplevelse i, hvad vores egen legeplads rummer af mange spændende ting. Det er interessant hvor stor en verden kan være, når man først fordyber sig i den, til trods for at legepladsen jo ikke er større end den var før.

Krone 1 pejlemærke 2023 ”Sprog” 

Pejlemærke: Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

Styrkede læreplaner: Kommunikation og sprog

Pejlemærket er evalueret ud fra den nye SMITTE-model. SMITTE-modellen er en dynamisk model. Det betyder, at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter og evt. justere dem i løbet af forløbet, da punkterne er indbyrdes forbundne. 

Sammenhæng:

Pejlemærket i Vuggestuen Kongehuset er i 2023 fortsat Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog. Alle børn skal have de bedste muligheder for at udvikle deres sprog og derfor laver vi sprogindsats for hele børnegruppen, uanset sprogligt niveau. Sprogindsatsen differentieres, alt efter alder og sproglig kunnen, sådan at vi støtter hvert barn i deres nærmeste udviklingszone. 

Mål:

Målet er at alle børn får muligheder for udvikling af sproget. Både det kommunikative sprog og sprogforståelsen. Børn udvikler sprog i forskellige tempi, men målet er, at alle vores børn er sprogligt på niveau med udviklingstrinnet, når de skal videre i børnehave. 

Målet er at give hele børnegruppen det størst mulige ordforråd ved hjælp af en stimulerende og udfordrende dialog. 

Målet er at klæde forældrene på til også at kunne støtte deres barns sproglige udvikling i hjemmet. 

Inklusion: 

Vi sørger for at inddrage forældre, der hvor deres børn har udfordringer. Opfordrer til at huske at læse og låne bøger, være opmærksomme på at børnene låner / får bøger med hjem, som interesserer dem.

Vi vil sørge for at skabe sprogligt plads til alle børn i sammenhænge, hvor dialog præger samværet.

Tiltag:

Vores biblioteksudlån, som vi startede op sidste år, er vi fortsat med ind i 2023. Dog med den ændring, at børn og forældre selv vælger, hvilken bog de vil have med hjem. Vi har lavet et lille bogsystem i garderoben med udlån og aflevering. 

Bøger skal fortsat fylde meget på vores stue og med endnu større fokus. Vi vil bruge en hylde, som vi sætter tema-bøger på, og som vi skifter ud jævnligt. Det kan f.eks. være bøger om Hunden Ib, bøger om naturen eller særlige dyr. Vores bøger kommer hurtigt til at ligge rundt omkring på gulvet, da børnene selv tager dem frem og kigger i dem. De vil også meget gerne have læst højt eller kigge i bøgerne sammen med en voksen. Dette er noget, vi prioriterer højt.

Vi vil bruge forskellige fagteremser, som alle børn, uanset alder, kan være med til samt fagtesange. Det er vores erfaring, at børnene hurtigt lærer fagterne og er glade for at deltage. Vi vil i løbet af året få besøg af en musikpædagog, som vil kunne inspirere os til at bruge musik og sang på en ny måde. 

Vi vil læse og arbejde med Årets bog Troldetårnet. Denne bog skaber en fælles sproglig referenceramme for alle børn på stuen. 

Vi vil bruge dialogisk læsning og dramatisere, det vi læser.

Vi vil sætte ord på alt, hvad vi gør med børnene i løbet af dagen, så vi i videst mulige omfang øger børnenes ordforråd og sproglige begreber. 

Vi bruger TOPI, sådan at vi løbende evaluerer på børnegruppen og derved også deres sproglige udvikling. Vi vil derved kunne iværksætte tiltag, hvis vi observerer, at et enkelt barn eller børnegruppen har brug for ekstra sproglig stimulans.

Tegn på læring: 

At børnene selv henter bøger og beder om at få dem læst, børn læser for børn, læser for sig selv, nye ord.

At børnene genkender fx Årets bog eller andre bøger, som vi har læst flere gange. 

At børnene bliver opmærksomme på bøger som ikke nødvendigvis er i øjenhøjde, men som også kan tages ned og blive læst.  

At vi har en børnegruppe, der kommunikerer med hinanden og de voksne. 

Evaluering af årets pejlemærke 2023: 

Vi har haft et år med mange nye, små børn, og en del af de store børn, har eller har haft sproglige udfordringer. Derfor har vi haft meget fokus på fagtesange og rim og remser. Vi har tydeligt kunne mærke, at det er når vi synger og bruger fagter, at vi får alle med, både små og store. Vi kan også se og høre, at børnene efter kort tid, selv foreslår sangene og remserne, og at de også selv deltager. 

Vi bruger vores stemmeføring, når vi siger remser og synger, skaber koncentration når vi hvisker, begejstring når vi synger højt eller hurtigt. 

Vores biblioteksprojekt, har ændret form, da vi oplevede, at det ikke rigtig fungerede med os som mellemled. Vi erfarede en manglende interesse fra forældrenes side, som gjorde, at bøgerne ikke kom tilbage og at der ikke blev efterspurgt nye. Derfor har vi lavet en udlånshylde på gangen, sådan at forældrene selv, på eget initiativ, kan låne bøger med hjem. 

Vi læser mange bøger, og vi har mange bøger, der er tilgængelige hele tiden. Børnene kigger meget i bøgerne, både selv og sammen, ligesom at de kommer med bøger til de voksne, som vi skal læse.

Vi leger også med bøgerne, stabler dem på hovedet og ser, hvor mange og hvor længe de kan ligge på hovedet før de ryger på gulvet. Det er en leg, der fanger både store og små, en leg med opbygning og klimaks. 

I hverdagsrutinerne er sproget også i fokus. Vi sætter ord på vores og børnenes handlinger, alt fra på- og afklædning, mad og spise, bleskift, sovesituation og komme/gå. Vi sætter ord på børnenes humør, børnenes leg og deres relationer. Vi bruger sproget i alt hvad vi gør og har fokus på de børn, der har brug for en ekstra indsats. Der er vi endnu mere obs på at sætte ord på barnets handlinger og følelser, vejleder forældrene i at gøre det samme og opfordrer dem til at læse bøger hjemme.

Vi har nu en børnegruppe, der trods forskellige udviklingstrin og alder, med og uden sproglige udfordringer, elsker at synge, fagte til fagteremser, høre historier blive læst op, tale med de voksne og hinanden, der hvor de nu er i deres udvikling. 

Vi har også arbejdet med Årets bog: Se SMTTE Årets bog. 

Krone 1 hverdagspædagogik 2023 - samlingen

Temaet er evalueret ud fra den nye SMITTE-model. SMITTE-modellen er en dynamisk model. Det betyder, at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter og evt. justere dem i løbet af forløbet, da punkterne er indbyrdes forbundne. 

Sammenhæng:     

Samlingen om formiddagen er en daglig tilbagevendende aktivitet, der har til formål at vi får et mellemmåltid samtidig med det er dagens første samlende pædagogiske aktivitet. Alle stuens børns deltager, store som små. Samlingen skal derfor kunne rumme og favne flere udviklingsmæssige trin og færdigheder, sprogligt såvel som socialt.

Mål:

Målet er at skabe et lille læringsrum socialt og sprogligt. At samle børnene i et fællesskab først på dagen, så de ved hvem som kommer i dag og hvem som mangler. Det at kunne deltage i et samlende fællesskab, hvor vi alle deltager i den samme sang, remse eller historie. Det er også et mål at lære turtagning og lytte til andre.

Inklusion:

Alle stuens børn deltager ud fra de givne udviklingsmæssige præmisser. Det vil derfor være forskelligt, hvad det enkelte barn tager med fra samlingen, alt efter udgangspunkt. Vi sørger som voksne for at favne og inkludere alle børn og har for øje, både hvor de enkelte børn placeres omkring bordet i forhold til den/de voksne samt hvordan vi inkluderer de børn, der kan have sværere ved samlingen eller har brug for mere voksenstøtte, socialt såvel som sprogligt.

Tiltag: 

Til samlingen bruges mange forskellige tiltag:

• Vi synger sange. Vi bruger sangene, vi kender i forvejen og nye bliver implementeret ved at de gentages mange gange i træk. 
• Højtlæsning i form af dialogisk læsning. Vi læser samme bog i mange dage og de sættes på hylden over bænken, så de får et naturligt visuelt fokus. Vi tager også de bøger, som børnene har et særligt fokus og interesse for i forvejen.
• Rim og remser. Vi har lamineret og hængt remser op på tavlen, så de også bliver et naturligt valg. Her kan de børn, der endnu ikke har et verbalt sprog, også gøre opmærksom herpå ved at pege derpå.
• Temakuffert ift. dialogisk læsning. Vi har diverse temakufferter, der understøtter en given bog fortælling ved konkrete ting, her f.eks. De tre bukkebruse. Disse konkreter understøtter yderlige en dialog omkring fortællingen.
• Dialog omkring måltidet. Hvad spiser vi, hvad smager det af, hvilken en vælger du, er de typiske spørgsmål.
• Vente på tur/turtagning, bekræfte at alle får og kunne vente på hinanden.
• Lytte til andre. At være opmærksom på, når andre taler og invitere til at lytte. 
• Årstidsbestemte tiltag f.eks. julemåneden, hvor vi har nogle helt bestemte bøger, sange og de samme ting som gentages f.eks. at vi pakker dagens gave op og skiftes til at åbne, slukker lyset og tænder lille lys. Tager evt. nissehuer på. 

Tegn på læring: 

Vi kigger efter, om børnene er deltagende alt efter udviklingsniveau. Om de er med på fagter til remserne, synger med, følger med og kommenterer på historielæsning. Om de større f.eks. referer til samlingen i går eller en aktivitet, vi lavede en anden dag.

Evaluering:

Vi oplever, at børnene lige nu er meget fokuseret til samling, de kommer selv med forslag til, hvad vi skal synge og læse. De differentierer desuden deres forslag og ønsker, alt efter hvilken voksen der afholder samlingen. Dette opdagede vi tilfældigt ved at vi talte om hvad børnene valgte, og her så vi f.eks., at når Ditte var der, valgte de ofte Troldetårnssangen, som de overhovedet ikke vælger, når det er Helle, hvor det mest er ønsker til remser og temakuffert. De har luret vores spidskompetencer.

De er rigtig glade for remserne, og deltager ofte alle sammen. De mindre kigger ligeledes på de store og de er lige så stor en inspiration som vi voksne er. Vi erfarer, at det hele er nemmere, når vi har bare nogle få af de store, som tager teten og deltager aktivt. Og især så selvfølgelig når vi som voksne er engagerede og ekstra tydelige.

Årets bog 2023 Krone 1  

Troldetårnet af Mette Kappel og Bregnhøj

Årets bog er evalueret ud fra den nye SMITTE-model. SMITTE-modellen er en dynamisk model. Det betyder, at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter og evt. justere dem i løbet af forløbet, da punkterne er indbyrdes forbundne. 

Sammenhæng:

Vi læser bogen mange gange og på forskellige måder og præsenterer den for alle børn uanset alder. Brudstykker fra bogen er illustreret på væggene på vores badeværelse, så dette er et oplagt fokuspunkt til fortælling.

Børnegruppen er i aldersgruppen 1- 2,6 år.   

Mål:

Målet er at understøtte og udvikle sproget med nye ord, samt udvikle nysgerrighed på et fælles tredje.

Inklusion: 

Vi har alle med og leverer præsentation af bogen fra mange forskellige vinkler, drama, højtlæsning, oplæsning både med og uden bog.

Tiltag:

Vi læser bogen ofte og drager/tager den med i hverdagen. F.eks. vil vi bemærke, når vi spiser nogle af de ting, som trolden i bogen spiser og ikke kan spise, fordi han er mæt. Vi vil også have fokus på følelserne, som trolden har sur, rasende og mæt. Følelserne omkring det ikke at må få hvad man lige har lyst til.

Pakke en kuffert med madtingene og en trold til at visualisere historien.
Finde forskellige kreative ting, vi kan lave sammen med børnene, og gøre dette så simpelt som muligt så alle kan være med. 

Tegn på læring: 

At børnene udvider deres ordforråd, og at vi oplever at de kan genkende de forskellige slags mad og følelser. 
At børnene gør opmærksom på at ville læse bogen og indlede dialog om den.

Evaluering: 

Det har vi gjort:

Fundet gammelt materiale og hængt det på tavlen, lamineret billeder fra bogen og hængt på kommoden, lavet troldehoveder på paptallerkner, spist troldemad. 

Børnene har været meget opmærksomme på billederne i øjenhøjde, og de er dagligt blevet kommenteret på af alle uanset alder, og vi har derfor nemt kunne indlede en dialog omkring bogen. Dialogen har både været om de konkrete emner, som hvad trolden spiser og hvordan det ser ud. Hvem kan lide det og hvordan smager det. Vi har også gentaget de sjove og mere sjældne aktive ord for denne aldersgruppe f.eks. spruttede med øjnene, smækkede med ørerne og hvordan gør man egentlig det?

Ordene som f.eks. tyrede, plumpede, slaskede har også haft ekstra fokus, så vi har oplevet at der har været masser udvidelse af sproget med ord, som man ikke lige går rundt og bruger til hverdag, så børnene har været udsat for en kombination af ukendte ord omkring konkreter fra dagligdagen. Det har vi oplevet som et godt middel til udvidelse af sproget og dialog. 

Da vi også har Troldetårnstemaet malet på væggen på badeværelset, har det i selv givet ekstra fokus, hvor også børn uden aktivt verbalt sprog nemt har kunnet indlede dialog.

Vi fik også en troldetårnssang, som børnene meget aktivt har efterspurgt hver dag.

Konklusionen er, at det har igen været en succes med Troldetårnet som årets bog. Den er nem at sætte aktiviteter til og har mange sjove og udvidende ord. Den er lærerig for hele gruppen.