Science, natur og udeliv
Vi arbejder med de nye styrkede læreplaner som en paraply over vores daglige faglige fundament.
Vi har valgt at bruge SMTTE modellen, til at forberede læreplanstemaet, science, natur og udeliv, som er vores fokuspunkt for 2020-2021.
SMTTE
Sammenhæng;
Vores temaer, rammer, skal tage udgangspunkt, i børnenes lyst, undren og de skal have indflydelse på deres egen hverdag. Den demokratiske dannelse, at blive hørt, og få indflydelse. Men også at vente, og høre hvad de andre børn siger.
Mål;
På et kursus om dette tema, sagde en af lærerne, ”hvis vi skal lære vores børn at passe på denne jord, må vi lære dem, den at kende”.
Målet, er at hvert enkelt barn, kan få egne erfaringer på egen krop, og få ny viden om naturen og naturens love. Og ikke mindst, finde ud af hvordan man finder viden. Fx at iPad'en kan bruges som et slags opslagsværk, og ikke kun spil og film osv. Lære, at man kan finde viden sammen, og dele den med hinanden.
Tiltag;
· Arrangere og tage børnene på ture til skoven, parken, stranden, kirkegården, zoo.
o Den fælles klynge bus, og egne ture.
· Vise forskellige smådyr og fortælle om dyrenes liv i naturen.
o Tema fx regnorme
· Være forbillede og rollemodel i forhold til bæredygtighed i relation til naturen
o Børnene skraber deres tallerkner for rester, og vi kan fortælle dem, at det bliver til jord igen, hvor regnormen fx bor.
· Bruge udelivet (også legepladsen) målrettet i den pædagogiske praksis
· Have fokus på børnefællesskaber i forhold til aktiviteter i naturen
· Eksperimentere med naturelementer i forhold til forskellige aktiviteter
o Studerendes science projekt om, vand, ild, is, luft m.m.
· Indrette læringsmiljøet i forhold til inventar, redskaber og materialer med fokus på science
o Det lille rum, blev bygget om til akvarie, og der er en tydelig overgang, fra årets bog, om kloden, og vores læreplanstema (2020).
· Arbejde med matematisk forforståelse fx ved at tælle fugle eller blade på et træ, ved at kategorisere forskellige dyr m.m.
· Prioritere legen som værende vigtig for etablering af børnefællesskaber i relation til udeliv
· Synliggøre børnenes æstetiske læreprocesser i forhold til arbejdet med natur og science
Tegn;
Vi vil gerne se, nysgerrighed, flow, tilegne sig erfaringer. Sprog der sprudler. Rammesat leg, der udvikler sig. Fx tema om regnorme, at de selv leder efter regnorme.
Del evaluering af fokuspunktet science, natur og udeliv.
Vi var på en tur, med en bus, fra klyngen. Vi aftalte, hvor vi skulle hen. Og vi valgte Amager Strandpark, ved kilometerbroen. Selve busturen, var en oplevelse for vores børn. I sådan en lille tur, sprudler sproget. Den pædagogiske metode vi har med at UGLE, som fx, at vente, når man spørger et barn, giver så gode muligheder for samtaler, og dermed en tættere relation.
Da vi kom ud ved legepladsen, og vandet, så vi børn, der lige skulle se hvad det var for noget. Og så kom den fordybelse, vi havde håbet at se. En oplevelse af flow og nærvær i relationen til børnene.
Vi så en dreng, der var betaget af hele turen. Den viden, gav vi videre til forældrene. En uge senere, kom de og hentede ham tidligere, og kørte ud for at se hvor han havde været på tur. Tilbagemeldingen var, at det havde været en god tur, med drengen som en meget stolt turguide.
Når man som personale, vælger den legende/ undersøgende tilgang, sammen med børnene, giver det som voksen en glæde, over at man ikke skal lyde som et leksikon, eller belærende. Men her er det lysten, legen, sproget, relationen der sprudler,
I forbindelse med læreplanstemaet science, natur og udeliv, har vi valgt at koble vores pejlemærker sprog sammen, et ekstra fokus på børnenes sproglige udvikling.
Børnenes opfattelse af naturen og udelivet bliver udvidet med nye opdagelser, erfaringer og dette skal støttes sprogligt, således at børnenes både får kropslige erfaringer, men også har mulighed for at lære og forstå nye begreber og viden i forhold til de nye erfaringer de tilegner sig.
Vi finder bøger og sange der understøtter temaerne, og vi kan se tegn på at børnenes lyst til at undersøge om f.eks. regnorme, og havet vokser jo mere vi arbejder med emnerne.
Vi har formidlet ugens fokus ord til forældrene, så som “regnorm”, “mudder og lign, og sat oplevelser og billeder på ordene. Forældrene kan endvidere læse om eventuelle nye ord i dagbogen, således at forældrene har mulighed for at have små samtaler med deres børn i hjemmet. På den måde giver vi børnene mulighed for at dele deres oplevelser og viden med sine forældre, og her kan vi se at den sproglige udvikling virkelig kan få et boost, når forældre og personale samarbejder.
Forældrene er blevet præsenteret for nogle af de metoder vi bruger i vuggestuen, som f.eks. dialogisk læsning og metoden UGL. For at videreudvikle det sproglige boost, ser vi på hvilke bøger der interesserer børnene, og her får forældrene mulighed for at låne vuggestuens bøger med hjem, eller titler, således at de selv kan låne eller købe dem, til deres børn.
Temauge- Regnorme
Vi har forberedt temaugen ud fra evalueringsmodellen, SMTTE
Sammenhæng
I foråret 2020, regnede det virkelig meget. Det havde dog den fordel, at der var mange regnorme, som børnene opdagede. Vi så en oplagt mulighed, for at følge børnenes interesse, samt følge hjerneforskningen, der siger, at man først rigtig ved hvad et dyr eller noget andet er, når man har mærket det. Og en regnorm, opfylder alle disse krav, den er lige til at putte i lommen.
Torsdagen før temaugen, hængte vi et opslag op, til forældrene, og informere hvad der skal ske. Og efterspørge om syltetøjsglas, til regnorme-hjem.
Tirsdag: går vi i gang med at grave efter regnorme med børnene.
Syltetøjsglassene skal blive til regnorme-hjem, hvor vi blander sand og jord i lag, putter forsigtig regnormene i og noget revet gulerod på toppen som mad.
Onsdag: Dagen efter tager vi glassene med ud på legepladsen igen, og hælder indholdet ned i en sansekasse, så vi sammen med børnene kan kigge stille og roligt mærke, om regnormene stadig er i live. Derefter skal regnormene ud i fri naturen igen.
Tiltag:
For at målet kan indfries, er det vigtigt at vi som voksne, tænker over vores positionering og rolle i forløbet, da det har en betydning for børns læring gennem legen, fx skabe en pædagogisk bagdør, det vil sige, giver børn mulighed for at trække sig, fra aktiviteten. Men ved guidning, støtte dem til aktiv deltagelse. Så vi vil hele tiden, være til stede og med i aktiviteten, men stadig gøre plads til børnenes egne tiltag.
For at vi alle har et fælles grundlag, vil vi inddrage, iPad. Vi vil gerne vise børnene, at iPad, kan bruges til andet end at se film på, eller spille spil. Men at man kan bruge den som et slags opslagsværk. Så vi søger sammen, hvordan en regnorm ser ud, og finder facts og sange. Dette skal ske, både om formiddagen, og eftermiddagen.
Vi vil gribe, børnene i nuet. Og gøre plads til eventuelle justeringer gennem aktiviteten. Derudover er det vigtigt at tilpasse aktiviteten, så den passer til målgruppen, når det handler om naturen og i dette tilfælde regnorme, er det vigtigt at bruge de rette ord når man taler om det, så børnene stadig kan følge med og synes det er spændende, og det ikke bliver for fagligt så vi mister deres interesse.
Målet;
- Målet er at give dem lyst til at udforske. Målet er også at vi udforsker sammen.
- Børnene en større indsigt i naturen. se hvad regnormen kan og hvordan den ser ud, mærkes og generelt lever.
- Vi vil give børnene mulighed for at bruge deres sanser, mærke på et dyr.
Tegn;
Vi vil se, om børnene bygger videre på selve opdagelseslegen, når den ikke er så rammesat mere. Får de mod på at undersøge legepladsen, måske kigge op og se andre dyr eller lignende.
Hvad gør det ved sproget og relationen? Er der mulighed for fordybelse? Se om vi voksne stiller børnene de rigtige spørgsmål, samt ikke at give børnene svarene med det samme.
Evaluering;
Alle børnene havde en interesse i selve forløbet. Vi skiftes til at putte sand, og jord i glasset, og regnorme. Dem der havde lyst, prøvede også at røre regnormene, da vi havde dem i sanse kasserne. Og talte dem, da vi slap dem løs igen, og fandt hjem til dem.
Vi havde vi nogle gode samtaler med børnene omkring hvad regnormen er for en størrelse. De største af børnene kunne selv fortælle deres forældre om det. Og de fleste forældre deltog aktivt. En forælder, havde haft en aktivitet derhjemme med sit barn, og klippede regnorme ud af papir, hvis vi nu ikke fandt nogle rigtige nogen på legepladsen.
Vi så børn, som ledte efter flere dyr på legepladsen, temaugen blev udvidet, hele sommeren. Bænkebider, blev undersøgt, og rørt ved, edderkopper, og orme i vores æbler.
Vi ser frem til at vider udvikle og arbejde endnu mere i dybden med natur udeliv og science i 2021.
2021 2. Del evaluering.
Når vi kigger tilbage på vores tidligere temauger og aktiviteter, kan vi se at det er svært at skille tingene ad. For ikke at kopier de samme SMTTE-modeller ind i de forskellige dokumenter (pejlemærke, samt fokuspunkt), har vi forsøgt at placere dem, hvor det gav mest mening.
Alle vores temauger er koblet sammen på den ene og eller den anden måde. En af de ting vi bliver ved med at blive bekræftet i, er at børnene lærer ved at skabe deres egne erfaringer, børnene skal se, høre, røre, smage, lugte og føle. Derfor vil vi fortsat inddrage børnene så de har mulighed for at bruge alle deres sanser og ikke kun lære ved 2. håndserfaringer (f.eks. iPad) eller at den voksne gør det hele. I forhold til kravet om digital dannelse, viser vi børnene, at vi sammen kan finde informationer på internettet og lære sammen, opleve sammen. Vi er så småt startet på vores nye projekt i samarbejde med Novo Nordisk, hvor både forældre og personale bliver inddraget.
Vi har allerede haft børnene med på en brombær tur, hvor børnene opdagede at man også kan tegne med dem og ikke kun spise dem. Ligeledes vil vores nye studerende opstarte et projekt der også har science om overordnet fokus samt matematisk opmærksomhed.
Siden 2020 er vi også gået over til Aula, en helt ny platform alle lige har skulle lære at kende. Samt overholde gamle og nye retningslinjer vedr. Corona. Vi har lagt hoved i blød og fundet alternative dokumentationsformer, så visse ting stadig kunne være i børnehøjde. Vidensdeling til forældrene arbejder vi på at blive bedre til, da de pt kun er i vindfanget (med begrænset plads) og ikke inde i selve institutionen.
I forhold til diverse science aktiviteter bygger vi mere på, og udvider dem løbende. Et eksempel er når vi undersøger vandet, hvad kan det bruges til. Skal det regne for at der kommer mudder? Eller kan vi selv lave det hvis vi henter noget vand. Hvor meget vand kan børn bære og hvor meget kan den voksne. Hvad sker der hvis vi hælder vand på bakken? - Børnene har fået mange aha oplevelser og har selv fundet ideer til at udvide aktiviteterne.
Et eksempel fra sommer 2021 hvor vi har hældt vand ned af bakken. Den blev glat og var sjov at rutsje ned af. Et barn hentede noget legetøj, hvor vi prøvede at få vandet til at skubbe det ned af bakken. Vi lærte at bådene var dem der kom længst og flød bedst. Bådene var lette og glatte, hvor en skovl var kantet og let satte sig fast.
Legepladsen bliver dagligt brugt til at undersøge og lege, lige før jul eksperimenterede vi med is og vand og så har vi også opdaget hvad er ekko er.
Mvh Dorthe og Charlotte
SMTTE - Hverdag - Sprog
Sammenhæng:
Overordnet fokusområde, sprog i hverdagen. Sprogstimulering, dialog og dialogisk læsning.
Dialogen med barnet er omkring 6 gange stærkere end højtlæsning. Derfor er dialogen et af vores store fokusområder. Udover at barnet lærer turtagning, den sociale dans i sproget, føler barnet sig anerkendt, set og hørt når barnet bliver talt med og ikke til.
Metode:
Dialogisk læsning, samtaler om hverdagsting/ i aktiviteter og overgange, med fokus på turtagning. Stig Brostrøms metode.
Da vi har fået nye magneter som børnene er meget glade for, bruger vi også dem til at samtale om i legen, et fælles tredje som er en stor interesse for hele børnegruppen. Anvender systematiske lege manuskripter. Guider og opfordre til dialog imellem børnene, støtter op sprogligt.
Tiltag:
Gå i mindre grupper, både ved aktiviteter, og ved måltidet, med erfaring fra de nye styrkede lærerplaner, om netop de at gå i små grupper har vi f.eks. gjort brug af lege manuskripter. F.eks. at lege bager. Det er med til at udvide sproget. For at sikre chancelighed tog vi på en tur, hvor børnene på skift var inde og købe noget brød hos bageren, så alle børn havde de samme erfaringer med sig til legen i vuggestuen.
Gøre hinanden (vennerne) interessante, være opmærksomme på børn i udsatte positioner, kan få en pædagogisk bagdør. F.eks. være opmærksom på hvem der får hvilke roller i legen og hvor den voksne strategisk placere sig. Give plads til legen når børnene er klar til at lege legen selv... Lave gangen om til bagerbutik, så legen er let at gå til.
Børnene er også begyndt at låne bøger med hjem.
I forhold til digital dannelse, bruger vi iPad'en til at undersøge, og til at støtte op om bøgerne vi læser, f.eks. vidensdele med forældrene vise børn at f.eks. Hunden Ib også er på internettet.
Fokus på Marte Meo elementerne vente. Samtalerne og dialogen med forældrene kan på en anden måde inddrage børnene, så ved aflevering og hentning kan børnene deltage i dialogen f.eks. omkring medbragte bøger. Sørge for at forskellige lege/ bøger er tilgængelige hverdag.
Tegn
Vi vil se efter om sproget bliver styrket imellem børnene og dele erfaringer med hinanden.
Se efter om der er flere børn der selv begynder at tage egne initiativer, se efter om deres nonverbale kommunikation kan blive mere verbal. Vi vil se om de lege, f.eks. bager vi har leget sammen med børnene kan blive en grundsten, i børnenes leg, hvor turtagning og dialog er i fokus. Se efter om lege manuskripterne skal ændres samt om hvilke buzzord der er vigtige for legen - (Så var jeg lige “bageren”) el. (“Det bliver 2 kroner”) Samt se om begrebet brød kan blive til croissant, spandauer, tebolle m.m.
Evaluering.
Ved at kombinere, sprogindsats, pædagogiske redskaber, tur og lege, kan vi se at børnene bliver længere i legene. Har nemmere ved at påtage sig roller, samt at legene bliver lettere tilgængelige. De børn der ofte ikke tager mange initiativer, har større mulighed og lyst til at byde ind, da legene er velkendte og de ved hvad de skal i de forskellige roller. Den voksne har et fokus på at det er barnets egne initiativer og kan gribe barnet i de situationer hvor der er brug for det.
Ved at inddrage forældrene i det pædagogiske sprog arbejde (med bøger, til samtaler samt oplæg til forældremøde) kan vi hurtigt se en forskel hos de børn hvor både personale og forældre gøre en ekstra indsats.
Dorthe og Charlotte
Fokuspunkt - Natur, udeliv og science 2021
SMTTE-modellen
I 2021 arbejder vi videre med vores fokuspunkt, Natur, udeliv og science.
Og da Kong vinter tog sit indtog i Danmark, var vi lige så velforberedte som dem der salter.
Men som en isbryder båd, er det selvfølgelig også pædagogisk vigtigt at have en havn at styrer mod. Og til det det, bruger vi en SMTTE-model, som vi bruger som refleksionsmodel, over vores praksis, hvad er det godt for, og er der noget vi som personale kan optimere, så vi giver hvert barn, de bedste muligheder for at deltage, og dermed mulighed for at opdage verden endnu mere, og undre sig, og stille spørgsmål.
Så vi har forberedt os, og holdt øje med DMI. Vejret havde en stor del at skulle have sagt, fx er det umuligt at fryse noget udenfor i minusgrader
Sammenhæng;
Vi har en børnegruppe, som hvor hele dagen, skal udforskes. Derfor vil vi gerne, give mulighed for dette, både inde og ud, og uanset alder. Nu er vinteren her, og det giver en ekstra mulighed, for at have science udenfor. Så science, ikke kun foregår på et laboratorium, men koblet på natur og udeliv.
Mål;
At det skal være legen, der er det centrale. At læringsmiljøet, skal give mulighed for, at alle de indtryk der kommer, skal kunne komme til udtryk. fx hvorfor smelter is osv.
At vores børn, også opdager at noget måske ikke lykkes.
Tegn;
At vi kan se udvikling, hos hvert enkelt barn. fx at et barn, tør lidt mere, fx røre ved noget koldt, eller blive beskidt. Nogle får måske mod på at stille spg. men mest af alt, at de får mulighed for at fordybe sig
Evaluering
Vi har et motto inden på stuen vedr. science, de voksne behøver ikke at vide alt, vi opdager sammen med børnene. De giver også vores børn et indblik i, hvordan fx kan bruge en iPad, ikke kun til film, men fx søge om grise.
Et af de tydeligste tegn vi så, var fordybelsen i selve aktiviteterne. Dyb koncentration.
Et andet tegn, var samhørigheden i børnegruppen, blev større, man kiggede meget på sidemanden, og snakkede sammen.
Vi arbejder også med, at forsøg også kan mislykkes fx når man skal fryse kridt, at minusgrader blev til plusgrader. Men at det er ok, forsøg er jo forsøg, men måske er der så en anden mulighed, og ja fryseren i køkkenet, en opmærksomhed på at vi måske på den måde kan vise at 0 fejls kulturen senere i deres liv ikke skal være der, vi tager alle fejl en gang imellem, eller det lykkes ikke altid i første forsøg.
Vi er så heldige i huset at blive udvalgt til at deltage i et nyt projekt fra Novo Nordisk der kommer til at starte i januar. Projektet omhandler Natur, Science og børn i udsatte positioner. Projektet går hånd i hånd med de styrkede læreplaner. Personalet er allerede gået i tænkeboks og er begyndt at gentænke gamle forsøg i naturen der kan afprøves igen.
På det første foredrag vi deltog i (18/6 2021) blev vi informeret om at projektet kommer til at strække sig over 2,5 år hvor alt pædagogisk personale vil blive undervist i hvordan vi med naturen og science bedst kan skabe chancelighed, fælles tredje og fokus for vores børnegruppe.
Med projektet lærer børnene også at jorden er større end Valby og hvordan vi sammen passer godt på vores jord. Børnene får mere 1. hånds erfaring, og får mulighed sammen med det pædagogiske personale at udforske og undersøge naturen.
Vi glæder os til at dykke endnu mere ned i Natur, udeliv og science næste år.
Mvh Charlotte og Dorthe
Københavns Kommune definerer pejlemærket - Sprog
Sprogindsatsen- muligheder gennem sprog
Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog
Vi har på stuemøder talt om hvordan vi skal styrke vores børns sprog sammen med teori fra Stig Brostrøm som siger, at dialogisk læsning er en oplæsning form målrettet til at styrke børns sprog ved at skabe dialog mellem voksne, børn og bog. Teorien har vi sat sammen med hvad der optager vores børn på stuen. Mange børn ser Gurli gris, på Pad derhjemme, og har det på deres trøjer osv. Vi så det som en mulighed for at skabe sammenhæng mellem vuggestue og hjem. Og præsentere børnene for at Gurli gris, kan findes andre steder fx i bogform
Den første bog vi valgt var Gurli gris og de gyldne gummistøvler
SMTTE-model - Gurli Gris
Sammenhæng;
Dialogisk læsning
Rød tråd i hverdagsaktiviteterne
Stig Brostrøm
Mål;
At udvikle og understøtte børnenes sproglige udvikling
Tegn;
Vi vil se på, børnenes udvikling, se efter, om de børn hvis ordforråd, ikke er så stort endnu, kan få større deltagelsesmuligheder, nu hvor temaet er valgt ud fra børnenes interesser.
se efter nye ord, lege m.m.
Tiltag;
Fælles tredje
Se og følge børnenes interesser
Store og små børnefællesskaber
Opmærksom på, hvad, hvor og hvornår vi læser.
Bruge Stig Brostrøms model.
Læringsrum hele dagen.
Have aktiviteterne både ude og inde.
Evaluering;
Tegnene vi kiggede efter, var om vi kunne hører at vores børns ordforråd blev styrket og om der kom flere ord.
Vi hørte ord som gummistøvle, Gurli og Gustav.
Vi så især genkendelsens glæde, når vi tog bogen frem. Vi så også at vi kunne få alle børn med i aktiviteten, måske fordi tempoet er et helt andet når man læser.
Vi har hele tiden Stig Brostrøm model, om at man skal læse, tegne og male, og lege bogen med, når vi forbereder os. Vi kunne også dvæle ved bestemte ting, som børnene synes var sjove. Fx gummistøvlerne, den glæde tog vi med i en aktivitet hvor vi malede gummistøvler ude på legepladsen med glimmer guld maling ligesom i bogen. De fysiske gummistøvler var med til at gøre det meget nemmere at tage ned og lege regnvejr.
Bøger inspirere, så nu havde vi fokus på grise. Og derfor tog vi i zoologisk have så vi kunne se hvordan en gris i virkeligheden ser ud. Børnene erfarede hurtigt at en rigtig gris har en helt speciel lugt og at den har hår på halen.
Ud over Gurli gris, gummistøvler og rigtige grise, lærer vi bedst sammen med andre, derfor bruger vi vores sproglige fokus når vi kigger nærmere på børnenes venskaber. Vi fandt en bog der var oplagt til dialogisk læsning, der handler om at blive gode venner igen. - Sjovt nok med en gris som en af hovedpersonerne.
SMTTE-model – Venskaber
Sammenhæng;
Følge børnenes initiativer, børnene er optaget af venner og venskaber. Vi valgte
Bogen med titlen “uden dig”
Bogen handler om gris og kanin, der bliver uvenner, men gode venner igen.
Mål. Vi har fokus på at vores børnegruppes relationer indbyrdes, altid kan styrkes. Sammen med vores pædagogstuderende, som har toningen i sin uddannelse ift. børn i udsatte positioner. Forbereder vi os på hvordan man kan bruge dialogisk læsning til et fælles fundament for børnene, der er med til at udvikle og understøtte det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskabet og se hvor børnene kommer i udsatte positioner i løbet af dagen.
Tiltag; Bruge Stig Brostrøms metode. Dialogisk læsning hver dag. Male grise og kaniner - Masker. Lave gris og kanins trillebør. Dialog om hvad gris og kanin mon laver.
Tegn; Ser vi sprog fra bogen og selve forløbet i løbet af dagen
Vi ser det at læse den samme bog, som et fundament for børnefællesskabet, men ser vi så det?
Når vi kigger efter tegn, kan vi også med de tre K´er (kultur for, med og af børn) Ser vi at
selve læsningen kan betegnes som kultur for børn og de kreative-æstetiske aktiviteter planlagt for små grupper, hører under kultur med børn. den sidste Kultur af børn handler om at børnene selv på egen opfordring er kulturskabende. Her har børnene selv tegnet gris og kanin uden opfordring, under læsningen.
Evaluering;
Vi havde en tese om at vores børn kunne få et fælles fundament ud fra bogen, til at styrke relationen mellem dem i børnefællesskabet. Koblet på Stig Brostrøm model, og viden om at udvikling hos børn sker i det sociale samspil, og der har man både brug for sit krops– og verbale sprog.
Nogle af børnene tegnede hinanden, som gris og kanin gør i bogen. Efterfølgende når vi kom til den side i bogen, fortalte de højt at de havde de også gjort, og kiggede derefter på hinanden.
Ift. at være sprogstøttende, ser vi (enkelte) børn på stuen, som i begyndelsen ikke viste den store interesse for bøger. Men genkendeligheden af at den blev læst hver dag til samling, og at der blev forberedt aktiviteter hvor børnene var aktivt med, gjorde at der nu var en helt ny indlevelse samt at ordforrådet blevet udvidet.
SMTTE andre bøger:
Sammenhæng
I tråd med vores fokus har vi efterfølgende dykket dybere ned i bøgernes univers. Interessen for dyrene, har været så stor at vi tog en tur i Zoo for at kigge på køer og grise, som vi har læst så meget om. Hunden Ib har også været en stor favorit og denne har vi brugt til at stimulere børnenes sproglige udvikling.
Mål
Vi vil være opmærksomme på at alle børnene i gruppen får samme chancelighed, og lige deltagelsesmuligheder, således at alle børnene kan få et fælles fundament.
Opdage de børn der har et større behov for en styrket sprogindsats.
Vi VIL rykke de børn som har sproglige udfordringer. Vores brug af sproglige redskaber og nye tiltag bliver skræddersyet til hvert enkelt barn og dets behov, som fx at låne bøger hjem til forældre, som skal læses derhjemme. Vores indsats skal vi evalueres på vores stuemøder, og hvis det ikke rykker, må vi ændre på vores indsats.
Forældrene skal inddrages endnu mere, især hvor barnet har sproglige udfordringer. Det skal gøres i bedre tid.
Tiltag
Ture ud af huset, dialogisk læsning i mindre grupper (ca. tre børn) Give børne mulighed for at bruge deres stemme. Forældresamarbejde, hvor forældre låner udvalgte bøger med hjem fra vuggestuen.
Tegn
Vi kigger efter nye ord, genkendelse, samt fælles tredje hos de børn der er i fokus. Se om lysten til at kommunikere bliver større ved fælles opmærksomhed
Evaluering
Vi er langt fra færdige med vores fokus på sproget, dog kan vi allerede nu, se en stor forskel hos det enkelte barn. Ved at inddrage forældrene, give dem små opgaver og hyggelæsning med hjem, kan de børn der har behov, deltage i den dialogiske læsning på et andet niveau end tidligere. Vi kan se og høre at børnene samtaler med deres forældre omkring bøgerne, samt at dialogen med forældrene bliver mere konstruktiv og positiv da de også mærker en udvikling og at vi sammen kan gøre en forskel for det pågældende barn.
I 2022 skal vi igen arbejde videre med sproget, når vi ser vores evaluering igennem, for de to sidste år, kan vi blandt andet se at når f.eks. forældrene er aktivt med, oplever vi en stor forskel hos børnene. Vi ser frem til at forsat inddrage forældrene i sprogarbejdet med deres børn. Fremadrettet bliver det hvor forældrene låner bøger med hjem fra vuggestuen, således får vi et fælles tredje med både børn og forældre.
Årets Bog - Juvelerne
Årets bog – ”Her er vi” – Noter om livet planeten jorden, af Oliver Jeffers.
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Årets bog rummer mange muligheder for dialog, pædagogiske aktiviteter og spændende oplevelser.
Efter en fælles drøftelse, bliver personalet i vuggestuen enige om at tage udgangspunkt i bogens to midtersider, der viser livet under havet. Vi skal arbejde sammen på tværs, således at lige meget hvor børnene færdes i huset, vil de kunne genkende billeder, opslag og have samtaler med personalet om et fælles tredje.
I bogen ser vi blæksprutter, fisk, hvaler, gopler og meget mere.
Via dialogisk læsning bliver børnene introduceret for nye dyrearter, nogle af de større børn har allerede et stort kendskab til livet i havet og vi får mulighed for nogle gode snakke.
Børnene bliver stille og roligt, præsenteret for nye ord og begreber, samt gentagelser og velkendte dyr.
Når vi bliver præsenteret for nye bøger, der skal skabe grobund for pædagogiske aktiviteter, tager vi udgangspunkt i Stig Brostrøms teori, hvor vi først læser dialogisk læsning, tegner/maler og derefter leger.
Processen starter med en tænketank og brainstorming, hvor vi i fællesskab kommer med relevante ideer, som vi sammen kan udføre i praksis. Der er enighed i, at forældrene skal inddrages i højere grad end før, og derfor, bliver der lavet opslag, informeret og spurgt ind til forældrenes kompetencer.
Pædagogiske aktiviteter:
- Akvarie. Vi ville forvandle det lille rum til et akvarie og inddrage forældrene i processen. Ideen er og var et forældresamarbejde om et sanserum, hvor børnene kunne lege og blive inspireret af farver fra havet, billeder, lys og lyd. Forældrene fik et lille “kit” med hjem, med forskellige ting til at lave muslinger sammen med deres børn m.m. En forælder lavede på eget initiativ gopler af plastik krus og gavepapir. Dette blev hængt op i det lille rum, samt billeder af forældre der dykker og farvet papir der reflekterer i solen. Indgangen blev pyntet med en stor vandmand. En af børnene medbragte også en skildpadde der kunne lave lysbølger i loftet samt lyde fra havet.
- Dialogisk læsning af årets bog, samt andre relevante bøger, der støtter op om emnerne i bogen. Interaktion, dialog, fantasi og sproglige kompetencer.
- Vi har lavet forskellige aktiviteter med vand. Farvet vand i forskellige farver. Hældt vand fra forskellige højder, gennem forskellige objekter. Blandet vand med f.eks. jord og sand.
- Vi har malet billeder af havet, med blå nuancer.
- Personalet har med hjælp fra børnene taget det lille rums akvarie uden for, når vinden blæste, havde vi samtaler om at det lignede bølger, og samtaler om livet under havet.
- Bordteater der har en kulisse med havbund, tang og dyr. Ideen er at vi kan lave kendte eventyr om således at vi kan formidle et nyt perspektiv samt nye begreber om havet. F.eks. er de tre bukkebruse lavet om til de tre små fisk der skal over revet og ind i søanemonerne for at få noget dejlig mad. Børnene er aktivt lyttende og deltager aktivt efter nogle gentagelser, roller som en af fiskene eller krokodillen kan med fordel gives til børnene, da det kun er enkelte ord børnene skal kunne gentage for at deltage.
- Forskellige rollelege, samt strukturerede lege sammen med en voksen, med havdyr i små grupper.
- Temaperioder om havdyr og dyr der lever i vand
- Klippe/Klistre muslinger – fjer, farvet karton og øjne.
- Male flamingo æg, der laves om til fisk med finner og øjne.
- Ture ud af huset hvor der er vand og dyr, f.eks. Amager strand.
- Tegne fisk m.m. på vinduerne.
- Lytte til ideer fra børn og forældre
Styrkede læreplaner – redskab til selvevaluering:
”Dét at være barn har værdi i sig selv. Danske dagtilbud tager udgangspunkt i et børnesyn. Hvor børn ikke alene skal forberedes på at blive voksne, men skal have et godt børneliv, hvor der er tid og ro til at være barn. Børn opfattes som kompetente og som aktive medskabere af egen læring og udvikling indenfor de rammer, som det pædagogiske personale er ansvarlige for. Børn skal opleve at have en demokratisk stemme, og deres bidrag er vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. De skal udfordres, støttes og udvikle sig gennem bl.a. legen og børneinitierede aktiviteter og i det enkeltes barns eget tempo”.
Ud over det planlagte bliver der lavet fisk m.m. ud af modellervoks på stuen, danset, leget og sunget om fisk og andre dyr, ansigtsmaling og rytmik. Leget med medbragt legetøj, såsom en skildpadde med lys i, der forvandler loftet til et hav.
Legen i vuggestuen har også en stor værdi i sig selv. Børns sociale og personlige læring skal fremmes og udvikles og i legen fremmer børnene deres fantasi, derfor skal børnene have rum og tid til at bearbejde de stimuli og indtryk de bliver præsenteret for.
Ved de planlagte pædagogiske aktiviteter, kan vi være med til at udvikle børnenes nysgerrighed, flow og fordybelses evne.
Den styrkede læreplan anvendes i følgeskab med årets bog som fokuspunkt, hvori vi stræber efter at lave et læringsmiljø der giver børnene mulighed for at understøtte deres gåpåmod, selvværd og nysgerrighed.
SMTTE
Sammenhæng:
I forbindelse med årets bog, planlægger vi relevante aktiviteter, der har til formål at give alle de pædagogiske aktiviteter, en rød tråd, således at det er meningsfuldt for både børn og voksne. Børnene oplever sammenhæng mellem dialogisk læsning og aktiviteter og vi skal overtid videreudvikle, tilpasse og forholde os til de styrkede læreplaner.
Et læringsmiljø hele dagen, der også kan udvides til hjemmet. Bredt pædagogisk mål, der støtter op om børnenes trivsel og indlæring. Frihed til børneinitieret leg, strukturerede lege og læring om æstetik og fællesskaber.
Mål:
Vi vil over tid, forvandle vores lille rum til et akvarium, et æstetisk rum hvor børnene kan få indtryk af at være under havets overflade.
Rummet skal rumme børnenes produkter der skal være enten lavet med det pædagogiske personale eller med deres forældre.
Børnene skal have mulighed for at omdanne de indtryk de får via f.eks. den dialogiske læsning og have mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af f.eks. kreative aktiviteter, som kan blive tilføjet til rummet.
Børnene skal have indflydelse og medbestemmelse og selv så vidt det er muligt, udforme deres egne kreationer, med minimal indgriben fra personalet.
Få et styrket forældresamarbejde, hvor forældrenes og børnenes kompetencer kommer i spil og giver forældrene mulighed for at bidrage til deres børns hverdag.
Tiltag:
Vi vil informere forældre om processen ved diverse dokumentationsformer i vuggestuen. Vi vil læse dialogisk læsning, samt tage billeder vi kan dele med forældrene. Vi vil udføre planlagte aktiviteter, med børnene og give forældrene små overkommelige opgaver, hvor vi pakker materialer m.m. ned til forældrene. Vi vil invitere forældrene ind og se rummet, hver gang der sker ændringer.
Vi vil skabe rammerne, så børnene kan lege i akvarierummet, sætte billeder op, hænge de planlagte produkter op og give børnene mulighed for at lege med dyr i rummet. Desværre oplevede vi midt i processen at Danmark blev ramt af Corona, i stedet for at lukke aktiviteten ned, forsøgte vi at flytte akvariet uden for. Dette kunne være hjemmelavet tang i det udendørs loft, og malerier udenfor m.m.
Tegn:
- Vil børnene få medbestemmelse.
- Følge børnenes spor
- Styrke forældresamarbejdet, ved det fælles tredje,
- Kan vi ved at fx lave et akvarie, skabe en ramme til at de indtryk de får, fra bogen, få dem til udtryk i leg.
Del evaluering:
Efter at have læst årets bog, kunne vi hurtigt se, at ikke hele indholdet af bogen kunne fange alle børnenes interesser og opmærksomhed.
Bogens beskrivelser af stort og småt, var for udefinerbart for de mindre vuggestuebørn.
Vi valgte derfor i huset, enkelte sider ud, hvorfra vi kunne skabe aktiviteter og mening ud fra børnenes perspektiv.
De forskellige aktiviteter vi valgte at udføre i samarbejde med børn og forældre, blev modtaget helt utroligt. Projektet med akvariet blev også større og bedre end vi havde turde drømme om.
Vi fik også sammen med forældrene, et fælles tredje, da mange af forældrene, enten arbejdede med biologi, eller dykkede, fiskede osv. Vi fik så mange samtaler, om deres hobbyer, osv.
Så samtaler og aktiviteterne fortsatte, derhjemme med deres børn. Så den legende tilgang, fortsatte hele dagen.
Børnegruppen har og havde en alder, der gjorde at der næsten ikke var nogle grænser for, hvad der kunne lykkes, og med en forældregruppe der bakkede så meget op om de fælles projekter, gjorde at vi gerne ville lave mere.
Vi begyndte at male meget med vandfarver, da vi så kunne male næsten hvor som helst. I stedet for at skulle bruge forklæder, duge og andre ting, kunne vi bare tage det hele med ud på legepladsen, uden at skulle tænke på rengøring eller pletter på tøjet. Den ene idé udviklede sig til den anden, hvor vi videreudviklede ideer med børnene, og pludselig blev vandfarverne knust med sten, og så kunne vi farve vand i forskellige farver. Både med tanke for Corona, men også nytænke hvordan vi bruger de remedier vi har til rådighed, lærte vi hurtigt, at sjove og lærerige aktiviteter, ikke behøver at koste så meget på oprydnings-kontoen, hvis man flytter aktiviteten uden for, og skifter enkelte elementer ud. Med denne tanke, simplificerede vi flere “normale” kunstneriske aktiviteter, således at der var mange flere dage var tid og rum til at kunne udtrykke sig.
Vi kunne hurtigt se at vi formåede at fange samtlige forældres interesse. Alle forældre lavede muslinger m.m. i hjemmet med deres børn til rummet, flere forældre tog selv initiativ til at lave flere og andre kreative produkter sammen med deres barn, som kunne bruges i rummet.
Et barn medbragte en skildpadde med lys i, der lavede havlyde og lysbølger i loftet. Børnene lærte hurtigt nye ord som musling, gopler, vandmand og hav.
Vi så en stor glæde hos børnene, både af at benytte selve rummet, men også en stolthed og ejerskabsfølelse der opstod grundet alle de hjemmelavede ting. Hver dag var der små dialoger i rummet da børnene ville fortælle om den dag de lavede muslinger med mor eller far.
Vi så også forældre der kom ind af døren på en ny måde, hvor samtalerne med barnet ikke kun var “har du haft en god dag” men forældre de var nysgerrige på hvilke aktiviteter børnene havde deltaget i, hvordan rummet nu føltes at være i, samt hvordan deres barn havde reageret på den ekstra ting de havde med hjemmefra, eller om billedet af far der dykker var blevet undersøgt.
Vi er godt tilfredse med hele processen, fra start til slut. Det store engagement, både fra børn og forældre var en aha oplevelse. Vi havde ikke drømt om så stor iver og glæde ved projektet. Vi kunne hurtigt se at de mål vi havde stillet op blev opfyldt og at børnenes udvikling hurtigt skred fremad. Børnene havde et fælles tredje, forældrene og personalet.
Årets bog – ”Her er vi” – Noter om livet planeten jorden, af Oliver Jeffers.
SMTTE årets bog 2021
Sammenhæng: Vi oplever at flere børn har brug for at få styrket deres sprog, derfor vil vi forberede aktiviteter der netop har sproget i fokus. Efter vi har gennemgået vores evaluering af årets bog sidste år så vi følgende; der var behov for at tilpasse yderlig hvilken side vi vælger i bogen. Mange af vores børn er blevet det større og deres interesser og brug af medbestemmelse har ændret sig.
Da vi forberedte os til årets bog sidste år, klædte vi forældrene på til hvilken bog der var valgt, og visualiseret det på mange forskellige måder, og bad også om input. Vi så et samarbejde med forældrene om årets bog der gjorde at der var fokus på bogen også derhjemme, og forældrene selv fandt på aktiviteter og sendte bl.a. billeder og tog færdige projekter med.
Mål:
Vores mål med årets bog er at den skal fungere som et fælles fundament over længere tid. En bog hvor alle børn, uanset fravær har været med i hele Stig Brostrøms dialogisk læsningsprocessen.
At vi får forældrene inddraget i årets bog, og dokumenteret og fortalt hvorfor vi har årets bog, og hvordan de kan bruge vores erfaringer og deres egne derhjemme
Tiltag: Vores børn er meget optaget af Minisjang, især en sang der hedder knoglesangen, derfor tog vi udgangspunkt i en side i årets bog, der viser hele vores krop, også hvad vi har indeni, hjerte, knogler, osv. Vi gør brug af Stig Brostrøms model for dialogisk læsning, når vi læser bogen (siden), denne metode er 6 gange stærkere end højtlæsning, så har vi stor fokus på samtalen om bogen, og ved at vi understøtter et læringsmiljø hvor vi skaber mulighed for at børnene kan male og tegne og lege det vi har læst.
Vi vil forberede tema periode om selve kroppen, tegne børnenes silhuetter på pap og hæfte pap hjerte, hjerne osv. på, men hele tiden med fokus på at følge børnenes spor.
Tegn:
Vi vil høre efter om vi ser at børnegruppen aktivt bruger deres sprog/kropssprog
Vi vil på ugelige stuemøder sparre med hinanden om vi bruger de pædagogiske redskaber vi har lært fx dialogisk læsning, Marte Meo elementerne som at se og følge det enkelte barns initiativer og vente og ikke stille for mange spørgsmål som kræver svar.
Evaluering:
Vi har haft fokus på hvordan vi kan styrke sproget hos det enkelte barn, det har vi gjort ved at have fokus på de pædagogiske redskaber vi har. Fx. Marte Meo elementer, som se og følge, og vente og sætte ord på de initiativer børnene har taget. Vi har på stuemøder og ved TOPI-vurderingen set hvor det enkelte barn sprogligt er, og hvad der skal styrkes fx nogle børn har længere latenstid end andre, og skal derfor ventes længere på, hvor den voksne er den trygge base…
Vi har set børn som har behov for at vi øver turtagning, hvor vi har sat ord på hvad barnet er optaget af, og nogle børn skulle støttes i at øve sig i at have samtaler med andre børn. Derfor er dialogisk læsning af årets bog også foregået i små grupper, hvor det også er nemmere for den voksne at hjælpe børnene ved turtagning, og de nemmere kan få taletid, og tid til at tænke sig om. Vi har forberedt rammerne for at kunne tegne og male og lege siden med kroppen. fx se SMTTE modellen på Kroppen.
SMTTE kroppen
Sammenhæng;
Vi har forberedt en aktivitet ud fra en side i årets bog hvor kroppen er vist. Det har vi gjort for at understøtte den side vi har læst visuelt, da børnene har været interesserede i kroppen og bedstevennens krop.
Mål; At give børnene en viden om kroppen, og hvordan den fungere, en samtale om kroppen på deres niveau. Opleve at vi er ens selvom vi ser forskellige ud.
Tegn; Vi vil se om de synes det er sjovt og spændende
Vi vil se om de genkender bogen, og om de bruger nogle af de nye ord, og om børnene kan få en fælles opmærksomhed. Se om tegnestilen ændre sig, samtalerne ved tøj skift m.m.
Tiltag; Vi vil undersøge sammen med børnene og se hvordan kroppen ser ud og hvordan den fungere. Vi vil se hvordan f.eks. en lort ser ud når den ikke er mast i bleen. Både for at se hvordan sådan en ser ud, det jo ikke sikkert man som lille har kigget med. Dette bruger vi iPad'en til. Vi vil informere forældrene om hvad man også kan man også bruge en IPAD til, nemlig til at undersøge sammen.
Tegne silhuetter af børn og voksne, se på størrelser og former. Lære begreber som stor og lille m.m.
Lave hjerter, tarme, m.m. samt hånd og fodaftryk.
Evaluering;
Efter vi har undersøgt sammen med børnene, har vi for nogle brudt et tabu. En af vores forsigtige piger sagde at “Jeg har lort i maven” - “og det er godt - det har vi alle sammen” Vi kunne se at hun fandt en ro ved at det er helt normalt og at vi alle har afføring vi skal af med. En af vores kollegaer havde hørt om vores undersøgende tilgang og kunne supplere med en video for børn om hvordan maven og kroppen er skruet sammen (Helmut Olsens mave - YouTube) Denne har vi sendt til forældrene, så de kan se den derhjemme sammen med deres børn og måske komme med nye input. Mange børn er også blevet glade for deres navler, der ellers før bare har været der. Nu er de stolte og taler med hinanden om de flotte navler de alle sammen har.
Dorthe og Charlotte - Juvelerne