Tema-periode - Natur og science 2023
Sanseriet

Sammenhæng:

• På baggrund af læreplanstemaet natur og science, har Københavns kommune udtrukket 10 institutioner, som er med i et tre årigt projekt. Projektet hedder naturfaglig nysgerrighed og er i samarbejde med naturvejledere og Novo Nordisk. Alt personale har modtaget kurser indenfor emnet, samt deltaget i interviews, hvortil der er følgeforskning. 

Projektet består af flere læringsloops, med forskellige fokuspunkter i hver, hvor naturvejlederen har forskellige positioner; foran, ved siden af og bagved. 

Ud fra ovenstående har vi valgt at lave en tema-periode som omhandler sansning. Det hele udsprang af en spontan ide i foråret, hvor vi en dag ved frokosten fik serveret hele små cherrytomater. Hvad skal der skal til fra frøet er lille, til vi kan høste vores egne. Det greb om sig, og i løbet af forsommeren og i sommeren, groede vores vindfang, der fungerende som drivhus, flot til med tomatplanter og en masse forskellige krydderurter.

Mål:

• At børnene får kendskab til og bliver nysgerrige på natur og science.

• At gøre det til noget håndgribeligt og forståeligt for aldersgruppen. 

• At skabe et fælles fokus, med lige deltagelsesmuligheder på børnenes egne præmisser. 

• At skabe et rum som indbyder til en masse værdifulde sansemotoriske erfaringer, og ikke mindst for syns, duft og smagssansen.

• At følge børnenes spor og gribe deres tiltag. 

• Skabe mere madmod, idet børnene tør prøve nye ting.

• Stimuli af sanserne: Den visuelle sans (synssansen), den olfaktoriske sans (lugtesansen), den gustatoriske sans (smagssansen), den taktile sans (følesansen). 

• Mere viden om planter, og en bevidsthed om hvad der kan spises og hvad der ikke kan. 

• Sprogudvikling.

• Målet er processen og ikke nødvendigvis et slutresultat.

Inklusion:

• Vi har fokus på et inkluderende læringsmiljø, ved at skabe et fælles tredje børnene imellem. Derudover et fokus på lige deltagelsesmuligheder ved, at vi hele tiden har processen for øje og skabe et rum, ud fra det enkelte barns læringsniveau. F.eks. kan de helt små være med til at grave i jorden samt vande, smage, røre og dufte.

Tiltag:

• Vi har skabt dialog om planter. Hvad er en plante, kan den vokse, hvordan vokser den, kan den spises, hvordan dufter, føles og smager den m.v.

• Børnene er blevet inddraget fra start til slut, fra at sortere tomatfrø til at se planten vokse og plukke den første tomat. Vi påbegyndte såningen af de små frø i slutningen af marts og i løbet af en uges tid piblede en masse spirer frem. Derefter skilte vi dem, en for en og pottede dem om med mere jord og plads til at vokse. 

• Vi inkluderer forældrene i vores tema-periode, ved at gøre brug af AULA til at informere og sende billeder ud af processen. 

• Det hele er foregået i børnehøjde, hvilket vil sige at det ikke nødvendigvis har krævet en voksen tilstedeværelse, for at børnene kunne dufte, smage og røre ved planterne. Altså fokus på den frie udfoldelse hvad angår sansning i de rammer vi har sat.

• Vi er bevidste om vores positionering i projektet, og har derfor taget udgangspunkt i, at vi som voksne starter med at gå foran og derefter ved siden af og bagved. 

Tegn: 

• At vi har brugt AULA som en platform til at informere og kommunikere ud om vores tema-periode, har gjort at vi har modtaget krydderurter fra forældre og vi på denne måde har fået skabt en tråd mellem hjemmet og institutionen. 

• At hele børnegruppen har smagt og rørt ved jord, samt forskellige spiselige planter, og dermed også fået udforsket deres smagsløg. 

• Vi har i starten af projektet taget udgangspunkt i, at vi som voksne starter foran, og i takt med at børnene er blevet mere trygge og bekendte med sanseriet, har vi bevæget os mere ved siden af og til tider bagved børnene. 

• At børnene har omfavnet projektet, ved at være nysgerrige og deltagende i hele processen. Børnene har fået lov til at undersøge sanseriet i drivhuset, på eget initiativ og dette har vi kunne se ved at de selv opsøger drivhuset, dufter, undersøger og smager. 

• Vi har oplevet at børnene har fået mere madmod, hvilket ses ved at de tør røre, smage, dufte til nye ting. Derudover har vi oplevet at børnene spejler hinanden, så når en ven tør prøve noget nyt, har flere mod på at gøre det samme. 

• Børnenes sprogforståelse og ordforråd er blevet større, ud fra tema-periodens fokuspunkter.

• Vi oplever en glæde ved at have skabt noget i fællesskab. Når vi f.eks. har klippet purløg til vores rugbrødsmadder, ser vi en begejstring hos børnene over, at de har været med til at plante og vande det. 

Evaluering:

Vi har fået skabt et nyt syn på science, hvor vi har fået øje for, at det kan være helt grundlæggende at arbejde med natur og science, og hertil skabe det i børnehøjde og gjort det til noget håndgribeligt.

Det har været med til at skabe nogle gode og nysgerrige dialoger, børnene imellem, hvor de har været med i hele processen fra start til slut. 

Vi kan evaluere at vi har formået at skabe et rum som indbød til en masse værdifulde sansemotoriske erfaringer, og ikke mindst bidraget til syns, duft og smagssansen. Børnene har fået en større bevidsthed og et bredere syn på sin omverden, samt en forståelse af urter/grøntsager. Dette har understøttet barnets alsidige personlige udvikling, ved at barnet har fået mulighed for at få følelsen af at være betydningsfuld ved at være med til at opleve noget vokse og blive til.

Vi har hele vejen igennem fokuseret på processen frem for målet. Vi har forsøgt at skabe et fælles tredje og understøtte de sociale relationer børnene imellem, og bygge bro, både til sociale kompetencer, men også det at være nysgerrige på noget, i fællesskab med andre. Vi kan derudover gennem denne tema-periode se, at børnenes ordforråd og sprogforståelse er blevet understøttet, ved at de sammen med os har sat ord på og haft dialoger om hele processen. 

Vi tager derudover med os videre, at vi en anden gang godt kunne tænke os at have et større fokus på fra jord til bord. Der er blevet smagt på en masse ude i selve sanseriet, men til en anden gang kunne vi godt tænke os at inddrage det mere på selve frokostbordet. 

Pejlemærke 2023 - Sprog

Pejlemærket for 2023; Sprogindsatsen - muligheder gennem sprogarbejdet. 

Styrkede pædagogiske læreplaner; Kommunikation og sprog.

Vi har valgt at lave en SMTTE-model, som evalueringsmetode til pejlemærket. SMITTE-modellen er dynamisk, og giver os derfor mulighed for at justere undervejs i forløbet.

Sammenhæng:

Sprogindsatsen iværksættes på baggrund af, at alle børn har brug for sproglig stimulering, uanset sprogligt niveau. Pejlemærket sprog er en del af Københavns kommunes seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud. 
Vi arbejder med sprog i løbet af hele dagen, i alt hvad vi gør. Vi har fokus på at italesætte alt hvad vi og børnene gør, om det er under leg, voksenstyrede aktiviteter, måltidet, rutine situationer eller andre daglige gøremål.

Mål:

• At udvikle og understøtte det enkelte barns sprog og sprogforståelse, både verbalt og nonverbalt. 

• Skabe et fælles fokus omkring sproget, samt at styrke det enkelte barns deltagelsesmuligheder.

• Understøtte barnet i at gøre brug af sproget i sociale sammenhænge og relationsdannelse.

• Målet er også at øge interessen for det enkelte barns nysgerrighed for bøger og andre sprogstimulerende medier.

• Ligeledes vil vi have et øget fokus på den socioemotionelle udvikling, ved at sætte ord på barnets følelser, og derved understøtte dem i en bedre selvforståelse.

Inklusion:
Vi forsøger at skabe et fælles sprog for stuens børn, et sprog som understøtter fællesskabet, men samtidig er tilpasset det enkelte barns sprogniveau. Dette gøres f.eks. under måltidet og ved dialogisk læsning. Vi er omstillingsparate, hertil f.eks. at vælge bøger, som understøtter hele børnegruppen og understøtter det enkelte barns læringsniveau. Vi har fokus på, at det er vores pædagogiske opgave at ændre praksis, for at alle kan være en del af fællesskabet. 

Tiltag:

• Vi vil have fokus på vores egen (voksnes) nonverbale kommunikation, hertil gestikulationer til at understøtte talesproget og betydningen herunder. 

• Vi vil have fokus på gentagelser og at læringen sker mellem mennesker. (Vygotsky) 

Det generelle sprog i hverdagen i bl.a. rutiner, samt vores (voksnes) tilstedeværelse og nærvær i relationen. Derudover gør vi brug af forskellige nøgleord, hvilket blandt andet kan være; mad, ble, sut, vand, sko, jakke osv. 

• For at understøtte barnets sprogtilegnelse, har vi månedens sange, som er de samme tre sange en hel måned, som vi synger hver dag under samling. Det er med til at skabe gentagelser og forudsigelighed, som skaber en tryghed. Børn lærer af de mange gentagelser, som kan understøtte dem til at opbygge et ordforråd. 

• Vi benytter os af metoden dialogisk læsning, som understøtter børns ordforråd og kommunikative kompetencer. Dette arbejder vi oftest med i små-grupper, da vi oplever at der skabes rum for det enkelte barns deltagelsesmuligheder.

• “En del af mange” - husene. 

• Dagens hjælper: Hver dag vælger vi en dagens hjælper. Opgaverne for dagens hjælper er at hente vognen, til de tre måltider vi har på stuen og derudover dele kopper ud til de andre. Dette er med til at give barnet en succesoplevelse idet at kunne selv, samt understøtter det sproget, da vi sætter ord på hvad barnet gør, og at barnet gør tingene selv, hvilket betegnes som læring gennem kroppen (Kjeld Fredens - læring gennem kroppen).

• Vi har fokus på den socioemotionelle udvikling, hvor vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser og humør. Her gør vi brug af humør-kort, med ansigter af børn i forskellige følelser.

• Årets bog - gentagelser.

• Kreativ udfoldelse. 

Tegn:

• At barnet har øget sprogforståelse og sprog.

• At barnet har øget nonverbal kommunikation.

• At der er skabt et samspil mellem børnene, f.eks. ved brug af en bog, dagens hjælper og husene.

• Flere børn bliver bekendt med følelser, f.eks. at de sætter ord på og siger at de er sure eller kede af det. 

• I forbindelse med vores hverdags rutiner, hvor vi har blik for det enkelte barns sprogforståelse og initiativer.

• At børnene genkender vores tre månedens sange, og viser det både nonverbalt og verbalt.

Evaluering:

• Vi ser at vores tiltag er med til at understøtte barnets sprog. Vi har set en stor udvikling hos børnene, både nonverbalt og verbalt. Derudover kan vi se at sprogforståelsen er i fokus og vi ser udvikling hos det enkelte barn. Vi oplever mange sproglige initiativer fra hele børnegruppen, og oplever en nysgerrighed og en interesse for sproget, fra børnenes side. Børnenes kommunikation er udviklet i en positiv retning, dertil kan vi vurdere at vi fortsætter med de samme tiltag.

Vi er samtidig med dette omstillingsparate, til nye tiltag mv.

Årets bog - 2023
 “Troldetårnet” 

Skrevet af: Mette Kappel & Rasmus Bregnhøi

Bogen handler om en trold, som gerne vil have is, chokolade og kage med lækker, tyk glasur. Men det må trolden ikke for sin mor. Først skal trolden spise rugbrød, kylling, pølse, agurk, salat, tomat og banan. Trolden bliver så sur og bygger et kæmpe tårn af alt det sunde - og så æder den tårnet i en kæmpe fart.

Men nu var trolden blevet mæt, og kunne ikke spise alle de søde sager.

Sammenhæng:

Københavns kommune har hvert år en ny bog, som de udvælger og tildeler til kommunens institutioner. Denne bog skal være gennemgående for hele året og afspejle sig i hverdagen, via forskellige tiltag. I 2023 er det bogen “Troldetårnet” skrevet af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi.

Mål:

• Skabe et fælles tredje mellem børnene.

• Give god anledning til at lave dialogisk læsning samt arbejde sprogstimulerende.

• Skabe en rød tråd mellem alle stuerne i huset.

• Genkendelser i gentagelser i forbindelse med de aktiviteter der planlægges og laves ud fra årets bog.

• Styrke børnenes madmod.

Inklusion: 

• Årets bog bidrager til fællesskabet og skaber lige deltagelsesmuligheder for hele børnegruppen.

• Bogen kan bruges som et fælles tredje mellem børnene, og skaber hertil et inkluderende miljø, da alle børnene kan deltage på deres egne præmisser, om det er at kigge på billederne eller fordybe sig i historien.

• Vi giver alle børn mulighed for at få et kendskab til bøger, og det at få fortalt en historie.

Tiltag:

• Læse årets bog og skabe en dialog omkring den og spørgsmålstegn til f.eks. hvad en trold kan være, ser ud og siger.

• Skabe en rød tråd mellem aktiviteter og årets bog.

• Vi visualiserer historien via et “teaterstykke”.

• Vi har visualiseret trolden ved at hænge ham op på døren, samt maden han spiser.

• Den kreative udfoldelse er kommet til udtryk, ved at vi har tegnet trolde og af flere omgange har malet børnene i hovedet, som trolde og leget trolde. Dette er for at understøtte den æstetiske udtryksform, hvor det enkelte barn kan bearbejde dets indtryk til udtryk.

• Vi skaber deltagelsesmuligheder for alle børnene, ved f.eks. at alle, som har lyst “banker på døren”.

• Troldesangen.

• Vi har spist det samme mad, som trolden gør i troldetårnet.

Tegn: 

• At børnene får styrket deres madmod, og generelt er mere nysgerrige på ny mad.

• Vi ser at børnene selv efterspørger bogen og viser stor interesse i den.

• Vi kan se det fælles tredje komme til udtryk, ved at alle børn på stuen genkender og har et fælles tredje om trolden fra troldetårnet.

• Børnene er deltagende, ved at de bl.a. er med til at banke på døren til trolden, og udtrykker sig ved brug af gestikulationer til bogens handling. De bidrager også både verbalt og nonverbalt begejstret til historien.

• Vi kan se at gentagelserne er med til at styrke børnenes hukommelse.

Evaluering:

• Vi kan evaluere at årets bog har fungeret godt som et fælles tredje, og at aldersgruppen har passet godt til bogens handling. Den har bidraget til et større fokus på madmod, og har været en god reference til at børnene har kunne prøve nye ting. Dog taler bogen lidt imod vores madpolitik i huset, hvor børnene som udgangspunkt selv kan vælge, hvad de vil spise først. Her har vi derfor ikke kunne bruge bogen som reference for madmod. 

• Vi synes at det har været nemmere at tage uddrag fra dette årets bog til kreativ udfoldelse. Det har ligeledes været nemmere at ‘fastholde’ børnenes fokus, da vi nemt med denne historie har kunne gøre brug af en legende tilgang.