Pejlemærke 2022 - Sprog 

 

Pejlemærket for 2022; Sprogindsatsen - muligheder gennem sprogarbejdet. 

Styrkede pædagogiske læreplaner; Kommunikation og sprog. 

 

Vi har valgt at lave en SMTTE-model, som evalueringsmetode til pejlemærket. SMITTE-modellen er dynamisk, og giver os derfor mulighed for at justere undervejs i forløbet. 

 

Sammenhæng: 

Sprogindsatsen iværksættes på baggrund af, at alle børn har brug for sproglig stimulering, uanset sprogligt niveau. Pejlemærket sprog er en del af Københavns kommunes seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud.
Vi arbejder med sprog i løbet af hele dagen, i alt hvad vi gør. Vi har fokus på at italesætte alt hvad vi og børnene gør, om det er under leg, voksenstyrede aktiviteter, måltidet, rutine situationer og andre daglige gøremål. 

 

Mål:
At udvikle og understøtte det enkelte barns ordforråd og sprogforståelse. Derudover skabe et fælles fokus omkring sproget, samt at styrke det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Målet er også at øge interessen hos det enkelte barns nysgerrighed, for bøger og andre sprogstimulerende medier. Samt udvikling af både den nonverbale og verbale kommunikation. Ligeledes have et øget fokus på den socio-emotionelle udvikling, altså at sætte flere ord på barnets følelser, og derved hjælpe dem til at forstå sig selv. 

 

Inklusion:
Vi forsøger at skabe et fælles sprog for stuens børn, et sprog som understøtter fællesskabet, men samtidig er tilpasset det enkelte barns sprogniveau. Dette gøres eksempelvis under måltidet og dialogisk læsning. Vi er omstillingsparate - hertil f.eks. at vælge en bog/bøger, som understøtter hele børnegruppen og understøtter det enkelte barns læringsniveau. Vi har fokus på at det er vores pædagogiske opgave, at ændre praksis for at alle kan være en del af fællesskabet. 

 

Tiltag: 

• Vi vil have fokus på vores egen (voksnes) nonverbale kommunikation, hertil gestikulationer til at understøtte talesproget og betydning herunder. 
• Vi vil have fokus på gentagelser og at læringen sker mellem mennesker. (Vygotsky) 

Det generelle sprog i hverdagen i bl.a. rutiner, samt vores (voksnes) tilstedeværelse og nærvær i relationen.  

• Vi har fokus på gentagelser, eksempelvis ved at vi i rutinerne, bruger forskellige nøgleord, hvilket blandt andet kan være; mad, ble, sut, vand, sko, jakke osv. 
• Dialogisk læsning.
• “Hvem er jeg” - husene. 
• Dagens hjælper. Dagens hjælper udskiftes hver dag. Opgaverne for dagens hjælper er at hente vognen, de 3 måltider vi har på stuen og derudover dele kopper ud til de andre. Dette er med til at give barnet en succesoplevelse idet at kunne selv, samt understøtter det sproget, da vi sætter ord på hvad barnet gør, og at barnet gør tingene selv (Kjeld Fredens - læring gennem kroppen).
• Vi har større fokus på den socio-emotionelle udvikling, hvor vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser og humør. 

 

Tegn: 

• At barnet har øget sprogforståelse og et bredere ordforråd.
• Øget kommunikative kompetencer, som ses mellem både voksne og børn.
• At der er skabt et fælles tredje mellem børnene, fx. ved brug af en bog, dagens hjælper og husene.
• Flere børn bliver bekendt med deres følelser, ex. at de kigger sig i spejlet når de er kede af det, eller sætter ord på og siger at de er sure eller kede af det, og vi selvfølgelig anerkender dem i følelsen. 
• I forbindelse med vores hverdags rutiner, hvor vi har blik for det enkelte barns sprogforståelse og initiativer. 

 

Evaluering: 

• Vi ser at vores tiltag er med til at understøtte barnets sprog. Vi har set en stor udvikling hos børnene, både nonverbalt og verbalt. Derudover kan vi se at sprogforståelsen er i fokus og vi ser udvikling hos det enkelte barn. Vi ser mange sproglige initiativer fra hele børnegruppen, og oplever en nysgerrighed og en interesse for sproget, fra børnenes side af. Børnenes kommunikation er blevet udviklet i en positiv retning, dertil kan vi vurderer at vi fortsætter med de samme tiltag.

Tema Periode 2022 - “Hvem er jeg” (husene)

 

 

Sammenhæng:
Ud fra læreplanstemaet ‘alsidig personlig udvikling’, har vi valgt at opstarte projektet ‘Hvem er jeg’. Det går ud på, at alle familier får udleveret forskellige farver pap og limstift, så de sammen derhjemme kan lave deres helt eget hus. Her kan de lime billeder på, eksempelvis af deres barn, mor, far, bedsteforældre, søskende, kæledyr m.v. 

Til sidst skal huset hænges op inde på stuen. Det er med til at skabe noget genkendeligt og trygt. Derudover er det med til at understøtte en dialog og en bevidsthed om sig selv og hinanden på stuen.
Læreplanstemaet består af 4 underemner, engagement, livsduelighed, gåpåmod og deltagelses kompetence. Barnet kan herigennem få følelsen af at være betydningsfulde, et sted at høre til, samt at kunne indgå i et fællesskab med andre. Alle børnene har samme forudsætning for at føle værdi i sig selv. 

 

Mål: 

• Tålmodighed ved turtagning (at vente og at kunne lytte til andre).
• At styrke deres selvværd, hertil at skabe følelsen for det enkelte barn, at det selv er betydningsfuldt.
• Mangfoldighed, hertil familieformer og at der er plads til alle.
• Venskaber - sociale kompetencer, hertil at få øjnene op for andre og hinanden.
• Styrke forældresamarbejdet, ydermere bygge bro mellem de sociale arenaer.

 

Inklusion:

• “Hvem er jeg” projektet, skaber muligheden for at alle kan være med, uanset økonomisk og social kapital. Dette ses ved at vi sørger for redskaber til udarbejdelse af huset, men derudover står det frit for, hvordan huset skal se ud, og hvad der skal indgå i huset. Vi har fokus på det inkluderende arbejde, i at alle børn bliver set og at forskelligheden styrker fællesskabet.

 

Tiltag:

• Alle får pap/limstifter m.v. med hjem, hvortil de derhjemme kan lave deres barns hus. 

• Vi vil have fokus på at sætte husene i spil, ved blandt andet at bruge dem under samlingerne.
• Vi vil gribe børnenes initiativer i forbindelse med husene. Både de nonverbale og verbale initiativer. 
• Skabe dialog omkring den røde tråd mellem vuggestue og hjemmet, samt gøre opmærksom på at være en del af mange, og med blik for omverdenen. 

 

Tegn: 

• Børnene selv tager initiativ for sit eget og de andres huse.
• De opfanger hurtigt information om hinanden, fx. hvis et barn har en hund på sit hus, at der så er et andet barn der påpeger det. 
• At de er nysgerrige på de andres og de voksnes huse, som på sit eget. 
• Vi kan se at dialogen bliver understøttet af husene.
• Vi kan se at det enkelte barn, føler sig set og hørt, når det er det enkelte barns hus, der skabes dialog og interesse i.

 

Evaluering: 

• Temaet forventer vi fortsætter i det nye år, derfor kan vi blot lave en delevaluering. Temaet har været værdifuldt for vores børnegruppe, idet at dialogen om hinanden og selvet gennem husene, har skabt blik for omverdenen. Derudover kan vi se betydningen for det enkelte barn, når det er deres hus vi kigger på, det udviser stolthed og giver en følelse af at blive set og hørt. “Hvem er jeg” husene, har også givet gode dialoger på kryds og tværs af børnegruppen.

 

Tema-periode - Natur og science 2022
Snegle 

Sammenhæng:

• På baggrund af læreplanstemaet natur og science, har Københavns kommune udtrukket 10 institutioner, som er med i et 3 årigt projekt. Projektet hedder naturfaglig nysgerrighed og er i samarbejde med naturvejledere og novo nordisk. Alt personale har modtaget kurser indenfor emnet, samt deltaget i interview, hvortil der er følgeforskning. 

Projektet består af flere læringsloops, med forskellige forkuspunkter i hver, hvor naturvejlederen har forskellige positioner; foran, ved siden af og bagved. 

Ud fra ovenstående har vi valgt at lave en tema-periode som omhandler snegle. 

 

Mål:

• At børnene får kendskab til og bliver nysgerrige på natur og science.
• At gøre det til noget håndgribeligt og forståeligt for aldersgruppen. 
• At skabe et fælles fokus, med lige deltagelsesmuligheder på børnenes egne præmisser. 
• At følge børnenes spor, og gribe deres tiltag. 
• Mere viden om snegle. 
• Sprogudvikling.
• Målet er processen frem for målet, i at finde en snegl.

 

Inklusion:

• Vi arbejder inkluderende, ved at vi tager udgangspunkt i en fælles interesse, fra børnenes side, som omhandler snegle. 
• Vi skaber lige deltagelsesmuligheder ved, at vi hele tiden har processen for øje. Fx. kan de helt små sagtens være med på sneglejagt og grave i jorden, selvom de ikke ender med at finde en snegl. 

 

Tiltag:

• Skabe dialog om sneglen. Hvad er en snegl, hvad kan en snegl, hvad spiser en snegl.

• At synge og lære “Snegle-sangen”.
• Tage på sneglejagt ude på legepladsen, for at finde snegle.
• Vi har fundet snegle og haft dem inde på stuen i et terrarie, hvor vi har givet dem mad og vand, og haft dem ude og kravle på bordet. Her har vi også brugt meget tid på at studere dem, og blandt andet kigget på undersiden af dem, når de kravler op af glasset på terrariet. 
• Vi har lavet snegle-kapløb på gulvet. 
• Vi har lavet forskellige kreative aktiviteter med børnene, både malet og tegnet snegle, men også brugt rigtige sneglehuse som redskab. Dette er for at understøtte den æstetiske udtryksform, hvor det enkelte barn kan bearbejde dets indtryk til udtryk. 
• Vi har hele vejen igennem involveret forældrene i projektet, hvor vi blandt andet har modtaget sneglehuse. 
• Alle børn har fået et insektglas med hjem, hvor de sammen med deres forældre kan finde snegle og andre insekter i naturen. 

 

Tegn: 

• At børnene selv har efterspurgt snegle, sneglejagt og snegle-sangen. 
• At stort set hele børnegruppen kan sige “snegl” og ved hvad det er, hvis de ser en. 
• At der er en oprigtig nysgerrighed fra børnenes side af. 
• At forældrene har udvist engagement og været nysgerrige sammen med børnene og os. 
• En stor del af børnene ved, hvad en snegl spiser og at man skal sprøjte vand på dem. 

 

Evaluering:

Vi har fået skabt et nyt syn på science, hvor vi har fået øje for, at det kan være helt grundlæggende at arbejde med natur og science, og hertil skabe det i børnehøjde.

Det har været med til at skabe nogle gode og nysgerrige dialoger, børnene imellem, hvor de har været på sneglejagt, lavet snegle kreationer, sunget snegle sang og blevet klogere på, hvad en snegl er og hvad den kan. Vi har hele vejen igennem fokuseret på processen frem for målet. Vi har forsøgt at skabe et fælles tredje og understøtte de sociale relationer børnene imellem, og bygge bro, både til sociale kompetencer, men også det at være nysgerrig på noget. Så f.eks. behøver en sneglejagt ikke at ende med, at man faktisk finder en snegl, da de stadig får alt muligt andet ud af det. 

 

 

Årets bog - 2022
 “Krokodille og Giraf - En dejlig overraskelse” 

 

 

Sammenhæng:

Københavns kommune har hvert år en ny bog, som de udvælger og tildeler til kommunens institutioner. Denne bog skal være gennemgående for hele året og afspejle sig i hverdagen, via forskellige tiltag. I 2022 er det “Krokodille og Giraf - En dejlig overraskelse” skrevet af Daniela Kulot. 

 

Mål:

• Skabe et fælles tredje mellem børnene. 
• Give god anledning til at lave dialogisk læsning samt arbejde sprogstimulerende. 
• Skabe en rød tråd mellem alle stuerne i huset. 
• Genkendelser i gentagelser i forbindelse med de aktiviteter der planlægges og laves ud fra årets bog. 

 

Inklusion: 

• Årets bog bidrager til fællesskabet og skaber lige deltagelsesmuligheder for hele børnegruppen. 
• Bogen kan bruges som et fælles tredje mellem børnene, og skaber hertil et inkluderende miljø, da alle børnene kan deltage på deres egne præmisser, om det er at kigge på billederne eller fordybe sig i historien. 
• Vi giver alle børn mulighed for at få et kendskab til bøger, og det at få fortalt en historie.

 

Tiltag:

• Giraffer og krokodiller af håndtegninger.

 

• Læse årets bog og skabe en dialog omkring den.
• Skabe en rød tråd mellem aktiviteter og årets bog. 
• “I zoo” sangen. Krokodille og giraf. 

 

Tegn: 

• At børnene får kendskab til giraffer og krokodiller, både i årets bog, men også som “rigtige” dyr. 
• At børnene selv efterspørger bogen eller dyrene. 
• At børnene gerne vil synge “I zoo” sangen.

 

Evaluering:

• Vi kan evaluere at årets bog, har været lidt over niveau til vuggestuebørn. Vi har oplevet at bogen var for lang og handlingen for kompleks til aldersgruppen. Derfor har vi taget udpluk fra bogen, og valgt det vi synes har givet mening at arbejde med, ud fra vores børnegruppe.
  Vi har haft succes med sangen “I zoo”, som børnene selv efterspørger, og kan synge med på, da den sprogligt også fanger de små.