Årets bog: ’Guldlok og de tre bjørne’

Sammenhæng

Med årets bog ønsker vi at skabe tydelig sammenhæng mellem fortællingen og de tilhørende aktiviteter, så historien bliver mere levende for børnene. Gennem de forskellige aktiviteter får børnene mulighed for at opleve fortællingen på mange måder f.eks. gennem kreativ, musisk, sanseligt, kropsligt og sproglig udfoldelse.

Mål

Målet med årets bog er generelt at styrke børnenes sproglige og kommunikative færdigheder gennem fokusord og fagter ved fortællingen. Det er desuden et mål at styrke fællesskabet i børnegruppen ved at have et fælles tredje at arbejde kontinuerligt med i en længere periode.

Tiltag

Kommunikation og sprog

Dialogisk læsning: Vi vil læse bogen jævnligt til formiddags- og/eller eftermiddagssamlingen for hele børnegruppen. Dette gør vi en lang periode for at sikre chancelighed så alle børn har forudsætning for at blive en del af fællesskabet. Vi fokuserer på at involvere børnene aktivt i læseoplevelsen gennem samtale og interaktion under læsningen ved at stille spørgsmål, opmuntre til refleksion og diskutere billederne og handlingerne i bogen. Vi gør bogen levende og får børnene med ved at vi f.eks. laver fagter der illustrerer stor, mindre og lillebitte, laver ansigtsudtryk som ser træt, vred og forskrækket ud og holder os på maven for at vise sult samt lader som om vi spiser en skefuld alt for varm grød og vifter for munden. Efter en periode med mange gentagelser holder den voksne lidt igen og lader børnene hjælpe med at læse bogen ved f.eks. at vente og lade dem afslutte sætningerne. For at understøtte arbejdet med bogen visuelt vil vi hænge Guldlok, de tre bjørne samt andre essentielle elementer fra eventyret op på stuen.
Snak om handleord: vifte, vippe, brumme, gabe, snøfte, sukke osv.
Snak om kontraster: stor/lille, smal/bred, hård/blød, varm/kold.
Syng ’Guldlok og de tre bjørne’ og sig remsen ’Bjørnepjat’ og 'Lille bamse' som hænges op på stuen.
Syng og leg ’Bjørnen sover’ med lille bjørn og store bjørn som sover og brøler henholdsvis lavt og højt.

Krop, sanser og bevægelse

Lave havregrød, spise havregrød, mærke på havregryn og smage på salt
Mærk på ting der er varme, kolde og lige tilpas. Læg os på noget hårdt og blødt.
Leget Guldlok og de 3 bjørne, leget med havregryn i skåle
Finmotorik, klistret havregryn på skåle i forskellige størrelser og farver (karton).

Natur, udeliv og science

Tag i zoologisk have og se en rigtig bjørn.
Find ting i skoven som er hårde/bløde, stor/lille og generelt naturmaterialer til at klistre på fælles planche.

Kultur, æstetik og fællesskab

Ansigtsmaling – vi bliver malet som bjørne og leger at vi er bjørne
Rytmik forløb om Guldlok – skabt historien med musikalske og dramatiske/æstetiske udtryk
Elementer fra historien skabt i træ (Juvelernes vindfang)

Social udvikling

Lav grød og dæk et fint bord sammen

Alsidig personlig udvikling

Snak om at være vred, ked af det, bange og hvordan bjørnene/Guldlok viser det.

Tegn

Vi kigger efter om vores arbejde med bogen kommer til udtryk hos børnene:

Tilegner de sig nye ord?
Viser de glæde? Interesse? Begejstring? Engagement?
Tager børnene initiativ til selvinitierede lege?
Deltager de? (her er vi opmærksomme på at perifær deltagelse (observerende) også er deltagelse

Evaluering

Årets bog guldlok og de tre bjørne har bl.a. styrket børnene sprogligt verbalt såvel nonverbalt. Vi har her set hvordan alle børn har haft gode deltagelsesmuligheder uanset sprogfærdigheder. De børn der ikke har meget verbalt sprog har kunnet deltage i historien bl.a. Ved at se sur ud som store bjørn eller puste når grøden er for varm. De børne med mere verbalt sprog har tilegnede sig nye ord fra fortællingen bl.a. stor, mellem lille, herigennem har vi også arbejdet med hvordan man kan have en lille/lys, mellem og høj/dyb stemme.
Til rytmik har vi sunget sange i relation til bogen, dette har også været med til at gøre historien mere levende. Vi har her fået god feedback fra forældre om at børnene også synger sangene derhjemme. Børnene har på denne måde også gennem sang og musik udviklede større sproglige og kommunikative færdigheder.
Det er en bog med mange gentagelser, hvilket har været en fordel for børnene, fordi det har gjort den lettere for dem at genfortælle, følge med i og lege videre med.

Krop og bevægelse

Sammenhæng

Krop og bevægelse spiller en central rolle i børns trivsel, da børn primært lærer og saner gennem kroppen. Derudover understøtter det deres motoriske udvikling og oplevelsen af at høre til et fællesskab. Bevægelsesaktiviteter i fællesskab skaber glæde, nærvær og positive relationer mellem børnene og skaber et sundt og trygt miljø på stuen.

Mål

At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet.

Bruge bevægelsesaktiviteter som et fælles tredje for at skabe og styrke et fællesskab.

Tiltag

Børnegymnastik: Vi vil introducere en række enkle strækøvelser for børnegruppen, baseret på træningskort fra Københavns kommune. Øvelserne vil blive indført gradvist. Vi starter med et begrænset antal øvelser som børnene kan blive fortrolige med. Efterhånden som børnenes komfortniveau øges, vil vi supplere med flere øvelser. Vi bruger øvelserne både siddende og stående. Når vi f.eks. venter på frokost ved bordet, strækker vi armene så højt vi kan, drejer hovedet til den side og den anden. De stående øvelser integreres især i forbindelse med musik og dans på stuen, hvor vi danser, hopper, twister, klapper og andre bevægelser der understøtter motorikken og øger pulsen.

Vi vil gå foran (rollemodel), da det kan styrke børns engagement og motivation for deltagelse.

Motorik / balancebane med bObles og andre rekvisitter som tæpper, puder, madrasser, garderobebænk osv.

Vi vil have fokus på løbende "ugens leg" med fokus på krop og bevægelse, vi vil starte med fangeleg på legepladsen.

Vi vil indføre tumlastik en gang om ugen for de mindre børn på stuen. Her folder vi store madrasser ud på gulvet og får brugt kroppen. Der bliver slået kolbøtter, trillet, hoppet og prøvet at hænge på hovedet og lave flyvemaskine, som stimulerer barnets vestibulær sans, som er vigtig for udviklingen af deres balance. Det er forskellige hvor meget tumlen det enkelte barn kan lide og vi voksne sørger for at tilpasse derefter og samtidig med at barnet bliver tilbudt at prøve lidt mere.

Tegn

At børnene viser glæde ved at bevæge sig
Iagttagende --> perifer deltagelse --> aktiv deltagelse
At børnene viser tegn på en større forståelse af egen krop, hvad kroppen kan og hvad der sker med kroppen når man bevæger sig - Kan efterligne bevægelser, forstå "stræk armene", "sæt fødderne her"
Styrket motorik samt balance
Tager initiativ
Mod på at ville mere
Viser social glæde - hjælper hinanden, venter på tur, jubler og hepper på vennerne

Evaluering

Under vores forløb med tumlastik er det blevet tydeligt for os hvor glade børnene har været for det – udtrykker tydelig glæde gennem grin, jubel og smil når de bevæger sig
Vi oplevede at børn med mindre sproglige ressourcer deltog på lige fod gennem kropsligt samspil - bevægelsesglæde blev et fælles sprog
Nogle børn havde brug for tydelig guidning og tæt voksenstøtte i starten, men blev gradvist mere selvstændige
Det har været en fordel at gentage aktiviteterne flere gange, så børnene kunne genkende og mestre bevægelserne.
Børnegruppen tager på egen hånd initiativ til strækøvelser under samling
Børnene eksperimenterer selv med bevægelser: prøver at hoppe højere, forsøger selv med kolbøtter
Børnene viser stolthed når de mestrer noget nyt
Børnene viser omsorg for hinanden: en hjælpende hånd ved hop fra bObles

Fokuspunkt 2025 – Omsorg

Dette års fokuspunkt har været omsorg – herunder, hvordan vi arbejder metodisk med omsorg i vores dagligdag hos De Kongelige Køer. Vi anser overordnet omsorg som en fælles faglig opgave.

Når man arbejder i en vuggestue, er en af de vigtigste opgaver, at vi som voksne sørger for at barnet er trygt og oplever et kærligt og omsorgsfuldt miljø, som barnet kan udvikle sig i, for at trives. Det indebærer at vi som voksne er nærværende og opmærksomme på barnets individuelle behov og at vi har fokus på at skabe gode relationer til barnet. Derudover er det vores opgave at sikre at barnet har gode og trygge rammer, der hjælper barnet til at udforske omverdenen og skabe gode og trygge relationer til de andre børn på stuen.

Helt konkret har vi hos De Kongelige Køer bl.a. arbejdet med relationscirklen, som vi har brugt som evalueringsværktøj for at sikre, at alle børn på stuen bliver inkluderet og oplever den omsorg, de hver især har brug for. I bund og grund er relationscirklen et redskab, som bruges til at fremvise og styrke relationerne mellem os voksne på stuen og børnene. Relationscirklen kan således bruges til visuelt at fremhæve, hvor vi f.eks. skal sætte en indsats ind, for at styrke relationen til det enkelte barn. Det har derfor også været vigtigt for os på stuen at genbesøge denne model/værktøj løbende gennem året, da vores relation til børnene er dynamisk og derfor hele tiden kan ændre sig. Relationscirklen kan således vise hvilke børn der har mange tætte relationer og hvilke børn der måske har brug for mere støtte og en øget opmærksomhed.

Overordnet har vi også gennem året haft fokus på børnenes omsorg over for hinanden. Som voksne er det selvfølgelig os der spiller den vigtigste rolle i omsorgsarbejdet, men derudover mener vi også, at børnene har en vigtig funktion ift. den omsorg de udviser over for hinanden. Vi har gennem året derfor også haft fokus på, hvordan vi kan støtte børnene i at give omsorg til hinanden. Det kan bl.a. være i forbindelse med de daglige rutiner, hvor vi understøtter de situationer, hvor børnene gerne vil hjælpe hinanden. Et eksempel kunne være et barn på stuen, som forsøger at hjælpe et andet barn med selv at tage skoene af. Ved at fremhæve den gode intention, som barnet udviser, er vi med til at understøtte et rum, hvor omsorg bliver fremhævet som vigtigt. Derudover oplever vi at børnenes relation til hinanden styrkes. Vi som voksne har desuden fokus på at italesætte børnenes omsorg over for hinanden – ved fx at sige ”hvor er det bare godt, at du hjælper X med at tage skoene af, det blev han/hun rigtig glad for”.

Desuden fokuserer vi på at sætte ord på barnets følelser og hjælper dem med at forstå sig selv og hinanden. Vi er desuden bevidste over vores kropssprog og kommunikation – vi guider børnene i konfliktsituationer med rolige stemmer og anerkendelse af deres perspektiv. Vi opfordrer hele tiden til at være en god ven gennem guidning og har ligeledes fokus på det decentrede børneperspektiv. Vi forsøger altid at se på barnets hensigt og intention, eksempel: Vi skal ind fra legepladsen og have frokost og kalder børnene hen til døren. X løber væk og ud på legepladsen igen. I stedet for at tolke at X måske løber væk for at stikke af, møder vi X med nysgerrighed og følger efter. X var opmærksom på at Y manglede og var løbet ud for at hente vedkommende og kommer gående hen til døren sammen hånd i hånd.

Vi arbejder også målrettet med omsorgsbegrebet under de daglige rutiner, herunder samling. Vi synger godmorgen til hvert enkelt barn, snakker om hvem vi mangler og læser diverse bøger samt synger rim/remser/sange med omsorg. Vi kan se at børnene har blik for hinanden og er meget opmærksomme på hinanden, hvilket smitter af på de indbyrdes relationer og børnefællesskabet.

Et andet perspektiv på omsorg vi også arbejder med, er zonen for nærmeste udvikling. Vi opmuntrer, motivere og giver et kærligt skub når børnene står over for nye udfordringer. Vi arbejder bevidst mod et bredt omsorgsbegreb, som ikke kun handler om knus, kram og trøst, men også om at støtte børnene i at udvikle sig, udforske og turde kaste sig ud i nye ting i trygge rammer. Vi viser omsorg ved at have blik for hvornår barnet har brug for hjælp og hvornår det er klar til selv at tage næste skridt. Når vi viser tillid til at barnet kan mere end det måske selv tror, styrker vi samtidig deres selvtillid og tro på egne evner som styrker barnets alsidige personlige udvikling.