SMTTE-model for mini-rytmik i Vuggestuen Kongehuset

Aktivitets navn: Mini-rytmik
Stue/gruppe: 0-2 år
Periode: januar – april 2024
Tovholdere: Emil, Dorte og Emilie

Sammenhæng

 
Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvorfor skal der arbejdes med dette? Hvad er udfordringen? Hvad er børnegruppens behov?  Hvad er vores erfaringer? Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene? 

Vi holder mini-rytmik med de mindste børn i kongehuset hver torsdag i perioden. Her vil vi synge gentagne sange hver måned, hvor vi både sprogligt, kropsligt og musikalsk skaber et trygt fællesskab for børnene på tværs af stuerne. Vi mødes i fællesrummet kl. 10.15, hvor hver stue har ca. 4 børn med og en voksen.   

Da børnene er små, har vi stor fokus på tydelighed og gentagelser. Vi har bl.a. fokus på sangkort som symboliserer sangene, mens ritualer af siddepladser, goddag -og farvelsange samt sange af forskellig karakter er prioriteret.   

Vi vil gerne støtte “de små” i den sociale dans på tværs af stuerne. Ligeledes har vi også ekstra fokus på at støtte børnene i krop og bevægelse ift. nærmeste udviklingszone på hvert enkelt barn. 
 

Mål

Hvad vil vi opnå med aktiviteten? Hvad skal børnegruppen have ud af den pædagogiske indsats? Hvad er det konkrete, børnegruppen skal opnå? Tidsramme? Matcher målet de muligheder, vi har i dagligdagen?

Vores mål i denne periode er at skabe et læringsmiljø, hvor vi: 

•    Har fokus på venskaber på tværs af stuerne (fælles tredje). 
•    Skaber et positiv sansende og motorisk rum, hvor børnene udvikler sig fra gang til gang, og bliver en del af fællesskabet.  
•    Skaber et afslappet læringsmiljø, hvor hvert barn kan deltage på sin egen måde.   
•    Inspiration for de voksne, som kan videns dele det på egen stue. De deltagende voksne skal også 
sparre efter hvert rytmik gang. 

Musikpædagogisk vil vi arbejde med at skabe et trygt musikalsk læringsmiljø, hvor barnet kan undersøge og lege med instrumenter og stemmen på sin egen måde. Målet er at barnet kan udvikle sin musikalitet.

Tegn

Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når målet er nået?

•    At vi oplever glade børn, når vi synger og leger. 
•    At børnene responderer på sangene og sangkortene. 
•    At børnene udtrykker bevægelse og rytmer med kroppen til musik og sang.  
•    At børnene er deltagende på hver sin måde i de musikalske læringsmiljøer. 
•    At børn og voksne synger sangene udenfor samlingen. 
•    At børnene undersøger instrumenter og stemmen. • At sangene kan skabe overgange fra institution til hjemmet. 
 

Tiltag 

 
Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.

Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det af medarbejderen og børnegruppen? Hvem har ansvar for hvad, hvornår? Hvilken pædagogisk tilgang benyttes? 

Emil holder samlingerne og planlægger fra gang til gang. De andre voksne som er med til samlingerne, understøtter samlingen med sang og bevægelse og er ligeledes omsorgspersoner for børnene.  
De voksne er en vigtig del af samlingen og dens virke, da de voksne er rollemodeller for børnene. Det betyder, at de voksne skal være aktive deltagende, når der synges, danses, rasles osv. Ligeledes skal der også tænkes i roller: Hvem tager billeder, hvem er omsorgsperson, hvem er den kropslige aktive osv.   

Mange af sangene og aktiviteterne skal gentages fra gang til gang, så børnene kan genkende dem og derved få tryghed i aktiviteten.

Evaluering 

Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.

Hvor tæt er vi kommet på målet? Hvad har vi set i forløbet: hvordan reagerer børnene/voksne? Hvordan kan vi tage det næste skridt? Hvor bevæger vi os hen? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem? 


•    Sanglege og bevægelsessangene bliver brugt på stuen, og børnene er meget deltagende. Det er et forløb, der bliver ved med at have sit eget liv på stuerne. 
•    Vi har flere børn, der er blevet sociale, mere modige og har fået et fælles tredje med børn på andre stuer. Når der blev vekslet mellem High arousal og low arousal, kunne man se, at børnene blev bedre til at veksle mellem disse aktiviteter og følelser. 
•    Der var plads til, at børne kunne deltage på deres egen måde 
•    Der har været struktur, men også plads til at skræddersy aktiviteterne til børnegruppen til gavn for hvert enkelt barns udvikling. 
•    Det har været et fantastisk forløb. 
•    Musisk og musikalsk spillede børnene på rasleæg, var aktive rytmisk i kroppen og legede med tørklæder. Børnene udviklede sig fra gang til gang, og vi kunne se, hvordan de gentagne sange havde en effekt på forståelsen af sangenes rytmer, lydniveau og hastighed. Børnene fik også en forståelse af timingen i musikken. Fx hvornår børnene skulle råbe ”BØH” med tørklæder.  
•    Alle voksne var aktive til samlingerne.