Årets bog: 'Guldlok og de tre bjørne'

Vi har i år arbejdet med bogen 'Guldlok og de tre bjørne', som årets bog. I bogen bliver vi præsenteret for et eventyr, som er en klassisk fortælling, der bl.a. lærer os om følelser og forskellige størrelser (lille, mellem og stor).

Sammenhæng

Vi har en bred målgruppe, som både består af en mindre gruppe 2 -årige med en generel god sproglig formåen, herunder en god sprogforståelse. Derudover har vi en større gruppe 1-årige, som endnu ikke har det store sprog, men som er i et stadie hvor rigtig mange nye ord fortsat indlæres. Generelt for hele børnegruppen gælder det, at de alle vil kunne drage fordel af det pædagogiske arbejde med årets bog, hvor fokus særligt er på gentagelser, følelser og størrelsesforhold.

Mål

Målet ift. arbejdet med dette års bog er dels at skabe en stærk fællesskabsfølelse for børnegruppen, når vi læser den samme bog igen og igen og samtidig kunne se en sproglig udvikling, hvor børnene gerne skulle opnå et større ordforråd og oplever at kunne bruge ordene fra bogen i andre situationer. Dette vil vi bl.a. opnå ved at gentage en række fokusord, som er knyttet til bogen (f.eks. ordene 'stor', 'lille', 'midt i mellem' osv.).

Tegn

Vi håber at kunne referere til bogen med enkelte ord og sætninger, som forhåbentligt smitter af på børnene, så de største børn på stuen selv kan genfortælle små episoder af historien. Herudover vil vi forhåbentlig kunne se, at børnene deltager aktivt i dialogen om bogen og at historien kommer ud og lever i hele børnegruppen, bl.a. gennem børnenes leg på stuen.

Tiltag

Helt overordnet vil vi læse historien rigtig meget – vi vil have fokus på den dialogiske læsning og i den forbindelse læse flere forskellige udgaver af historien – nogle hvor der vil være mere tekst og andre med mindre tekst og f.eks. flere illustrationer. Dette for at imødekomme børnegruppen bedst muligt, da der er stor forskel på de 1-åriges og de 2-åriges koncentrationsevne ift. hvor længe man f.eks. kan lytte til en fortælling. Vi vil desuden have stort fokus på at have løbende dialog og interaktion med børnene undervejs i læsningen, dels gennem åbne spørgsmål der lægger op til refleksion og diskussion om handlingen og billederne i bogen. Vi vil også have fokus på vores egen gestik og mimik undervejs i læsningen, således børnene får mulighed for at spejle følelser og stemninger i bogen.

Derudover vil vi tage forskellige redskaber i brug, som f.eks. dukker og sprogkuffert. Dette fordi det er med til bedre at visualisere fortællingen og forhåbentlig skabe bedre forståelse hos børnene, som herved oplever at knytte det fortalte til noget levendegjort.

Vi vil tegne og male - bl.a. vil vi printe illustrationer fra bogen, som børnene selv kan farvelægge og som vi samtidig kan opnå en dialog om.

Et oplagt tiltag vil også være at benytte os af vores faste grøddag på stuen, hvor vi sammen med børnene vil tale om hvordan grøden f.eks. er varm, kold eller lige tilpas. Eller om grøden f.eks. er salt eller lige tilpas. Herved får vi også vækket børnenes sanser, da de får lov til at mærke på egen krop om grøden f.eks. er for varm.

I eventyret om 'Guldlok og de tre bjørne' er der også et stort fokus på følelser (f.eks. det at blive bange, ked af det osv.), hvilket vi vil kæde sammen med Musik Emils musikforløb omkring følelser - her vil vi arbejde videre med de sange, som Emil introducerer og anvende dem i vores hverdag på stuen. Vi vil bl.a. synge 'Bjørnen sover'.

Evaluering

Ift. det opstillede mål om en stærk fællesskabsfølelse i børnegruppen, i arbejdet med årets bog, kan vi konkludere at børnene på stuen generelt oplever en glæde ved forløbet. Vi kan således se, hvordan historien får lov at udfolde sig i deres leg med hinanden på stuen og på legepladsen, hvor der i nabostuens vindfang er indrettet et helt miljø omkring ' Guldlok og de tre bjørne'. Hér har særligt de største børn på stuen leget rigtig meget og længe med hinanden. Derudover har vi også kunne spore, at børnene har brugt bogen individuelt, til at skabe et rum for dem selv, hvor de har siddet med bogen og leget med de forskellige figurer, som hører til fortællingen.

Ydermere kan vi konkludere, at særligt de største børn på stuen har tilegnet sig mange nye ord, og f.eks. har lært betydningen af ordene 'varm', 'kold' og 'salt' samt opnået en større forståelse for størrelsesforhold, bl.a. at noget kan være 'stort', 'småt og 'midt i mellem'. Nogle ord og begreber kendte børnene givetvis i forvejen, men deres betydning er kun blevet styrket gennem arbejdet med årets bog.

Fokuspunkt 2025 - Omsorg

Fokuspunktet i 2025 har været omsorg.

Vi har på Krone 1 arbejdet med omsorg, som en fælles opgave, hvor vi som voksne sørger for, at barnet er trygt og oplever et kærligt og omsorgsfuldt miljø. Dette for at barnet kan trives og derved udvikle sig. Dette indebærer, at vi som voksne er nærværende og opmærksomme på barnets individuelle behov og at vi har fokus på at skabe gode relationer til barnet. Derudover er det vores opgave at sikre at barnet har gode og trygge rammer, der hjælper barnet til at udforske omverdenen og skabe gode og trygge relationer til de andre børn på stuen.

Vi har i år, på Krone 1, modtaget mange nye børn. Derfor har vi især arbejdet med at skabe ro og tryghed for både de nye børn og de børn der har gået på stuen i længere tid. Vi har især været opmærksomme på at skabe nogle mindre grupper, sådan at både de store og de små har kunne få opfyldt de behov, som de hver især har haft. Vi har f.eks. i forhold til de nye små været meget bevidste om at sidde på gulvet og være nærværende og tilgængelige, sådan at børnene har kunne kravle ud og undersøge verden og vende tilbage igen, hvis de blev utrygge. Vi har ligeledes, så vidt muligt, undgået at forlade stuen, da det er vigtigt at de får tillid til, at vi ikke forsvinder. Vi forsøger overordnet set at skabe så meget ro som muligt, sådan at de små ikke bliver alt for overvældede, men har overskud til at opdage os som omsorgsgivere.

I opstartsfasen er vi også meget opmærksomme på, at forældrene også bliver trygge ved at aflevere deres børn til os. Vi taler således med dem om, hvordan opstarten med deres barn vil være, hvordan de kan hjælpe med at gøre den bedst mulig og vi lytter til deres behov ift. hvordan opstarten kan gøre dem trygge som forældre.

Vi har også været meget bevidste om, hvordan vi sikrer, at de største børn på stuen oplever at være en del af et omsorgsfuldt pædagogisk miljø. Dels har vi været meget bevidste om, at de mange nye indkøringer på stuen ikke har måtte stjæle al fokus fra de større børns behov og trivsel. Ved at arbejde fokuseret med mindre børnegrupper, har vi bl.a. kunne sikre, at de største børn på stuen har fået deres eget 'rum' til at udfolde sig og hvor vi som voksne har haft tiden til at fokusere på særligt deres initiativer, handlinger og følelser. Omsorg er i den forbindelse også at fokusere på og give opmærksomhed til det enkelte individ i gruppen, så alle føler sig set, hørt og anerkendt.

Vi har gennem året løbende haft fokus på børnenes omsorg for hinanden. Vi har bl.a. arbejdet med at understøtte de situationer, hvor børnene gerne vil hjælpe hinanden. Det kan især være i almindelige hverdagsrutiner, hvor man f.eks. kan hjælpe en ven med at tage sko af eller på, hente sutten til en der er ked af det, gøre en voksen opmærksom på, at nogen har brug for hjælp osv. Ved at rose den gode intention, omsorgen for en anden og at understøtte et rum, hvor omsorg bliver fremhævet, mener vi, at vi styrker relationen mellem voksne og børn og børnene imellem.

Vores arbejde med omsorg slutter aldrig – det er kernen i alt hvad vi laver. Uden omsorg kan vi ikke skabe tryghed og udvikling. Og det har været spændende at kaste lys på, hvad det er vi gør og hvordan vi gør det.