Evaluering af stuens arbejde med leg
SMMTE-Model
På de kongelige køer stuen har vi valgt at arbejde med punkt 3.10 og punkt 3.19 fra KIDS materialet.
Sammenhæng:
- At de voksne omkring børnene skal facilitere og understøtte legen, særligt i forhold til børn der har svært ved at lege
- At de voksne er opmærksomme på at inddrage børn i udsatte positioner i lege.
Mål:
- At de børn der har vanskeligt ved legen, kan oplever at blive bedre til at lege både selv og sammen med andre børn.
- At alle børn oplever sig som en del af fællesskabet på stuen, også børn der i en kortere eller længere periode befinder sig i en udsat position.
Tiltag:
- På stuemøderne skal vi tale om, hvilke børn, der har brug for understøttelse i legesituationer, så gruppen der arbejdes med hele tiden evalueres. Det skal drøftes, hvilke børn der har behov for understøttelse i legen. Der sammensættes legegrupper når der er behov for det. Den første gruppe vi starter op er: Agnes, Kaiana, Anisa, Marius og Nomi).
- På stuemøder skal det drøftes, hvilke børn der er i udsatte positioner, og har brug for en særlig understøttelse gennem legen.
- 2 gangen om ugen arbejdes der med legegruppe, hvor en voksne går fra med en gruppe børn (4-5 stk.), og der øves lege med tydelig understøttelse af en voksen. Der er lavet fire forskellige legemanuskript, der kan understøtte legen. Den voksne, der afstemmer hvilken aktivitet der laves med børnene. Dette gøres ud fra børnenes ønsker og/eller den stemning der er i børnegruppen. I alle manuskripter er der supplerende aktiviteter. Aktiviteterne foregår i alrummet, på stuen eller i det bagerste rum alt efter hvor der er plads.
- De voksne har fokus på fællesskabsunderstøttende sange og aktiviteter under morgensamlingen, for at have fokus på børnegruppen som et fællesskab. Fx at vi synger sange eller laver lege, hvor alle børnene benævnes.
- Vi afholder stilletid inden frokost, så alle børn oplever at være samlet som et fællesskab (Se evt. SMTTE for dette forløb)
Tegn:
- At børnene, alt efter deres alder, orienterer sig mod de andre børn i gruppen, både ved morgensamlingen, i stilletiden og på andre tidspunkter i løbet af dagen.
- At de børn der, i kortere eller længere perioder, er i en udsat position kommer med i fællesskabet, og deltager i lege.
Evaluering:
Der skal evalueres på et stuemøde i slutningen af november måned.
Nedenstående er en evaluering af stilletid fra den SMTTE der omhandler dette:
- Flere af børnene er meget opmærksomme på at slappe af og lægger sig efter kort tid med aktiviteten af sig selv på tæppet efter endt oprydning og nogle gange os af eget initiativ i løbet af dagen
- De børn som har lige sværere ved at finde ro gavnes af at en voksen enten ligger eller sidder ved siden af.
- Fællesskabet - at vi alle ligge og slapper af sammen fordrer at alle er med. Børnene kigger på hinanden og spejler sig.
Måltidskulturen
SMTTE-model
Kilde Artikel ”Sarah og kollegaerne har sluppet måltidet frit”
I vuggestuen kongehuset har vi arbejdet med måltidskulturen. Der har været fokus på at børnene selv styre hvad de spiser. Det er vigtigt at respektere børnenes madpræferencer, og sørger for at børnene ikke bliver tvunget til at spise noget de ikke har lyst til.
Sammenhæng
- Der skal arbejdes med at slippe måltidet frit og dermed skabe rum for at børnene lærer deres egne madpræferencer at kende det er derfor også vigtigt at børnene ikke tvinges til at spise noget de ikke har lyst til.
- Måden der arbejdes med for så vidt muligt ikke at sige nej til børnene spørger de om fx pålæg flere gange skal vi give dem det, dog må vi gerne stoppe dem ved at fx sige ”Der skal også være nok til vennerne”
Mål
- At gøre måltidet til en god oplevelse for alle børn.
- At gøre måltidet til en tryg oplevelse for alle børn.
- At børnene lærer deres egne madpræferencer at kende.
- At fokus er på en god og rar stemning omkring måltidet og dermed fordre børnene til at turde prøve flere nye ting.
Tiltag
- Det kræver af os at vi forsøger at lægge vores egne normer til side om gammel måltidskultur og er åbne overfor at afprøve den nye måltidskultur hvor måltidet sættes mere frit.
- Det kræver at der kommer færre regler for børnene omkring måltidet.
Tegn
- Ser vi at børnene bliver mere madmodige? Smager de på nye ting når de bliver opfordret til det?
- Fællesskabsfølelsen omkring måltidet - vi spiser og smager sammen med vennerne
Evaluering
- Ift. den nuværende børnegruppe så ser vi at børnene er blevet mere madmodige og det at smage på nye ting er blevet en fælles ting som vi gør sammen med vennerne. Omvendt har vi som voksen også respekteret hvis børnene ikke har haft lyst til at smage på nye ting.
Stilletid
SMTTE-model
På de kongelige køer stuen har vi indført stille/ slappe af tid inden frokost. Dette har vi gjort for at give børnene mulighed for at slappe af inden spisetid.
Sammenhæng:
- Skabe ro på/for børnene så de lærer at mærke sig selv og deres kroppe
- Udfordringer - nogle børn skal hjælpes til at finde ro
Mål:
- At gøre det til en fast ting inden spisetid at børnene får ro på så det er klar til at gå til måltidet efterfølgende
- Kan bruges i hverdagen at vi lige tager en pause og trækker vejret, mærker kroppen
- At mærke et fællesskab med hinanden i også at slappe af sammen
Tiltag:
- Børnene får en ærtepose til at ligge på maven eller ryggen for at finde ro
- Kræver at vi som voksne selv er rolige, taler roligt (low arousal)
- Det grønne tæppe er stedet vi slapper af = rammen omkring aktiviteten
- Vi bruger stille musik som redskab til at skabe ro og for at børnene kan koncentrere sig om at lytte så det ikke bliver for ”kedeligt” blot at ligge og lave ingenting.
Tegn:
- Finder børnene ro og slapper af?
- Kan de blive liggende om lytte til musikken?
Evaluering:
- Flere af børnene er meget opmærksomme på at slappe af og lægger sig efter kort tid med aktiviteten af sig selv på tæppet efter endt oprydning og nogle gange os af eget initiativ i løbet af dagen
- De børn som har lige sværere ved at finde ro gavnes af at en voksen enten ligger eller sidder ved siden af.
- Fællesskabet - at vi alle ligge og slapper af sammen fordrer at alle er med. Børnene kigger på hinanden og spejler sig.
Årets bog
I år 2024 arbejder vi med bogen ”Uden dig” af Geneviève Côte.
Bogen handler om gris og kanin, som bliver uvenner og begynder at lave ting hver for sig. De finder dog hurtigt ud af, at det er sjovere at gøre ting sammen.
Temaer fra bogen
I forbindelse med årets bog, har vi arbejdet med temaerne venskaber og følelser. Her har vi udvalgt nogle fokusord som er; Sur, ked af det, glad, venner, uvenner. Vi har også haft fokus på karaktererne fra bogen: gris, kanin og frø da disse har her især frø har optaget børnene meget. Fokusordene har vi hængt op på stuen sammen med billeder af Gris og Kanin, hvor de er hhv. sure, kede af det og glade. På denne måde bliver det mere visuelt for børnene, og håndgribeligt for børnene. Bogen kommer så at sige ”ud” til dem og så gør det nemmere i det daglige at tale om følelser med børnene. Fx hvis et barn bliver ked af det, kan der refereres til billederne på væggen og siges ”Hov du blev ked af det ligesom gris og kanin”. Gris og Kanin bliver på denne måde et konkret, kulturelt formidlingsobjekt (Stig Broström mfl., 2012) som hjælper børnene til at forholde sig til specifikke følelser og aspekter indenfor venskab.
Når vi læser bogen højt, har vi også fokus på at snakke med børnene om, hvordan man ser ud når man er sur og glad, og hvornår børnene oplever at være sure, kede af det eller glade. I den forbindelse har vi taget billeder af børnene som sure og glade. Disse billeder har vi både hængt op på væggen, men vi har dem også i en bunke, som vi kan tage frem når vi læser bogen. På denne måde hjælper vi også børnene til at lægge mærke til hinanden i et fællesskab, og se hvornår vennerne er glade, sure eller måske kede af det.
Hvordan vi læser bogen
Årets bog læses både ved den store samling med alle børnene, men vi læser den også når vi spiser frokost, og sidder i mindre grupper.
Vi benytter os af dialogisk læsning, når vi læser bogen. Her har vi fokus på at holde pauser i fortællingen, og dermed se hvad der fanger børnene interesse i historien. Vi har her især opdaget at den lille bi-karakter frø er noget børnene er meget optaget af. Frø laver forskellige grimasser gennem historien, som passer til fortællingen, og skaber dermed også en sammenhæng for børnene.
Ved dialogisk læsning sørger vi for at inddrage alle børn, også dem der måske ikke har så meget verbalt sprog, og her ser vi bl.a. hvordan nogle børn kropsligt lægger armene over kors, og dermed signalerer at være sur. Der er også på et tidspunkt i bogen, hvor gris og kanin er blevet venner igen, og gris scorer mål, han bliver glad og rækker hænderne i vejret. Dette ser vi også flere børn gøre, og på den måde deltager alle børn på deres niveau i fortællingen. Her er vi opmærksomme på at sætte ord på det børnene viser med deres krop.
Andre temaer
At male hinanden snakke om hvordan hinanden ser ud, her har vi bl.a. lavet maleaktivitet, hvor børnene har malet sig selv. De bestemte selv om de skulle se sure eller glade ud, hvilket vi talte om undervejs i aktiviteten. Vi har også taget billeder af børnene, hvor de ser sure og glade ud, så vi kan tale om hvordan man ser ud når man er henholdsvis glad og sur, disse hænger i vores garderobe. Samme sted har vi hængt citater fra bogen op, så den voksne kan bruge sætningerne sammen med børnene når de ser sure eller glade ud sådan som gris og kanin bruger det i bogen.