De Kongelige Køer | Vuggestuen Kongehuset

Endelig evaluering af

Årets bog 2020/2021: ”Her er vi - noter om livet på planeten jorden”

Samt

Fokuspunkt: ”Natur, udeliv og science”

Tags:

Natur, udeliv og science

Krop, sanser og bevægelse

Kommunikation og sprog

Sammenhænge:

Årets bog er et fælles forløb som vi arbejder med i hele institutionen og bogen i 2020 og 2021 er: "Her er vi" af: Oliver Jeffers. Forlaget: Carlsen.

2020 har været et meget specielt år. Covid-19 har gjort det svært for os at arbejde med årets bog kontinuerligt, og som vi plejer, og derfor ser evalueringen anderledes ud end de andre år. Den er opdelt i to. Se delevaluering fra 2020 hvor vi har haft ”Superhelte tema”. Temaet taler ind i det univers som bogen repræsenterer med universet og hvor vi kommer fra. Her inddragede vi elementerne jord, luft, ild og vand. Det hel store hit var bogen: ”Super-Marie” som omhandler en mariehøne med superkræfter som hjælper alle dyr rundt omkring på jorden som er kommet i knibe. Dette leder videre til 2.del af vores fokus ift. årets bog i 2021. Børnegruppen er stort set blevet skiftet ud på stuen og vi har derfor ændret fokus fra ”superhelte og universet” til ”dyr og vand”. Dyr og vand taler bedre til gruppens alder og interesser.

Vi har valgt at slå sidste del af evalueringen af årets bog og fokuspunktet: Natur, udeliv og science” sammen. De to fokuspunkter/emner taler til hinanden og derfor har vi valgt at kombinerer dem.

Mål:

Vi vil understøtte at børnene får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at børnene aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

At vi som pædagogisk personale skaber en mental bro mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for naturvidenskabens forståelser og begreber.

At kunne inddrage forældrene i et samarbejde omkring vores fokuspunkt, for at give børnene en fornemmelse af sammenhæng mellem hjem og institution.

At have det sjovt undervejs. Både børn og voksne.

Tiltag:

Bruge brikkerne fra memory-dyrespillet til morgensamling. Hvert barn trækker et dyr, vi taler om hvad dyret siger, spiser og hvor det bor. Vi finder dyret på stuens iPad og ser den in action
Tale om former, størrelser og farver på dyrene og os selv
Vi laver et fælles projekt med nabostuen. Vi fylder udendørsbaljen med vand og skræller gulerødder og agurker som vi leger, er fisk og putter forårsløg i vandet som ligner blæksprutter. Børnene skal derefter fange de siselge havdyr
Puste sæbebobler og undersøge hvornår de sprænger
Ryste træerne på legepladsen når det bliver efterår og lade bladene falde ned på børnene som en sanseoplevelse
Samle efterårsblade, laminerer dem og hænge dem som vind installationer på stuen foran dørene, så vi kan se når døren åbnes og bladene bevæger sig
Bruger vandperler til at gemme dyrene som børnene så skal sanse sig frem til
Synge dyresange og lave sanglege med dyr
Læse årets bog for de ældste børn på stuen og tale ud fra siderne der omhandler dyr, med de yngste og mellemgruppen

Tegn:

Vi er spændte på at se om vi kan fange børnenes opmærksomhed og skabe fokus omkring de aktiviteter vi har tiltænkt. Det er en hel ny gruppe børn som vi skal lære at kende og gøre trygge
Vi vil justere aktiviteterne og inddelingen af børnene undervejs så alle børn får noget ud af de pædagogiske tiltag
Vi er spændte på om vores sanse-aktiviteter fanger de yngste om tiltænkt. Vi vil se om de aktivt er deltagende eller om de er mere afventende og observerende
Vi vil se om børnene bringer erfaringer fra aktiviteterne med i deres frie leg på stuen

Evaluering:

Det har kunne mærkes at vi har haft mange små børn og vores fokus har været på at danne en tryg hverdag og base for dem og deres forældre. Derfor er det ikke alle aktiviteter vi hr kunne folde ud som ønsket. Vi har justeret og opdelt børnene i mindre grupper end først tænkt for at børnene har kunne få lov til at føle tryghed og dermed haft mod på at undersøge og sanse og gå på opdagelse. Andre aktiviteter har vist sig at være gode når hele gruppen har været samlet til morgen og eftermiddagssamlinger. Her har fokus på farver, former og størrelser fanget børnene meget. Vi har måtte inddrage flere rekvisitter i aktiviteterne så børnene har fået større mulighed for at kunne sanse og røre for at kunne holde koncentrationen om aktiviteterne.

Vi har fået skabt et læringsmiljø hvor børnene har fået oplevelser, forståelse og erfaringer med naturen og naturfænomener og fået en ny viden via de science og sanse aktiviteter vi satte i gang.

Generelt kan vi se en markant forskel på børnenes modtagelighed når vi voksne sætter os selv i spil, er indlevende og nysgerrige på børnenes interesser og har lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af. Altså når vi frigør os fra målet, er mere nærværende og til stede i nuet i aktiviteter og lege. Vi har ikke brugt årets bog i den grad vi havde tiltænkt, men fundet andre pege-dyrebøger som taler mere til aldersgruppen. Vi har også måtte tage flere visuelle tiltag for bedre at kunne fastholde børnegruppen.

Vi har haft glæde af at kunne koble årets bog og fokuspunktet sammen.

"Hverdagen - Indretning som pædagogisk redskab"

Evaluering af hverdagen 2021

SMTTE-model

Stue: De Kongelige Køer

Sammenhæng:

Vi vil gennem vores fokus på hverdagen sikre et pædagogisk læringsrum ved hjælp af vores indretning på stuen. Denne skal være møblerbar så den kan ændres og formes efter børnenes behov og kan sætte en ramme for legen. Vi oplever at det kan være svært for vores ældste børn på stuen at lege uforstyrret inden døre og kunne koncentrere sig om en leg i længere tid. Der opstår tit forstyrrelser i form af yngre børn der tager legetøj når de ældste går til og fra for at komme med nye elementer til deres leg. Vi ønsker at danne en ramme for den uforstyrret leg for de ældste børn på stuen, ved hjælp af vores møblerbare indretning.

Når vi ”sætter op til leg” inden lukketid, og stiller legetøj frem i forskellige temaer til næste dag, har vi haft et ønske om at inspirere børnene til leg. Vi oplever dog at det ikke har den effekt som vi ønsker, da legetøjet oftest bliver spredt for alle vinde på nul komma fem. Vi tænker derfor at det vil komme mere til sin ret, hvis vi danner forskellige legezoner.

Børnene bliver udsat for mange stimuli i løbet af dagen og vi ønsker i højere grad at skåne vores yngste børn fra unødige forstyrrelser der opstår når døre går op og i, telefonen der ringer og personale der bevæger sig rundt. Derfor vil vi skabe nogle små rum ved hjælp af vores indretning som kan skærme for nogle af disse forstyrrende elementer. Samtidig vil vi rykke rundt på møblerne ved sovetid, så børnene får mest mulig ro og tryghed når de skal falde i søvn.

I de styrkede pædagogiske læreplaner står der at dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem et trygt og pædagogisk læringsmiljø, hvor legen skal være grundlæggende, og der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Børn ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, det pædagogiske personale er ansvarlige for. Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde – når der er tale om både planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutinesituationer. Ved hjælp af indretningen er vores ønske at kunne forme og ændre legezonerne efter børnenes behov, så de får de bedste forudsætninger for at kunne lære og udvikle sig i et trygt miljø.

I dagtilbudsloven står der b.la:

Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for.
Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.

Mål:

At børnene får de bedste forudsætninger for fordybelse og leg på stuen ved hjælp at en møblerbar indretning, der nemt kan ændres efter børnenes behov.

Tiltag:

Rykke rundt på stuens møbler for at danne legezoner
Møblerbar indretning
Dele børnegruppen op i 2-3
Ændre indretningen ved sovetid
Sætte en plade for det lille rum
Sætte op til leg i legezonerne hver dag når stuen lukkes
Være obs på at der er en voksen til stede ved legezonerne til at guide og støtte i legen og samspillet

Tegn:

Vi vil løbende holde øje med om indretningen kan danne den ramme for legen som vi ønsker.

Ændre indretningen noget for de sociale relationer på stuen?

Kan børnene koncentrere sig om legen i længere tid?

Opstår der nye lege når indretningen ændres?

Bliver vi som pædagogisk personale bedre til at blive ved en gruppe børn, uden for mange forstyrrelser udefra?

Evaluering:

Alt i alt syntes vi at vores øget fokus på indretningen som pædagogisk redskab har gjort at der nu er rum for mere fordybelse og at det har sat nogle nye lege i gang.

Vores fokus på opdeling af børnegruppen i de forskellige legezoner har skabt den ønskede ro på stuen. Indretningen har gjort at de før ”trafikeret landeveje” der lagde op til gennemgang og løbelege er brudt op. Børene går i højere grad på opdagelse og bliver i de forskellige zoner længere tid end førhen. Vi har dog stadig haft fokus på at tilbyde børnene løbelege, motorikbaner og boldlege på vores lange gang.

Det skaber en tydelig tryghed og et andet nærvær fra de voksne når rammen er sat og vi ”blot” er til rådighed og støtter og guider vores mellemgruppe og de yngste børn fra sidelinjen i den frie leg.

De ældste børn har haft glæde af at få det lille rum for dem selv. Vi har afskærmet det med en plade, så de har kunne kigge ind til os andre på den store stue, men samtidig har kunne fordybe sig i deres bil-leg, togbane, magnettårn eller leg med dukkehuse.

Det eneste minus har været at vi ikke har haft fokus på det ergonomiske aspekt. Det er ikke ligefrem det bedste for personalets rygge at skulle rykke rundt på møblerne dagligt. Vi har talt om at få filt under møblerne så vi nemmere kan skubbe dem rundt. Hjul er også en mulighed men det ønsker vi ikke da legetøjet hermed vil ryge herunder og dermed være i vejen når der rykkes rundt.

Ift. de voksenstyret aktiviteter som trykmassage og yoga, har det været dejlig at kunne skærme gruppen for unødige forstyrrelser og stimuli ved hjælp af en rumdeler og madrasser og stille musik.

FN’s Børnekonventions fokus på barnets ret til leg og medbestemmelse står centralt i danske dagtilbud. Det betyder, at dagtilbuddene er forpligtede til at give børn medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver, og hvor den børneinitierede leg fremmes af det pædagogiske personale, som værner om børnenes initiativ, fantasi og virkelyst.

Vi føler at vi med dette fokus nu i endnu højere grad kan leve op til ovenstående.

De Kongelige Køer

Pejlemærke 2020/2021

Sprog

Tags:

Kommunikation og sprog
Sprogindsats-muligheder gennem sprog

Sammenhænge:

Vores hovedfokus har det sidste år været at skabe en tryg base for vores børnegruppe efter en noget anderledes Corona-tid med restriktioner. Mange af de nye børn vi har modtaget, har været isoleret hjemme med forældrene den første tid af deres 1. leveår. Dette har kunne mærkes ved at vores primære fokus har været på de længere indkøringer og på, i højere grad end normalt, at danne en tryg og forudsigelig hverdag for børnegruppen. Dette gør at vi på stuen har mere fokus på det relationelle og at danne en tryg base for vores børn på stuen, så der dannes et godt grundlag for at kunne udvikle sig og lære nyt. Derfor vil denne SMTTE-model bære præg af at den er bragt til live i en noget anderledes vuggestue hverdag med et noget andet fokus en normalt.

Sprog og kommunikation er en naturlig del af vores pædagogiske tilgang i hverdagen og i forældresamarbejdet.

Vi er opmærksomme på at finde en balance mellem struktureret og ustruktureret aktiviteter hvor vi opdeler gruppen og giver plads til at alle børn får mulighed for at komme på banen og føle sig trygge.

Mål:

At det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

At vi understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

At inddrage Marte Meo-elementerne der relaterer sig til sprog, kommunikation, vitalitet og gestik.

Tiltag:

Inddrage børnenes huse fra temaperioden ”Hvem er jeg” med billeder af børnenes familier. Dermed tager vi udgangspunkt i noget genkendeligt for børnene og kan dermed starte en dialog, også med de yngste børn på stuen.
Fortsat læse, ”Troldetårnet”, ”Heksehullet”, og ”Buller-rim og remser” for børnegruppen. Opdelt og i plenum.
Dialogisk læsning 2-3 gange om ugen. Opdelt i grupper med tre børn. Inden frokost i det lille rum hvor der kan skabes ro.
Være ekstra obs på børnenes nonverbale initiativer og sætte ord på dem, så de børn der endnu ikke har et talesprog får nogle ord for deres handlinger
Præsenterer forældrene for bogtitler som de med fordel kan inddrage i godnat læsningen for deres børn derhjemme, så de sprogstimuleres alderssvarende på begge arenaer.
Have ekstra fokus på at sætte ord på os selv, så vi bliver forudsigelige voksne der sætter os selv og er gode rollemodeller for samspillet
Fortsat synge vores mad-sang inden frokost og fredags-sang når ugen er omme, for at skabe et fælles tredje og en fællesskabsfølelse for gruppen.

Tegn:

Vi vil holde øje med om vores fokus på nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed, øger børnenes verbale initiativer som ønsket.

Vi vil holde øje med om vi kan fastholde vores børnegruppe om de tiltag og aktiviteter vi sætter i gang.

Vi vil være obs på at ændre sammensætningen af vores små børnegrupper når vi gradvist lærer børnene bedre at kende i takt med at de bliver mere trygge ved vuggestuen. Dermed kan vi danne det bedste grundlag for at børnene kan udvikle deres sprog.

Endelig evaluering (Se også delevalueringen fra 2020):

Børnegruppen er stort set alle skiftet ud fra vores delevaluering af sprog i 2020 til nu. Så vi ser pejlemærket som to opdelte perioder. Vi har gjort brug af nogle af de samme tiltag men har justeret dem efter børnegruppens alder og niveau.

Vi har anvendt Marte Meo-elementerne ”Sætte ord på barnet” og ”sætte ord på sig selv”, for at give børnene ord for deres handlinger og følelser og gøre det pædagogiske personale mere tydelige og forudsigelige voksne, som børnene kan spejle sig i. Vi har set en udvikling hos flere af børnene, der nu henvender sig til hinanden med øjenkontakt, afstemmer sig i relationen og tager flere verbale initiativer og kontakt initiativer. Dog er den gennemsnitlige alder på stuen nu kun 1.6 år efter vi det seneste halve år løbende har skiftet børnegruppen ud. Så vi har måtte justeret mål og tiltag undervejs.

Det har stor betydning for børnenes kommunikative og sproglige udvikling, hvordan vi som pædagogisk personale henvender os til børnene, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker i forbindelse med rutiner og aktiviteter. Kvaliteten i vores samtaler personalet imellem samt med børnene er væsentlig og særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner. Her har vi øget vores fokus på sprog ift. to af de ældste børn på stuen og inddraget forældrene i højere grad. De har fået bogtitler anbefalet og fået pædagogiske redskaber til hvordan de hjemme kan styrke deres børns sproglige udvikling. Dog føler vi ikke at vores indsats er foreneligt med vores ressourcer og det er frustrerende ikke at kunne tilbyde et mere intenst forløb hvor forældre og barn bliver klædt bedre på til at kunne begå sig i en kommende børnehave.

Corona har hel klart sat sit spor i vores pædagogiske arbejde og perspektiveret vores tilgang til dokumentations- og evalueringskulturen det seneste år. Det er vigtigt fortsat at dokumenterer og sætte pædagogiske mål for børnegruppen, men det allervigtigste er at vi er nærværende, sætter os selv i spil, yder den omsorg og er i øjenhøjde så vores børnegruppe finder tryghed og dermed har de bedste forudsætninger for udvikling og læring.