HVERDAGSPÆDAGOGIK PÅ KRONE 1 - 2021

SKIFTESITUATIONEN

 

Styrkede læreplaner: Alsidig, personlig udvikling, Kommunikation og sprog, Social udvikling, Krop, sanser og bevægelse.

Pejlemærker: Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog, Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle, Sociale relationer - positiv voksenkontakt hver dag.

 

Vores valgte hverdagssituation er evalueret ud fra den nye SMITTE-model. SMITTE-modellen er en dynamisk model. Det betyder, at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter og evt. justere dem i løbet af forløbet, da punkterne er indbyrdes forbundne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SAMMENHÆNG

Vi har valgt at beskrive skiftesituationen på badeværelset, når barnet skal skiftes inden middagslur som et eksempel på hverdagspædagogik på stuen, og hvordan der foregår læring i alle situationer i hverdagen.

Situationen gælder alle børn på stuen, små som store, og det foregår dagligt.

 

MÅL

At barnet oplever en positiv og nærværende voksenrelation i skiftesituationen.

At barnet øver sig i selvhjulpenhed i forhold til tøjet og opnår en succesoplevelse hermed.

At barnet får et udvidet ordforråd ved at den voksne benævner og sætter ord på den voksnes forventninger og barnets handlinger.

 

INKLUSION

Alle børn deltager ud fra aldersmæssige kunnen og guides og hjælpes i den grad, det har behov for. På den måde bliver det enkelte barn udviklingsmæssigt løftet alt efter eksisterende kunnen.

 

TILTAG

Alle skiftesituationer starter med, at den voksne kalder på barnet og beder det komme ud på badeværelset. Her øver vi, at barnet kommer af sig selv, og ellers henter den voksne barnet efter et par kald og fortæller, at barnet skal komme, når vi kalder. Den voksne roser barnet, hvis barnet selv kommer.

Det lille barn skiftes på puslebordet. Den voksne taler med barnet, mens det skiftes. Den voksne har fokus på relationen til barnet og har øjenkontakt. Den voksne italesætter handlingerne undervejs og snakker eller pludrer med barnet samt spejler barnets mimik.

Det større barn prøver selv at tage tøjet af, sutsko, sokker, bukser. Den voksne guider og hjælper efter behov. Barnet smider selv tissebleen i skraldespanden. Barnet bliver spurgt, om det har lyst til at prøve at tisse på toilettet, dette er en øvelse i overgangen til senere uden ble. Har man prøvet, må man selv trække ud i toilettet.

Den voksne snakker med barnet undervejs og guider og italesætter, hvad barnet laver eller forventes at lave.

Den voksne har fokus på sproglig styrkelse af barnets ordforråd gennem samtale.

 

TEGN PÅ LÆRING

At barnet er tryg i relationen til den voksne og er til stede i den.

At barnet prøver at gøre tingene selv og udviser glæde, når det lykkes.

At barnet udviser lyst til at prøve selv.

At barnet eventuelt begynder at hjælpe sidemanden med at tage tøjet af.

At barnet snakker om, hvad det gør.

 

EVALUERING

De mindste børn er trygge på puslebordet og gode til at holde øjenkontakt og spejle den voksne i mimik og lyde.

Alle børn er efterhånden rigtig gode til at komme, når vi kalder, og de kommer med et smil og en stolthed over at gøre det, de bliver bedt om. Hvis de skal hentes efter et kald, kommer de også gerne med.

Børnene er trygge i situationen og deltager glad i processen, også selvom det måske er svært at tage tøjet af og det ikke lige lykkes i første forsøg. De bliver stolte, når de endelig lykkes.

Situationen giver plads til megen dialog om alt muligt. Der bliver snakket om tøjet, kroppen, hvilken teknik vi bruger bedst for at få tingene af, rækkefølgen af tøjet, hvad de andre har på, farver, hvordan man beder om hjælp og trolden og maden, vi har malet på væggen på badeværelset. Situationen er generelt oplagt til at få snakket om alt muligt og ingenting og styrker relationen mellem barnet og den voksne samt de andre børn, hvis der er flere i gang på én gang.

 

 

 

• Vi vil i samarbejde med forældrene lave en periode omhandlende bæredygtighed i vuggestuehøjde.
• Vi vil snakke årstider og se f.eks. legepladsen forandre sig.

Udeliv:

• Vi vil have fokus på, hvordan vi bruger vores egen legeplads og den natur, der er derude. 
• Vi vil se på de muligheder for forskellige motoriske lege og aktiviteter, legepladsen opfordrer til. Udelivet tilbyder mere plads og giver derfor større mulighed for uforstyrret leg, færre afbrydelser og fordybelse.
• Vi har både en stor bakke og "borgen", der lægger godt op til risikofyldt leg, som er mere udfordrende motorisk og skaber bedre kropsbevidsthed hos barnet.
• Vi vil fjerne al legetøj på legepladsen og derved opfordre og inspirere til større fantasi i legen for barnet. Dette kræver oftest nogle dage, før barnet finder nye legemuligheder.
• Vi vil desuden prøve at flytte gængse indendørsaktiviteter udenfor samt spise måltider ude (dette mest forår og sommer). Også samlinger kan holdes udenfor eller afleveringer fra morgenstunden.

Science:

• Vi vil lave forskellige temaperioder, hvor vi sætter fokus på et fænomen eller eksperiment. Vi vil lade børnene erfare konkrete fænomener ved egen sansning, f.eks. koldt og varmt og sætte begreber herpå. Børn lærer bedst gennem kroppen og sanserne.
• Vi vil afprøve forskellige lovmæssigheder, hvor barnet selv er en aktiv deltager i aktiviteten f.eks. eksperimenter med tung og let.
• Vi vil have større fokus på matematisk opmærksomhed igennem dagen, såsom antal, størrelser og placering.

Det bærende element for alle periodens aktiviteter vil være legen og nysgerrigheden og en understøttelse af børnegruppens egne initiativer.

TEGN PÅ LÆRING:

Nye sproglige begreber tilkoblet læreplanstemaet.

En udvidet matematisk opmærksomhed i hverdagens aktiviteter.

Et ordforråd bestående af nye ord, der er koblet på naturen.

Børneinitierede lege udsprunget af og bygget på foregående temaperioder.

Modige børn, der tør bruge deres sanser og deres krop i aktiviteter og udenfor.

Børn der er nysgerrige på naturen og naturens fænomener og bruger fantasien til at udfolde og udforske nye muligheder.

 

DELEVALUERING 2020:

Året forløb sig en del anderledes, end vi lige havde planlagt, men det betyder ikke, at vi ikke har arbejdet med temaet i vores pædagogiske hverdag, det har blot udfoldet sig anderledes end først tænkt. Vi vil dog prøve at videreføre de planlagte ting til 2021.

 

Vi har i 2020 oplevet følgende ift. læreplanstemaet:

- Vi har været på tur til Amager Strandpark med nogle af de store børn i starten af året, hvor vi udforskede den anderledes natur som strand og hav.

- Vi har lavet to temaperioder inden corona "Science - Modsætninger" samt "Udeliv - Udenfor i en uge". Se separate SMTTE herom.

- Situationen med corona har betydet, at vi har været meget mere ude på legepladsen i en lang periode over forår, sommer og efterår. Legepladsen har desuden været opdelt i zoner, og vi har derfor set, at børnegruppen har lært at bruge legepladsens mange rum meget mere og er gået på opdagelse i alle afkroge på en anden måde end tidligere.

- Årets bog har været koblet på temaet natur ift. hav og havdyr, hvor vi bl.a. har læst bøger herom og set videoer af havdyrene og store bølger. Vi har udvidet læringen med at lave diverse kreating bygget på temaerne i bøgerne.

- Vi har haft en større matematisk opmærksomhed i hverdagen, hvor vi f.eks. tæller meget. Vi tæller til 10 og er begyndt at øve på at tælle til 100 (10 tabellen).

Dette er blot nogle af de tiltag ift. læreplanstemaet, som der er arbejdet med i 2020, og vi ser følgende tegn på læring i børnegruppen indtil videre:

- At børnene er blevet gode til at bruge hele legepladsens muligheder for natur og udeliv, de udforsker selv områderne og refererer til fund af grene, regnorme, bænkebidere osv.

- En børnegruppe, der generelt set er bedre til at lege udenfor end vi har set førhen.

- En børnegruppe med en stor interesse for naturen og de temaer, vi har haft arbejdet med i relation hertil, f.eks. krabber, bølger, blæksprutte, hav osv.

- En større variation i ord relateret til temaet samt at ordene bliver brugt i børnenes frie leg.

 

 

SLUTEVALUERING

I 2021 har vi været på en del ture på kirkegården og haft fokus på natur og udeliv. Vi har samlet blade og kogler, stoppet op for at lytte til fugle, hvad mon de hedder. Vi har plukket brombær og smagt på dem, mon de var sure eller søde og snakket om, at der er torne på busken, og at bærrene også smitter af og saften er svær at få af fingrene.

Herudover har vi haft stor opmærksomhed på, hvad vi kan finde på legepladsen af krible-krable dyr, forskellige træer og blade, blommer, æbler og haft mange samtaler herom.

Vi har haft mange snakke om vejret både ude og inde. Børnene bemærker f.eks., at det bliver mørkt og ja det er fordi, der nu er skyer, der dækker for solen. Vi har også været ude i al slags vejr og erfaret forskellene i det.

Vi har blæst sæbebobler og observeret, at nogle gange falder de hurtigt til jorden, andre gange flyver de hurtigt væk, fordi det blæser.

Vi har eksperimenteret med vådt og tørt sand i sandkassen, hvad kan man f.eks. bedst lave sandkager med, og hvad kan bedst komme igennem sandmøllerne.

Vi har indkøbt mange magneter (Magnatiles) og erfaret, hvordan man kan konstruere med dem, og hvor de kan sidde fast og hvor de ikke kan.

 

Læringen fra 2020 er fortsat ind i 2021, og vi ser, at børnene generelt set er bedre til at bruge legepladsens mange muligheder, mere end førhen. Vi oplever en børnegruppe, der er interesserede og nysgerrige på legepladsens smådyr og som selv tager initiativ til at gå på opdagelse og finde ting og efterfølgende snakke om det, de finder. De inviterer også gerne en voksen med i samtalen eller i legen hermed.

Vi er blevet meget opmærksomme på at se på temaet i hverdagen og italesætte det overfor hinanden og derved netop have et større fokus på temaet i alle de små hverdagsaktiviteter, der opstår. Det større fokus herpå har også udvidet vores bevidsthed omkring læreplanstemaet og dets mange facetter alle steder i praksis, hvilket helt sikkert har smittet af på børnegruppens læring.

 

Krone 1 pejlemærke 2020/2021 ”Sprog”

 

Pejlemærke: Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

Styrkede læreplaner: Kommunikation og sprog

 

Pejlemærket er evalueret ud fra den nye SMITTE-model. SMITTE-modellen er en dynamisk model. Det betyder, at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter og evt. justere dem i løbet af forløbet, da punkterne er indbyrdes forbundne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sammenhæng:

I 2020-2021 er det fælles pejlemærke for Vuggestuen Kongehuset “Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog”. Dette handler om, at alle børn og unge skal have de bedste muligheder for deres sprog. Pejlemærket er en del af Københavns Kommunes seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud.

Vi laver sprogindsats for hele børnegruppen. Alle børn har brug for sproglig stimulans uanset sprogligt niveau.

Sprogindsatsen differentieres alt efter børnenes alder og sproglige kunnen, så vi støtter alle børn i deres nærmeste sproglige udviklingszone. Pejlemærket lægger sig selvfølgelig lige op ad læreplanstemaet “Kommunikation og sprog” og sproget er i spil i alle læreplanstemaer, da vi ikke kan lave pædagogik uden sprog.

 

På grund af det noget anderledes år 2020, er pejlemærket fortsat med ind i 2021, hvor vi har arbejdet videre med Sprog. Meget af indsatsen har været den samme, men da der var en stor udskiftning af børnegruppen i løbet af foråret/sommeren, har børnegruppen været anderledes sammensat aldersmæssigt, hvorfor de pædagogiske indsatser har skullet tilpasses den nye børnesammensætning.

 

Mål:

Målet er at give alle børnene lige muligheder for udvikling af deres sprog. Dette omhandler både det kommunikative sprog og sprogforståelsen. For at behandle børnene lige, må vi behandle dem forskelligt, for børn udvikler sprog i mange forskellige tempi. Målet er, at alle vores børn er sprogligt på niveau med udviklingstrinnet, når de skal videre i børnehave, og derved kan begå sig i den nye kontekst. Målet er at støtte de børn, der har et behov for ekstra sproglig støtte i udviklingen af deres sprog.

Målet er at give hele børnegruppen en bred vifte af ordforråd via en stimulerende og udfordrende dialog.

Målet er at klæde forældrene på til også at kunne støtte deres barns sproglige udvikling passende i hjemmet.

 

Inklusion:

Vi vil have fokus på de sprogligt udsatte børn, der i perioder kan have brug for ekstra sproglig opmærksomhed både i vuggestuen samt derhjemme via et tæt forældresamarbejde omkring det enkelte barn.

Vi vil sørge for at skabe sprogligt plads til alle børn i sammenhænge, hvor dialog præger samværet (samlinger f.eks.) og bl.a. via en fælles sproglig referenceramme skabe forudsætningerne for, at også de udsatte børn får et ordforråd og dermed kan bidrage til det sproglige fællesskab.

 

Tiltag:

Vi vil gøre bøger tilgængelige i alle dagens situationer. Vi har en bogreol, hvor børnene selv kan tage de bøger, de har lyst til. Denne opdateres jævnligt med nye bøger. Bøgerne kan man kigge i, selv læse, bede en voksen læse eller blot stable og lege med.

Vi vil læse forskellige bøger højt til morgensamling igennem året. Bøgerne udskiftes jævnligt, så de følger børnegruppen og deres interesser. Ved højtlæsning vil vi bruge dialogisk læsning såvel som dramatisere bøgerne ind i mellem med diverse rekvisitter, som eksempel De Tre Bukkebruse.

Vi vil læse og arbejde med årets bog gennem året. Denne bog skaber en fælles sproglig referenceramme for alle børnene på stuen.

Vi vil sætte ord på alt, hvad vi gør og hvad børnene gør i løbet af dagen, for derved i størst muligt omfang at stimulere børnenes ordforråd og sproglige begreber.

Vi vil sørge for at sætte ord og lyde på, når vi har den tætte kontakt med det enkelte barn, såsom skiftesituationen.

Vi vil flere gange i løbet af året gennemgå vores børnegruppe og derved holde øje med børnenes sproglige udvikling (herunder TOPI - Tidlig Opsporing). Vi vil også her iværksætte nye handlinger og tiltag, hvis vi observerer, at et enkelt barn eller børnegruppen som helhed behøver ekstra sproglig stimulans.

Vi vil lege med sproget og snakke fjollet og lave egne fjollesange i situationen. Dette styrker barnets sproglige fantasi.

Vi vil bruge rim og remser som en del af vores hverdag, både gamle, nye og selvopfundne.

 

Tegn på læring:

At børnene har en interesse for bøger og selv aktivt opsøger dem eller beder om at få læst.

En genkendelse af forskellige bøger, som en fælles referenceramme, såsom årets bog eller andre fælles læste bøger.

En fælles sproglig dialog på stuen, noget som kun er vores f.eks. et sjovt sprogligt udtryk.

En børnegruppe, der kommunikerer både til hinanden og til de voksne.

At børnene udvikler sig, som de skal. At det enkelte barn er i udvikling ud fra lige netop deres udviklingstrin og sproglige kunnen.

At især de større børn kan lege med sproget og skabe sproglige nuancer.

At vi som voksne tilpasser vores pædagogiske praksis efter børnegruppens behov.

 

Evaluering af årets pejlemærke 2020-2021:

Delevaluering for 2020:

Året startede ud som et normalt år, hvor vi planlagde mange af de samme tiltag ift. sprogarbejdet, som vi har gjort før (se tiltag). Så kom corona, og det blev en noget anden situation og efterfølgende hverdag, vi har haft. Da sproget dog er en gennemgående del af pædagogisk praksis og relationen til børnegruppen, har vi stadig arbejdet med de forskellige tiltag, som vi planlagde. Der er yderligere kommet andre sproglige tiltag på, da situationen gjorde, at vi måtte nytænke den sproglige udvikling blandt andet på afstand, da vi både var lukket ned som institution og børnene efterfølgende har været mere derhjemme. Noget af det, vi udviklede under corona var en fælles privat stuekonto til forældrene på Instagram, hvor vi kunne lægge oplæg op såsom forslag til aktiviteter derhjemme samt gjorde vi brug af videoer af os voksne, hvor vi synger en genkendelig sang med fagter eller læser en bog højt. Dette er vi fortsat med, dog lidt mindre end i starten, da vi netop kunne se, hvor meget det blev brugt derhjemme, og hvordan det skabte en sproglig sammenhæng mellem hjem og daginstitution. 

Derfor har vi kunnet se følgende tegn på læring i børnegruppen:

Børnene kan de sange, der er blevet sunget meget bedre, og de større børn kan synge dem helt selv inklusive fagter. Børnene kan de bøger, vi har læst højt udenad, og det har skabt en meget større fælles referenceramme og fællesskab omkring boglæsningen. De efterspørger også selv disse bøger i højere grad end førhen og beder også om at se højtlæsningen på iPad’en. Den store interesse for disse bøger har også skabt en større interesse og koncentration omkring andre bøger og højtlæsning.

Børnenes ordforråd er tydeligt præget af de sange og bøger, som vi har præsenteret dem for.

Børnene bruger ord fra bøger og lignende i deres leg og videreudvikler legen inden for deres nye begrebsramme.

Vi oplever børn, der er sprogligt meget stærke og gode til at kommunikere med hinanden og med os voksne, verbalt såvel som nonverbalt. De er gode til at sætte ord på deres behov, ønsker og følelser.

Vi oplever som voksne en større leg med sproget også fra vores side, da det større sproglige fællesskab fordrer endnu større sproglig udvidelse, end vi har oplevet førhen.

 

Slutevaluering 2021:

Vi har fortsat det sproglige pædagogiske arbejde i 2021. Som nævnt er sprogarbejdet en ufravigelig del af al vores pædagogiske praksis, da vi konstant indtænker sproglig stimulering i relationen til det enkelte barn og den fælles børnegruppe på stuen. I 2021 har vi dog haft en stor udskiftning af børnegruppen, hvorfor den sprogligt meget stærke børnegruppe, vi oplevede gennem 2020 er blevet skiftet ud med primært mindre børn uden noget verbalt sprog, så vores indsatser er også blevet tilpasset hertil.

Vi oplever stadig en børnegruppe, der ved leg med sproget får indarbejdet et større ordforråd, og hvordan vores indsats kan styrke sproget i en bestemt retning. Vi har erfaret, at særligt de sprogligt udsatte børn har haft gavn af, at vi har inkluderet forældrene i sprogarbejdet, bl.a. ved at låne bøger med hjem. Vi oplever, at de mindre børn, der trods alt gennem den sidste halvdel af året også er blevet det ældre, har en sproglig opmærksomhed og kan fanges via rim, remser, sange, højtlæsning samt leg med sproget.

Det sproglige arbejde er som sagt allestedsnærværende i praksis men et øget fokus samt to meget forskellige børnegrupper gennem de to år, vi har haft pejlemærket, har givet endnu mere erfaring til, hvordan vi bedst muligt styrker børnenes sproglige udvikling, og hvordan vi som voksne på stuen kan justere praksis efter børnegruppens behov og interesser.

 

Corona har udskudt mange af de planlagte tiltag og udflugter relateret til årets bog, men flere af dem håber vi på at kunne opfylde i 2021. Vi har i efteråret 2020 planlagt en fælles temaperiode sammen med vores nabostue Juvelerne, da vi har været meget sammen og har delt legeplads igennem corona. Den er endnu ikke udført men vil blive ført videre til 2021.

Vi har lavet følgende tiltag i arbejdet med bogen i 2020:

Højtlæsning og snak omkring de valgte sider samt højtlæsning af andre bøger, der understøtter havtemaet på en eller anden måde. På den kreative side har vi lavet vandmænd af paptallerkner og crepepapir, fisk af paptallerkner og silkepapir, blade fra kirkegården blev til fisk på foranledning af børnenes fantasi, små blæksprutter i vandflaske, valg af bøger med havtema, vist fisk og hav på iPad, leget med havdyr på stuen og lavet fisk og hav på legepladsen under vores halvtag, da vi primært var udenfor.

 

Tegn ved børnegruppen på læring indtil videre:

En genkendelse af begreberne fisk og hav.

En større sproglig viden omkring fisk, også forskellige slags.

Italesættelse af de kreative produkter, der hænger rundt omkring på stuen og samtaler herom.

En fantasi omkring, hvad der kan ligne fisk, f.eks. blev efterårsbladene italesat som fladfisk.

 

Slutevaluering 2021:

I 2021 valgte vi at have fokus på en ny side i bogen, nemlig et med et billede af menneskekroppen. Denne side og opmærksomheden på kroppen og hvem vi er, taler nemlig godt ind i det fokus, vi ellers har haft på stuen med “Hvem er jeg” og arbejdet med barnets identitet og familiesammenhæng. Vi har derfor snakket om kroppen, om hår og hårfarve, øjne, hoved, hænder og fødder, og så har vi læst bøger omhandlende kroppen samt sunget sange om kroppen. Dette fokus har passet vores nuværende børnegruppe bedre, da børnegruppens sammensætning har skiftet meget gennem året, og det mere kropslige fokus har både de små og store børn kunne være fælles om.

Læringen er primært kommet til udtryk ved et stort fokus på og børneinitiativ til samtaler omkring kroppen, og hvem man selv er samt hvem vennerne er.

 

Generelt har arbejdet med årets bog været anderledes end de forrige år, da den valgte bog ikke har været en decideret bog med en fortælling, der kunne læses op men mere en emnebog, der kunne skabe mulighed for arbejdet med mange forskellige temaer. Vi kan se, at den på den måde ikke har skabt en fælles referenceramme omkring en specifik fortælling hverken på stuen, på tværs i vuggestuen eller på tværs af vuggestue og børnehave, men selvfølgelig har de konkrete temaer omkring valgte sider skabt en fælles referenceramme og fællesskabsfølelse og sprogligt ordforråd blandt børnene på stuen. Vi ser dog, at det med vores målgruppe vil være mere relevant og skabe mere læring på tværs af børnegruppen med en konkret højtlæsningsbog, der kan laves dialogisk læsning med og arbejdes ud fra på den måde.

 

TEMAPERIODE MED “HVEM ER JEG” PÅ KRONE 1 - 2021

 

 

Styrkede læreplaner: Alsidig, personlig udvikling, Kommunikation og sprog, Social udvikling.

Pejlemærker: Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog, Sociale relationer - positiv voksenkontakt hver dag, Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle, Forældresamarbejde - forældrepartnerskab.

 

Temaperioden er evalueret ud fra den nye SMITTE-model. SMITTE-modellen er en dynamisk model. Det betyder, at man kan springe frem og tilbage mellem dens seks punkter og evt. justere dem i løbet af forløbet, da punkterne er indbyrdes forbundne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SAMMENHÆNG

I slutningen af 2020 fik vi til opgave hver stue at lave et projekt til en temaperiode, en anden stue i huset skulle udføre i starten af 2021. Vi fik et projekt omkring at lave barnets hus, det vil sige et hus som forældrene selv skulle lave derhjemme med billeder af relevante personer fra barnets liv. Dette tema tog vi til os og gjorde til en længerevarende periode gennem året, hvor nye børn også er blevet bedt om at udfærdige barnets hus, som så har hængt på vores opslagstavle på stuen.

Alle børn, store som små, har været deltagende i temaperioden.

Vi tildelte perioden temanavnet “Hvem er jeg”, da billederne i de enkelte barns huse skulle danne grundlag for samtaler omkring, hvem barnet ellers er - hvem er jeg, hvem hører jeg til, hvad kan jeg lide osv.

 

MÅL

En større bevidsthed omkring barnets jeg gennem samtaler omkring barnets hus og de billeder af familiemedlemmer, som er deri.

En bevidsthed omkring de andre børns huse og hvem de hører til.

 

INKLUSION

Alle børn har været inkluderet i dette tema, da husene har dannet baggrund for mange samtaler omkring vores bord på stuen. Vi sendte karton og instrukser med hjem til hver familie og gav dem mulighed for at få printet billederne ud i vuggestuen, hvis man ikke havde mulighed for det derhjemme.

Vi har været bevidste om at italesætte og snakke om alle stuens børn og været opmærksomme på eventuelle udsatte børn.

 

TILTAG

Alle børn, nuværende som nye, der er startet i år, har fået til opgave at kreere barnets hus derhjemme med navns nævnelse på de personer, der var på billederne.

De voksne på stuen har også lavet et hus.

Vi har snakket om husene dagligt på stuen.

 

TEGN PÅ LÆRING

At børnene selv taler om eget og andres huse.

At børnene opfordrer til samtale omkring husene, både med en voksen og børnene indbyrdes.

At børnene bliver mere bevidste om, hvem de er og hvem de hører til.

At de større børn kan fortælle om eget hus og referere til andres huse og familiemedlemmer.

 

EVALUERING

Temaet skulle oprindeligt kun have varet en måneds tid eller to, men da vi erfarede en stor interesse for husene og mange samtaler herom både mellem børnene og med os voksne, valgte vi at gøre husene til en fast bestanddel af stuen, også når nye børn startede.

Ikke alle børn er endnu repræsenteret ved et hus, selvom alle har fået remedier med hjem, nogle op til flere gange. Vi prøver igen til juleferien at sende et sæt med de manglende hjem og håber, det lykkes at få alle børn repræsenteret med et hus på opslagstavlen, så alle har mulighed for samme læring.

Vi ser en børnegruppe, der har vist stor interesse for husene og har snakket meget om dem selv og om hinanden. De mindre børn har også peget og deltaget i det omfang, de har haft mulighed for. Snakken har primært foregået omkring dagens måltider, da husene hænger på opslagstavlen ved siden af vores spisebord.

Vi har set, at de større børn med et sprog, i større grad end tidligere har kunnet fortælle, hvad de selv hedder, hvad deres forældre hedder (og ikke kun mor og far) samt eventuelle andre familiemedlemmer. De har også kunnet fortælle om andres familier og har vist stor interesse for hinanden.