Hverdagen 2023

“Forældre og pædagoger har hver især en unik indsigt i barnets liv, og når de samarbejder om deres perspektiver og erfaringer, skaber de sammenhæng i barnets liv”

Vi er opmærksomme på, at forældre er forskellige og derfor også har forskellige ønsker og behov. Med et differentieret forældresamarbejde kan vi være med til at styrke deres børns muligheder for at trives, udvikle sig og lære i hverdagen.

Gennem naturprojektet fik vi muligheden for at låne 2 små mus med hjem, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Vi kunne låne musene i nogle måneder, og vi kunne se at alle børn og forældre var meget interesserede, derfor planlagde vi at musene kunne komme med hjem på weekend hos dem som havde lyst.

SMTTE

Sammenhæng:

I forhold til projektet (natur) har vi kigget på hvilke elementer vi kunne bruge til at inddrage forældrene mere og give dem mulighed for at få et bedre indblik i børnenes hverdag. 

For at skabe en rød tråd vil vi gerne inddrage forældrene mest muligt. Vi har en tese om, at hvis forældre er trygge ved personalet, og har konkrete ting som ikke er meget personlige at tale med personalet om, kan det være lettere efterfølgende at snakke om, og dele de svære ting som fylder i hverdagen.

Mål:

Sørge for der er en rød tråd mellem hjem og institutionen.

Målet er at give både børn og forældre en god og spændende oplevelse, give børnene og deres forældre et fælles tredje, at give forældre nye muligheder for at støtte op om hverdags projekter og f.eks. sprogstimulering af deres små poder. 

Tiltag:

Vidensdeling, dokumentation.

Fokus på den daglige dialog, vi vil forsøge at give mere information om børnenes dag, fortælle konkrete eksempler, specielt om musene.

Aktivt søge efter "plejefamilie" hver weekend/ helligdage. Forældrene kunne skrive sig på en seddel, derefter fik de en mikro instruktions samtale samt dertil hørende papirer med information, mad, snacks, bur, hø mm. med hjem.

Tegn:

Vi kigger efter engagement, hvordan forløber dialogen i hverdagen, hvad taler vi med forældre om. 

Får forældrene det fælles tredje som vi gerne vil have både med os, men også med deres barn.

Får vi mere “indhold” i vores dialog med forældrene.

Hvilken effekt har det hos børnene?

Evaluering

Vi så mange, meget engagerede forældre, der havde lyst til at dele mere fra weekenden. Både oplevelser deres børn havde haft med musene, men også deres egen oplevelse, hvor nogle var blevet overrasket over, at de måske var mere eller mindre modige end de troede. Forældrene var blevet rådet til at tage musene op i hænderne hver dag sammen med deres barn, og det kan for nogle være enormt grænseoverskridende. Vi oplevede at mange forældre havde lettere ved at aflevere deres børn efter vi fik musene og at forældrene ofte havde en anden tilgang når de hentede, da der var noget helt konkret/håndgribeligt at spørge ind til, i stedet for “har Peter haft en god dag, sovet, spist m.m.”

Der er ingen tvivl om at hverdagen fik en "indsprøjtning" med sjove snakke, vidensdeling, nogle fik også øjnene op for at det er godt når der er plads til sjov og sjove snakke blandt de voksne, specielt over for og med børnene, da børnene tydeligt kan mærke det gode og trygge samarbejde. 

Vi erfarede hurtigt at vores kommunikation blev forbedret, i forhold til Aula, der hurtigt kan blive til envejskommunikation.

Hverdagen:

Vi har taget det med, at hver gang vi har noget visuelt eller noget håndgribeligt, overskueligt forældrene kan deltage i/bidrage med vil de rigtig gerne. Vi vil altid gerne inddrage forældrene, dog har vi stor forståelse for at hverdagen i familierne med små børn kan være travle og at overskud ikke altid er det, man har mest af.

Vi har haft andre projekter løbende igennem året, der har været delt lidt ud, således at forældrene hele tiden, ikke skal noget.

Øvrige projekter der har fyldt positivt i børnenes hverdag:

• Natur, udeliv og science - find et (krible krable) dyr med mor/far, og tag det med i vuggestuen.

•  Lav en trold derhjemme (forældrene fik et allerede udklippet kit med hvem de kunne samle og tegne på derhjemme. De søde trolde hænger nu på stuen.

• Filme dialogisk læsning af trolde tårnet til børn og forældre derhjemme.

• Musik Emili - dele sange, både printet ud og på Aula. 

• Det nyeste projekt der er i gang. Vuggestuetræet. Alle forældre får et stykke karton med hjem. Der laves et håndklip af deres barns hånd, der derefter hænges på Vuggestue træet med mor eller far. Træets blade (hænderne) skifter farve alt efter årstiden. (Max 4 gange om året) 

På forældremødet havde vi fokus på at vidensdele børnenes hverdag med forældrene, vi har afsat tid til at forældrene har mulighed for at få talt sammen og spørge ind til konkrete emner.

Vi har tidligere haft perioder hvor vi har et ekstra fokus på venskaber, det skal vi begynde på igen, her har børnene mulighed for at låne en bamseven med hjem. Til projektet bliver forældrene klædt på om hvad der rører sig i vuggestuen, da Mary fondens kufferter inviterer til at forældrene aktivt møder og taler både børn og personale op.

Slutteligt kan vi konkludere at fysiske og visuelle tiltag fungerer og giver forældrene mulighed for at byde ind med positive tilbagemeldinger. Vi oplever at vores forældregruppe meget gerne vil engagere sig og deltage i alt det vi beder dem om. Vi er opmærksomme på, at vi ikke er urimelige, og at vi aldrig forventer eller beder om mere end de kan overskue.

Forskningen vedr. forældresamarbejdet pt drejer sig meget om tillid og tryghed. Forskningen viser at ”et velfungerende forældresamarbejde bygger på en tillidsfuld relation mellem pædagogisk personale og forældre”.

Hvis vi gerne vil opnå dette, skal kommunikationen være præget af åbenhed, forståelse, information og inddragelse. Projekterne ovenfor, er ting der er taget ud fra hverdagen. Den daglige dialog er en af de vigtigste elementer i forældresamarbejdet, til at opbygge en tillidsfuld relation til forældrene. Derfor forsøger vi hver dag at skabe tid til at overlevere beskeder om barnets og barnets dag. Samt videregive vigtig information og være lydhøre over for, hvad forældrene har på hjertet.

Slutteligt kan vi tilføje, at der i det daglige pædagogiske arbejde, som det så er aktiviteter, musik, dialogisk læsning, overgange, måltider m.m. altid er fokus på det enkelte barns behov og perspektiver, ved at inddrage forældrene har vi mulighed for større kendskab til børnene og kunne tilbyde børnene en tryg, faglig stærk og læringsrig hverdag. 

Pejlemærket sprog.

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi, er formålet med sprog at kunne meddele sig til hinanden. Så det handler ikke kun om at tilegne sig ord, men at kunne bruge disse ord aktivt i fællesskabet. Derfor er sproget en slags paraply over hele dagen, og året samlet i vuggestuen. 

Når vi læser sidste års pejlemærke igennem, kan vi stadig genkende både metoder samt det pædagogiske fundament på stuen. 

Vi anvender stadig metoder som UGL, Marte Meo (f.eks. benævnelse, positiv bekræftelse, sætte ord på barnet), Lege manuskripter og øver os i at have mindst 5 turtagninger i dialogen med børnene. 

I forhold til UGL metoden, fortolker vi metoden forskelligt samt tilpasser den alt efter hvilket barn vi har fokus på. Vi er så heldige at deltage i møder med vores dygtige talehøre konsulent, Hanna, der både formidler fagstof til de forældre der har brug for det, samt giver os gode råd og vejledning i hvordan vi gør børn sprog modige, håndtere stammen eller andre sproglige udfordringer.

Vi er blevet dygtigere til ikke at stille så mange spørgsmål, samt har vi til forældrene, hvis det har være relevant, givet gode råd om hvordan man kan møde og kommunikere med sit barn på en omsorgsfuld og konstruktiv måde.

Vi har i årets løb, haft forskellige tiltag (projekter) som har været med til at styrke sproget hos vores børn. 

Natur, udeliv og science projektet (se mere under årets fokuspunkt)

Vi har fået viden om Mikroforsker metoden, der også er med til at understøtte sproget, den anvender vi stadig. Der er ikke så mange krible krable dyr i øjeblikket, men vi kan sammen finde ting vi undre os over, og undersøger sammen, hvor vi ser og følger barnets spor, og sætter ord på oplevelsen, som f.eks. hvordan vand fryser til is, og hvordan man tør isen op.

Musik og sang

Vi har i institutionen haft klyngens musikpædagog ude i en måned, hvor han overordnet var med til at skabe trygge musikalske læringsmiljøer. 

Der blev udarbejdet en SMTTE-model (se bilag), og et af tegnene var at børn og voksne skulle lege med sproget via sang og musik. Der var hver dag en fællessamling hvor de voksne deltog aktivt, og fordelte sig i børnegruppen, hvor vi sang de samme sange i en hel uge, og piktogrammer der viste hvad vi sang om. Dette var med til at skabe tryghed og genkendelighed for børnene, og relationerne til de voksne, som er fundamentet for at lære noget nyt, fx sproget, at man er i et trygt læringsmiljø. Værdien af at synge sammen blev fremhævet, på den pædagogiske konference 2023 hvor der blev fremhævet, “når vi synger sammen, eller laver andre rytmiske aktiviteter, synkroniserer vi vores nervesystem sammen med børnene”.

Smågrupper

Der skal ikke være for “mange mennesker i entreen", da barnet har så har svært ved at modtage læring - Metafor for at hvis barnet får for mange input, både sanseligt og kropsligt osv., der ophober sig i frontallapperne, vil barnets nervesystem være overbelastet og derved er der ikke plads til at læringen lagres. Selvom vi har fokus på vores sprogarbejde hele dagen, kan vi arbejde mere intenst og give børnene de bedste forudsætninger når vi arbejder i små grupper, der er også større udfoldelsesmuligheder for at være sprog modig.

Evaluering

I vores sprog, pædagogiske værktøjskasse, er redskaberne som dialogisk læsning, UGLE, musikforske-metoden, Marte Meo, og at mindske sine spørgsmål til børnene blevet brugt. Redskabet, det at synge sammen er blevet taget endnu mere frem og brugt. 

Vi er blevet trygge i vores sprog arbejde og da stuen har den fordel, at vi modtager nye studerende hvert halve år, bliver vi holdt til ilden, de studerende har altid nye ideer, et anderledes blik, eller andet der gør, at vi skal være så tydelige i vores sprogarbejde, for at kunne lære fra os. Dette gør også at vi øver os på, at sætningen “Vi plejer at” ikke findes inde hos os, da vi hele tiden skal være med på den nyeste forskning, tilpasse vores pædagogiske arbejde, så de studerende kan gå herfra med kompetencer inden for sprogarbejdet.

Vi har arbejdet tværprofessionelt, ved at vi har haft fx tale- høre konsulenten og musikpædagogen inden over vores pædagogiske praksis. Den viden de har, og deler med os, er til stor gavn i vores arbejde.

Smtte - Se billag

Af Dorthe Thulstrup og Charlotte Sørensen.

SMTTE-model udarbejdet af Dorthe Thulstrup og “Musik Emil”

Smtte-model: Musik og sang i Kongehuset 

SAMMENHÆNG

 Musikforløbet Musik og sang i vuggestuen, Kongehuset, foregår fra uge 34 til og med uge 37. 

I denne periode vil klyngens musikpædagog, Emil, være en uge på hver stue. Det fælles musikpædagogiske mål i Kongehuset er at skabe trygge musikalske læringsmiljøer for børn og voksne, hvori vi vil have fokus på 

1) Den musikalske fællessamling, 

2) leg med musik & sang samt 

3) trygge ”overgangssange” fra vuggestuen til børnehaven.

 Ligeledes vil Musik og sang også tænkes som et understøttende pædagogisk redskab på stuerne, som kan indgå i den store pædagogiske palet af læreplanstemaerne. Flere af sangene, som vi synger på stuen og til samlingerne, kan findes på Emils Instagram-profil og YouTube-kanal: • Instagram: musik__emil • YouTube: musikemilvvka

 Overblik over musikperioden i kongehuset 

Herunder præsenteres fokusområderne kort, mens i afsnittet mål og tiltag vil fokusområderne blive foldet mere ud.

 1) Den musikalske fællessamling Til samlingerne vil vi arbejde med musikalske lege og sange som sætter fokus på bl.a. rytmer, samvær, leg, bevægelser, sprog og børnefælleskabet. Samtidig sætter vi også fokus på gentagelser, da sangene bliver sunget en uge ad gangen samt bliver gentaget før vi går til frokost. Til samlingerne bliver hver sang understøttet af sangkort som symboliserer sangens indhold. Ligeledes har vi fokus på goddag -og farvelsange, som tydeliggør samlingens start og slutning.

 2) Leg med musik og sang Både om morgenen og formiddagen vil vi synge nye og genkendelige sange, hvor børnene skaber rammerne og er medskaber af aktiviteten. Ligeledes leger vi også med guitarens lyde og undersøger instrumentets kundskab. Med i denne kategori har vi også fokus på overgangssange på stuerne, hvor særligt madsange er i fokus, da institutionens madkultur er under udvikling. 

3) Trygge overgangssange fra vuggestuen til børnehaven Trygge overgange er vigtige for alle børn, og særligt for det lille barn som bevæger sig fra vuggestuen til børnehavelivet. Derfor vil vi skabe en fælles sangbog, som skal sikre børnene i at få en tryggere overgang med genkendelige sange og sangkultur.

 Mål 

Den musikalske samling

Målet med samlingerne er at skabe en legende, tydelig og musikalsk samling, hvor alle børn kan være med i fællesskabet. Med ritualer som start/slutsang, sangkort og gentagende sange skabes der tydelige rammer for børnene, da børnene ved, hvornår samlingen starter eller slutter, hvilke sange skal synges osv. Legen er essentiel for børnegruppens deltagelse (se den styrkede læringsplan), og er med til at understøtte samlingens indhold og mål. Det samme gør sig gældende for musik & sang. Musik & sang skaber rytmer og nærvær i samlingsstunden, men bidrager også til børnekulturen uden for samlingen. 

Gennem samlingen opstår en kultur, hvor sangrepertoiret og de fælles relationer til samlingen får stor betydning for børnenes sociale rytme (børnefællesskabet), og der skabes en fælles forståelsesramme, så alle børn kan være en del af børnekulturen. Ved at genkende sangene fra samlingsstunden åbnes der op for, at barnet kan blive en del af børnekulturen uden for samlingen. Hertil vil barnets kommunikative udtryk – og identitet også komme i spil, da samlingens musikalske og legende elementer skaber et læringsmiljø, hvor barnet i samspil med voksne og andre børn oplever, at det er meningsfuldt at udtrykke sig. -Fx når vi sover som kaninbamsen, og herefter alle hopper sammen til teksten: ”Hop kaniner, hop, hop, hop”. Med i målet, hvor tydelighed er skitseret, skabes der et gentagende indhold, for at skabe en struktureret og tryg samling for alle børn. 

Med gentagende indhold skabes der både en samling i syngende-form samt en samling i dansende-form. Med gentagelse af samlingens indhold og i forskellige former skaber vi et læringsmiljø, hvor børnene kan opleve at udtrykke sig på forskellige måder, hvorpå den positive kommunikative identitet forstærkes: ”Jeg kan synge og danse, jeg udtrykker mig – altså taler jeg” (Se evt. i Musik & sprog).

 2) Leg med musik og sang Målet med leg med musik og sang er at skabe et trygt musikalsk læringsmiljø, hvor børnene udforsker og leger med sangens -og instrumenternes lyde på sin egen måde. Ved at skabe et læringsmiljø, hvor instrumenter er tilgængelige og sangen afprøves, vil børnene i fællesskab skabe musik sammen. I disse situationer vil der også opstå relationer mellem børnene og barn – voksen, når de voksne er musikalske aktive. Med den legende tilgang vil barnet også blive inviteret til at udforske instrumenternes lyde: fx hvordan lyder guitaren, når bilen kører på guitarens lange hals. I dette læringsmiljø vil vi også lege med spontan sang, hvor vi synger det, vi ser og oplever sammen.

Ligeledes vil arbejdet med overgangssange skabe trygge overgange for barnet, da det tydeliggør hverdagens skift fx fra mad til bleskift. 

3) Trygge ”overgangssange” fra vuggestuen til børnehaven Målet med disse ”overgangssange” er at skabe et trygt og fælles sangrepertoire i begge afdelinger (Vuggestue/børnehave), så vi sikrer os, at barnet får den bedste start på livet i børnehaven. Samtidig vil det også betyde, at husene får en større genkendelig og sammenhængene struktur samt kultur ift. musik og sang, da sangene bliver bestemt didaktisk. Med dette mål, kan det nye barn i børnehaven hurtigere indgå i børnekulturen (se mål 1), da de på forhånd har et fælles musikalsk sprog, som de andre børn i børnehaven. Ligeledes vil de valgte sange være vigtige pædagogiske værktøjer for de voksne i børnehaven, når de nye børn skal indkøres. Sangene vil både være nærværende, skabe genkendelighed og et fælles sprog samt bygge bro fra vuggestue til børnehaven 

Tiltag

 1) Den musikalske samling Samlingerne foregår om formiddagen typisk på legepladsen efter formiddagsmad første gang og anden gang før frokost. Den første samling vil vi sidde på tæpper, hvor sang og instrumenter er i fokus. I den anden samling hører vi sangene på højtaler, hvor sangenes kan opleves med et andet musikalsk udtryk. I samarbejde med de voksne i Kongehuset, står Emil for planlægningen af samlingerne, hvor temaerne skifter fra uge til uge. Temaerne ser således ud:

 Uge 34: Sang og bevægelse

 Uge 35: Dyr og fantasi

 Uge 36: Raslehønen og de mange æg 

Uge 37: Sanser med bobler og tørklæder. 

For at opnå målet: at skabe en legende, tydelig og musikalsk samling er der flere didaktiske overvejelser, som de voksne skal gøre sig ift. planlægning og udførelse af fællessamlingerne. Til målsætningen og forberedelsen af samlingen kan der med fordel stilles spørgsmål som disse: Hvad er målet med samlingerne, og hvad vil vi opnå? Hvilke ritualer giver mening at arbejde med? (fx start/slutsang, rundkreds etc.) Hvem gør hvad (de voksnes roller)? Hvilke temaer/sange skal vi have fokus på og hvor længe? Hvordan skal sangene synges, og skal vi spille på et instrument til? Hvilke virkemidler skal vi bruge? Fx sangkort, relevante figurer, højtaler, rasleæg osv. Hvordan oplever vi børnenes deltagelse, når samlingerne gentages? Det er vigtigt at understrege, at alle voksne holder samlinger forskelligt, men med ovenstående spørgsmål, kan de voksne på tværs af stuerne skabe en struktur, når samlingerne skabes på ny og afprøves igen. Samtidig er det også vigtigt at pointere, at det ikke handler om, at de voksne skal synge perfekt eller kan spille på et instrument, når vi skaber en musikalsk samling med sang og musik. Tag’ sangen og samlingen ned på dit eget niveau, hvor du synes, det er sjovt.

Brug fx en højtaler til at afspille sangene (Se materiale), hvis du ikke er tryg ved sangen alene. Børnene vil elske dine musikalske evner lige meget hvad. For at kunne fortsætte og videreudvikle samlingerne på legepladsen eller indendørs, bliver der lavet en fælles sangmappe med alle temasangene fra samlingerne samt didaktiske overvejelser ift. samlingens opbygning og struktur. Til hver sang er der tilhørende sangkort som symboliserer og visualiserer sangen eller legen (Kommunikativ udtryk). Sangene som vi har arbejdet med, kan findes på YouTube eller på Emils Instagram: Musik__emil. 

Brug gerne sangene fra Instagram til samlingerne. 2) Leg med musik og sang Når vi leger og udforsker musik og sang vil det foregå i de læringsmiljøer, hvor der ikke er planlagt aktiviteter (fx samlingerne) og mellem rutinerne. I disse læringsmiljøer undersøger vi instrumenter og synger sange efter børnenes ønsker, hvor de voksne følger barnets musikalske spor. For at opnå målet skal instrumenter være tilgængelige og tages frem, mens de voksne skal være musikalske aktive på deres egen måde. I disse læringsmiljøer, kan de voksne med fordel bruge sangene fra musikperioden, hvor der kan skabes nye musikalske udtryk med børnene: fx Kan Lille 5 Hassehare synges lyst, mens vi spiller stille på trommer og rasleæg. 

3) Trygge ”overgangssange” fra vuggestuen til børnehaven For at opnå målet heri, handler det konkret om, at de voksne i husene bliver enige og samarbejder om de valgte ”overgangssange”, så konceptet passer til begge aldersgrupper. Dette kan gøres på flere måder, men først og fremmest giver det mening at snakke om konceptet til et P-møde, hvor der kan snakkes konkret om projektet. Emil vil i musikforløbet udvikle en sangmappe til formålet, og indhente de første sange, mens Dorte fra Juvel-stuen er tovholder på projektet. Rim og remser vil også være aktuelle i denne sammenhæng, da vuggestuen arbejder med flere af disse i hverdagen.

 Tegn

 Ved at se om vi er på rette vej mod målet, er der flere tegn, som er vigtige at holde øje med. Herunder bliver de vigtigste tegn opridset:

 • Børnene udforsker og leger med instrumenter.

 • Børnene deltager på hver sin måde i de musikalske læringsmiljøer. 

• Sang kan høres i institutionen af både børn og voksne. 

• Børnene udtrykker bevægelse og rytmer med kroppen til musik og sang. 

• Vi kan se, hvordan samvær og fællesskaber kommer til udtryk, når vi leger musik sammen. 

• Børn og voksne leger med sproget sammen via sang og musik.

 • De voksne er aktive i de musikalske læringsmiljøer herunder samlingerne på legepladsen.

 • Med sang og andre kommunikative udtryk, kan vi høre, at børnene tilegner sig et større og fælles sangrepertoire. 

• Med gentagelser af samlingernes indhold og i forskellige former, oplever vi, hvordan børnene deltager på nye måder fra gang til gang. 

Evaluering

Evalueringen vil foregå løbende med de voksne samt leder i institutionen. Det er vigtigt at kommunikationen er tydelig ift. hvordan Musik og sang på stuerne går, og hvordan de mange samlinger og temaer opleves. Samtidig kan det også tydeligt ses på børnene om aktiviteterne fungerer godt: Med smil, kropslig bevægelse og sang er børnene vigtige indikatorer på, om vi er på rette vej mod målene. Generelle spørgsmål til evaluering af musikprojektet: 

• Hvordan oplevede I samlingerne? -Og fungerede det at sangene blev gentaget i en anden form før frokost (Med højtaler)? 

• Er der sange som fungerer bedre end andre til samlingerne? Og hvilke? 

• Hvilke sange synger børnene efter samlingerne?

 • Skabes der i hverdagen et legende læringsmiljø, hvor sang og instrumenter bliver en naturlig del af stuens hverdag?

 • Vil musikmaterialet inspirere til flere samlinger, og kan det videreudvikles?

 • Hvordan sikrer vi at sang og musik forankres i pædagogikken og i huset fremover? • Hvordan har musikforløbene i huset fungeret generelt, og hvilke elementer fra forløbet tager I med jer til næste gang?

 • Hvordan sikre I at ”overgangssangene” bliver en del af Kongehusets/Kongeskibets hverdag?

Slut evaluering på Fokuspunktet, Natur, udeliv og science 2023

Vi har fået et fælles ordsprog på stuen efter at have haft natur, udeliv og science som fokuspunkt i flere år, hvor vi også har deltaget i et landsdækkende projekt om dette læreplanstema, med fokus på børn i udsatte positioner.

• “Hvis man skal redde noget, skal man kende det” 

Vi har brugt SMTTE modellen til at evaluere over sidste års pejlemærke, som er det samme i år, og brugt modellen til at forberede os til i år.

Sammenhæng; Da vi reflekterede over vores del evaluering fra sidste år, kunne vi se tydelige tegn hos vores børn og effekten af, at vi havde arbejdet med at skabe et læringsmiljø ift. læreplanstemaet hele dagen. Dette læringsmiljø, også om eftermiddagen, gjorde at børnene fik mere tid til fordybelse og undren, både med de voksne, børnene imellem, og deres forældre.

Sproget blev mere nuanceret hos vores børn, en edderkop var ikke bare en edderkop, men en husedderkop eller korsedderkop osv. 

Vi fik længere dialoger med vores børn, vi havde UGLE sprog metoden i mente, og det virkede sprogstimulerende for vores børn.

Da vi evaluerede, opdagede vi, at der var behov for et ekstra fokus på hvordan vi kunne få en dialog med forældrene om fokuspunktet. Vi havde skrevet i 2022 dagbøger på Aula om hvilke aktiviteter der var den dag, og dokumenterede ved at sende billeder. Men i en travl hverdag, i bringe og hente situationer, blev det mest en envejskommunikation.

Vi ville gerne optimere vores dialog, så vi kan vidensdele og inspirere forældrene, så læringsmiljøet kunne vare hele dagen for deres børn. Vi så at der var færre billeder og ting på vores vægge. Vi mangler noget mere visuelt, som vi kan tale sammen om, når vi ser forældrene. Vi vil planlægge en aktivitet, hvor læreplanstemaet kommer helt ind i deres hjem

Mål: Vores læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, udvikler deres nysgerrighed, og får lyst til at udforske naturen.

Ved fx. at bruge mikro forsker metoden sammen med børnene, så vi sidste år, at børnene kom i flow, og at de blev så trygge ved fx at indsamle dyr, at de gik sammen i større grupper, og at de fik et fælles tredje, der skabte venskaber.

I 2023 vil vi bygge videre på vores erfaringer og evalueringer. Vi vil være opmærksomme på børneperspektivet, gribe hvad børnene fx er i løbet af dagen, inde som ude. 

Tegn: Vi har fået mange nye børn…

Tiltag:

Vi vil i 2023 have et overordnet tema ift. læreplanstemaet. Vi tager udgangspunkt i de skiftende årstider, og planlægger aktiviteter der passer til årstiden. Se til sidst en SMTTE-model på aktiviteten fra i sommers, “vand”

Vi vil gerne inddrage forældrene endnu mere i vores aktiviteter på en visuel måde. Vi har fået små plastik beholdere med forstørrelsesglas, hvor vi sammen med børnene indsamlede smådyr i glassene. Dette var alle børnene meget optaget af, så vi vil forberede en temaperiode, hvor alle børnene får et glas med hjem, så de sammen med deres forældre indsamler et dyr i glasset, fra haven eller hjemmet osv., det eneste krav er at dyret kunne være i glasset.

Evaluering:

Et af vores pædagogiske arbejdsværktøjer er Marte Meo-metoden, vi har brugt mange af principperne til dette fokuspunkt. Her et lille uddrag.

Se og følge; være opmærksom på hvad barnet er optaget af, og gentage ord, og gøre barnets initiativ større, også sprogligt. Når vi bruger den brede definition af begrebet af at være i en udsat position, kan børn godt komme i denne situation, uden at være det hele dagen. Det så vi flere gange, ift. dette projekt, fx hvor et barn kunne blive utryg pga. edderkopper, eller det at blive våd, så var beroligende ord og spejling en hjælp, så barnet blev trygt og fik mod på flere initiativer.

Sætte ord på sig selv; vi havde fokus på, at vi skulle undre os sammen. Derfor er det at man som voksen sætter ord på sig selv vigtigt. Vi kunne sætte ord på vores følelser og tanker, om de dyr, eller de forsøg vi lavede sammen. Så hvis barnet blev utryg, og skulle have en “pædagogisk bagdør", så var vi forudsigelige, fordi vi satte ord på både barnets følelser, og indimellem vores egne, uden at vores egen skræk for edderkopper overtog.

Kæde sammen; Vi kunne se fra sidste år, at børnene fik et fælles tredje, og blev mere opmærksomme på hvad hinanden blev optaget af. Denne viden har vi brugt til at styrke de sociale bånd, børnene imellem, ved at danne små børnegrupper, når der var aktiviteter og når vi spiser, da der er mere rum for samtaler, når der er færre børn.

Med Marte Meo elementerne kunne vi se at vi kom i hus med vores mål, børnene fik både en oplevelse og viden om hvad kan vand, smager det af noget, hvad sker der når der kommer farve i samt at det var og lærerigt hvis nogen kom sand i vandet. Hvad kan flyde og hvad kan ikke, bliver vandet beskidt og må man drikke det når der er jord eller sand i. Der opstod nogle nye legefællesskaber og nogle opdagede nye kompetencer hos deres venner.

Udover dette, havde vi lavet nogle opsamlingsspande, så vi kunne genbruge vandet, dertil kan man allerede fra børnene er små, lære dem at vi godt kan genbruge ting og passe på vandet. 

SMTTE på forår (kryb i glas)

Sammenhæng; 

Vi har valgt temaperioden, med glassene i hjemmet. Vi har valgt at gøre det enkelt, fortælle tankerne bag, fx hvordan det kan gavne deres barn… 

Alt dette, fordi vi gerne vil give dem mulighed for at se hvor sjovt og optaget deres børn er, når vi sammen udforsker naturen og science.

Mål; 

En del af vores dialog er på aula, vi vil prøve kræfter med at optimere vores samtaler til hverdag. Dele oplevelser af hvad deres barn får ud af dette ekstra fokus på naturen og science, og inspirere dem, så vi kan sparre med dem og få en større dialog.  

Tegn;

Vi vil se efter, om vi får formidlet til alle forældre om natur, udeliv og science og det projekt vi er i gang med.  Vi vil være opmærksomme på, om de synes det er en ekstra “pligt ting” de skal gøre, eller om det er overskueligt, så alle forældre kan få ejerskab på det i en travl hverdag. 

Tiltag;

For at alle forældre skal have et glas med hjem, skal der indkøbes disse. Vi informerer også på aula om dette tiltag, men vil gøre ekstra ud af samtalen i bringe og hente situationer. 

Vi skal have et terrarium, hvor vi vil samle de dyr, der kommer med hjemmefra.

Evaluering;

Vi har haft fokus på, at børn ofte i deres hverdag møder Gurli, gris, eller andre dyr, som bliver portrætteret som “almindelige mennesker” og deres hverdag. Vi vil gerne gøre dyreverdenen lidt større og mere nuanceret. Derfor havde vi fokus på, når vi modtog et dyr hjemmefra, eller et dyr på legepladsen, at undersøge sammen hvad det var for et dyr, om det havde et navn, osv. 

Vi havde en tese om, at flere visuelle ting på væggen, og ting med hjem, kunne skabe mere dialog. Og det gjorde det. Det var meget nemmere at tale om projektet og aktiviteter, på en naturlig måde. Når de fx kom med dyr hjemmefra, så gav forældrene en historie med, hvordan dyret var indsamlet, og deres egne følelser om dyret, og viden.  

SMTTE på sommeraktivitet (vand)

Sammenhæng; 

Vi har valgt at have fokus på vand. Det er vores erfaring at vand, sommer og børn hænger sammen. Og når vi ser det i et større perspektiv, spiller vand i en vigtig rolle globalt set. 

Mål; 

Vi vil gerne udvide børnenes verden ift. hvad vand kan som element. Give alle børn mulighed for at deltage, lære og udvikle sig inden for deres nærmeste udviklingszone, samt at være en del af noget, hvor man både selv kan fordybe sig, men også lege, opdage og undersøge sammen med sine venner.

Tegn;

Vi vil se om det giver børnene et “rum” for fordybelse. Kommer børnene i flow, giver vi børnene mulighed for at selv at skabe en leg når der f.eks. er vandpytter efter regnvejr eller vandpytter efter voksenstyret vand leg.

Tiltag;

Vi vil planlægge aktiviteterne med vand, sådan at vi kan gribe muligheden når den er der. Vi har en træbane med mange klodser man kan sætte sammen, så vandet kan flyde, den skal være tilgængelig. Vi har søgt inspiration fra en bog fra forskningens døgn, “en verden af vand” 

1. Tag afsæt i børnenes nysgerrighed og perspektiv.

2. Understøt en legende og undersøgende tilgang

3. Lad børnene være aktive og deltagende

4. Sæt sanserne i spil

5. Stil åbne og produktive spørgsmål

6. Gå på opdagelse sammen 

Evaluering;

Vi havde forberedt os, så de ting vi skulle bruge, var nemme at gå til. Vi erfarede at det at rammerne var der, gjorde at vi som voksne ikke skulle lede efter ting, når vi var i aktiviteten, og derfor var al fokusset på børnene, og vi kunne meget hurtigt følge deres spor.

Det så vi fx når vi legede med vand, så tog et barn en bil med hen til banen, og de andre børn fangede dette, og så blev der indsamlet biler, og legen fortsatte længe.

Vi opdagede også ved træbanen, at nogle af børnene havde svært ved at se at der flød vand, derfor tilsatte vi frugtfarve til vandet så alle kunne se at vand kan flyde ned ad.

Et gammelt ordsprog siger “forberedelse er det halve arbejde”. Det så vi også i dette projekt, når rammen er lagt, bliver der skabt plads til at undre sig sammen, og følge barnets spor.

Årets bog - Troldetårnet

I år har vi haft Troldetårnet som årets bog, hvilket betyder at vi både har læst bogen forfra, bagfra, på hovedet og på siden.

Bogen handler kort fortalt om en lille trold, der gerne vil spise is, slik, kage og chokolade. Troldens mor siger at den først skal spise rugbrød, pølse, salat, agurk m.m. før den må få de søde sager. Den lille trold spiser al maden, men har nu ikke plads til alt det søde, da den er blevet mæt.

Mange af vores aktiviteter har været præget af den søde lille trold. Både kreative udfoldelser samt dialogen ved måltidet.

Da det ikke er første gang vi har arbejdet med bogen, kunne vi let hente inspiration fra tidligere, hvor vi har haft nogle givtige forløb med børnene. Vi har i mellemtiden fået mange nye børn, da flere er blevet så store at de skulle videre i børnehave. Så det har været spændende for os og børnene at vi kunne genopfinde gode gamle aktiviteter, som både var og er sjovt for børn og voksne. Aktiviteterne bliver aldrig ens da børnene er forskellige og forskellige steder i deres udvikling.

Vi var så heldige, da vi startede på Troldetårnet at køkkenet i huset var med på at give børnene en god oplevelse så vi skulle selvfølgelig lave vores eget troldetårn. Til frokost blev der printet et billede ud af troldens madtårn og hængt på madvognene. Dertil var der alt den mad på vognen som trolden skulle spise. Der var også lagt grillspyd ved, så vi kunne lave vores eget troldetårn. Det var en skøn oplevelse for børn og voksne. Et par dage senere var vi også så heldig at køkkenet huskede at trolden også gerne ville have “kage med lækker tyk glasur”, en sætning der blev sagt højt og mange gange af børnene der nød både kage, men også billedet på vognen og højtlæsningen til eftermiddags- snacken.

I forhold til læreplanstemaerne, har vi haft ekstra fokus på natur udeliv og science, Leg samt forældresamarbejdet, som har givet nogle af vores aktiviteter et ekstra element, da vi gerne vil dele de gode lærerige oplevelser med forældrene. 

Uddrag af aktiviteter:

Dialogisk læsning i små grupper, samt ved måltidet.

• Den dialogiske læsning blev filmet og sendt hjem til forældrene, så de kunne se den sammen med deres barn.

Ansigtsmaling.

• Alle profilbilleder på aula blev ændret til alle vores egne små troldeunger, med grøn hud og rød næse.

Byg en trold med mor og far.

• Alle børn fik et allerede udklippet kit med hjem, samt lim og en lille beskrivelse. Troldene hænger nu på stuen.

Troldeleg.

Lytte til lydbog om trolden på stuen.

Byg en trold på værkstedet og giv den mad.

• En lille gruppe børn tegnede trolde og den voksne klippede en mund, derefter puttede vi forskelligt mad fra bogen ind i munden, så trolden fik lidt at spise.

Udvalgte musiknumre om trolde. Rim og remser.

Klippeklistre.

• På stuen hænger vores egen trold (som de voksne har lavet) samt troldens frokost, den taler vi sammen om hver dag,

Udsmykning af koøjet ind til stuen.

• Så kan alle prøve at være en trold.

Besøg på nabostuen

• På nabostuens badeværelse er trolden malet i stor størrelse.

Maling af paptallerkner der blev til trolde m.m.

I praksis har vi også ændret nogle ting i forhold til måltidskulturen på stuen. Dette har været interessant, da vi har hentet inspiration fra madhuset, til den gode måltidskultur. Vi har måtte sande, at bogen ikke går helt i tråd med måltidskulturen, da troldens mor vil have at trolden først skal spise alt det “sunde” og vente med de søde sager. Initiativet der er tænkt at forebygge usunde madvaner, indeholder også pædagogiske elementer, hvor i, den voksne ikke er bestemmende/vælger hvad barnet skal spise af det der bliver præsenteret, som troldens mor. Dog kan mange børn genkende denne kultur fra hjemmet.    

“Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat et initiativ om maddannelse i dagtilbud og grundskoler. Initiativet skal forebygge usunde madvaner og derigennem bidrage til at fremme sundheden og livskvaliteten for danskere gennem hele livet. Baggrunden for initiativet er bl.a., at næsten hvert femte barn i alderen ni til elleve år er overvægtigt, samt at usunde madvaner”.

SMTTE

Byg en trold med mor og far

Sammenhæng:

Årets bog, fælles for klyngen, skabe genkendelighed for alle børn på alle stuer. Et fælles tredje i hele huset. Barnets perspektiv, personlig udvikling.

Mål:

Give alle børn deltagelses mulighed i et fællesprojekt. Et fælles tredje på stuen. 

Give følelsen af at være en del af noget. Personlig udvikling samt stimulering af fin motorik.

Lærer sig selv at kende, se/mærke andres og egne følelser.

Tiltag:

Alle børn får karton og lim med hjem, samt et billede af trolden. Barnet skal sammen med forældrene lime øjne, øre, næse, mund og horn på. Trolden bliver hængt op på stuen.

Tegn:

Vi kigger efter børnenes reaktioner, sproget, opmærksomhed på følelser. Ejerskab, deler børnene glæden med hinanden. Ser børnene de andres trolde. 

Giver aktiviteten os mulighed for at tale om følelser.

Evaluering:

Alle børn kom efter et par dage med deres egne flotte trolde, nogle med glimmer, nogle hvor barnet havde limet alt på selv og nogle hvor forældrene havde hjulpet i mere eller mindre grad. Alle trolde så forskellige ud og nogle var glade, andre sure, nogle forbavsede eller misfornøjede.

Vi kunne mærke at alle børn havde haft en god oplevelse derhjemme samt var meget stolte og en lyst til at vise deres trolde frem. Troldende gav fin anledning til snak om forskellige følelser.