Musik og følelser

Læreplan: Følelser og relationer
Stue/gruppe: 1-2-årige
Periode: januar – april 2025
Tovholdere: Emil, Kristina, Rikke & Sofie

Sammenhæng

Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvorfor skal der arbejdes med dette? Hvad er udfordringen? Hvad er børnegruppens behov?
Hvad er vores erfaringer? Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene?

Fra januar til og med marts arbejder vi med musik og følelser i Kongehuset. Forløbet foregår hver mandag i huset, hvor både børn fra mellemgruppen og de ældste børn deltager. I april fortsætter vi med projektet fra efterårsperioden, Bevægelsesglæde, på legepladsen – se Smtte for perioden på Aula.

Gennem musikalske lege og bevægelse har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor vi arbejder med de grundlæggende følelser. Bl.a. glad, sur, vred, ked af det, bange og afslappet.

Vi har fokus på følelser, da vi gerne vil arbejde med barnets forståelse af sine egne, men også andres følelser. Via forløbet øver vi i at udtrykke os følelsesmæssigt via mimik, lyde, kroppen og ud fra musikalske lege. Gennem leg og fantasi snakker vi også følelsesmæssige situationer igennem med bamsen Grisebasse. På denne måde skaber vi et legende læringsmiljø, hvor fortællinger opstår, og hvor børnene kan relatere til grisens følelser. Via Grisebasse bliver følelserne også anerkendt. Fx at man kan blive ked, hvis man ikke får sin vilje, eller at det er okay at være sur. Ligeledes har vi også fokus på at ”lege” følelser i samspil med hinanden og på tværs af stuerne, da det er her vi får erfaringerne.

Med læreplanstemaerne: alsidige personlige udvikling og social udvikling in mente -vil det enkelte barn øve sig i at være i centrum, få mod til at tale om følelser i fællesskab, mærke sig selv, sætte sig ind i andres følelser (empati) og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre.
Ligeledes er læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab også vigtigt, da vi via musikalske lege og sange udtrykker vores følelser.

Mål

Hvad vil vi opnå med aktiviteten? Hvad skal børnegruppen have ud af den pædagogiske indsats? Hvad er det konkrete, børnegruppen skal opnå? Tidsramme? Matcher målet de muligheder, vi har i dagligdagen?

Vores mål i denne periode er at skabe et læringsmiljø, hvor:

Børnene i samspil med andre afprøver og øver sig sammen i relevante følelser (Giver udtryk for egne samt andres følelser).
Vi har fokus på relationer og venskaber på tværs af stuerne.
Vi skaber et trygt læringsmiljø, hvor børnene øver sig i at vente på tur, afsætte egne behov og være en del af et fællesskab.
Vi skaber sammenhæng, tydelige rammer og anerkendelse i barnets emotionelle univers. Et element heri er at regulere børnenes arousal med høj og lav puls via læringsmiljøet.
Vi skaber et musikalsk, legende og trygt læringsmiljø, hvor børnene kan udtrykke og bearbejde sine følelser i et trygt rum. Dette betyder også, at alle rytmer, bevægelser og toner er velkommen og bliver set. Ligeledes bruger vi sang og musik til at udtrykke os kropsligt og følelsesmæssigt.

Tegn

Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når målet er nået?

At vi oplever glade børn, når vi synger og leger musik.
At vi ser, hvordan børnene deltager på egne præmisser, og ser en udvikling fra start til slut ift. deltagelse.
At børnene udtrykker sig følelsesmæssigt via de mange lege og sange.
At de voksne også arbejder med følelser uden for forløbet, så den røde tråd skaber genkendelighed for børnene.
At de voksne er aktive med i forløbet med sang og bevægelse. Vi er rollemodeller for barnet og skaber trygge rammer for barnets udvikling!

At vi fra gang til gang kan se en udvikling i børnegruppen ift. at vente på tur, har mod til at tale om følelser, øver sig i egne og andres følelser osv. (for de 2-årige).

Tiltag

Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.

Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det af medarbejderen og børnegruppen? Hvem har ansvar for hvad, hvornår? Hvilken pædagogisk tilgang benyttes? Hvem gør hvad?

Emil står primært for de musikalske aktiviteter og planlægger fra gang til gang, mens de primære voksne udvælger de børn som skal være med i forløbet. Til forløbet er vi ca. 16 børn fra alderen 1 – 2 år.

Vi mødes hver mandag kl. 9.45 i alrummet. Aktivitetens udgangspunkt er en cirkel i midten af lokalet, så trygge ritualer og gentagelser skabes for børnene. Det er også her, hvor vi snakker følelser på forskellige måder med Bamsen Grisebassen og arbejder med relevante humørkort. Da temaet er nyt, vurderer vi fra gang til gang, om der skal skrues på aktiviteterne.

I forløbet kommer børnene igennem sanglege, hvor de bl.a. skal: hamre med rasleæg (sur), synge om ansigtsudtryk (mimik), bevæger sig som spøgelser og trolde (Glad/bange) og afslutningsvis slapper vi af med fjer (Sansning og mindfulness). Forløbet varer ca. 30 min, hvor børnene efterfølgende har mulighed for at undersøge instrumenter og rekvisitter i sit eget tempo.

Til april mødes vi hver mandag på legepladsen, hvor vi danser og bruger kroppen.

Evaluering

Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.

Hvor tæt er vi kommet på målet? Hvad har vi set i forløbet: hvordan reagerer børnene/voksne? Hvordan kan vi tage det næste skridt? Hvor bevæger vi os hen? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

Børnene er blevet mere opmærksomme og optagede af hinandens følelser. Fx ved at udtrykke sig verbalt og med mimik, men også ved at vise empati ved at ae hinanden.

Børnene blev mere og mere aktive jo længere vi kom i forløbet – I starten var flere børn forsigtige og var tæt på de faste voksne, mens de til sidst af forløbet var aktive både ved de stillesiddende aktiviteter, men også når vi skulle bevæge os fysisk. Læringsmiljøet blev et genkendeligt og trygt rum for børnene, da det var de samme aktiviteter og følelser over længere tid.

Via Grisebassen og følelsessange var børnene hurtigt gode til at vise følelser med deres mimik. Særligt sur og glad var tydeligt at se i børnenes ansigter. Børnene satte også flere og flere ord på grisens følelser i rundkredsen. Børnene blev gode til at sætte ord på deres egne følelser. Fx sagde en pige ret ofte til forløbene, at hun var sur (og så sur ud), mens hun den sidste gang i forløbet strålede som en sol og sagde ”I dag er jeg glad”.

Vi er kommet tæt på målene om bl.a. fokus på relationerne på tværs af stuerne. Der kan, måske, arbejdes videre herfra med endnu større fokus på at blande børnene, så de fx ikke sidder stuevis.

Børnene har reageret godt på musikaktiviteterne - og særligt aktiviteten, hvor børnene skulle mærke sig selv med fjer, vil vi tage til os. Her så vi også, hvordan børnene kom ned i lav arousal og nød at være sammen i denne tilstand: Her kildede børnene med store smil både sig selv og hinanden med rolige bevægelser.

Generelt har vi i forløbet øvet at komme i høj og lav arousal - og som børnene mestrede ret hurtigt. Lige fra at sidde stille i rundkredsen til at være aktive til bevægelsesmusik og til igen at sidde stille ned.

Generelt kan vi også arbejde videre med de forskellige følelser – både gennem musik og billeder på stuerne.

SMTTE-model for ”Guldlok – et musikalsk forløb” i Vuggestuen Kongehuset efterår 2025

Aktivitets navn: Guldlok – musikalsk forløb
Læreplan: Omsorg og fællesskab
Stue/gruppe: 1,5 - 2-årige
Periode: fra august – slut september 2025

Sammenhæng

Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvorfor skal der arbejdes med dette? Hvad er udfordringen? Hvad er børnegruppens behov? Hvad er vores erfaringer? Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene?

Fra august til og med september arbejder vi i Kongehuset med Årets bog: Guldlok og de tre bjørne. Forløbet foregår hver mandag i huset, hvor de ældste børn deltager.

I et fælles læringsmiljø på tværs af stuerne vil børn og voksne skabe historien med musikalske og æstetiske udtryk. Gennem de tilhørende musikalske lege skaber vi en rød tråd til historien med fokus på at styrke lydigt opmærksomhed og ordforråd, børnefællesskabet samt at den pædagogiske omsorg kommer i scene i læringsmiljøet.

Med både faste ritualer, kendte sange og nye lege vil børnene opleve Guldlok-historien på en ny måde i et trygt læringsmiljø. Sammen synger vi Guldlok-sangen, hvor vi laver rytmer og skaber et musikalsk fællesskab via fortællingen. Det trygge fællesskab skabes for at børnene kan øve sig i at vise empati og skabe omsorg for sig selv og hinanden – her spiller Guldlok-dukken en stor rolle samt sangen ”Se min kjole”. Ligeledes vil sprogudvikling også være i fokus, da der er mange fokusord i ”Guldlok-historien” samt musikalske remser som passer til fortællingen.

Med læreplanstemaerne: alsidige personlige udvikling og social udvikling in mente -vil det enkelte barn øve sig i at være i centrum, få øjnene op for andre, lytte til hinanden og mærke sig selv (og andre). Ligeledes er læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab også vigtigt, da vi via musikalske lege og sange skaber Guldlok-historien med nye indtryk og udtryk.

Mål

Vores mål i denne periode er at skabe et læringsmiljø, hvor:

Vi skaber et musikalsk, legende og trygt læringsmiljø, hvor børnene sammen skaber et æstetisk udtryk ud fra ”Guldlok-historien”.
Børnene i fællesskab afprøver og øver sig i at lytte, mærke og se hinanden, vente på tur og afsætte egne behov. Fællesskabet kan også ses via de musikalske lege via rytmer, sang og dans.
Alle børn bliver mødt med omsorg i form af anerkendelse og nærvær – ligeledes at alle børn afprøver og øver sig i at give omsorg til andre i form af kram, fokus på hinandens tøj e.l.

Tegn

Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når

målet er nået?

At vi oplever glade børn, når vi synger og leger musik.
At vi ser, hvordan børnene deltager på egne præmisser og ser en udvikling fra start til slut ift. deltagelse.
At børnene udtrykker sig omsorgsfulde overfor hinanden med berøring e.l.
At de voksne også synger Guldlok-sangene på stuerne, så den røde tråd bliver tydeligere.
At de voksne er aktive med i forløbet med sang og bevægelse. Vi er rollemodeller for barnet og skaber trygge rammer for barnets udvikling😊
At vi fra gang til gang kan se en udvikling i børnegruppen ift. at vente på tur, har mod til at sanse hinanden, og være en del af fællesskabet med sang og rytmer.

Tiltag

Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.

Vi mødes hver mandag kl. 9.45 i alrummet. Aktivitetens udgangspunkt er en cirkel i midten af lokalet og med flere faste ritualer og gentagelser, som børnene kender det fra husets rytmikforløb. Da Guldlok historien er meget visuel bruger vi derfor flere remedier som små senge, stole og dukker. I forløbet bruger vi også sangkort, så alle børn kan være med i forståelsen af aktiviteten.

Da temaet er nyt, vurderer vi fra gang til gang, om der skal skrues på aktiviteterne.

I forløbet kommer børnene igennem sanglege, hvor de bl.a. skal: rasle og være med til at skabe historien, øve sig i at se på hinandens tøj til sangen ”Se min kjole”, bruge kroppen i ”skoven”, lytte efter lyde og meget mere. Forløbet varer ca. 30 min, hvor børnene efterfølgende har mulighed for at undersøge instrumenter og rekvisitter i sit eget tempo.

Evaluering

Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.

Hvor tæt er vi kommet på målet? Hvad har vi set i forløbet: hvordan reagerer børnene/voksne? Hvordan kan vi tage det næste skridt? Hvor bevæger vi os hen? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

Børnene er meget glade for forløbet, og vi har nået målet ved at skabe et trygt og omsorgsfuldt musikalsk miljø, hvor der er stor genkendelighed ift. hvad der skal ske.

Vi ser børn, som viser engagement med at følge med i aktiviteterne – de peger på deres tøj, når vi synger: ”Se min kjole”, de vinker til hinanden, når vi fx synger om hænderne til sangen: ”Godmorgen lille fod” osv. De voksne følger børnene initiativ, når de bl.a. fortæller om deres tøj eller viser hvilken kropsdel, der skal synges om.

I løbet perioden kan vi også mærke, at børnene kan huske, hvad der skal ske – der er stor forudsigelighed i forløbet, som skaber en stor tryghed for børnene. Med denne forudsigelighed og de mange gentagelser ser vi, hvordan alle børn udvikler sig fra gang til gang i deres eget tempo. Fx så vi i starten, hvordan de ældste børn fortalte om deres tøj, mens de mindste passivt lyttede med. Efter et par gange kom de yngste mere og mere med, og viste aktivt deres tøj frem for de andre. Med dette trygge læringsmiljø, skabte vi et rum, hvor alle børn kunne være med og havde lyst til at deltage aktivt.

I fællesskabet er børnene gode til at vente på tur – fx når Guldlok siger godmorgen til børnene, og alle børn viser omsorg ved at kramme Guldlok. Børnene er også rigtig gode til at vise omsorg overfor hinanden, hvor de ser og mærker hinanden. Det ses tydeligt, når vi siger godmorgen til hinanden (Billede af hunden og katten der krammer) – her krammer eller aer børnene hinanden. Det samme ser vi til remsen: ”Lille bamse”. Her mærker vi voksne tydeligt, hvor omsorgsfulde børnene er for andre, når de springer op til sidst i remsen og krammer både hinanden og os voksne.

Børnene viser stort engagement, og er rigtig gode til at forstå fællesskabets normer og regler. Ud fra børnenes alder er børnene gode til at vente på tur, lytter aktivt til guldlok-fortællingen/sangen og er gode til at udsætte egne behov ved at følge de voksnes instrukser i aktiviteterne og i overgangen fra sang til sang. Til sangen: ”Se min kjole”, viser alle børn aktivt, hvad de har på – målet med sangen er, at alle bliver set i fællesskabet (omsorgsdelen), og øver at lytte til hinanden.

Da børnene er små, har vi selvfølgelig øje på zonen for nærmeste udvikling og deres udviklingsniveau. Ud fra Guldlok-historien, som alle stuer havde læst og leget, blev det musikalske og æstetiske læringsmiljø hurtigt trygt for det enkelte barn, da børnene kendte temaet. I stedet for at læse Guldlok og de tre bjørne, sang vi historien og handlingen. Alle børn spillede rasleæg til sangen og lavede forskellige lyde til handlingen, når Guldlok fx smager den saltede grød, ligge i den hårde seng eller løbe ud af huset til sidst. Med disse musikalske tiltag og bevægelser skabte børn og voksne sammen et nyt æstetisk udtryk over Guldlok-historien.

Ud fra didaktiske overvejelser har vi voksne været gode til at evaluere forløbet fra gang til gang og justere aktiviteterne, så alle børn kunne være med. Det handlede bl.a. om at få flere aktive lege med ind i forløbet, så kroppen også blev aktiveret og pulsen kom op. Ligeledes var overgangene fra sang til sang også vigtig for at fastholde børnene. Her var sangkort og Guldlok-dukken et vigtigt element, da disse elementer hurtigt fangede børnenes opmærksomhed. Denne viden tager vi med til næste forløb som starter op til januar.

Tak for et skønt forløb og samarbejde.

Fælles for institutionen