Musik og følelser

Læreplan: Følelser og relationer
Stue/gruppe: 1-2-årige
Periode: januar – april 2025
Tovholdere: Emil, Kristina, Rikke & Sofie

Sammenhæng

Vi kan få sammenhængen beskrevet ved at besvare følgende spørgsmål:

Hvorfor skal der arbejdes med dette? Hvad er udfordringen? Hvad er børnegruppens behov? 
Hvad er vores erfaringer? Hvad er udgangspunktet, rammerne og vilkårene?

Fra januar til og med marts arbejder vi med musik og følelser i Kongehuset. Forløbet foregår hver mandag i huset, hvor både børn fra mellemgruppen og de ældste børn deltager. I april fortsætter vi med projektet fra efterårsperioden, Bevægelsesglæde, på legepladsen – se Smtte for perioden på Aula. 

Gennem musikalske lege og bevægelse har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor vi arbejder med de grundlæggende følelser. Bl.a. glad, sur, vred, ked af det, bange og afslappet. 

Vi har fokus på følelser, da vi gerne vil arbejde med barnets forståelse af sine egne, men også andres følelser. Via forløbet øver vi i at udtrykke os følelsesmæssigt via mimik, lyde, kroppen og ud fra musikalske lege. Gennem leg og fantasi snakker vi også følelsesmæssige situationer igennem med bamsen Grisebasse. På denne måde skaber vi et legende læringsmiljø, hvor fortællinger opstår, og hvor børnene kan relatere til grisens følelser. Via Grisebasse bliver følelserne også anerkendt. Fx at man kan blive ked, hvis man ikke får sin vilje, eller at det er okay at være sur. Ligeledes har vi også fokus på at ”lege” følelser i samspil med hinanden og på tværs af stuerne, da det er her vi får erfaringerne.

Med læreplanstemaerne: alsidige personlige udvikling og social udvikling in mente -vil det enkelte barn øve sig i at være i centrum, få mod til at tale om følelser i fællesskab, mærke sig selv, sætte sig ind i andres følelser (empati) og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre. 
Ligeledes er læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab også vigtigt, da vi via musikalske lege og sange udtrykker vores følelser.

Mål

Hvad vil vi opnå med aktiviteten? Hvad skal børnegruppen have ud af den pædagogiske indsats? Hvad er det konkrete, børnegruppen skal opnå? Tidsramme? Matcher målet de muligheder, vi har i dagligdagen?

Vores mål i denne periode er at skabe et læringsmiljø, hvor:

• Børnene i samspil med andre afprøver og øver sig sammen i relevante følelser (Giver udtryk for egne samt andres følelser).  
• Vi har fokus på relationer og venskaber på tværs af stuerne. 
• Vi skaber et trygt læringsmiljø, hvor børnene øver sig i at vente på tur, afsætte egne behov og være en del af et fællesskab.
• Vi skaber sammenhæng, tydelige rammer og anerkendelse i barnets emotionelle univers. Et element heri er at regulere børnenes arousal med høj og lav puls via læringsmiljøet.    
• Vi skaber et musikalsk, legende og trygt læringsmiljø, hvor børnene kan udtrykke og bearbejde sine følelser i et trygt rum. Dette betyder også, at alle rytmer, bevægelser og toner er velkommen og bliver set. Ligeledes bruger vi sang og musik til at udtrykke os kropsligt og følelsesmæssigt.

Tegn

Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og opleve på vej mod, og når målet er nået?

• At vi oplever glade børn, når vi synger og leger musik.

• At vi ser, hvordan børnene deltager på egne præmisser, og ser en udvikling fra start til slut ift. deltagelse. 

• At børnene udtrykker sig følelsesmæssigt via de mange lege og sange. 

• At de voksne også arbejder med følelser uden for forløbet, så den røde tråd skaber genkendelighed for børnene.

• At de voksne er aktive med i forløbet med sang og bevægelse. Vi er rollemodeller for barnet og skaber trygge rammer for barnets udvikling!

At vi fra gang til gang kan se en udvikling i børnegruppen ift. at vente på tur, har mod til at tale om følelser, øver sig i egne og andres følelser osv. (for de 2-årige).

Tiltag

Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene nås.

Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det af medarbejderen og børnegruppen? Hvem har ansvar for hvad, hvornår? Hvilken pædagogisk tilgang benyttes? Hvem gør hvad?

Emil står primært for de musikalske aktiviteter og planlægger fra gang til gang, mens de primære voksne udvælger de børn som skal være med i forløbet. Til forløbet er vi ca. 16 børn fra alderen 1 – 2 år.

Vi mødes hver mandag kl. 9.45 i alrummet. Aktivitetens udgangspunkt er en cirkel i midten af lokalet, så trygge ritualer og gentagelser skabes for børnene. Det er også her, hvor vi snakker følelser på forskellige måder med Bamsen Grisebassen og arbejder med relevante humørkort. Da temaet er nyt, vurderer vi fra gang til gang, om der skal skrues på aktiviteterne.

I forløbet kommer børnene igennem sanglege, hvor de bl.a. skal: hamre med rasleæg (sur), synge om ansigtsudtryk (mimik), bevæger sig som spøgelser og trolde (Glad/bange) og afslutningsvis slapper vi af med fjer (Sansning og mindfulness). Forløbet varer ca. 30 min, hvor børnene efterfølgende har mulighed for at undersøge instrumenter og rekvisitter i sit eget tempo.  

Til april mødes vi hver mandag på legepladsen, hvor vi danser og bruger kroppen.

Evaluering

Her beskrives den udvikling eller proces, der er – eller har været i gang.

Hvor tæt er vi kommet på målet? Hvad har vi set i forløbet: hvordan reagerer børnene/voksne? Hvordan kan vi tage det næste skridt? Hvor bevæger vi os hen? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

Børnene er blevet mere opmærksomme og optagede af hinandens følelser. Fx ved at udtrykke sig verbalt og med mimik, men også ved at vise empati ved at ae hinanden. 

Børnene blev mere og mere aktive jo længere vi kom i forløbet – I starten var flere børn forsigtige og var tæt på de faste voksne, mens de til sidst af forløbet var aktive både ved de stillesiddende aktiviteter, men også når vi skulle bevæge os fysisk. Læringsmiljøet blev et genkendeligt og trygt rum for børnene, da det var de samme aktiviteter og følelser over længere tid. 

Via Grisebassen og følelsessange var børnene hurtigt gode til at vise følelser med deres mimik. Særligt sur og glad var tydeligt at se i børnenes ansigter. Børnene satte også flere og flere ord på grisens følelser i rundkredsen. Børnene blev gode til at sætte ord på deres egne følelser. Fx sagde en pige ret ofte til forløbene, at hun var sur (og så sur ud), mens hun den sidste gang i forløbet strålede som en sol og sagde ”I dag er jeg glad”.    

Vi er kommet tæt på målene om bl.a. fokus på relationerne på tværs af stuerne. Der kan, måske, arbejdes videre herfra med endnu større fokus på at blande børnene, så de fx ikke sidder stuevis. 

Børnene har reageret godt på musikaktiviteterne - og særligt aktiviteten, hvor børnene skulle mærke sig selv med fjer, vil vi tage til os. Her så vi også, hvordan børnene kom ned i lav arousel og nød at være sammen i denne tilstand: Her kildede børnene med store smil både sig selv og hinanden med rolige bevægelser. 

Generelt har vi i forløbet øvet at komme i høj og lav arousel - og som børnene mestrede ret hurtigt. Lige fra at sidde stille i rundkredsen til at være aktive til bevægelsesmusik og til igen at sidde stille ned. 

 
Generelt kan vi også arbejde videre med de forskellige følelser – både gennem musik og billeder på stuerne.