Sprog

Pejlemærket sprog

Sprog gror af, at det får lov til at sprudle. Det, som virkelig optimerer sprogindsatsen, er leg og kreativitet. 

 

Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog

Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for at udvikle deres sprog, for det gennem kommunikation, at de kommer til at lære sig selv og verden omkring dem at kende.

Vi vil på stuen, have særligt have fokus på at øge børnenes ordforråd, ved at kombinere læreplanstemaet, science natur og udeliv, med pejlemærket sprog. Derudover vil vi have et større fokus på sproget, i de relationelle sammenhænge børnene oplever i deres hverdag i vuggestuen.

 

 

Tiltag for at udvikle det enkelte barns sproglige udvikling:

 

• Små grupper
• Dialogisk læsning
• Ugle
• Øget ordforrådet, ift. til læreplanstemaet science, natur og udeliv
• Fokus på kvaliteten i samtaler mellem det pædagogiske personale og børnene
•  Væsentlige og særligt betydningsfulde samtaler for børn i udsatte positioner
• De voksne er rollemodeller
• Rollelege med havets dyr
• Fokus på ordforråd, brug en variation af ord
• Være opmærksomme på at sætte ord på; stikkontakt- (eksempel på hvordan den voksne kan udvide sproget) ”det er sådan en, der laver lys”, - fortæl og giv ord, stikdåse, afbryder mv.
• Være opmærksomme på barnets viden og interesser.
•  Marte Meo Sætte ord på barnet og barnets handlinger, og vente.
• Styrke, og understøtte kommunikationen mellem børnene.

 

Vi skal vi være opmærksomme på, hvor barnet er i sin sproglige udvikling. Barnet vælger at bruge de ord, og begreber der ligger inden for barnets egen forståelsesramme og  vi  hjælpe barnet på vej, til at få nye begreber,  ved metoden Ugle, dialogisk læsning samt andet relevant sprog arbejde.

 

Via dialogisk læsning er der flere teoretiske antagelser om at barnets sproglige og kommunikative udvikling bliver støttet af 4 overordnede faktorer.

 

1. Barnet øver sig i at imitere
2. Barnet modtager konstruktiv verbal respons
3. Barnet oplever at modtage positiv feedback, der forstærker deres opfattelsesevne

4. Barnet indgår i barn/voksen aktiviteter hvori der anvendes kommunikation, herunder diverse sprog understøttende lege. (Emu - Kommunikation og sprog)

 

”Legen er vigtig som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger”. Leg er det centrale i de nye styrkede læreplaner, og er derfor afgørende for barnets tilegnelsesproces. Barnet skal understøttes i at deltage i legen, fx ved at de voksne i nogle tilfælde, deltager i og rammesætter børns leg”.

 

Vi vil med science, natur og udeliv, inddrage sproget, da det unægtelig hænger sammen, og skaber en god grobund for nysgerrighed, flow, dialog, og et fælles fundament.

 

 I sådanne processer oplever vi, at de børn der tager få sproglige initiativer, får mulighed, lyst og selvtillid nok til at ville tage initiativer, de før ikke ville have gjort. I disse projekter, forventer vi ikke at børnene har en stor forhåndsviden, men at vi skal lære sammen.

Ved at have øje for respons og initiativ, kan vi skabe en ramme i aktiviteterne der rummer alle børn, og giver alle børn mulighed for at have en stemme og blive hørt. Vi har også fokus på, om der bliver talt, med kropssproget

 

 

SMTTE- på sprog

 

Sammenhæng:

Vi vil i forbindelse med natur udeliv og science, kombinere fokuspunktet sprog, og udvikle børnenes sprog og sprogforståelse. Vi har for nylig deltaget i et sprogkursus, og har derfor alle grundlæggende, den samme viden inden for området. Vi kan med vores projekter om natur udeliv og science kombinere sproget, da det giver en god mulighed for at have dialoger med børnene, samt udvide deres sproglige kompetencer.

 

Mål:

Vi vil give børnene en oplevelse af en rød tråd hele dagen, sprogligt. Fx at finde bænkebider om formiddagen, og se små film, eller bøger om dem om eftermiddagen.

Udvide og stimulere deres sprog.

Anvende viden og ideer fra sprogkurset i aktiviteter.

Læse dialogisk læsning.

Forberede temauge, som har fokus på oplevelser, ord og begreber.

Liste over de overordnede mål for natur udeliv og science, hvor under sproget indgår:

 

 

 

 Tiltag:

Opleve naturen dagligt ude og inde

• Sandlege og vand borde ude og inde
• Opleve levende dyr eller planter
• Genbrug af ting og snak med børnene om genbrug
• Hjælpe med at vande planter
• Samtale med voksne, som viser engagement, og ikke frygter naturen, også selvom det er edderkopper.
• Eksperimenter i vuggestuen
• Undres sammen

 

Aktiviteterne bliver udført som planlagt, men er ofte semistruktureret, da børnene skal have medbestemmelse og deltagelsesmuligheder.

Vi vil også være opmærksomme på, hvilket legetøj der er tilgængeligt på stuen, og se efter en rød tråd i løbet af dagen. Så hvis vi, vi har om regnorme om formiddagen, fx udenfor, så om eftermiddagen, læser vi bøger om regnorme, eller hvor samtalerne, med børnene fører os hen.

 

 

Tegn:

Vi vil kigge efter tegn som udvidet sprog hos det enkelte barn, begreber eller andet der indikere at barnet har fået udvidet sine sproglige kompetencer. Er kommunikationen ændret?

Hvordan kommunikere barnet, er der tegn, ord, lyde eller andet der viser at barnet er på vej i den retning vi gerne vil have det? Hvordan påvirker aktiviteterne børnene? Hvilke tanker sætter det i gang?

 

 

Evaluering:

Når vi har in mente at børnene foretrækker at bruge de ord og begreber der ligger inden for børnenes egen forståelsesrammer, kan vi med ugl, dialogisk læsning og dialog, udvide lige netop der, hvor de giver mening for det enkelte barn. Vi kan tilføje ord, sætninger m.m. til børnenes interesser.

Vi kan hjælpe barnet på vej ved at gentage, efterligne, motivere og opfordre børnene til at bruge de begreber de kender i forvejen, støtte op om eventuelle nye begreber og viden, som børnene tilegner sig i forløbet.

Ved at have en rød tråd, der løb gennem de aktiviteter vi havde lavet med børnene, så vi hurtigt vigtigheden i gentagelser, men også vigtigheden i at aktiviteterne er relateret til børnenes interesser og ikke mindst, til de andre aktiviteter, børnene havde deltaget i.

Børnene kom ind i de “nye” aktiviteter med en viden om f.eks. dyr og hav, og vi så nu at børnene på eget initiativ lagde sig ned, og kiggede efter havdyr. Børnene havde nu både billede og begreb på, hvad de gerne ville kigge efter nede i vandet, grundet de tidligere aktiviteter. Vi kunne hurtigt se, at ved at kombinere forløbne, kunne aktiviteterne nå nye dybder, da børnenes forståelsesramme var blevet udvidet.

Vi opdagede også at nogle børns sprog begyndte at sprudle, lige så snart der var sand og hav i sigte, nu gav det pludselig mening alt det vi havde talt og læst om. Børn der måske tidligere ikke havde været i flow, i aktiviteterne, begyndte nu at deltage mere aktivt.

Da vi havde kombineret aktiviteterne, således at der både var dialogisk læsning, men også elementer hvor vi kunne se, høre og føle de ting vi talte om, gav det for nogle børn, meget mere mening. Flere børn, kom i en proces, til at “turde” mærke og holde, regnorme, edderkopper osv.

Vi så tegn på, at når vi delte børnene op i små grupper, var der flere børn, som talte mere. Og især når vi som voksne, huskede “vente “ begrebet fra Marte Meo, så det var børnenes initiativ og medbestemmelse, der var i fokus, og hvad de havde på hjertet.

 

Mvh. Charlotte og Dorthe - Juvelerne

Science, natur og udeliv

 

 Vi arbejder med de nye styrkede læreplaner som en paraply over vores daglige faglige fundament.

Vi har valgt at bruge SMTTE modellen, til at forberede læreplanstemaet, science, natur og udeliv, som er vores fokuspunkt for 2020-2021.

 

SMTTE

Sammenhæng;

Vores temaer, rammer, skal tage udgangspunkt, i børnenes lyst, undren og de skal have indflydelse på deres egen hverdag. Den demokratiske dannelse, at blive hørt, og få indflydelse. Men også at vente, og høre hvad de andre børn siger.

Mål;

 På et kursus om dette tema, sagde en af lærerne, ”hvis vi skal lære vores børn at passe på denne jord, må vi lære dem, den at kende”.

Målet, er at hvert enkelt barn, kan få egne erfaringer på egen krop, og få ny viden om naturen og naturens love. Og ikke mindst, finde ud af hvordan man finder viden. Fx at iPad'en kan bruges som et slags opslagsværk, og ikke kun spil og film osv. Lære, at man kan finde viden sammen, og dele den med hinanden.

 

Tiltag;

·        Arrangere og tage børnene på ture til skoven, parken, stranden, kirkegården, zoo.

o   Den fælles klynge bus, og egne ture.

·        Vise forskellige smådyr og fortælle om dyrenes liv i naturen.

o   Tema fx regnorme

·        Være forbillede og rollemodel i forhold til bæredygtighed i relation til naturen

o   Børnene skraber deres tallerkner for rester, og vi kan fortælle dem, at det bliver til jord igen, hvor regnormen fx bor.

·        Bruge udelivet (også legepladsen) målrettet i den pædagogiske praksis

·        Have fokus på børnefællesskaber i forhold til aktiviteter i naturen

·        Eksperimentere med naturelementer i forhold til forskellige aktiviteter

o   Studerendes science projekt om, vand, ild, is, luft m.m.

·        Indrette læringsmiljøet i forhold til inventar, redskaber og materialer med fokus på science

o   Det lille rum, bygges om til akvarie, og der er en tydelig overgang, fra årets bog, om kloden, og vores læreplanstema.

·        Arbejde med matematisk for-forståelse fx ved at tælle fugle eller blade på et træ, ved at kategorisere forskellige dyr m.m.

 

·        Prioritere legen som værende vigtig for etablering af børnefællesskaber i relation til udeliv

·        Synliggøre børnenes æstetiske læreprocesser i forhold til arbejdet med natur og science

o   Selve temaer, og hverdag, bliver hængt op i både børne og voksenhøjde. Der bliver dokumenteret i KbhBarn, så forældre kan tale med deres børn derhjemme, hvad der er sket i løbet af dagen.

 

Tegn;

Vi vil gerne se, nysgerrighed, flow, tilegne sig erfaringer. Sprog der sprudler. Rammesat leg, der udvikler sig. Fx tema om regnorme, at de selv leder efter regnorme.

 

Del evaluering af fokuspunktet science, natur og udeliv.

Vi var på en tur, med en bus, fra klyngen. Vi aftalte, hvor vi skulle hen. Og vi valgte Amager Strandpark, ved kilometerbroen. Selve busturen, var en oplevelse for vores børn. I sådan en lille tur, sprudler sproget. Den pædagogiske metode vi har med at UGLE, som fx, at vente, når man spørger et barn, giver så gode muligheder for samtaler, og dermed en tættere relation.

Da vi kom ud ved legepladsen, og vandet, så vi børn, der lige skulle se hvad det var for noget. Og så kom den fordybelse, vi havde håbet at se. En oplevelse af flow og nærvær i relationen til børnene.

Vi så en dreng, der var betaget af hele turen. Den viden, gav vi videre til forældrene. En uge senere, kom de og hentede ham tidligere, og kørte ud for at se hvor han havde været på tur. Tilbagemeldingen var, at det havde været en god tur, med drengen som en meget stolt turguide. Og de ville søge om en udflytterbørnehave, når de kom dertil.

 

 

Når man som personale, vælger den legende/ undersøgende tilgang, sammen med børnene, giver det som voksen en glæde, over at man ikke skal lyde som et leksikon, eller belærende. Men her er det lysten, legen, sproget, relationen der sprudler,

I forbindelse med læreplanstemaet science, natur og udeliv, har vi valgt at koble vores pejlemærker sprog sammen, et ekstra fokus på børnenes sproglige udvikling.

Børnenes opfattelse af naturen og udelivet bliver udvidet med nye opdagelser, erfaringer og dette skal støttes sprogligt, således at børnenes både får kropslige erfaringer, men også har mulighed for at lære og forstå nye begreber og viden i forhold til de nye erfaringer de tilegner sig.

Vi finder bøger og sange der understøtter temaerne, og vi kan se tegn på at børnenes lyst til at undersøge om f.eks. regnorme, og havet vokser jo mere vi arbejder med emnerne.

Vi har formidlet ugens fokus ord til forældrene, så som “regnorm”, “mudder og lign, og sat oplevelser og billeder på ordene. Forældrene kan endvidere læse om eventuelle nye ord i dagbogen, således at forældrene har mulighed for at have små samtaler med deres børn i hjemmet. På den måde giver vi børnene mulighed for at dele deres oplevelser og viden med sine forældre, og her kan vi se at den sproglige udvikling virkelig kan få et boost, når forældre og personale samarbejder.

Forældrene er blevet præsenteret for nogle af de metoder vi bruger i vuggestuen, som f.eks. dialogisk læsning og metoden UGL. For at videreudvikle det sproglige boost, ser vi på hvilke bøger der interesserer børnene, og her får forældrene mulighed for at låne vuggestuens bøger med hjem, eller titler, således at de selv kan låne eller købe dem, til deres børn. 

 Temauge- Regnorme

 

Vi har forberedt temaugen ud fra evalueringsmodellen, SMTTE

 

Sammenhæng
I foråret 2020, regnede det virkelig meget. Det havde dog den fordel, at der var mange regnorme, som børnene opdagede. Vi så en oplagt mulighed, for at følge børnenes interesse, samt følge hjerneforskningen, der siger, at man først rigtig ved hvad et dyr eller noget andet er, når man har mærket det. Og en regnorm, opfylder alle disse krav, den er lige til at putte i lommen.

Torsdagen før temaugen, hængte vi et opslag op, til forældrene, og informere hvad der skal ske. Og efterspørge om syltetøjsglas, til regnorme-hjem.

Tirsdag: går vi i gang med at grave efter regnorme med børnene.

Syltetøjsglassene skal blive til regnorme-hjem, hvor vi blander sand og jord i lag, putter forsigtig regnormene i og noget revet gulerod på toppen som mad.

Onsdag: Dagen efter tager vi glassene med ud på legepladsen igen, og hælder indholdet ned i en sansekasse, så vi sammen med børnene kan kigge stille og roligt mærke, om regnormene stadig er i live. Derefter skal regnormene ud i fri naturen igen.

Tiltag:
For at målet kan indfries, er det vigtigt at vi som voksne, tænker over vores positionering og rolle i forløbet, da det har en betydning for børns læring gennem legen, fx skabe en pædagogisk bagdør, det vil sige, giver børn mulighed for at trække sig, fra aktiviteten. Men ved guidning, støtte dem til aktiv deltagelse. Så vi vil hele tiden, være til stede og med i aktiviteten, men stadig gøre plads til børnenes egne tiltag.

For at vi alle har et fælles grundlag, vil vi inddrage, iPad. Vi vil gerne vise børnene, at iPad, kan bruges til andet end at se film på, eller spille spil. Men at man kan bruge den som et slags opslagsværk. Så vi søger sammen, hvordan en regnorm ser ud, og finder facts og sange. Dette skal ske, både om formiddagen, og eftermiddagen.

Vi vil gribe, børnene i nuet. Og gøre plads til eventuelle justeringer gennem aktiviteten. Derudover er det vigtigt at tilpasse aktiviteten, så den passer til målgruppen, når det handler om naturen og i dette tilfælde regnorme, er det vigtigt at bruge de rette ord når man taler om det, så børnene stadig kan følge med og synes det er spændende, og det ikke bliver for fagligt så vi mister deres interesse.

Målet:

• Målet er at give dem lyst til at udforske. Målet er også at vi udforsker sammen.
• Børnene en større indsigt i naturen. se hvad regnormen kan og hvordan den ser ud, mærkes og generelt lever.
• Vi vil give børnene mulighed for at bruge deres sanser, mærke på et dyr.

 

Tegn:
Vi vil se, om børnene bygger videre på selve opdagelseslegen, når den ikke er så rammesat mere. Får de mod på at undersøge legepladsen, måske kigge op og se andre dyr eller lignende.

Hvad gør det ved sproget, relationen. Er der mulighed for fordybelse. Spørg børnene mere.

Evaluering;

Alle børnene havde en interesse i selve forløbet. Vi skiftes til at putte sand, og jord i glasset, og regnorme. Dem der havde lyst prøvede også at røre regnormene, da vi havde dem i sanse kasserne. Og talte dem, da vi slap dem løs igen, og fandt hjem til dem.

Vi havde vi nogle gode samtaler med børnene omkring hvad regnormen er for en størrelse. De største af børnene kunne selv fortælle deres forældre om det. Og de fleste forældre deltog aktivt. En forælder, havde haft en aktivitet derhjemme med sit barn, og klippede regnorme ud af papir, hvis vi nu ikke fandt nogle rigtige nogen på legepladsen.

Vi så børn, som ledte efter flere dyr på legepladsen, temaugen blev udvidet, hele sommeren. Bænkebider, blev undersøgt, og rørt ved, Edderkopper, og orme i vores æbler.

Vi ser frem til at vider udvikle og arbejde endnu mere i dybden med natur udeliv og science i 2021.

Med venlig hilsen Dorthe og Charlotte

 

SMTTE

Sammenhæng:

I forbindelse med årets bog, planlægger vi relevante aktiviteter, der har til formål at give alle de pædagogiske aktiviteter, en rød tråd, således at det er meningsfuldt for både børn og voksne. Børnene oplever sammenhæng mellem dialogisk læsning og aktiviteter og vi skal overtid videreudvikle, tilpasse og forholde os til de styrkede læreplaner.

Et læringsmiljø hele dagen, der også kan udvides til hjemmet. Bredt pædagogisk mål, der støtter op om børnenes trivsel og indlæring. Frihed til børneinitieret leg, strukturerede lege og læring om æstetik og fællesskaber.

 

Mål:

Vi vil over tid, forvandle vores lille rum til et akvarium, et æstetisk rum hvor børnene kan få indtryk af at være under havets overflade.

Rummet skal rumme børnenes produkter der skal være enten lavet med det pædagogiske personale eller med deres forældre.

Børnene skal have mulighed for at omdanne de indtryk de får via f.eks. den dialogiske læsning og have mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af f.eks. kreative aktiviteter, som kan blive tilføjet til rummet.

Børnene skal have indflydelse og medbestemmelse og selv så vidt det er muligt, udforme deres egne kreationer, med minimal indgriben fra personalet.

Få et styrket forældresamarbejde, hvor forældrenes og børnenes kompetencer kommer i spil og giver forældrene mulighed for at bidrage til deres børns hverdag.

 

 

Tiltag:

Vi vil informere forældre om processen ved diverse dokumentationsformer i vuggestuen. Vi vil læse dialogisk læsning, samt tage billeder vi kan dele med forældrene. Vi vil udføre planlagte aktiviteter, med børnene og give forældrene små overkommelige opgaver, hvor vi pakker materialer m.m. ned til forældrene. Vi vil invitere forældrene ind og se rummet, hver gang der sker ændringer...

Vi vil skabe rammerne, så børnene kan lege i akvarierummet, sætte billeder op, hænge de planlagte produkter op og give børnene mulighed for at lege med dyr i rummet. Desværre oplevede vi midt i processen at Danmark blev ramt af corona, i stedet for at lukke aktiviteten ned, forsøgte vi at flytte akvariet uden for. Dette kunne være hjemmelavet tang i det udendørs loft, og malerier udenfor m.m.

 

Tegn:

• Vil børnene få medbestemmelse.
• Følge børnenes, spor
• Styrke forældresamarbejdet, ved det fælles tredje,
• Kan vi ved at fx lave et akvarie, skabe en ramme til at de indtryk de får, fra bogen, få dem til udtryk i leg.

 

 

 

Del evaluering:

 

Efter at have læst årets bog, kunne vi hurtigt se, at ikke hele indholdet af bogen kunne fange alle børnenes interesser og opmærksomhed.

Bogens beskrivelser af stort og småt, var for udefinerbart for de mindre vuggestuebørn.

Vi valgte derfor i huset, enkelte sider ud, hvorfra vi kunne skabe aktiviteter og mening ud fra børnenes perspektiv.

De forskellige aktiviteter vi valgte at udføre i samarbejde med børn og forældre, blev modtaget helt utroligt. Projektet med akvariet blev også større og bedre end vi havde turde drømme om.

Vi fik også sammen med forældrene, et fælles tredje, da mange af forældrene, enten arbejdede med biologi, eller dykkede, fiskede osv. Vi fik så mange samtaler, om deres hobbyer, osv.

Så samtaler og aktiviteterne fortsatte, derhjemme med deres børn. Så den legende tilgang, fortsatte hele dagen.

 

Børnegruppen har og havde en alder, der gjorde at der næsten ikke var nogle grænser for, hvad der kunne lykkes, og med en forældregruppe der bakkede så meget op om de fælles projekter, gjorde at vi gerne ville lave mere.

 

Vi begyndte at male meget med vandfarver, da vi så kunne male næsten hvor som helst. I stedet for at skulle bruge forklæder, duge og andre ting, kunne vi bare tage det hele med ud på legepladsen, uden at skulle tænke på rengøring eller pletter på tøjet. Den ene idé udviklede sig til den anden, hvor vi videreudviklede ideer med børnene, og pludselig blev vandfarverne knust med sten, og så kunne vi farve vand i forskellige farver. Både med tanke for corona, men også nytænke hvordan vi bruger de remedier vi har til rådighed, lærte vi hurtigt, at sjove og lærerige aktiviteter, ikke behøver at koste så meget på oprydningskontoen, hvis man flytter aktiviteten uden for, og skifter enkelte elementer ud. Med denne tanke, simplificerede vi flere “normale” kunstneriske aktiviteter, således at der var mange flere dage var tid og rum til at kunne udtrykke sig.

 

Vi kunne hurtigt se at vi formåede at fange samtlige forældres interesse. Alle forældre lavede muslinger m.m. i hjemmet med deres børn til rummet, flere forældre tog selv initiativ til at lave flere og andre kreative produkter sammen med deres barn, som kunne bruges i rummet.

Et barn medbragte en skildpadde med lys i, der lavede havlyde og lysbølger i loftet. Børnene lærte hurtigt nye ord som musling, gopler, vandmand og hav.

 

 Vi så en stor glæde hos børnene, både af at benytte selve rummet, men også en stolthed og ejerskabsfølelse der opstod grundet alle de hjemmelavede ting. Hver dag var der små dialoger i rummet da børnene ville fortælle om den dag de lavede muslinger med mor eller far.

 

Vi så også forældre der kom ind ad døren på en ny måde, hvor samtalerne med barnet ikke kun var “har du haft en god dag” men forældre de var nysgerrige på hvilke aktiviteter børnene havde deltaget i, hvordan rummet nu føltes at være i, samt hvordan deres barn havde reageret på den ekstra ting de havde med hjemmefra, eller om billedet af far der dykker var blevet undersøgt.

Vi er godt tilfredse med hele processen, fra start til slut. Det store engagement, både fra børn og forældre var en aha oplevelse. Vi havde ikke drømt om så stor iver og glæde ved projektet. Vi kunne hurtigt se at de mål vi havde stillet op, blev opfyldt og at børnenes udvikling hurtigt skred fremad. Børnene havde et fælles tredje, forældrene og personalet.

 

Dorthe og Charlotte - Juvelerne