Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den sultne larve aldrigmæt - 2019

 

 

Her kan I læse stuernes evaluering af årets bog - Den sultne larve aldrigmæt:

  • Juvelernes evaluering af aktiviteter med årets bog - Den sultne larve aldrigmæt
  • Krone 1's evaluering af aktiviteter med årets bog - Den sultne larve aldrigmæt
  • Prins Teddys evaluering af aktiviteter med årets bog - Den sultne larve aldrigmæt

 

I år, handlede vores fælles bog i klyngen, om en lille larve, og hvordan man går fra at være lille til at vokse sig større, og hvor meget man skal spise på vejen.

Den ene af årets teaterture handlede også om bogen. Et fantastisk stykke, hvor bogen blev oplevet med alle sanser. 

Det var de store børn der var med, men for at alle børnene også fik fællesskab om dette, tog vi elementer fra teaterforestillingen med hjem på stuen. F.eks. vores fælles kæmpe sommerfugl, der hænger under vores loft.

Vi har forberedt os på vores stuemøder, ved hjælp af Hiim og Hippes evalueringsmodeller.

 

 

Juvelerne

Hiim og Hippes

Indtryk kræver udtryk

 

Mål

  • Vi vil gerne præsentere, en bred vifte af udtryksmuligheder for vores børn. 

  • At vi kan se spor af børnene i institutionen.

  • At vi kan være med til at skabe en interesse for naturen, f.eks. hvordan bliver en sommerfugl til. Og inddrage vores legeplads endnu mere, f.eks. på jagt efter larver 

  • Få forældrene aktivt med i selve processen

 

Indhold

 

  • Vi vil bruge den dialogiske læsnings metode med Stig Brostrøms didaktiske relationsmodel, “læs, tegn, og leg

  • Forbedre mange forskellige aktiviteter, ud fra forskellige elementer fra bogen som kan være med til at styrke nysgerrigheden for naturen.

  • Forældrene er vigtige medspillere, når det kommer til dialogisk læsning og vi vil gerne give rum for at de bliver aktive medspiller. De får til opgave at kreere en sommerfugl derhjemme, sammen med deres barn, (og den ikke må være for pæn).

  • Den pædagogstuderende forbereder en teaterforestilling, hvor børnene var aktive medspillere

 

 

 

Læringsforudsætninger

  • Vores målgruppe, er alle børn på stuen, hvor aktiviteterne er differentieret. Hvor vi også er i små grupper. 

  • Vi ved, at børn lære med kroppen. Vi vil derfor udforske, hvordan vi kan give dem muligheder for at se selve processerne i naturen. F.eks. en larve der bliver til en sommerfugl.





Læreprocessen

Vi vil gerne styrke at børn skal ses og høres. At vi kan se deres aftryk i vuggestuen. At de har mulighed for at være med til at bestemme hvad der skal ske i løbet af hele dagen. Vi vil derfor have fokus på;

  • Medbestemmelse,

  • Aktiv deltagelse,

  • Egne erfaringer

Vi på stuen, forbereder os ved hjælp af enten SMTTE eller Hiim og Hippes, sammen med viden om vores børn, deres udfordringer, glæde og lyst ved ting. TOPI er med indover, hvor er vores enkelte barn i sin udvikling, og hvor skal vi hen.



Rammefaktorer

Det skal foregå på værkstedet og på legepladsen

                  

Evaluering

Vi ville gerne styrke børnenes muligheder for medbestemmelse, deltage aktivt, og erfarer på egen krop. 

Vi har haft en bred vifte af forskellige aktiviteter, hvor bogen var udgangspunktet. F.eks. var vi på legepladsen for at finde larver, bænkebider osv. 

Vi har set tegn på at de forberedte aktiviteter, har fået deres eget liv. Vores børn ved nu hvor de gode steder på legepladsen for at opleve larver, bænkebider er.

Sprogligt kan vi hører en glæde ved bogen. Ord som kokon, så ved alle hvad det er. Når der leges med modellervoks, bliver der lavet larver.

 

Vi ville gerne få forældrene aktivt med ind i årets bog, processen. F.eks. viste vi på vores gang hvad vi havde lavet. Det gjorde vi ved vores sommerfugle projekt affødt af årets bog Den sultne larve Aldrigmæt. 

 

Forældrene fik udleveret et kit til at lave en sommerfugl derhjemme. Alle de små sommerfugle blev hængt op i en kæmpe sommerfugl lavet af børnene.

En morgen da vi kom med børnene fra alrummet og ind på stuen, fandt vi en forældre liggende på gulvet med sit barn nede under den store sommerfugl mens de talte om bogen.

 

Vi ville gerne øge vores børns opmærksomhed, om naturen omkring dem, og et eks. på dette, var en fortælling fra en mor.  De havde spillet et spil med terninger, hvor deres pige havde sagt, se to larver.

Vi forstod det ikke helt, larver, terninger. Hvortil moren svarede, ja det var ved sekseren.

 

 

Der lærte vi så også noget, om hvor fantastiske børns hjerner er.

 

MVH Charlotte og Dorthe

 

 

 

Krone 1

Sammenhæng

Årets bog 2019 er “Den sultne larve Aldrigmæt”. Det er den bog, vi laver temaperioder ud fra i Vuggestuen Kongehuset, Børnehaven Labyrinten samt i resten af klyngen.

 

Mål

  • Styrke børnenes kreativitet gennem de forskellige aktiviteter ud fra bogens temaer - male med vandfarver, lege med modellervoks, klistre

  • Styrke motorik ved at lave aktiviteter som kravle som larven

  • Øge kendskab til tal, farver og ugedage

  • Udvide deres ordforråd indenfor bogens temaer

 

Tiltag

  • Læse bogen som dialogisk læsning. Vi har den stående på stuen på vores hylde over bordet, så den hele tiden er synlig.

  • Lave følehorn på hårbøjler, så børnene kan lege larver som i bogen.

  • Male frugterne fra bogen med vandfarve og hænge dem op.

  • Lave larver ud af pap.

  • Synge larvesangen og den med sommerfuglen.

  • Sanseoplevelser med modellervoks.

  • Se teaterstykke om Den sultne larve Aldrigmæt.

  • Lave motorik ved at kravle som larver gennem stoftunnel.

  • Lave sommerfugle.

  • Lave al maden som larven spiser om lørdagen.

 

Tegn

Vi vil gerne høre at børnene får udvidet deres ordforråd. Bruger fagter og gestus fra vores arbejde med bogen. Kendskab til frugter og ugedage. Udpege larver og sommerfugle andre steder.

 

Evaluering

Stort set alle børn bruger ordet larve, finder sommerfugle i andre bøger, laver koblinger, viser sommerfugletegn med armene, efterspørger at synge om larven/sommerfugl og læse bogen. Vi har en troldhassel som her i foråret har nogle “frugter” der ligner larver og det har børnene været meget opmærksomme på, de plukkede dem og gik rundt med dem i lommer og spande og legede med dem som larver. Frugter bliver også kommenteret på, at det er det larven spiser.

Bogen bliver nævnt stort set hver dag og såvel store som små er begejstret, når de snakker om larven. Børnene kommenterer stadig på bogen, selvom vi ikke har læst bogen i længere tid, men vi har stadig tingene hængende, så det skaber stadig en

masse dialog. Det har været en rigtig god bog for vuggestuebørnene.

 

Prins Teddy

Sammenhæng

Børnegruppen består af 12 børn hvoraf vi i løbet af foråret og sommeren siger farvel til 6 børn som skal i børnehaver og 2 børn som skal flytte til andre kommuner.

Det betyder at antallet af store børn på stuen, er i kortere perioder som f.eks. jan-april og igen fra juni til oktober. og at vi samtidig har mange små børn generelt henover året.

Børnegruppen er en urolig børnegruppe som har en stor selv-interesse og med dertil hørende egne dagsordener. Derfor vil vi søge at udfordre dem til via aktiviteter og samvær, at skulle forholde sig til hinanden og begynde at opnå accepten af hinanden for derved at se muligheder for at skabe venskaber og legerelationer. Vi ønsker at vores fokus omkring årets bog kan være medvirkende til at skabe en samlende oplevelse for børnene.     

 

Mål

Vi ønsker med vores fokus på årets bog at sætte fokus på den fælles oplevelse af bogen, og håber at vi er medvirkende til at skabe et børnefællesskab omkring aktiviteterne tilknyttet til årets bog. 

Vi ønsker at sætte fokus på dialogen omkring bogen og dens fortælling samt det børnene oplever ved bogen.

Vi vil afholde en larvefest en eftermiddag i forbindelse med at forældrene henter deres børn, derfor vil vi sætte tidspunktet til kl. ca. 15.00 - 16.30.

 

Tegn

Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet?

I vores aktiviteter ønsker vi at medtænke barnets oplevelse af sprog, af den læste bog, af dialogen omkring bogen.

Hvordan kan vi sætte fokus på dialogen om bogen og dens fortælling?

Hvordan omsætter vi børnenes oplevelser ved bogen til f.eks. noget konkret?

Vil det være muligt at iscenesætte en tale og lyttesituation i aktiviteten omkring bogen?

Vil kommunikationen omkring bogen kunne bruges til at danne relationer?

Vil det være muligt at inddrage familierne i årets bog? Og på hvilken måde kan vi gøre det?

 

Tiltag

Vi ønsker at opstarte et kreativt forløb med børnene som inkluderer maling og en lille kreativ aktivitet i hjemmet. Vi laver et DIY-kit til hvert barn og familie på stuen. Kittet vil bestå af papstykker i forskellige farver, limstift og øjne, lagt i et plastiketui. I kittet lægges også en lille vejledning til forældrene om, at de sammen med deres barn at udforme en larve. Denne larve bliver barnets larve som skal sættes på det store fælles maleri som skal laves.

 

Vi ønsker at børnene maler to af billederne i bogen på store malerlærreder.

Med malertape inddeles områder hvor børnene kan male med de farver som passer til billederne. Derefter tørrer billederne og malertapen tages af dagen efter sammen med børnene. Så pakkes billederne ind igen med malertape så nye områder kan males af børnene. Og igen fjernes malertapen sammen med børnene. På den måde er børnene med i processen om at forvandle malerlærredet til deres kunstværk. 

Farven på malingen bestemmes af den voksne, og malertapen sættes på af den voksne. Mens der er rig mulighed for udfoldelse for børnene i maling af billedet.

Til slut udstilles de to billeder hvor to børn vælges til at male ansigtet på månen og sætte et lille larveæg på et blad.

 

Evaluering

Alle børn havde en hurtig og umiddelbar interesse i bogen. Bogens udformning og simple historie gav børnene en hurtig forståelse af hvad fortællingen gik ud på. En larve som var sulten og som forvandlede sig gennem tid - til en sommerfugl.

 

Mange af de store børn kunne hurtigt genfortælle bogen når vi tog den frem for at læse eller for at snakke om den. Vi voksne talte om hvordan vi kunne holde gejsten ved lige omkring bogen, når den var så hurtigt inde i børnenes bevidsthed. Deraf kom ideen om at udbrede bogen til familierne med et DIY-kit så børnene derhjemme sammen med forældrene kunne lave barnets egen larve. I vuggestuen ville vi være kreative med maling og på lærreder. Vi skulle male to sider fra bogen som larverne kunne boltre sig på. Gennem maleprocessen med blanding af farver og hvor børnene skulle dele paptallerkener med maling på, kom der mange samtaler og mange ord. Det blev også muligt at iscenesætte en tale og lyttesituation omkring aktiviteten med at male bogen, da der skulle males et ansigt i månen og sættes et lille æg på bladet. Der var flere som næsten holdt vejret og lyttede til det barn som sagde “ægget ligger her” og det andet barn som sagde “ månen smiler nu”.

De to malerier skulle hænge centralt på gangen, da det ville kunne give mange samtaler mellem børn, børn og voksne og familier og institution. Sidegevinsten var at der også kom dialoger stuerne imellem på gangen. Og børn som kom på besøg fra andre stuer kunne genkende de malede lærreder fra bogen, og det gav dem mulighed for trygt at kunne samtale også om larvebogen. 

Da malerierne var færdige besluttede vi at invitere til larvefest. Der var stor opbakning fra familierne til at deltage i larvefesten som blev en stor succes.

Vi samledes på bænkene på gangen og over malerierne havde vi hængt et rødt velourstof, så havde vi uddelt sange om larven. Vi bød velkommen til familierne og fortalte lidt om hvad vi havde lavet. Da det røde forhæng blev hevet væk, kunne alle sætte deres larver op på malerierne og vi sang larvesangen, også selvom det var på den forkerte melodi… 

Derefter gik vi ind og fik noget af spise og stor blev dialogen mellem børn og forældre da de så at der var huller i al frugten som de skulle spise. Mange talte om at det nok var deres larve som havde lavet hullerne i frugten.

 

 

På den måde kom årets bog til at skabe meningsfulde dialogen mellem børn/børn og børn/voksne. 

Det kreative univers som børnene havde bidraget til da de malede de to sider fra bogen på lærreder, skabte dialoger og relationer omkring det at have maling på fingrene, kinden og f.eks. ørerne… Og det færdige produkt var genkendeligt for alle der kom forbi det. Børn som ikke gik på stuen kunne kende billederne fra bogen. Mange børn fik et ejerforhold til deres larver, enkelte kunne ikke bære at larven skulle sove i vuggestuen over nætterne, og tog derfor deres larve med hjem og tilbage igen over flere dage og uger, indtil de blev trygge nok omkring at deres lille larve godt kunne overnatte sammen med de andre larver i vuggestuen.

Når vi gennem foråret og sommeren fik nye børn og deres familier, introducerede vi dem til bogen også gennem et DIY-kit men denne gang med sommerfugle. Forvandlingen skulle være total og familierne blev bedt om at lave sommerfugle derhjemme.

Sommerfuglene fra Årets bog overlappede en lang temaperiode omkring bondegården og hvad den indeholder. Derfor blev sommerfuglene en integreret del af dette forløb også. Alle sommerfugle blev sat på bondegårdens tag.

 

Vi har haft sådan et dejligt opmærksomheds-forløb omkring Årets bog som har bragt mange emner med sig, sprog, dialog, vente på tur, have det sjovt, læse og pege. Lave en fest, snakke med forældre om børnebøger. Skabe børnefællesskaber som har givet børnene lyst til at lege med den de har malet sammen med, siddet ved side af til snak og pegning i bogen. Vi synes at vi har medvirket til opmærksomhed omkring venskaber, dialog, og kreativitet - alt sammen med udgangspunkt i en fælles glæde om én bog: “Den sultne larve Aldrigmæt”.