Måltidet – mad mod i måltidet

Fokuspunktet for 2014 er måltidet. På Krone 1 har vi valgt at arbejde med måltidet, med fokus på mad mod. Vi har ofte observeret, at børnene under måltidet vælger specifikke fødevarer fra, og kun vil spise en bestemt del af måltidet. Det er helt naturligt, og vores holdning er, at børnene som udgangspunkt selv kan mærke i deres kroppe, hvornår de er sultne og mætte og selv må bestemme hvilke dele af måltidet de vil spise. Det er dog samtidig vigtigt at blive introduceret for en masse forskellige fødevarer, og spise varieret som barn, for at opfylde næringsbehov. Vi har derfor valgt at have fokus på mad mod på flere forskellige måder.

Sproget: 

Inden måltidets start taler vi ofte om, at vi snart skal til at spise. Hvad mon der er på madvognen, hvad kunne børnene tænke sig osv. På den måde italesættes flere fødevarer, og det kan ofte smitte af på børnene, så de fx gerne vil smage på rødbede ved bordet, fordi en ven har talt om det. Vi synger også madsangen når vi venter på madvognen, og forsøger at skabe en masse madglæde.  

Vi bruger sproget, og taler meget om maden på tallerkenen. Vi beskriver for dem, hvad der fx er i kødsovs, peger på de enkelte dele og kan forklare hvordan det smager. Vi kan tage enkelte dele op med fx gaffel og vise. Vi opfordrer børnene til at finde samme ingrediens på deres egen tallerken. På den måde får de de enkelte dele mellem fingrene, kan mærke konsistens, se udseende og evt. smage hvis de vil. Vi opfordrer til at smage, men det er også i orden at lade det ligge på tallerkenen.

For de helt små på stuen er det lidt anderledes. Vi ved, at børn er født med en præference for sødt, og derfor skal vi introducere dem for salt, surt, bittert og umami. Vi introducerer en variation af fødevarer for dem, og gentager det mange gange. 

Vi forsøger at gøre måltidet mere overskueligt for de små, ved at fx skære rugbrødsmaden i små hapsere, og så kun lægge et par stykker hen til barnet, så det ikke bliver overvældet. Når vi serverer fx en rugbrødsmad med pålæg, og barnet så kun spiser pålæg, og ikke vil have mere, så opfordrer vi til, at barnet også smager på brødet. Nogle gange hjælper det at introducere noget nyt, sammen med noget velkendt. Et barn som fx elsker remoulade, vil da have mere mod på at smage på rugbrødet, hvis det serveres med remoulade, og finder måske ud af, at rugbrødet var lækkert. 

En del af måltidet for de helt små, er også at skulle lære at spise selv. Det giver dem også ofte mere mod på at smage på maden, når man selv får lov at styre det. Vi guider de små, og hjælper med ske, samtidig med at de selv får lov at prøve sig frem, for at de også bliver mætte. 

Vores rolle i måltidet: 

Som beskrevet hjælper vi de små med at fysisk få mad i maven, samtidig med at vi guider dem. Vi spiser selv med under måltiderne, og viser dermed børnene at maden er sikker, smager godt, men også hvordan den skal spises. Vi bruger sproget både før og under måltidet. 

Årets bog - Uden dig af Genevèive Côté

Vi har i arbejdet med årets bog lavet dialogisk læsning af bogen, sammen med de 4 største børn. Vi har fundet en lille Schleich-kanin og gris frem for at visualisere bogens karakterer. De er gået på runde, og alle kunne lige sige hej til Gris og Kanin inden vi skulle høre historien. I læsningen af bogen har vi fokuseret på forskellige følelser som de sker i bogen. Vi har talt om vrede fx, hvordan ser man ud når man bliver vred? i forlængelse af dette vil vi have billeder af børnene på væggen, hvor de fx ser sure ud, glade ud, kede ud. Det lægger op til daglig samtale om følelser, og giver dem et sprog for det de oplever i dem selv i situationen. 

Vi har også talt om venskaber. Hvordan er man en god ven? Vi er opmærksomme på at sige til børnene, når de er en god ven i løbet af dagen. Det kan være de har hentet en sut til en ven som blev ked, eller havde en god leg med en ven.

 hvad sker der når man bliver uvenner, og hvordan bliver man gode venner igen.

Fælles på stuen har vi tegnet ovenpå illustration af gris og kanin, hvor de optræder med forskellige følelser. 

SMTTE på evaluering af stuens arbejde med leg 2024

Vi har på Krone1 valgt at arbejde med punkterne 3.13 (er de vokseninitierede aktiviteter aldersrelevante?) 

og punkt 3.6 (pædagogen er opmærksom på at beskytte legen ved ikke at afbryde en god leg, og ved at sørge for, at andre børn ikke bryder ind i legen (fx fordi de gerne vil være med eller forstyrrer, driller eller løber igennem legeområdet)

Sammenhæng:

• At de voksne opdeler børnegruppen på en måde, så legen beskyttes og der minimeres konflikter. Samtidig kan der sættes lege i gang, som er aldersrelevante

Mål:

• At se børnene lege fokuseret og uforstyrret, i aktiviteter som de finder interessante og i zonen for nærmeste udvikling

• At børnene får dannet relationer til hinanden i mindre grupper, som vil gavne fællesskabet på stuen og evt. mindske konfliktniveauet

Tiltag:

• Vi forsøger så vidt det er muligt at opdele børnegruppen. Ofte er det en gruppe på legepladsen og en mindre gruppe indenfor. Gruppen indenfor kan deltage i en vokseninitieret leg som er aldersrelevant.

• Legen beskyttes for gruppen som er inde, ved at der ikke foregår en masse andet på stuen som kan fjerne fokus fra legen, og samtidig er der ikke en masse trafik rundt i rummet og i legezonen.

• Vi har sat legemanuskript op ved legezonen køkkenet i det lille rum

• Vi sætter op til leg når vi rydder op, så der er tydelige legezoner, som den voksne kan tilgå med en mindre gruppe.

• Vi voksne på stuen observerer når der er en vokseninitieret aktivitet i gang, og beskytter denne. Fx: der sidder en voksen med 4 børn og læser en Ib bog. Der vil de andre voksne til stede hjælpe de børn som vil deltage eller forstyrrer til at starte anden leg op, eller støtte dem i at vente på tur.

Tegn:

• At se børnene lege fokuseret i længere tid

• At se børnene husker en leg fra tidligere, og evt. starter den op på ny på eget initiativ

• At børnene viser interesse for den alders relevante aktivitet, ved fx at fortælle eller med kropssprog vise at de synes det var en god leg

• At se børnene indgå i mindre fællesskaber med færre konflikter

Evaluering:

• Nogle børn har svært ved at indgå i fællesskaber uden mange konflikter, selv når det er mindre grupper. Det kan derfor nogle gange være udfordrende at beskytte legen.

• Vi har observeret nye venskaber, og børn som finder hinanden på ny

• Vi har observeret børn som leger lege

Temaperioder på Krone1 2024

Vi har på Krone1 arbejdet med temaerne krible-krable og efterår.

Krible krable:

• Vi har gået tur på kirkegården, for at kigge krible-krable dyr. Der har vi indsamlet materialer fra naturen til at lave edderkopper som vi kunne hænge op som pynt på stuen.

• Der er blevet sat øjne på edderkopperne i fællesskab ved bordet, og de er efterfølgende hængt op

• Vi har været på legepladsen og indsamle edderkoppespind på pap, som ligeledes er sat op på stuen

• Vi har på legepladsen haft fokus på at lede efter krible-krable dyr og kigge på dem i små beholdere med forstørrelsesglas. Vi har også givet dem blade at spise

Efterårstema:

• Vi har været på kirkegården og se på træerne, hvis blade skifter farve

• Vi har indsamlet blade, som er blevet brugt til forskellige kreative projekter. Nogle er blevet hængt på ståltråd så vi kunne kigge på de flotte farver. Andre er blevet malet hvide, og påsat øjne så de dermed blev til spøgelser

• Der er blevet tegnet græskartegninger, som ligeledes hænger på stuen

Evaluering af temaperioder:

• Temaperioderne har fungeret rigtig godt, vi har set børnene udvise stor interesse for specielt de ting som hænger på stuen

• De ting som er hængt op på stuen, giver anledning til en masse samtaler i løbet af dagen, både under samling men også på andre tidspunkter

• Bidrager til et positivt forældresamarbejde, da forældrene også synes det er dejligt at se børnenes værker, og dermed også inviterer til samtale med børn og voksne

Evaluering af teatertur:

Rie afsted på teatertur med 3 børn. Forestillingen var ”Mester løber hjemmefra”.

Vi har inden teaterturen hængt plakater op i huset, så vi på forhånd kunne tale om karaktererne i stykket og se dem visuelt. Efter teaterturen hørte vi sangene fra forestillingen. Musik-Emil printede en sang vi kunne synge fælles, som handler om Mester og hans ejer.