2022-2023 Natur, udeliv og Science

 

“Læreplanstemaet 'Natur, udeliv og science' handler om, hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan understøtte, at barnet eksperimenterer og gør sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder”.

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science:

 

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. § 11 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

 

Sidste år, blev vi en del af et større projekt, sponsoreret af Novo Nordisk. Projektet hedder Naturfaglig nysgerrighed og skal være med til at skabe større chancelighed for børn i udsatte positioner. Definitionen på børn i udsatte positioner, er bred og kan også forstås som børn, der kan være i en udsat position, i løbet af dagen. Projektet kommer til at inkludere alle børn i vuggestuen. 

I vuggestuen bliver vi løbende inspireret af naturvejledere, der kommer med input og ideer vi kan kode sammen med hverdagspædagogikken og årets bog.

 

Vores mål er, at børnene har mulighed for læring hele dagen. Vi vil med nye ideer skabe større læringsrum og større mulighed for samtaler om natur, årets bog, science m.m. Vi vil uafhængig af naturvejledernes tilstedeværelse lave aktiviteter der ligger op ad den naturfaglige nysgerrighed, vi vil støtte op om projekterne, så børnene får en oplevelse af at projektet er noget vi også gør i hverdagen og ikke kun når naturvejlederne er her.

Vi har en tese om at børn lære bedst hvis de har det sjovt Derfor er det vigtigt at vi følger børnenes spor når vi planlægger aktiviteter.

 

En af de vigtigste ting vi har lært siden forløbets snart, er at vi ikke skal give børnene svarene på forhånd. Vi undersøger sammen med børnene og stiller åbne og undrende spørgsmål. Her bruger vi Mikro forsker metoden:

 

Mikroforsker metoden:

• Er syv trin med opgaver for nysgerrige børn, der gerne vil udforske dét, der undrer dem i naturen.
• Er en enkel udgave af den hypotetisk deduktiv metode, som har været brugt i forskning og videnskab i århundrede. Den er formuleret og forenklet for at hjælpe børn med at forske i det, som de bliver optaget af og nysgerrige efter at vide mere om.
• Tager udgangspunkt i naturen og Krible Krable-universet. Men i grunden kunne man starte forløbet op alle mulige steder.
• Er inspireret af Nysgjerrigper, udviklet af Norges Forskningsråd. Læs mere på nysgjerrigper.no

1. Gå ud i naturen.
2. Jeg undrer mig over
3. Hvorfor er det sådan
4. Læg en plan
5. Hent oplysninger
6. Vi har fundet ud ad
7. Fortæl til andre

 

Krible krable

Vi har igennem en længere periode været dykket ned i insekternes verden.

 

Vi vil gerne inddrage forældrene endnu mere. Derfor har vi givet opskrift på hvordan man fanger spindelvæv med vand, mel og hårlak, samt fået aftaler i stand med vores naturvejledere om indkøb af undersøgelses glas til alle børnene (Forældre får et glas med hjem) af institutionen. Derved kan vi styrke inddragelsen af forældre samt samarbejde om det bedste udbytte af projektet da børnene nu får større mulighed for at undersøge og fange smådyr med deres forældre. 

Vi vil videreføre projektet til 2023 og se hvordan forældresamarbejdet kan udvikle sig.

 

Strukturerede/planlagte aktiviteter med natur udeliv og science.

Inspireret af årets bog - luftballon - undersøge om vi kan få ting til at flyve/svæve

Deltage i projekt om luft - Lege med vimpler på fodboldbanen

Opdage sammen hvad luft er og kan.

Undersøge naturens elementer

Urtehave - Plante og se planer vokse. Krydderurter, smage, dufte røre.

Fryse forskellige ting ned.

Lære om dyr - se, røre, dufte og evt. fodre dyr.

Projekt og temaer om Krible krable-dyr.

Få krible krable universet implementeret i hverdagen, således at vi bruger mikroforsker metoden her dag, sammen med børnene.

Dokumentere i børnehøjde, samt inddrage forældre.

Ustruktureret/ spontane ideer/lege

Følge børnenes spor - Hælde vand i den tørre sandkasse, følge legen, undersøge med børnene.

Hælde vand på tørre fliser.

Male med vand.

Bygge en bane der kan lede vand, eller bolde rundt.

Undersøge elementer på legepladsen

Finde dyr og insekter, passe på dem, være nysgerrige sammen.

Finde ting når vi er på tur.

Lave skyfindere

Bruge vores terrarie, tage krible-krable dyr med ind på stuen

Finde spindelvæv 

 

Del evaluering

Projektet med Naturfaglig nysgerrighed kommer til at løbe to år frem endnu, vi kan med del evalueringer se små forbedringer i både praksis, på børnenes nysgerrighed og lyst til at lære, samt pædagogernes generelle tankegang. 

 

I praksis kan vi se at mikroforsker metoden fylder mere og mere i hverdagen og personalet anvender metoden oftere og oftere. Når vi er på legepladsen, har alle en undersøgende tilgang, der ikke kun er nysgerrig. Vi er gået fra at sætte ord på børnenes “fund” og være nysgerrig, til at skabe længere dialog med barnet samt have en dybere undersøgende tilgang. Med tanken “et udviklende læringsmiljø hele dagen” forsøger vi også at skabe en rød tråd i dagligdagen. Når vi lærer om krible krable dyr, støtter vi op om projektet med både bøger, sange, små kortfilm (minisekterne) der omhandler og har billeder eller relevans for krible krable universet (F.eks. dialogisk læsning af bogen “Den sultne larve, Aldrig mæt”).

 

Børnene udforsker og bruger også legepladsen på en anden måde end tidligere. Der har altid været interesse fra både børn og voksnes side, i at finde og sætte ord på tingene. Men flere og flere børn har fået mikroforsker metoden som et værktøj i deres leg. I stedet for man selv eller to og to går på opdagelse, og finder krible-krable dyr, opfordre vi nu til og ser også at børnene selv, er opmærksomme på hvis der er nogen der har fundet noget interessant, så grupperne og venskaberne bliver større og mere mangfoldige. Dette er med til at skabe et fælles tredje samt en samhørighed med alle ude på legepladsen.

SMTTE på Krible krable - Snegle.

 

Sammenhæng:

Fokuspunkt, natur udeliv og science. Den styrkede læreplan, samt deltagelse i naturfaglig nysgerrighed.

 

Mål: 

Skabe større chancelighed for børn i udsatte positioner (Bred definition) 

Skabe samhørighed, samt følelse af fællesskab for børnene på stuen. Samarbejde med de andre stuer i vuggestuen. 

Implementere mikroforsker metoden i den pædagogiske praksis, i hverdagen.

Opdage, undersøge og lære sammen med børnene.

 

Tiltag:

Vi vælger sammen med børnene et dyr vi gerne vil undersøge nærmere. Da der mange snegle på legepladsen, er sneglen et oplagt valg. 

Vi anvender mikroforsker metodens 7 trin sammen med børnene.

• supplerende aktiviteter, såsom sange, bøger, kreative udfoldelser der også omhandler snegle. Samt var vores køkken også med på ideen, så en af dagene tog vi dej og remonce ud på legepladsen, så børnene kunne lave deres egne kanelsnegle

 

Tegn:

Vi ser efter nye ord, fællesskab, flow. Hvordan påvirker mikroforsker metoden børnene. Ser vi færre der er i en udsat position i løbet af dagen?

 

Evaluering:

Vi kan se og høre på børnegruppen at der er kommet nye ord til i deres daglige sprogbrug. der er nu kommet et mere differentieret sprogbrug, dvs., nu er det ikke kun en snegl, men børnene fortæller om det er f.eks. en skovsnegl, en snegl med hus, dræbersnegl eller vinbjergsnegl. Sneglene har på en måde fået sit eget narrativ – og der er tanker om sneglen? Mon den har en familie, hvad den spiser og hvor bor den mon henne, hvorfor er sneglen hurtigere når det regner? 

 

Mht. børn der kan være i udsatte positioner i løbet af dagen, ser vi nogle børn, som før ikke rigtig har budt sig ind i fællesskabet og som har skulle guides af de voksne til at deltage, nu mere naturligt deltager med større chancelighed. Nogle børn er også så interesserede at de glemmer tid og sted og finder en makker de kan gå på sneglejagt med.

Aktiviteterne om dyr og snegle er blevet et fælles tredje, et sprog og en viden vi har sammen på stuen, og som børnene også kan dele med deres mor eller far.

 

 

Pejlemærke Sprog

 

De sidste par års sprog indsatser har overordnet lignet hinanden. De har været givende og lærerige, både for børn og personale.

Vi har fortsat et stort fokus på pejlemærket, og vi har fået implementeret nye elementer, således at hverdagen sprudler med sproglige indsatser, dog med en opmærksomhed på at undgå skolificering.

 

Personalet bliver på skift tilbudt sprogkurser fra Mary fonden (Læseleg), således at alle i huset har et fælles fundament vi kan arbejde ud fra.

 

Via Læseleg kurset har vi modtaget relevant viden i forhold til eksempelvis dialogisk læsning og vigtigheden ved at få læst bøger, både i sit dagtilbud men også i hjemmet.

 

Nye tiltag:

Konkret har vi foretaget lidt ændringer, i vuggestuen, hvor vi nu har fået et lille “bibliotek” hvorfra børnene og deres forældre kan låne udvalgte bøger med hjem. Ved denne indsats kan vi se en udvikling hos det enkelte barn. Derudover har det også påvirket forældresamarbejdet i en positiv retning, da vi kan give forældrene noget konkret med hjem, samt sammen opdage eller samtale om barnets interesser i dagtilbud og i hjemmet.

 

Lege manuskripter (eksempler kan findes i bogen “Kom ind i legen” –Fælles lege manuskripter som pædagogisk metode) er endnu et tiltag, der er en del af den sproglige indsats. Når lege manuskripterne hænger let læselige i legezonerne, kan alt pædagogisk personale deltage og opsætte en leg på stuen eller på legepladsen. Der vil der være nogle fokusord som børnene kender, og her kan de børn der evt. befinder sig i en udsat position, få sproglig hjælp og støtte. Samt få tildelt en rolle i legen de er trygge ved.

 

Sprogstimulering - Hele dagen 

 

Med tanken om, at sprogstimulering ikke kun er når man har en sprogudviklende aktivitet med 4 børn 2 x 20 min om ugen, har vi mulighed for at sprogstimulere hele dagen. Det er f.eks. i overgangene, i legen, ved måltidet, i garderoben m.m.

Her sætter vi ord på børnenes initiativer og guider børnene igennem overgangene. Metoderne der er beskrevet nedenunder, er i spil hele dagen.

 

Måltidet:

Vi er tilbage til “normalen” i forhold til det pædagogiske måltid efter nogle år med Corona. Her blev vi meget opmærksomme på hvor meget sprog der er i et pædagogisk måltid om selve maden, det at blive guidet i forhold til selvhjælp og hvor meget vi har savnet at børnene selv kan deltage aktivt i borddækning, valg af bestemte fødevarer m.m.

Nu hvor det pædagogiske personale ikke skal anrette maden længere, får vi endnu flere snakke om hvad det er vi spiser, hvad det enkelte barn kan lide, mængder og meget mere. Under Corona så vi en tendens til at personalet mere fortalte om hvad der var på tallerknerne, frem for åbne spørgsmål som hvad barnet gerne ville bede om. Dette er dog ikke et nyt fokusområde, men et vi kan mærke vi har savnet og som vi lægger stor vægt på.

 

Små grupper:

Når vi arbejder med sprogstimulering i dagtilbuddet hele dagen, deler vi os stadig op i grupper, således at det enkelte barn får mere “taletid” og fokuseret opmærksomhed fra den voksne. Vi har øje for, at det for nogle er lettere at øve sig i at bruge sit sprog når der kun er få andre i rummet og at det for nogle kræver, mod at sige noget højt.

Når vi har dialogisk læsning, kobler vi ofte periodens tema på, så det ikke kun er enkeltstående aktiviteter der understøtter sprogindsatsen. 

 

Når alle er samlet til f.eks. samling synger vi sange, læser historier og samtaler med børnene om stort og småt. Vi har fået hængt billeder af børn, voksne og et par forskellige aktiviteter op ved bordet, som vi samtaler om hver dag. Vi ser børn der kommer mere til orde og tiltrækker sig positiv opmærksomhed I overgangene er vi opmærksomme på at tale tydeligt, men også være i øjenhøjde, så børnene kan se vores mund og ansigt når vi taler.

 

Metoder

Vi anvender metoder som UGL, Marte Meo (f.eks. benævne, positiv bekræftelse, sætte ord på barnet), Lege manuskripter og øver os i at have mindst 5 turtagninger i dialogen med børnene. I en metode som UGL har de børn som ikke er så sprog modige endnu, tid og mulighed for at finde de ord frem og give dem til den voksne, da vi viser med vores krop at vi er aktivt ventende og lydhøre. Når vi holder op med at stille så mange spørgsmål hele tiden, har børnene både mere tid og lyst til at komme til orde. I vores forløb med natur udeliv og science, anvender vi en metode der hedder Mikroforsker-metoden, der også er med til at understøtte sproget.

Flere gange om ugen har vi dialogisk læsning.

Når børnene leger, er vi opmærksomme på at der skal være en voksen til rådighed. Pædagogen er klar til at guide og hjælpe børnene i legen. Dette gør vi ved at sidde ved eller i nærheden af børnene i børnehøjde, med et åbent kropssprog. Her er vi også opmærksomme på om den voksne går foran, ved siden af eller bagved i legen.

Derudover - Rim og remser eller sang - Hver dag.

 

Fælles Sprog på stuen

Da vi har mange temaperioder og følger børnenes spor, har vi mulighed for at dykke ned i bøgernes univers og undersøge nye ting sammen med børnene. Vi sørger for at der er en rød tråd med periodens temaer, således af der af børnene kan findes relevante bøger på stuen, legetøj af f.eks. dyr, eller andet der har relevans for at kunne tage samtalerne med til måltidet, i garderoben eller i legen.

 

Evaluering af Pejlemærket Sprog:

Vi kan mærke at vi har fælles sprog på stuen. Ved at vi har fælles aktiviteter, samt læser de samme bøger igen og igen, har vores børn på stuen, fået et større og mere relevant ordforråd.

Sproget sprudler og kan vi se at arbejdet med lege manuskripter, giver pote. Vi har fokusord, der kan hjælpe de børn der ikke har så meget sprog endnu, hurtigere ind i en leg, samt kan legene vare længere. Vi fortsætter med at bruge og kombinere de forskellige værktøjer og metoder vi har, da det har en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling.

Når vi har dialogisk læsning i mindre grupper, få alle børn læst den samme bog. Vi kan se at når vi også læser bogen fælles, er der flere af de børn der ikke førhen har budt så meget ind, er begyndt at turde sige noget foran hele gruppen Vi er fortsat opmærksomme på at alle børn får deltagelsesmulighed og at det enkelte barn bliver set og hørt.

 

 

Begyndende matematisk opmærksomhed i børnehøjde.

 

Når man skal arbejde med matematisk opmærksomhed i en vuggestue, skal tilgangen være legende, så børnenes lyst til at undersøge verden bliver styrket. 

 

Forskningen vedr. matematisk opmærksomhed peger i retningen af at børn er født med en sans eller en særlig fornemmelse for matematik, hvor de opfanger rum, former, få eller mange m.v. 

 

"Børn erkender verden igennem de matematiske begreber og sproget omkring dem. Hvad der er oppe, nede, større end, mindre end... "

Når vi på stuen arbejder med begyndende matematisk opmærksomhed, anvender personalet en passende mængde matematiske begreber og har fokus på den sproglige opmærksomhed. 

 

Gennem forskningen er vi blevet bevidste om vigtigheden af en matematisk forståelse, og stimulering allerede tidligt i barnets opvækst, da det har betydning for hvordan børnene klarer sig omkring 12 års-alderen.

 

Når det lille barn starter i vuggestuen, kan vi hjælpe barnet videre fra en matematisk fornemmelse hen til en matematisk forståelse. Den matematiske og sproglige opmærksomhed barnet bliver stimuleret med i dagtilbuddet kommer tydeligt til syne igennem nogle af de mange aktiviteter vi har og fortsat arbejder videre med, så som:

 

• Leg med magneter
• Leg med begreber, hvor børnene motorisk bruger deres kroppe. Kravle op og ned, gemme og finde ting, under og over m.m. 
• Bygge med store legoklodser
• Bygge og anvende forhindringsbaner
• Aktiviteter til musik der opfordrer til at finde former og farver. Tage dem op, og lægge dem ned.
• Gå på opdagelse sammen, på stuen eller i naturen. Opdage farver og mønstre.
•  Bygge huler, opdage størrelser, forståelse for rum m.m. 
• Kreative aktiviteter inde og ude, med antal, farver, former m.m.
• Dække bord, samling, samtale om hvem der er til stedet, samt hvem der mangler. Selv tage mad op på sin tallerken, samt hælde vand/mælk i koppen (tyngdekraft).
• Opfinde vores egen leg, bygge store terninger med former og farver. (Se ny SMITTE model)

 

(Ny) SMITTE:

 

Sammenhæng:

Legende tilgang til erkendelse hos børnene - former og farver, i forhold til matematisk opmærksomhed. Styrke, stimulere samt opfylde elementer fra den nye styrkede læreplan. Opmærksomhed på børnenes deltagelsesmuligheder. Koble matematisk opmærksomhed med motorikken.

 

Mål: 

Stimulere børnenes nysgerrighed, opfordre til leg, opdage nye begreber inden for matematikkens verden (stor, lille, form, farve, mængde, foran, bagved m.m.).  

 

Inklusion:

I vores aktivitet, har vi et øget fokus på både det enkeltes barns deltagelsesmuligheder da der er flere mulige roller, barnet kan påtage sig i fællesskabet. Aktiviteten er tilpasset aldersgruppen, så deltagelsesmulighederne også er til stede til børn der endnu ikke har alderen til at gå. 

 

Tegn:

Vi ser at børnene, efter at aktiviteten er blevet lege nogle gange sammen med en voksen, er begyndt selv at tage terningerne og kaste med dem. De finder tæppet, der kan være en del af aktiviteten og fortæller med ord at de har fundet en trekant, firkant m.m. Børnene kobler terningerne sammen med tæppet og får samtidigt øvet turtagning, fælles opmærksomhed m.m. Børnene opdager nu flere former og farver på stuen og i naturen. Børnene bliver opmærksomme på at de voksne har tegnet på vinduerne og at formerne passer til terningerne.

 

Tiltag:

Sammen med børnene bliver der valgt former og farver til de hjemmelavede terninger. Terningerne bliver lavet på stuen, hvor børnene kan hjælpe til.

Terningerne laves holdbare nok til kast, lidt vand, at kunne blive siddet på.

Terningerne ligger i perioder i børnehøjde, så børnene selv kan begynde aktiviteten.

De første par gange hører vi evt. musik om former og farver, viser og fortæller børnene om hvad vi skal. 

En voksen kaster f.eks. terningen, bliver det en firkant løber/ kravler børnene sammen hen på firkanten på tæppet. Rollerne byttes om. 

Børnene kan også selv finde andre former rundt omkring på stuen eller i naturen.

Terningerne bliver brugt både inde og ude. 

På legepladsen tegner vi forskellige former og farver med kridt, så der er flere steder man kan finde.

 

Evaluering:

Børnenes matematisk opmærksomhed er tydeligt blevet styrket, da vi både med ord og deres initiativer kan se en ny opmærksomhed mod former og farver. Børnene er aktivt begyndt at lege legen, på eget initiativ. Der leges på tværs af alder.  Nogle børn har bevæget sig fra en matematisk fornemmelse til en matematisk forståelse. Ved både at kunne lege legen inde og ude, har vi kunne skabe et legemiljø der kan strække sig over hele/ store dele af dagen.

 

Årets bog

Krokodille og giraf - En dejlig overraskelse.

Forfatter: Daniela Kulot.

 

Krokodille og Giraf handler om en overraskelse til en fødselsdag og om at følge en rød tråd.

 

Årets bog har givet anledning til mange små aktiviteter, ture ud af huset, samt små lege.

Krokodille og Giraf har vi læst af mange omgange og brugt dialogisk læsning til at støtte op om vores sprogindsats på stuen.

 

Dialogisk læsning og leg.

Forskningen viser (Warrer & Brostrøm, 2017) at når pædagogerne læser dialogisk læsning med børnene og derefter har æstetiske aktiviteter, som at tegne, male og lege, har det stor effekt på børnenes sproglige udvikling… 

 

I årets bog har vi udover dialogisk læsning, valgt enkelte sider ud, hvor vi har haft mulighed for at gå i dybden, enten med et fokus på enkelte dyr, æstetik, den røde tråd, steder, følelser, gaver eller ord.

 

Aktiviteter:

 

• Ture i Zoologisk have. Se giraffer og krokodiller. Kigge efter bogens andre dyr
• Tegne fabeldyr, farvelægge
• Ansigtsmaling - valgfrie dyr.
• Dialogisk læsning
• Modellervoks - vi laver dyr
• Den røde tråd (Lave en fysisk rød tråd sammen med børnene der går igennem huset og ud på legepladsen) følge den sammen.
• Supplerende historier om Krokodille og Giraf
• Lave en luftballon i det lille rum, hvor man kunne sidde og læse bøger
• Gå på kirkegården og kigge efter Solsort som man møder i bogen
• Lave forhindringsbane og “gå på line” som i bogen
• Lave Krokodille og Giraf masker.
• Lege med krokodiller og giraffer, familieleg
• Dialoger med børnene 5 turtagninger om bogen.
• Klippe-klistre giraf hænder
• 5 små aber sangen med en krokodille
• “Vil du se min krokodille” legen.
• Synge sangen Iiiiiiiiii Zo lo lolo…(med giraf og krokodiller)

 

Da årets bog er lang for et vuggestuebarn, og indeholder mange sider, har vi på stuen måtte dele bogen op, og vi har været opmærksomme på hvilken gruppe børn, der kunne have gavn af at vi valgte nogle sider ud. De store børn på stuen har ofte kunne holde koncentrationen længe men ikke altid til bogens slutning. 

 

SMTTE

 

Sammenhæng:

I år har vi set en god mulighed for at kombinere to fokuspunkter samt opfylde flere temaer fra den styrkede læreplan i et overordnet fokus med årets bog. Ved at kombinere årets bog med vores fokus på sprog har alle personaler på stuen haft et øget fokus på enkelte ord der optræder i bogen. Med Årets bog er vi også inde på områder som Alsidig Personlig Udvikling, Kommunikation og Sprog, Krop Sanser og Bevægelse, Natur Udeliv og Science samt Kultur Æstetik og Fællesskab. I den styrkede læreplan er der også fokus på børnenes leg. Derfor har vi valgt den legende tilgang, med plads til fri leg. Udover den frie leg, har der også været voksenstyret leg, så som legen “Vil du se min Krokodille” - som børnene nu selv kan lege med verbal støtte fra en voksen.

 

Mål:

Vi har fået en del nye børn på stuen, der ikke har været med fra start, derfor er der nogle af aktiviteterne der har gået igen. De nye børn skulle gerne hurtigt blive en del af fællesskabet på stuen, og vi har blandt andet brugt dialogisk læsning da det har en inkluderende effekt på børnegruppen. Børnene skulle gerne få (og har fået) et fælles tredje de kan putte i deres rygsæk og tage frem sammen når lysten byder sig. Vi ville også gerne lære børnene kendte og nye børnesange der også kan skaber rammen til samlingen og genkendelighed samt tryghed for de mindste.

 

Tiltag:

 

Se punkt liste øverst.

Pædagogiske tiltag er planlægning af aktiviteter. Dialogisk læsning.

Vi oplever en øget lyst og vilje til at læse i vores børnegruppe. Personalet har fået et kursus hos Mary Fonden (Læseleg) som vi bruger værktøjer fra. Samt et nyligt oprettet mini bibliotek på gangen, hvor forældrene sammen med deres børn, kan låne bøger fra vuggestuen med hjem.

 

Tegn:

Vi kigger efter sproglig udvikling - Hvilke ord eller sætninger er nye?

Personlig udvikling hos det enkelte barn - Fællesskabs følelse, At være en del af noget. Nye lege det enkelte barn kan invitere sine venner med i. 

Vi kigger efter læselyst samt hvordan den dialogiske læsning af årets bog kan fremme inklusion på stuen.

 

Evaluering:

Da vi arbejder meget med bogen hen over sommeren, kunne vi se at nogle af de lege og pædagogiske aktiviteter gav mere mening for børnene. Når vi f.eks. legede med modellervoks, kunne vi sætte bogen for enden af bordet som inspiration, her kunne vi se at både børn og voksne blev mere ivrige for at lave bestemte dyr samt at dyrene kunne bruges til at lege med. Det gav også anledning til Mor, far og barn leg - eller Familie leg. Vi vil fortsætte med at have børnenes perspektiv for øje når vi læser dialogisk læsning da børnene vi ikke kan forvente at et barn på 1 år har samme koncentrationsevner som en på 2,9. Børnene har brug for forskellige stimuli og forskellige aktiviteter. Vi laver små grupper så vi kan tilgodese det enkelte barns behov.

Vi ser nu, at selv de helt små børn på stuen, der ikke har meget sprog endnu, har lært at synge med på enkelte ord i Zoologisk have sangen. Samt at de kan kende forskel på at løven brøler og krokodillen siger haps.