Prins Teddy | Vuggestuen Kongehuset

0. 2020 Prins Teddys oplevelse af Covid 19/Coronas overordnede indvirkning på den planlagte dagligdag.

For alle mennesker har det været en omvæltning at skulle forholde sig til en ny dagligdag med restriktioner og en anden virkelighed.

Vi har måtte forholde os til at vores legeplads har været opdelt i først 4 zoner til de 4 zoner og derefter senere til 3 zoner og efter sommeren til 2 zoner. Der har været et ønske om at en gruppe børn fra en stue, tog på tur så de også fik andre oplevelser og så vi gav en stue mulighed for at tage væk fra huset, samtidig med at vi også var udenfor som sundhedsmyndighederne har foreskrevet.

Disse restriktioner og hensigtserklæringer har vi efterlevet og forsøgt at gøre til en del af dagligdagene i børnenes oplevelse af vuggestuetid. Vi har været på lokale ture og på lange ture i nærområdet, alt sammen som kan nås med pædagogers gå-ben. Vi har været på kirkegården, på boldbanen oven på Lidl, den store græsplæne og bakke med lokale legepladser i bebyggelsen på Sjælør Boulevard, Karens Minde i Sydhavnen og se på dyr samt også Tippen og lede efter får og lamaer, der har vi også spist langturs picnic og sovet på vejen hjem.

Vi har brugt tid på de større og mere omfattende arbejdsopgaver ift. rengøring af flader og vask af både soveområder, sengetøj og legetøj. Vi har i den forbindelse kigget på hvilket legetøj der tilbydes børnene især indenfor og om der skal være genkendelighed også kaldet “favoritter” som skal tilbydes dagligt eller og fornyelsen af “nyt - kendt/ukendt” legetøj kan bidrage til en spændende dagligdag for vores vuggestuebørn.

Vi har enkelte børn som savner noget bestemt legetøj, som har svært ved at igangsætte de gode lege hvis de mangler det savnede legetøj. Det har enkelte dage givet børnene udfordringer som de har løst sammen med andre, men for et par enkelte børn har vi sørget for at dagligt vaske f.eks. biler og køretøjer så de altid er tilgængelige på stuen dagligt. Det har for enkelte børn været en nødvendighed. For den store gruppe af børn har det ikke haft den store indvirkning at udbuddet af legetøj har skiftet.

Udenfor på legepladsen har vi sørget for at der også var forskellige legemuligheder i form af forskellige tilbud af legemuligheder. En dag med bolde, med cykler, med biler, med sandting, med samleting, med forstørrelses æsker/glas og opbevaring til at finde og studere små dyr og blade. I zonerne, som siden sommeren har været 2 zoner, aftaler de to stuer som deles om zonen, hvad fokus kunne være den pågældende dag eller uge.

1.Prins Teddy 2020 Fokuspunkt “Natur, udeliv og science.

SMTTE-model

Sammenhæng

På Stue Prins Teddy tager vi udgangspunkt i hvilke børn som for nuværende er på stuen.

Vi ønsker at børnene får oplevelserne med fokuspunktet, sammen og at fokuspunktet kan være et samlende element i børnenes dagligdag og deres indbyrdes samvær.

Vi har 13 børn på stuen fra januar 2020 til december 2020. Gruppen fordeler sig med en stor vægt at mindre børn, som i løbet af sommeren og efteråret vil være en stor mellemgruppe aldersmæssigt. 2 børn er børnehavealder hen over foråret/sommeren. En mellemgruppe på 3 børn og en stor “mindste gruppe” på 8 børn.

Vi er 3 personaler på stuen.

En del af noget større... Ud fra tidligere års fokuspunkter, pejlemærker og temaperioder har vi erfaret at vi i disse områder også er en medvirkende faktor til at hele hverdagen for alle stuer hænger sammen og derfor vælger vi at indskrive en passus omkring hvor vigtigt det er at vi i vores eget fokus, på egne børn - på egen stue - stadig er en del af den store helhed, nemlig hele huset. Vi skal derfor skabe et fokus, en måde at arbejde på som kan inkludere andre stuers børn og voksne i det fælles tredje - emnet som her er “natur, udeliv og science”. Vi ser det som vores fornemme opgave at skabe mulighed for børnenes inklusion- og deltagelsesmuligheder på trods af anderledes tilhørsforhold via at komme fra en anden stue.

Hvert enkelt barn i institutionen opbygger et særligt forhold til egen stue, og det er vores pædagogiske opgave at sørge for at gæstebørn føler sig inkluderet på lige fod med stuens egne børn, i de aktiviteter vi skaber med fokus på de emner vi vælger.

Vi er en institution som er fælles på mange områder og hvor vi som stuer hjælper hinanden i situationer som kræver det. Derfor vil vores fokusområder også indeholde plads til gæstebørn fra andre stuer, da hverdagen kræver at vi altid forholder os til hinanden, hinandens situationer på stuerne, med personalets almindelige ferie/fri og sygedage.

Mål

Vi tager på Prins Teddy, udgangspunkt i de nye styrkede læreplaner. Fra de styrkede læreplaner har vi valgt følgende uddrag som omdrejningspunkt: “Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemetoder

Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden… Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes aktuelle forståelse. En proces, som går fra det meget konkrete til det abstrakte – fra regnorm til luftfart, hvor det pædagogiske personale skaber en mental bro mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for naturvidenskabens forståelser og begreber.”

På stue Prins Teddy opstiller vi følgende undersøgende tilgang til fokuspunktet Natur, udeliv og science:

kan vi medvirke til at understøtte det pædagogiske læringsmiljø så at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen?

kan vi medvirke til at alle børn får konkrete erfaringer med naturen som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen?

giver dem muligheden for at opleve sig som forbundet med naturen, som menneske?

kan vi medvirke til at forme et læringsmiljø som skal understøtte at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene opsamler erfaringer og muligheder for at udtrykke sig omkring årsager, virkninger og sammenhænge, med en inkluderende matematisk opmærksomhed?

Tiltag

Konkrete handlinger:

Legepladsen som ude - og oplevelsesrum

Vi ønsker at bruge legepladsen på nye måder, fordybe os i det vi har - det ydre læringsrum.

Hvad kan man se på legepladsen - hvordan kan vi gøre det tydeligt for børnene?

Er der matematik på legepladsen, hvor kan man finde den henne og kan den bruges til noget? Vi vil fordybe os i antal, rum og form. Noget er rundt, spidst, trekantet og noget er der mange af, få af… det vil vi kigge ind i

Vi vil løfte sten og se om der bor dyr nedenunder, undersøge hvilke dyr det er, hvad de spiser og følge hvordan de udvikler sig.

Vi vil se naturens gang hen over året - hvordan kan vi skabe rum for at børnene opdager at naturen skifter i løbet af året? Vi vil tage billeder og ud fra dem, give børnene mulighed for ved kreative tiltag at få øjnene op for at f.eks. blommetræet skifter farve i løbet af vinter/forår/sommer/efterår.

Tiltag 1.) Ture ud af stuen/huset

Vi vil besøge naturen udenfor vuggestuen, med det formål at gøre verden større og skabe et fælles fokuspunkt på at have været sammen i et nyt fælles univers. En tur i skoven, på stranden, på en eng og mærke børnenes nysgerrighed på verden. Vi vil medbringe fotomuligheder og naturmidler til at indfange og studere dyr på vores fælles oplevelse.

Vi vil skabe pauser hvor vi som voksne stiller spørgsmål som pirrer børnenes lyst til at gå i dialog om f.eks. hvad det mon er for et dyr vi har fundet, sammen, hvad det mon spiser og om det mon har en familie… Og om sådan en dyr mon kunne leve i en plastikverden? hvorfor/hvorfor ikke? Vi vil give plads til at formålet med turen er at skabe rum for tanker, ikke at vi skal nå noget bestemt, men at vi kan forundres sammen og at de voksne måske ikke altid skal fungere som leksikon, men også kan forundres sammen med børnene.

Tiltag 2) Begrebet solsystem og stjerne

Vi ønsker at beskæftige os med forskellige fænomener som fx vejret og solsystemet. Solsystemet introduceres i løbet af efteråret hvor vi sent på året vil have mulighed for at se stjerner. Vi vil male solsystemet sammen på små billeder og tage fænomenet stjerne op.

Vi vil følge op på emner vi har taget op, ved at læse og kigge i bøger om emnet.

Tiltag 3) Fælles begreb: Picnic

Vi vil i løbet af forår og sommer introducere begrebet picnic hos børnegruppen, på en måde så vi forhåbentlig også kan inkludere familierne til børnene, men emner som de kan bidrage med. Målet vil være en fælles picnic en eftermiddag med fælles madoplevelse, sang og musik og science.

Tegn

Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet?

Vi skriver løbende ned omkring vores oplevelser af det vi ser og hører blandt børnegruppen ift. vores emne. Vores oplevelser er præget af at Corona er i samfundet og har indvirkning på vores fysiske opholdssteder i institutionen, med opdeling af zoner og skift af zoner for at gøre legepladsoplevelsen så levende som muligt for så mange børn som muligt. Derfor er det den voksne og vores fælles fokus som er omdrejningspunktet i den konkrete zone som vi opholder os i. Kontinuerligheden er ikke den zone vi befinder os i, da den jo skifter fra dag til dag, men netop oplevelsen sammen i relationer mellem børn og voksne om et fælles emne.

I vores fokus rettet mod at børnene får øjnene op for naturen, har vi brugt at gå på tur. på bare tæer, på ujævne græstotter og lignende. Nogle børn har været reserveret og en enkelt har ikke ville gå på bare tæer… mens andre bare løb derudaf. Vi har iscenesat rammerne og været sammen om at skabe oplevelserne, sammen med børnene. Det har givet kæmpestore og sjove oplevelser… f.eks. da de største børn løb fra de voksne op ad bakken… og de voksne kom til kort og måtte bruge andre metoder til at nå børnene på… “kan du lige hjælpe mig - kom lige ned og hjælp mig… jeg sidder fast i græsset… det holder på mig…” og så kom børnene ned og hjalp den voksne op - så vi sammen kunne nå toppen af bakken og hoppe af glæde.

En praksisfortælling1.): Legepladsen som ude - og oplevelsesrum

Vi er på legepladsen en formiddag i foråret i begyndelsen af maj og er i zonen med rutsjebane og legehus, samt den store bakke, terrassen og reposer. Vi er på opdagelse på hvad dagen skal indeholde. Nogle børn er gået med på terrassen og har sat sig ved det lille bord-og-bænkesæt. Et barn har fundet en snegl som vi kigger på, sammen. Et andet barn finder også en snegl, nu har vi to. Børnene er forundrede over størrelsesforskellen på sneglene, den ene er meget stor og den anden mikro lille…. vi kigger på at den bevæger sig. Vi snakker om følehorn og den voksne spørger… Hvor har den øjne henne? Tror i at sneglen har ben? Børnene kigger og peger på følehornene “der er øjnene” siger en stor pige. “og sutsko” siger en mindre pige spørgende?

“Kan den ha sutsko på”? spørger den voksne… Børnene kigger. En dreng ryster på hovedet. Der er nu kommet yderligere to børn. Den voksne og den store pige kigger i blomsterbedet for at se om de kan finde en til snegl (det er åbenbart der at de bor, sneglene). Pludselig kan vi se ind i en sprække - Der ligger nok 100 snegle!!!! klumpet sammen. Begge bliver overraskede… Den store pige kalder på en ven… “kom kom kom” “Se der, se der”. Vennen kommer med hen og kigger. De hopper sammen og klapper i hænderne… Det bliver til en løbeleg og sneglene får lov at ligge, mens de leger videre. Et par dage senere skal vi bruge en snegl igen, og den store pige løber over til det nyfundne sneglebo og finder en snegl. vi skal se om den har en fod. Det er en meget livlig snegl og den spadserer afsted og laver tydelige “fodspor” på bordet. Børnene er meget optagede af at den går og af de spor den laver. Et par børn går op på bakken, vi tror at det er for at lede efter snegle. En af dem er meget målrettet og får fundet sneglebo og kommer med endnu en baby snegl. Den dør dog på vejen da, han kommer til at træde på den.

En praksisfortælling 2) Ture ud af stuen/huset

Vi er på mange ture i nærområdet.

En tur til Tippen

Sammenhæng: På en sommerdag pakker vi bletaske, beder køkkendamen om en stor madpakke, og pakker tæpper og solcreme. Vi skal på langfart. Vi går afsted med to store vogne og 8 børn.

Mål: En tur ud i naturen - på langfart

Vores mission er at gå fra Sjælør Boulevard og til Sydhavnstippen. Vi vil se på natur og spise picnic i det fri.

Tiltag: Da vi er kommet forbi Karens Minde og har mødt hunde, katte og heste går vi igennem den smukkeste lille oase af skov, over jernbanebroen og ned til Sydhavnstippen. Der lige foran lågen inde bag hegnet står de flotte alpakaer… Vi er superheldige… at vi allerede kan se dem. Sydhavnstippen er kæmpestor når man skal gå rundt med store vogne med børn i. vi kigger på de store alpakaer. derefter går vi ind på området og kort efter ser vi en gruppe får, nogle græsser og andre ligger. Børnene er nysgerrige og peger på fårene. En enkel pige græder og er noget berørt over at se de store dyr. Vi spørger børnene: “Hvad spiser det der får mon”? Nogle børn kigger bare… En pige svarer… “græs” En voksen spørger… “Har fåret mon frakke på”? En pige gentager “frakke på”. En voksen spørger: Har fåret venner”? Børnene kigger over mod den store flok af får” En pige siger “mor”? Den voksne svarer “Ja, måske er det et mor-får”, “jeg synes der er mange får-venner”.

4 af børnene får tilbud om at komme med hen og se nærmere på fårene. De synes at det er spændende og går gerne med. En dreng peger og siger lyde og vil gerne løbe hen til fårene. En anden dreng har svært ved at gå, det er et kuperet område og ikke en plan græsplæne, der er græstotter som stikker op og grene der skal trædes over. En enkelt er lidt tilbageholdende da det ene får rejser sig op og pludselig er meget stort… Vi går tilbage til vognene og vinker til fårene og også til Alpakaerne som vi også går forbi. Vi kommer forbi åen og ser fugle og vand der nu breder sig. Til sidst kommer vi til destinationen det dejligste picnicbord-og bænkesæt med udsigt over vandet. En af børnene laver schyyy lyd og viser med fingeren at vi skal være stille og peger ud på vandet og siger “mæh”. Vi griner og siger, ja der er fugle. Se de flyver og nogle af dem flyder og svømmer lidt.

Vi dækker bord med dug på, kopper og den store madpakke. Folk som kommer forbi, hilser på os og nikker. Der kommer en knallert scooter forbi som et par børn, synes er det flotteste de har set. Vi spiser maden, snakker om fuglene som flyder på vandet. De voksne fortæller at når vi har spist, så skal børnene skiftes og tage deres lur i vognene.

Vi går afsted og flere børn falder i søvn. Vi kommer først tilbage til vuggestuen kl. 14.00 - Vi har været ude på tur siden kl. 09.00

Tegn: Vi synes at vi så det på turen til Tippen. Børnene pegede og henledte hinandens opmærksomhed på f.eks. får og Alpaka samt fuglene. De brugte lyde til at fange hinandens opmærksomhed. Børnene spillede selv ind med relevante emner i form af lyde f.eks. da pigen peger på fuglene og siger “mæh”? det kunne indikere at barnet her, ville indgå i en dialog om hvad fugle siger, om det er det samme som et får. Det gav anledning til smil og snak med voksne om fugle der svømmer.

Vi har ønsket at se børnene inddrage hinanden, kalde på hinanden. Sige “kom” eller “se” når der er noget som kunne være fællesskabende for dem, båden på egne opfordringer til hinanden og på opfordringer fra os voksne. Det har børnene brugt rigtig meget til hinanden. Der går ikke en dag uden at nogen kalder og inviterer til leg og nysgerrighed på emner og områder. F.eks. når et barn peger på en edderkop, vender sig mod sin ven og siger “Det”? Eller når en pige stolt kommer gående ned af bakken med en snegl og siger “SE, Anton, mig har fundet en sneeeegl”.... Anton smiler og nikker. Børnene har fået noget sammen om noget tredje, et fælles fokus. Når børnene tager os i hånden og undrende kigger op og på den ting de har fundet - så får vi os en snak om hvad kan det være, hvorfor gør den sådan og kan den mon lide slik, den snegl der…?

Vi har ofte taget billeder af ting fra turene og de er blevet printet ud, sat op og talt om med børnene. Billederne er sendt hjem til familierne så de har haft mulighed for at kunne samtale om de oplevede ting i børnenes dagligdag.

Inklusion: Vi har brugt turen til Tippen og picnic-samlingen til at sætte fokus på at være en del af en gruppe. Vi har lagt op til at bruge hinanden som venner. At børnene kan søge hjælp hos hinanden og få det. Vi har sørget for at de børn som ikke har kunnet høre pga. væske i ørerne, har været og har fået den samme oplevelse af at høre til i gruppen af børn, i alle de emner vi har været omkring.

Sådan en tur som turen til Tippen, giver stor mulighed for at alle børn har mulighed for at indgå på samme vilkår. Det er en usædvanlig oplevelse, en oplevelse som for alle børn og voksne er NY. Der kan bygges på den nye oplevelse sammen. Ingen har tydelige fordele udover sproget. Vores oplevelse er at den nye situation giver fællesskabet fornyet fokus. Et barn som ikke er i centrum i relationerne på stuen, bliver i denne situation en del af centrum.

Evaluering

Både børn og voksne oplever elementerne på turen som nye og skal i det nye der opstår, navigere så der bliver talt om får, natur, græs, vand, fugle, mad, træthed - på en anden måde end når vi er i en anden sammenhæng som f.eks. på legepladsen i vuggestuen, eller inde på stuen. Selve det at være i et miljø hvor fåret er levende og man kan mærke at græs ikke altid er blødt, men også kan stikke, eller at græstotter er svære at gå på. Alle disse ting samlet gør at vi sammen har en fælles oplevelse.

Det er krævende at planlægge og gennemføre en langfarts-tur. Der er mange del-elementer som skal på plads. Det er sjovt når det er muligt. Det er en anderledes og en mere komprimeret oplevelse af dagligdagen, af hinanden og af de fælles oplevelser og fokusområder. Det opleves som om der er mere tid til fordybelse, og mere tid til at opleve langsomt. Vi har kun mulighed for at skabe en lignende oplevelse, når vi ikke har mange børn på stuen og når vi som personale glemmer vores pause til fordel for at opnår sådan en dag. Muligheden udvides når vi kun skal koncentrere os om egne børn i egen gruppe og på den måde at vores kolleger ikke er afhængige af at vi er til stede i vuggestuen for at kunne afhjælpe og dække ind for hinanden.

Turen til Tippen gav en oplevelse som var unik. Der var så mange ting som var anderledes ved den dag. Vi så rigtig mange ting og oplevede en vuggestuedag på en helt ny måde. Tid og sted var ophævet for en tid, sammen. Der blev knyttet bånd mellem børnene som er blevet brugt sidenhen. Det at sidde tæt på vej ud og på vej hjem fra turen, synes at have givet børnene en samhørighedsfølelse. De var sammen om at have denne oplevelse af får, alpaca, græs, frokost i det fri, vand og synsindtryk som er uden for hvad man kan forvente når man som lille barn skal i sin vante vuggestue. Senere har de børn som var afsted på denne tur, talt meget om får, da vi printede billeder ud af turen. Der kom altså også sprog ud af turen. Kunne man have haft noget matematisk med? Ja, men nej synsindtrykkene og det at være sammen stod for hele oplevelsen.

Vi har udover turen til Tippen, gentaget samme lignende tur, dog uden at se får og Alpakaer, flere børn kunne genkende området. Vi har været på mange ture både før og siden, på tur til nærområder, Kirkegården hvor vi har været på egern-safari i Kogleland. set og fundet blade og kogler der stikker. Vi har været på tur til den store bakke bland de store huse på Sjælør Boulevard, på Dør-tur i Villakvarteret og se på hvad farve dørene er og hvordan de ser ud. Vi har været på kikke-på-maskiner-tur, set gravemaskiner ved Ny Ellebjerg Station, set på tog på broen ved Sjælør station og ting der ligner.

Vores oplevelse er at vi har medvirket til at give børnene konkrete erfaringer med naturen ved f.eks. at tage på ture i nærmiljøet, gå på sneglejagt og egernsafari - hvor man skal være stille for ikke at skræmme Hr. og Fru egern og deres familier.

Picnic Temaperiode:

Sammenhæng: Vi har gennem året 2020 siden genåbningen måtte opholde os mere udenfor end vi plejer for at opretholde de sundhedsmæssige anbefalinger ift. Covid19/Corona. Dette har vi brugt som temaemnet Picnic på stuen. Vi har omtalt samlingen som picnic.

Mål: Vi vil gerne se børnene inddrage hinanden, kalde på hinanden, sige “kom” eller “se” når der er noget som lægger op til at være fællesskabende for dem, både på egne opfordringer til hinanden og på opfordringer fra os voksne.

Tiltag: Vi har brugt tæpper til at lave picnic forskellige steder i de forskellige zoner vi skulle være i, samt på tur. Vi har ledt efter picnic-relaterede bøger eller historier og har fundet billeder af picnic, f.eks. Krøjer kunstbilleder for at kunne give børnene et begreb om hvad picnic er.

Tegn: Børnene har enkeltvis brugt ordet picnic, enkelte gange. De har været med til at få picnic til at fungere. De har jo ikke måtte dele ud, men har været med til at se frugter blive skåret ud, brød blive smurt og vand og mælk hældt op. Og at dette er blevet italesat. “nu bruger jeg kniven til at skære æblet over… skal vi se hvad der er inde i æblet? Se en stjerne og derinde ligger der æblekerner” Så nu siger børnene selv stjerne når vi kigger på æbler.

Børnene har kaldt hinanden sammen, har hentet hinanden til picnic/samling - og har sørget for at alle var en del af et fællesskab når vi afholdt picnicsamling.”Kom min ven, vi skal holde samling…. der er maaaaaad nuuuuu”, bliver der også råbt. Der bliver gestikuleret at vi nu sætter os sammen.

Inklusion: Vores oplevelse er at børnene har været fantastiske til at sørge for at deres venner er med og er en del af picnic-fællesskabet. Vi har et par enkelte børn som gerne vil gå deres egne veje også når vi skal holde picnic-samling. Men deres venner synes at det er mærkeligt at de ikke kommer og er med til både at spise og synge eller få læst en historie, derfor bliver der fra børnene gjort opmærksom på at de mangler, eller de bliver hentet hen til tæppet hvor det foregår.

Evaluering: Da vi ifølge sundhedsmyndighedernes anbefalinger har skulle opholde os mere udenfor end normalen er for en almindelig vuggestue, så har vi måtte nytænke og opfinde nye måder at gøre pædagogikken på. Som f.eks. picnic-samling. Det er blot et nyt begreb, men som alligevel inddrager nye elementer som vi måske ikke havde fundet, f.eks. billedet af Krøyer, “Hip hip hurra”der viser en picnic. Vi har været på en del ture i nærområdet. Turene var et alternativ til at være indenfor i stedet for. Vi er meget begejstrede turgængere og holder meget af det, da der er højt til loftet ift. nye områder som kan være fællesskabende både i gruppen men også som fokus. Det vil vi tage med i kommende tema perioder der skal planlægges, at der i de nye kommende temaperioder, indtænkes på hvilke måder at ture i nærmiljøet kan fungere som støttende funktioner ift. emnerne vi vælger. Allerede nu ved vi at vi skal arbejde med emnet luft/vind i en kommende tid og med digitale muligheder i vuggestuebarnets højde…

I disse nye og kommende emner vil vi indtænke hvordan turforslag og tur gennemførelse kan bruges til at støtte fokuspunkterne.

Begrebet solsystem og stjerne

Da Corona ramte samfundet, så ramte det også lige ned i vores planlægning og i hvad der gav mening og var muligt at gennemføre. Vores oplevelse var at det var omfangsrigt at skulle flytte rundt med maleredskaber og ikke kunne opbevare til dagen efter, hvor vi skiftede zoner og i nogen tid kunne opholde os i zoner som ikke gave mulighed for at arbejde kontinuerligt med begrebet. 2 personaler tog bla. deres live op til revision og kortlagde Coronas konsekvenser for sig og valgte andre strategier for deres liv, de ændrede deres liv ved at vælge at læse videre og skifte arbejde. Det havde den betydning at det planlagte fordybningsområde “solsystem og stjerne” er udskudt til senere, gerne til 2021, da vi fortsætter med årets bog fra 2020 ind i 2021.

Inklusion

Hvordan bidrager vores indsats og fokus til at fremme udsatte børns sociale kapital?

Vi synes at vi i alle vores daglige tiltag tager højde for at implementere alle børn på trods af enten deres yngre alder, deres manglende kompetencer i form af f.eks. nedsat hørelse, nedsat motorik eller manglende sprog. For os kommer inklusionen før alle andre pædagogiske tilbud og tiltag af aktiviteter i løbet af dagen. Når et af de større børn trøster en ven, eller henter en voksen, så har vi opnået første skridt i retningen af at delagtiggøre sig som barn i hinandens liv. Når alle børn har forståelse for at man godt kan falde ind i hinanden for sjov, men at man ikke gør det med det barn som har en motorisk udfordring, samtidig med at børnene i stedet for, kalder på det pågældende barn og husker det barn også når barnet kommer ind ad døren og møder i vuggestue. Det barn bliver mødt med stor glæde fra gruppen af børn på lige fod med de børn som hopper ind ad døren, glade for at skulle lege med deres venner.

Evaluering.

Vi har arbejdet på mange måder med natur, udeliv og science, brugt nærområderne, brugt hinandens og børnenes kompetencer. Vi har implementeret de ting som gav mening og som var relevante for aldersgruppen, se på får, mærke græs, opdage blade, se hinanden, bruge sproget. Det har været sjovt og især langturene har givet os meget. Det har også i tiden efter genoplukningen af samfundet været en mærkelig og stor opgave for at indtænke nye måder at arbejde må, nye rutiner for at kunne overholde retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne. Vi har også skulle forholde os til en stram struktur af vores udeliv med skiftende zoner og deraf en mere svær måde at fastholde fokus på. Vi har måttet nytænke vores fokusområder til f.eks. at være flytbare beholdere og udskyde maleriet til andre tidspunkter på året. vi har måttet erhverve os erfaring i at udnytte udeområderne til nye måde at lege på, at være sammen på. Og vi synes at vi har været kreative i at få børnenes dagligdag til at være spændende og fornyet med oplevelser som pirrer deres nysgerrighed og samhørighed. Inklusionen står til stadighed som det største i alt hvad vi foretager os, pædagogisk.

2. Prins Teddy 2020 Pejlemærke “Sprog”

Sammenhæng

På Stue Prins Teddy tager vi udgangspunkt i hvilke børn som for nuværende er på stuen.

Vi ønsker at børnene får oplevelserne med fokuspunktet sprog, sammen og at fokuspunktet kan være et samlende element i børnenes dagligdag og deres indbyrdes samvær.

Vi har 13 børn på stuen fra januar 2020 til december 2020. Gruppen fordeler sig med en stor vægt at mindre børn, som i løbet af sommeren og efteråret vil være en stor mellemgruppe aldersmæssigt. 2 børn er børnehavealder hen over foråret/ sommeren. En mellemgruppe på 3 børn og en stor mindste-gruppe på 8 børn.

Vi er 3 personaler på stuen. I løbet af september og oktober skifter vi dog 2 personaler ud.

Så der er et gennemgående personale i hele året, og 2 nye personaler i løbet af efteråret.

I løbet af efteråret 2020 vil vores børnegruppe fortrinsvis være børn som er tæt på 2 år eller lige over. Enkelte mindre børn på 1,4 år har vi også.

Udfra tidligere års evalueringer af fokuspunkter, pejlemærker og temaperioder har vi erfaret at vi i disse områder også er en medvirkende faktor til at hele hverdagen for alle stuer hænger sammen og derfor vælger vi at indskrive en paussus omkring hvor vigtigt det er at vi i vores eget fokus, på egne børn - på egen stue - stadig er en del af den store helhed, nemlig hele huset.

Vi skal derfor skabe et fokus, en måde at arbejde på som kan inkludere andre stuens børn og voksne i det fælles tredje. Vi ser det som vores fornemme opgave at skabe mulighed for børnenes inklusion muligheder på trods af anderledes tilhørsforhold via at komme fra en anden stue. Hvert enkelt barn i institutionen opbygger et særligt forhold til egen stue, og det er vores pædagogiske opgave at sørge for at gæstebørn føler sig inkluderet på lige fod med stuens egne børn, i de aktiviteter som vi skaber med fokus på de emner vi vælger.

Mål

Uddrag af de “nye styrkede læreplaner”: Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det pædagogiske personale skal være bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende og nysgerrigt og have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af. Det pædagogiske personale må hjælpe alle børn til at indgå i dialoger, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition.

Legen er vigtig som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor afgørende for barnets tilegnelsesproces, at barnet understøttes i at deltage i legen, fx ved at det pædagogiske personale i nogle tilfælde deltager i og rammesætter børns leg. Det pædagogiske personale kan samtidig anvende børnenes legeindhold som pejlemærke for mulige samtaleemner

Læringsmiljøet må tilbyde børn en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn.

kan vi medvirke til at det pædagogiske læringsmiljø kan understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden?
kan vi yde indflydelse på det pædagogiske læringsmiljø kan understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber?

Tiltag

Vi vil gennem samtaler, spørgsmål, historiefortælling og leg sætte ord på børnenes forskellige oplevelser i de forskellige aktiviteter som er i dagligdagene.
Vi vil indtænke sproglige læringsmuligheder i alle rutiner og i planlagte og spontane aktiviteter, hvor børn introduceres til nye begreber og udtryksformer såsom fx skrift-, symbol- og billedsprog. Dette kan foregå i samlingerne formiddag/eftermiddag, til frokosten og eftermiddagene. Og i de aktiviteter og temaperioder som kommer til at foregå i 2020.
Vi ønsker at give børnene adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige produkter, så børnene bliver introduceret til bøgernes univers og kan opnå nysgerrighed på skriftsproget, herunder får mulighed for at kigge i bøger, stille spørgsmål om bogstaver, få læst højt og snakke med deres pædagogiske personale om det, bøgerne rummer og det vi sammen kan skabe med papir/skriveredskaber og bøger.

Tegn

I vores fælles (børn og voksnes) brug af de adgange de har til bøger, skriveredskaber, papir og bøger vil vi undersøge følgende.

-hvordan kan vi se at alle børn udvikler sprog?

- Vi har kunnet se at vores aktiviteter har været spændende for børnene. De har gerne ville være med til at male, tegne og skrive deres navn som “kruseduller” på egne tegninger. Og så kom corona og gjorde tingene mere vanskelige. Vi skulle finde ud af hvordan vi kunne lave disse aktiviteter og sørge for at holde evt. smitte fra de redskaber som vi skulle bruge. Dette ekstra univers af at afholde evt. smitte fra at indgå i aktiviteter ved hjælp af redskaber som farveblyanter og malerpensler, oplevede vi som en faktor til at minimere vores samlede udbytte af “hvad vi plejer at diske op med” af aktiviteter. Corona blev pludselig en begrænsende faktor i vores arbejde. Og vi måtte genopfinde nye måder at være sammen på og få sproget ind i samvær og aktiviteter. Vi fik tegnet, men i begrænset omfang ift. hvordan det kunne have set ud uden corona som en forbandet gæst.

Børnene og vi måtte være sammen på en ny måde, i f.eks. mere intensiv leg og i denne blev der sat mange ord på børnenes handlinger og interaktioner med hinanden. Vi skiftede skrive- og tegneredskaber ud med dyrefangst og med redskaber til at opdage dyr. Æsker og små glas med låg til at kigge ned i og se dyrene blev brugt igen og igen.

Vi lå på maven i græsset og kiggede efter små dyr.

Vi gik rundt om træstammerne og så efter dyr og mad til dyrene. Vi ledte efter gemmesteder og passede på dem når vi havde fundet dem.

Vi fandt snegle og så hvem der kom først.

Vi så på sneglespor og på sneglens fødder.

Vi stødte på en historie, så fantastisk at vi delte den med forældregruppen, om at sneglehuse altid drejer til højre, men, men, men der findes sjældne arter som drejer til venstre, de har bare svært ved at parre sig med almindelige snegle. Og så var der den særlige snegl Jerymy som var ensom og drejede forkert i sit hus. Som søgte efter en mage i hele verden ved hjælp af facebook og som fik en mage tilsendt sig fra Spanien, men stakkels Jerymy måtte se konkurrenten snuppe den tilsendte mage... og sådan er det med den svære kærlighed. Jerymy nåede dog at få sig en partner og noget afkom inden han drog til de evige sneglemarker…!

Mange børn kunne sige snegle, fodspor, følehorn og dét og pegede og kom gående glade med snegle og sneglebørn.

Den historie gav rigtig mange samtaler med forældre om snegle som de også gik hjem og undersøgte… og vi ledte efter om vi kunne finde snegle der drejede til venstre i deres hus.

I kongehuset er der indtil videre kun almindelige højredrejede snegle. Men et kæmpe fokus kom der ud af at vi koncentrerede os om at skabe nye måder at begive os ud i sproget, på, når nu corona gjorde andre ting svære eller umulige at kunne opnå.

-Hvad afspejler det pædagogiske læringsmiljø på Prins Teddy? Er der områder som skal opgraderes/tydeliggøres i børnehøjde?

-Hvordan kan vi sikre at alle børn på Prins Teddy, opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer?

Inklusion

Hvordan bidrager vores indsats og fokus til at fremme udsatte børns sociale kapital?

kan vi sikre at evt. udsatte børns sociale kapital forøges på Prins Teddy? (Vi skal være observante og dele observationer med hinanden)
får vi omsat vores oplevelser til faktuel viden til brug som erfaring? (En notesbog med observationer til delagtiggørelse) (der findes skemaer til hurtig udfyldelse over en aktivitet f.eks. - dette kan hurtigt implementeres på stuen)

Evaluering

-rollemodeller

-legen om omdrejningspunkt for sproget

-læringsmiljøet tilbyder en vifte af sproglige læringsmuligheder

- Stuemødet: Det pædagogiske personale skal via refleksion over organisering og pædagogisk didaktiske overvejelser skaber samtaler af høj kvalitet i alle sammenhænge mellem det pædagogiske personale og børn og børn imellem, lige som det pædagogiske personale må samarbejde med forældre om børns sprog både i forhold til det enkelte barn og i forhold til børnefællesskabet i dagtilbuddet.

På Prins Teddy har vi tegnet, malet og kigget i bøger. F.eks. har vi taget årets bog og kigget på farver. I hele huset har vi valgt to sider fra bogen “Her er vi”

Med blå farve har vi malet tegninger og gjort klar til at lave et stort fælles billede.

Områder af fællesbilledet blev klistret ind med malertape for at gøre det muligt at få områder malet på lærredet men i afgrænsede områder.

Corona kom forbi og forpurrede færdiggørelsen af det fælles maleri. Men undervejs blev børnene fortrolige med at tegne og male med blå farver. Da corona-lockdown blev ophævet forsøgte vi at fortsætte vores malerglæde og gik på ture og fandt pinde vi kunne male på uden på legepladsen. Vi hængte pindene op i vores æbletræ hvor de blev væk da der kom blade og æbler på træerne… I efteråret dukkede pindene frem igen, men da var de ældste børn gået ud, så fra vores projekt er der nu malede pinde tilbage som dekoration i æbletræet på legepladsen. Inde på gangen, ud for stuen, hænger vores påbegyndte maleri. I efteråret holdt to personaler op på stuen og der blev ansat nye personaler, dette har også været en medvirkende faktor til at projektet om at lave fællesbilledet fra årets bog, ikke er blevet færdigt. Men vi er fortrøstningsfulde og vil gerne fortsætte med at lave billedet færdigt. Da årets bog fortsætter med at være årets bog til næste år, år 2021 så vil fællesbilledet også fortsætte sin vej mod at blive færdiggjort.

Undervejs har børnene stiftet bekendtskab med at tegne og male mulighederne, når det i praksis har kunnet lade sig gøre. Vi vil gerne gøre mere ud af projektet og det glæder vi os til.

-Hvad afspejler det pædagogiske læringsmiljø på Prins Teddy

Vi mener at den måde hvorpå vores aktiviteter foregår er i et miljø som lægger op til at børnenes ideer får mulighed for at blive tænkt ind i aktivitetsprojekter. Vi fremlægger ideerne for børnene og gerne visuelt, så de kan opnå en forståelsen som kan blive brugt af dem selv i selve handlingen. f.eks. Billedlotteri: Vi skal spille billedlotteri. Vi har gjort klar, alle sidder spændte om bordet. En voksen siger til en anden voksen. “ Vil du spille billedlotteri med mig?” Den anden voksen svarer i begejstring: “JAAAA, men jeg ved ikke hvordan”.

Vi deler plader ud mellem de to voksne og går i gang. “Hvem har en traktor”? “MIG” “Hvem har en bold” “MiiiiG”. Derefter siger en voksen “I skal da også være med” Og der vælges plader og gøres klar. “ Vi spiller og langsomt går det op for alle børn, på nær de mindste børn, hvad spillet går ud på. De mindste børn inkluderes ved at de får brikker også, så de måske synes at de er en del af samværet i aktiviteten”.

Selve stemningen på stuen ønsker vi skal afspejle hvad det er at være en god ven og hvad det er at have venner. Det gennemsyrer alt hvad vi gør og siger. Alt fra hvordan man sidder og spiser ved siden af hinanden, til når der leges og hjælpes med tøjet og bydes velkommen eller siger farvel. Vi gør meget ud af alle almindelige dagligdags situationer. Når der er kopper på bordet, der er blevet fyldt op med vand, så italesætter vi at “du kan give koppen til din ven Hugo” “Jasmin, vil du hjælpe Anders med at få skoen af”. “Det er svært at få trøjen af, måske kan du spørge Hilde om hjælp… Hiv Hilde i ærmet, se hvor er i gode til at hjælpe hinanden. Gode venner” Disse udtalelser er meget bevidste og gennemsyrede i alle dagligdagens og for børnene, deres børneliv - sammen. Vi vægter dem rigtig højt. Vi italesætter også når det er uhensigtsmæssigt, ej der blev din ven ked af det, du må lige komme og gøre det godt igen - giv lige et skulderklap, ae hende lige på håret, så kan i lege sammen igen.” Der er mange dagligdagssituationer hvor det talte ord har en stor betydning for børnenes stemning og relation sammen.

-Hvordan opnår alle børn erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer,

Vi synes at vi skaber et miljø hvor der er trygt, hvor det er godt og dejligt at være barn. Vi støtter op omkring de enkelte børn i en gruppe, ved at være imødekommende, smilende og overbærende samtidig med at vi som voksne har en opdragende funktion. Disse situationer er alle tale- og lytte-situationer hvor dialogen mellem barn/børn-voksne er centrum for det videre forløb i f.eks. hoppelegen på madrassen. Det er også her, at vi opfordrer børnene til at bruge deres stemmer blandt hinanden… invitere til leg og sjov f.eks. “kom med mig” Se lige der” eller “ej, det er ikke sjovt” “la´ lige vær, jeg bliver ked af det” eller som en af vores ældre børn sagde “ku’ du gøre det på et andet sted”.

-hvordan kan vi se at alle børn udvikler sprog?

Vi håber at det vil vise sig ved at børnene bruge deres lyde, fagter og gerne vil ind i en kommunikationsform. Vi håber at de ældre børn vil tage nye ord til sig og bruge dem relevant. Vi håber at forældrene støtter om omkring deres børns oplevelser og samvær med kammerater, at de ser deres barn som værende i en givende enhed, hvorfra der kommer nye input til eget barn.

Det kunne være spændende om der kom nye sætninger fra de ældre børn.

Vi har set flere børn komme med markant flere ord og sætninger.

I løbet af sommeren sendte vi lige inden sommerferien for de fleste, et skriv ud til forældrene omkring hvordan de kunne afprøve en ny dialogisk læsnings-strategi. Et skriv omkring dialogisk læsning stillet op som en bageopskrift. Flere forældre vendte forundret tilbage til os med tilbagemeldinger om hvor sjovt og fantastisk berigende det var at prøve. De synes at der ved den nye måde at læse på kom mange flere ord. Gentagelsen af den samme bog flere dage i træk, var nyt for dem. Og pauserne hvor børnene kunne finde ordene frem, var også nyt for dem. Deres tilbagemeldinger var at de synes der kom mange flere ord fra deres børn. Vi synes i sammen moment at kunne høre at de flere ord kom ned i vuggestuen også. Dejligt.

-Hvad afspejler det pædagogiske læringsmiljø på Prins Teddy? Er der områder som skal opgraderes/tydeliggøres i børnehøjde?

Da corona gjorde sit indtog i vuggestuens dagligdag, betød det at alle legesager og ophæng blev taget væk. Intet var at finde som det normalt var. Alt handlede om sundhed og begrænsning af smitte faktor. Derfor blev læringsmiljøet stærkt præget heraf. Vi tilstræbte dog at give det legetøj som blev taget frem, den samme kendte plads. Mad i skuffer og dyr på hylder. Biler i garagen og dukker i deres skabe. Men ikke noget optimal løsning for nogen, hverken børn eller voksne, så vi glæder os til en almindelig dagligdag uden fokus på corona-virus som en faktor der sætter standarden for hvordan et legemiljø ser ud. Men en ting er hvordan der ser ud, en anden ting er hvordan vi i den måde vi er sammen på, kan genere et pædagogisk læringsmiljø - Da vi på stuen skiftede to medarbejdere ud, så har fokus været at skabe samme ro og dejlige miljø samt tilgang til opgaver, aktiviteter og kommunikation mellem voksne-børn og skabe samme miljø at være barn i. Det har haft et stort og altafgørende fokus for at kunne komme til samme mål - “Her skal det være skønt at være barn og kunne udvikle sig trygt”. Vi synes at vi er godt på vej til den fælles forforståelse af hvad der ligger til grund for at miljøet er trygt og skønt at være barn i. Og vi glæder os hver dag til at skabe flere lag at bygge videre på for at optimere oplevelsen for hvert barn på stuen, at være en del af et læringsmiljø som støtter op om de kompetencer som gruppen har som helhed og som hvert enkelt barn medbringer.

2020 PT Årets bog “Her er vi”

Sammenhæng

Mål

Vi ønsker at arbejde med årets bog “Her er vi” og igennem året omsætte bogens emner til emner som vil være konkrete for vuggestuebørnene. Årets bog læner sig op ad et slags leksikon og med den viden ønsker vi at lave et undertema til

“Her er vi”. Vores undertema vil igennem året være “Himmel og hav”.

I årets bog og de tilhørende supplerende bøger er der to personer som er gennemgående og fortæller historierne. De to personer vil vi bruge til at inspirere os til at gå igennem de forskellige temaer.

Med baggrund i vores tidligere (2019) evaluering af pejlemærket “forældresamarbejde”, ønsker vi at inddrage forældrene i hvilke tiltag af f.eks. kreative aspekter og emner igennem året, som vi ville kunne arbejde med på stuen, med børnene.

Derfor vil vi sende besked hjem til hver enkelt familie, gennem “KbhForældre” med inspiration af årets bog og de supplerende inspirationsbøger.

På stuen vil vi bede forældrene komme med deres ideer i en dertil hørende bog som bliver placeret foran stuen, ude på gangen. “Himmel og Hav-bogen”

Der er en lilla mand og en stribet mand

Den lilla mand vil fortælle om himlens stjerner og planeter.

Den stribede mand vil fortælle om stjerner.

Vi vil opbygge en science-uge hvor vi på forskellige måder prøver at fange en stjerne - spejle en stjernehimmel i vand og se om vi kan se stjernerne i vandet.

Vi vil lege med søstjerner og muslingeskaller.

Håbet er at besøge den blå planet, måske besøge planetariet

Den lilla mand vil inspirere os til hav og havdyr som vi vil koncentrere os om kreativt, klippe, tegne og male og hænge op på stuens fine vandbilleder.

Tegn

Vi ønsker at høre børnenes interesse i emnet via ord, sange og lyde.

Vi ønsker at se en fælles ramme danne sig i gruppen

Tiltag

Vi læser og leger, vi snakker og lytter

Vi ser film og hører sange

vi tegner og maler.

Evaluering

Vi gik i gang med at arbejde med årets bog på den måde at vi havde pyntet stuen med krabber og fisk som børnene havde tegnet på.

Vi gik i gang med at male det store fælles billede som er billedet fra bogen som vi på alle stuer ville koncentrere os om. Halvdelen af billedet blev malet.

Så blev vi ramt af lockdown og pandemi i hele samfundet.

Vi blev bedt om at fjerne alt i nåhøjde 140 cm. Derfor var der på stuen kun ophængte ting.

Da vi kom tilbage og samfundet åbnede var restriktionerne på en sådan måde at vores største børn ikke var i gruppen og de børn vi havde at arbejde med, var meget små og sov til middag om formiddagene. Det havde den betydning at det var begrænset hvad vi kunne og hvad der kunne lade sig gøre.

Vi fandt dog krabbebogen “Du kan godt” som vi læste alle dage, til den hørte en version af Creamy som synger “krabbesangen” i discomode… Vi lavede vores egen krabbesang på melodien: “Jeg er en glad lille cowboy” “ Jeg er en glad lille krabbe, fra havets bund, kan lide at krabbe og nappe og har en kyssemund - kyssemund - kyssemund- og har en kyssemund”.

Meget foregik udenfor, både boglæsning og YouTubesange om krabben.

YouTube besluttede så at alt dansk blev fjernet, så vi kunne ikke høre de sange som vi plejede.

Senere på året i august kom alt dansk musik tilbage på YouTube.

Vi er fortsat med at læse bogen indimellem.

Alle børn kan huske bogen og laver krabbefingre og kyssemund. En enkelt pige kom tilbage fra ferie, hvor de havde været på Kattegatcentret, hvor hun havde insisteret på at forældrene købte en tøjkrabbe til hende.

Et par børn brugte rigtig meget vendingen “Du kan godt” som er titlen fra bogen, især når de selv eller en ven kom i situationer som føltes svære… op og ned ad vores bakke på legepladsen… gå med en kop med vand i hen til bordet eller lignende.

Vi ønskede at inddrage forældrene ved at børnene fik et lille fiskekit med hjem, som de derhjemme skulle lave forskellige fisk af. Men det blev ikke en mulighed da coronasmitten også kan leve i overleveringer af ting og sager.

Vi har været mærket af og konfronteret med pandemiens besværligheder for at opnå en hverdag som skal være så almindelig og normal som mulig for børn og voksne, men som på ingen måde gør arbejds- og oplevelses-vilkårene til et normalitetsomdrejningspunkt. Vi har læst, men ikke på samme måde som vi plejer…. intet er som vi plejer, alt er på nye måder...