Årets bog 2025 – Guldlok

I år har vi fået Guldlok som årets bog og den er allerede blevet taget godt imod af både børn og voksne.

Vi har fået en ekstra bog i samme stil, der hedder "Det Forkerte Eventyr". Denne bog kommer vi ikke til at arbejde så meget med, da den er meget lang og ikke nær så sjov for et vuggestuebarn, som den er for et barn i børnehavealderen.

Vi læser Guldlok på stuen ved samlingen samt i mindre grupper.

Vi har erfaret fra tidligere, at bøger ikke kun er til indendørs brug og har derfor taget den med ud på legepladsen.

Vi har fået flere varianter af eventyret, og den vi har brug mest er en popup-bog hvor der også er figurer med. Børnene er med hele vejen, ser og bevæger figurerne, putter dem i sengene og hjælper dem med at spise det grød der nu er tilbage efter Guldloks besøg.

I forhold til pædagogiske aktiviteter har vi planlagt følgende:

Bjørnen sover (både som musik og leg)

Nyt rum i vores vindfang med special lavede møbler

Gruppe med de store – Musik Emil - specielt lavet forløb.

Bjørnen, Sang 5 fra Rems og hop.

Dialogisk læsning i mindre grupper.

Ture ud af huset evt. til kirkegården - er der mon bjørne der, eller er det kun egern og fugle?

Vi skal lære om bjørne

Bjørnemasker

Ansigtsmaling

Bordteater

Hvordan kan man lege guldlok i en vuggestue?

Tema kuffert om guldlok

Der er masser af ting at tage fat på og vi er så heldige at vi også har studerende på stuen, der kan komme med frisk input og nye ideer vi ikke har tænkt på. Hele vuggestuen og børnehaven har samme bog og dette giver os et fælles tredje vi kan arbejde videre på. Når vi er sammen med andre stuer end vores egne kan vi bruge eventyret til at skabe en rød tråd for alle børn i huset. 

Evaluering

Hvorfor læser vi dialogisk læsning i vuggestuen?

Når vi læser med børnene, er det ikke kun for at have hyggelige stunder og skabe ro og nærvær på stuen, når vi læser sammen med børnene, er vi med til at styrke deres sprogforståelse, ordforråd og samtidig støtte dem i deres udvikling. Når vi læser, oplever vi en anden verden sammen, vi giver plads til vennernes ideer og kommentarer, vi lytter og taler om de ting der sker i bøgerne. 

Vi har brugt bordteater mange gange, og der har vi tænkt hvordan vi kunne få børnene med i teateret. Vi har brugt vores tema kuffert om guldlok, da der er mange remedier til selve eventyret. Fx flere forskellige størrelse, af skåle, senge, stole. Vi har haft flere guldlok og mange bjørne, så flere har kunne få en i hånden, eller en skål. Koblingen mellem bjørnene og sangen bjørnen sover, kan vi se giver ekstra mening for børnene.

Sprogligt er hører vi ord som guldlok og bjørne, og varm og kold, og stor og lille. Selv matematisk opmærksomhed får sneget sig ind, begreber som stor, mindre og lille.

Efter vi har fået lavet vores vindfang om, med tre stole, tre skåle og lidt nips og hygge ting, kan vi se at børnene leger eventyret. Børnene er meget optaget af de tre speciallavede skåle, der på mirakuløsvis ikke er forsvundet. Hele huset passer så godt på tingene og børnene leger på kryds og tværs i huset. Det lille rum der før mest var til opbevaring af barnevogne, er nu blevet et sted man kan fordybe sig, trække sig lidt fra det store udendørs rum og få de lege, hvor der er massere udviklende øjeblikke, samt ro og tid til flow.

Fokuspunktet omsorg 2025 

Omsorg er en central del af vores pædagogiske arbejde, ift. at understøtte hvert enkelt barns trivsel og udvikling. Flere medarbejder har været på kursus i begrebet omsorg, og denne viden, videns deler de på personalemøderne. 

SMTTE på omsorg

Sammenhæng

• Omsorg er et bredt begreb, fx i de pædagogstuderens videns færdighedsmål, står der at de skal have viden om omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Derfor skal de kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. For at konkretisere dette, skal vi sparre på stuen, om hvad ser vi som omsorg.
• Vi har sparret på stuen om hvad er omsorgsbegrebet egentligt for en størrelse, og hvordan kan det styrke det enkelte barns udvikling og trivsel. (kilde pædagogisk omsorg modvirker ulighed og udsathed BUPL)

Mål 

• Et af målene er at vi skal sikre, er at hvert enkelt barn får den skræddersyede omsorg, de har brug for, for at komme i udvikling og trivsel. Vi vil arbejde målrettet med små børnegrupper, med de samme børn og voksne. Vi vil bruge Marte Meo elementer, som kan styrke relationerne mellem barn voksen, barn og barn, så hvert enkelt barn oplever at have tætte relationer med andre, i et fællesskab.

Tiltag

• Som forberedelse til vores personalemøder, skal vi hver især, beskrive en praksisfortælling, som beskriver, hvordan vi har givet et barn ekstra omsorg, så dette barn kommer i større trivsel. Som arbejdsredskab, har vi brugt relations cirklen, for at få et overblik på stuen, ift. om hvert enkelt barn, har chancelighed ift. tætte relationer med de voksne.
• Vi har på stuemøder, sparret om hvordan vi kan gøre noget ekstra for alle børn, som skal støttes i den sociale dans, fx med at give og tage. For det enkelte barn, kræver det mulighed for at blive hørt, og få styrket det sociale samspil. Vi har valgt, at vi er opdelt i to grupper, når vi spiser. En gruppe børn, som fast spiser sammen, med en voksen, ved et lille bord, og små stole. Og en gruppe i det store rum.
• Vi vil gøre brug af flere forskellige Marte Meo elementer, fx vente på barnets initiativ, sætte ord på barnets handlinger, så barnet får mulighed for at få en indre fortælling om sig selv, og ved positiv bekræftelse, få styrket selvværdet og selvtilliden, og derved kunne få større mod til at være en del af et fællesskab.
• Vi har fokus på at bruge deltagelsesstigen af Roger Hart, så alle børn får lige deltagelsesmulighed i legen. 

Evaluering

Omsorg, handler om at hvert enkelt barn, får tætte relationer, en tryg base, hvorfra barnet kan komme i trivsel og udvikle sig fra. Når vi evaluerer vores spisegrupper, kan vi se tydeligt, at rammerne for at få en tæt relation til hvert enkelt barn, er meget mere optimal. De små stole, og bordet, gør at alle, også den voksne sidder i øjenhøjde, så øjenkontakt kan meget nemmere gives og tages. Der bliver læst eller sunget og talt sammen inden mad, og vi tilstræber at den gruppe bliver skiftet sammen på badeværelset. Det gør en overgang fra en situation til en anden, tydeligere, og mere tryg, ift. tydeligheden i hvad der skal ske. 

Når vi er opdelt på stuen i små grupper, fx ved maden, giver det også den "større gruppe" på stuen, mulighed for at få tætte relationer til de voksne og børnene. Fx husker de voksne placeringen af sig selv, fx læse bøger eller synge før mad. Ikke rejse sig som personale, for mange gange, da det kan give utryghed i hvad der skal ske.

Vi har på et personalemøde fået et oplæg om børneperspektivet, og sammen med Marte Meo elementet, at følge barnets initiativer, prøvet at se det fra barnets vinkel. For hvad nu hvis man ikke helt er tryg ved sidemakkeren, eller at det er et lille rum man spiser i osv.

Vi har på stuen, fået større viden om hvad omsorg er for en størrelse. Omsorg er ikke kun basale behov, men det at høre til, at kunne blive hørt, og at få en tæt relation med voksne, og andre børn, øger muligheden for at barnet trives er tryg, og kan lære nye færdigheder.

Tju Bang Chokolademand.

Vi har været i teateret med vores venner fra børnehaven.

Hvert år er vi så heldige at få lov at tage de største børn med i teateret.

Vi bliver hentet i en stor bus, der kører igennem byen og ind til teatret midt i byen. Når vi er på sådan en stor tur, er det ikke kun selve teatret der er en oplevelse, men hele turen derhen, dagene/ugerne op til og hjemturen hvor vi er mætte af indtryk.

Som altid forbereder vi os godt, da det kan være en stor oplevelse. Vi er ude af de faste rammer, og skal ind og opleve noget helt nyt og spændende. Måske for første gang.

Vi er klar over at der kan blive skubbet nogle grænser, at man måske kan blive bange, forskrækket, eller noget helt tredje. Når forestillingen går i gang, bliver der helt mørkt i salen og alle er stille (næsten alle) Hvis det bliver for farligt, er vi altid nok voksne med til, at man kan gå ud og sidde og læse bøger i stedet for.

I år var det Tju Bang Chokolademand, og derfor har vi jo selvfølgelig hørt Albertes sange om og om igen. Vi har fundet billeder af stykket, så børnene har kunne genkende det der skete på scenen og talt om at det er meget spændende og man gerne må holde i hånden eller sidde på skødet af en voksen hvis det er lidt for spændende.

Det teater vi ser, er skrevet og lavet til børn fra 2 år og op efter. Derfor er det kun nogle af de store børn der kommer med.

Når vi skal i teateret fylder det utrolig meget i huset (positivt) og ofte får de voksne også lov til at se de andre stuers børn på en anden måde. Det skaber samhørighed i hele huset. Ideen med at vi får lov til at tage af sted med børnehaven, gør også at vi får lov til at se vores gamle venner. Måske skal man selv snart ned og starte i børnehaven, og det ved personalet selvfølgelig. Derfor er vi som personale også opmærksomme på at spille både børn og voksne gode, så man også lige kan hilse på de voksne man snart skal ned til.

Temaperiode Kriblekrable

Igennem de sidste par år, har vi været meget optaget af krible krable dyr, natur, udeliv og science.

Alle i huset har været på kursus hvor vi har lært at bruge mikro forsker metoden. Denne er vi stadig optaget af, anvender den nærmest hver gang vi er på legepladsen. 

Vi er optaget af at følge børnenes initiativer, samt huske at det ikke altid er de voksne der har svarene, men at vi kan undersøge sammen og finde frem til anderledes svar og spørgsmål, end hvad spiser den, hvilken farve har den, eller hvor mange ben er der. Vi har undersøgt og undret os over, om de dyr vi finder, evt. har en mor eller en far? Er der en søster og bor de sammen med nogle andre. Vi taler om hvor den mon bedst kan li at bo, og om krible krable dyr egentlig også fryser og får kolde tæer.

SMTTE-model:

S: Mange af børnene viser interesse for små krible-krable dyr, især når de er ude på legepladsen. Vi anvender mikro forsker metoden og husker at kigge på børnenes initiativer. 

M: Vi er interesseret i at barnet er nysgerrigt og har mod på at udforske sig selv og verden. Vi vil gerne vise et nuanceret billede af dyrelivet i vores hverdag, så man ikke kun opdager dyreverden i zoologisk have.

T: På et stuemøde, taler vi om hvad børnene er optaget af, og det er krible krable dyr. Vi finder bænkebider, synger om bænkebider, bliver malet som bænke bider, og taler om bænkebidere, edderkopper, larver, tissemyrer m.m.

T: Børnene deltager i aktiviteterne, peger, spørger, viser og fortæller.

Vi har fået en ny sang på stuen 

Melodi: Mon du bemærket har

Mon du bemærket har 

Hvad under barken var

Det var et dyr i gråt

Det boede mørkt og vådt

Det var et krebsdyr

Der var på eventyr

Den var så dejlig glad

Og åd et gammelt blad

Denne sang har vi fået, da vi igennem længere tid har haft tema periode om krible krable dyr, og bænkebideren er nem at finde på legepladsen.

Evaluering

Det er vigtigt at være bevidst om hvilken rolle og praksis, man som voksen indtager, når man har sådan en temaperiode. Som pædagogisk redskab, har vi brugt deltagelsstigen af Roger Hart, som kan hjælpe en til at se om børnene har den inddragelse vi ønsker.

Vi har taget fra en artikel fra 7 gode råd, til at skabe deltagelses muligheder for alle børn. Fx punkt 5. Brug børnenes initiativer til at skabe meningsfuld deltagelse. " Undersøg, hvordan det er at være barn i det pædagogiske læringsmiljø- i garderoben, under måltidet og på legepladsen. Hvad har børnene mulighed for at gøre sig af erfaringer, og hvad er de særligt optagede af"? 

 Vi arbejder med Marte Meo i huset, og der er barnets initiativer, det grundlæggende. Det er det, fordi der lærer man som voksen, fx hvad barnet aktuelt er optaget af, og lige der kan man støtte det enkelte barn.

Vi så at nogle af børnene til at begynde med ikke ville males i ansigtet, men gerne vil være med når vi synger eller læser. Derfor er det vigtigt når vi forbereder os til den temaperiode, at vi sørger for at have en bred palet af aktiviteter, så øger vi det enkelte barns tryghed og deltagelsesmulighed. Og lige præcis trygheden i relationen og aktiviteten gjorde, at alle børn fik lyst til at blive malet i ansigtet. 

En anden god ting ved forberedelse, er at når man har aktiviteter planlagt, kan man hurtigere skifte spor.  Så papkasser, blev til bænkebider skjold, som man kunne tage på ryggen, og lege at man var en bænkebider. 

Man skal være forberedt på at der kan komme spørgsmål, som hvad spiser en bænkebider, kan den tisse eller bruger de egentlig ble når de er små. Men det er helt ok, ikke at vide det, men at man sammen søger svar.  fx får man viden om at der findes 27 forskellige arter af bænkebider i Danmark, vildt ikke sandt.

Det sociale samspil, bliver også styrket, når laver sådanne aktiviteter på legepladsen, så er muligheden for at få nye venner større, da det trækker flere børn til fra de andre stuer.

Tænk hvad sådan nogle små dyr, kan sætte i gang.