PT. 2021 Natur, udeliv og science
På Stue Prins Teddy evaluerer vi ud fra den ny SMITTE-model og ud fra den Styrkede pædagogiske læreplan. Det omfatter følgende punkter:
- Sammenhæng
- Mål
- Tiltag
- Tegn
- Inklusion
- Evaluering
Samt med udgangspunkt i sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. Heraf:
1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab. Dagtilbudslovens § 8, stk. 2 og 4
|
På hvilken måde medvirker Stuen Prins Teddy ved hjælp af de voksne og samarbejdet med forældre til at børnene på stuen til at børnene kan:
|
|
De to pædagogiske mål er følgende: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. § 11 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer |
Sammenhæng
Vores stue har 12 børn hvoraf 4 gik i børnehave i foråret og 5 i efteråret 2021. Det har haft den betydning at vi har modtaget nye børn og familier og sagt farvel til venner fra stuen. Vi har i perioder sørget for at indtænke natur, udeliv og science i vores dagligdag via vores ture i nærområdet og det udeliv som vores legeplads tilbyder. På legepladsen bor en storfamilie af snegle.
Mål
Vi har ønsker om at bruge legepladsen som et uderum hvor vi kan være nysgerrige sammen, både børn og voksne, på de dyr vi møder. Vi har ønske om at tage på æblerov. brombærjagt - sneglejagt og små flyvende insekter, samt lave et forløb om “veganerfisk”.
Tiltag
Vi ønsker at støtte børnene i deres nysgerrighed på naturens fænomener. Vi har aftalt at lave regnvejrsbesøg på legepladsen hvor regnens dryp kan undersøges og sanses.
Vi har aftalt at undersøge sneglenes liv når vi finder dem. Hvordan går en snegl? kan den løbe? Kan en snegl have en ven?
Vi ønsker at tage på æblerov – at vise fænomenet til de ældste børn.
Vi prøver at tage på egernsafari på kirkegården i nærmiljøet
Vi ønsker at tage på brombærjagt
og undersøge små dyr vi finder på legepladsen.
Vi vil gerne lave en temadag hvor fantasien blive sat i fokus.
Regnvejr og vandpytter har vi været ude i. På legepladsen er der nogle nedløbsrør hvor pergolaens regnvand drypper ned. Det kan samles op i små sandskovle eller forme. Det har været sjovt at se børnene være fordybet i regnvandsleg og heldigvis med al udstyret på, af regntøj og gummistøvler. Det har også været en dejlig oplevelse at være få i en gruppe som har kunnet have hele legepladsen for sig selv en morgenstund til beundring af vejrfænomenet som en dejlig leg.
Vi har været på æblerov og brombærjagt på vores ture til Sydhavnen, bag ved Karens Minde hvor der er et brombærkrat og nogle æbletræer. Vi havde en rive med fra en kolonihave i nærheden for at kunne nå både brombær og æbler. Alle børn fik et helt æble som de så blive plukket. Og vi guffede brombær på vejen hjem og da vi kom tilbage i vuggestuen.
Sneglejagt har vi været på. Vi har fundet en revne hvor sneglene gemmer sig i vinteren. Vi har tjekket om sneglene var vågnede, men det tog noget tid. Men så har vi ledt efter dem. Og vi har fundet dem og undersøgt hvordan en snegl bevæger sig. At huset kan drejes helt rundt af sneglen selv. At en snegl laver fodspor når den går. At nogle gange sidder to snegle fast på hinanden. Der har været nogle udsøgte spørgsmål fra de ældste børn om sneglene. De har spurgt om, “kan den løbe? eller Kan en snegl have en ven? Vi har undersøgt om den kan løbe ved at lave snegleløb mellem to snegle på udebordet på legepladsen. “en af børnene sagde ”nej, det kan den ikke, den har ikke lyst i dag”. Et andet barn kom med en togvogn fra sandkassen en morgen på legepladsen og sagde “se, sneglene er ude og køre i tog, de sover”... “neeejjj, nu er de vågnet”, med noget ærefrygt over at se 5-6 snegle bevæge sig ud af togvognen.
På en tur vil vi lege at vi er på egernsafari. Derfor har vi på forhånd lavet kikkerter af toiletruller som vi vil bruge når vi tager på tur på kirkegården i vores nærmiljø. Vi skal bruge kikkerten til at lede efter egern. Der er et sted på kirkegården hvor der er mange grantræer, vi har en forventning om at se et par egern der. Da vi skal lave vores kikkerter, så må vi se på hvad en kikkert er og hvad den kan. Derfor har vi i en uges tid en kikkert stående på stuen som vi bruger til vores samlinger for at afprøve hvad den gør. Vi kikker på hinanden og på ting på stuen. Vi prøver den på legepladsen og så laver vi vores papkikkerter til vores tur.
På turen, på kirkegården kommer vi til grantræerne, og tænk engang - der er rigtig mange egern, måske 10-15 stykker som løber rundt og samler grankogler. Børnene er helt stille og de voksne er noget forbavsede. Vi finder kikkerten frem stille og roligt og kikker efter egern. Egernene løber op i træerne, og lidt længere væk. Vi indstiller vores kikkertsøgning og tager tilbage til vuggestuen. Vi skriver om turen på Aula til forældrene og en del forældre vender tilbage om at deres børn har talt om kikkerter og egern.
Vi bar et mindre svømmebassin ud på legepladsen og forhøjede det ved at stille det på et lille bord. Så hentede vi gulerødder og agurker og en kartoffelskræller. En voksen skrællede lange skræller og de blev smidt ned i det vand som også blev hældt i svømmebassinet. Da bassinet stod på et bord, var der ikke en tendens til at børnene satte sig op i bassinet. Og derved kunne legen foregå i en hel time. Det var en skøn dejlig og varm sommerdag og der havde været mange af den slags dage. Børnene var kun iført ble og solcreme. De var meget begejstrede for at lege med de lange “veganerfisk” som vi legede svømmede i vandet. I begyndelsen sagde flere ældre børn, “det er gulerødder og agurker”, men når de voksne legede at det var fisk som svømmede og sprang, så smittede det til børnene og de legede også at de gulerødder og agurker de fik fat i, var fisk. Der blev også smagt på både gulerodsfisk og agurkefisk. Det er en leg vi gerne vil gentage.
Tegn
Vi har ført mange samtaler om snegle og spurgt ind til hvad en snegl kan og hvad den kan lide at spise. Vi har hørt mange af de ældste børn italesætte hvordan sneglen mangler sin mor, at den måske er ked af den. At den nok er sulten og gerne vil have en figenstang.
Vi har set børnene være påpasselige omkring sneglene, og passe godt på dem.
Vi har tegnet egern og farvelagt tegninger af egern. Vi har i den forbindelse hørt børnene samtale om da de var på tur og så mange egern.
Vi har hørt børnene omtale veganerfiskene som fisk de spiste. De har fortalt forældrene at de har spist fisk, selvom de den dag ikke fik fisk, men rugbrød med pålæg.
Vi har se børn fra stuen, gå på opdagelse. Og i stedet for at vifte et sølvskinnende flyvende insekt væk, så har vi set børn være påpasselige omkring det lille insekt og redde det op af sandkassen og væk fra det våde mudder. Vi har set børn sidde andægtigt på kanten af sandkassen og se på insektet.
Inklusion
Vi har brugt naturen og udelivet, til at give os muligheden for på stuen at opdele børnene i mindre grupper, til både at begribe naturfænomener, men også til at opholde sig i og få fælles oplevelser i. Vi har været på ture fælles hele stuen, men også enkelte børn i mindre grupper for at opnå fællesskabets styrke og have et fælles sprog om det vi har haft oplevet sammen.
Evaluering
Vi har haft et stort ude-fokus i form at bruge vores udeområde til både at opnå fælles oplevelser sammen men også til at få et sprog om noget, sammen. Noget vi kan bygge yderligere på, når vi er sammen. Noget vi kan italesætte og ihukomme sammen. Vi kommer også i fremtiden til at bruge udeområder og ture til at skabe fælles fokus. Kunne vi inddrage forældrene mere? Ja, det kunne vi. Vi skriver i forvejen til forældrene om hvad dagens fokus har været og hvorfor vi gør som vi gør, tager på ture og ser på små dyr sammen. Det kunne vi godt gøre mere af, for at skabe inspiration til hvad naturen og dens fænomener indeholder og som man kan gøre brug af til både sproglige fokuspunkter og tilstedeværelse i naturen. Vi har ved vores fokus i konkrethed på ture og udeliv samt fantasiforløb med veganerfisk, været en del af at børnene har haft mulighed for at udforske og udvikle deres nysgerrighed og mulighed for at se på natur/dyr/fænomener ved at være til stede sammen med børnene, så de har mulighed for at udvikle forståelse for naturen og et begyndende begreb af hvordan tingene hænger sammen. En snegl fryser, derfor går den i hi og gemmer sig i en revne på legepladsen. Et egern leder efter grankogler så den kan spise frøene, eller gemme nødder i jorden. En kat lusker omkring for at se om den kan spise egernet. En fugl sidder og venter på at flyve ned og få fat i en snegl som en lille snack?
Da vi havde veganerfiskedagen, skete der det forunderlige at et andepar besluttede at flyve ned blandt børn og personale. Var det mon med tanken om at spise veganerfisk? eller spiser de børn? der blev stor opstandelse, da andemor vraltede frem og tilbage mellem stoleben og børn, mens andefar sad i tagrenden og rappede… De kom sørme igen dagen efter da vi spiste frokost i det fri. Havde vi fået besøg af dem, hvis vi ikke havde haft et vandbassin fremme på den varme dag…? Vi ved det ikke, men sjovt var det.
PT. 2021 Sprog Pejlemærke
På Stue Prins Teddy evaluerer vi ud fra den ny SMITTE-model og ud fra den Styrkede pædagogiske læreplan. Det omfatter følgende punkter:
- Sammenhæng
- Mål
- Tiltag
- Tegn
- Inklusion
- Evaluering
Samt med udgangspunkt i sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab.
Pejlemærker fra Kbh. Kommune:
- Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
- Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
- Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
- Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
- Sammenhæng – også i overgange
- Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
|
På hvilken måde medvirker Stuen Prins Teddy ved hjælp af de voksne og samarbejdet med forældre til at børnene på stuen til at børnene kan:
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. § 7 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer
Sammenhæng
Vores stue har 12 børn hvoraf 4 gik i børnehave i foråret og 5 i efteråret 2021. Det har haft den betydning at vi har modtaget nye børn og familier og sagt farvel til venner fra stuen.
Mål
Vi har et ønske om at vi som personaler kan sætte fokus på børnenes udvikling af sprog i samarbejde med forældrene. Vores ønske er at vi i børnefællesskabet kan få sat et sprogligt aftryk som inspirerer børnene til at bruge nye ord og vendinger i deres interaktioner med deres venner og familier. Vi vil sørge for at minde hinanden om at huske følgende i vores sproglige fokus i dagligdagen: Blikretning, pludren, gestik og bruge vores nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed med barnet/børnene til at gå den vej. Vi vil være indlevende og nysgerrige og have lyst til at kommunikere og samtale omkring det som børnene er optagede af. Samtidig vil vi have et ekstraordinært fokus på at hjælpe alle børn til at indgå i dialoger, hvor de kan skiftes til at indgå i dialoger og lære at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition.
Tiltag
Vi vil sætte fokus på udviklingen af børnenes sprog ved at lave temauger, f.eks. et længere tegneforløb og se om vi kan bruge yderligere teknik til det. f.eks. iPad, apps eller lignende. Vi vil have et stort fokus på dialogisk læsning for både små og store, på forskellige tidspunkter af dagen, til morgen- og eftermiddags samling, samt i middagsstunden inden sovetid, eller om formiddagen eller hen på eftermiddagen. Samtidig vil vi sørge for at vores mange bøger kommer i rotation, så der hele tiden tilbydes nye spændende bøger. Vi vil igangsætte lege hvor nye og ikke tidligere brugte ord i vuggestueregi, kan komme i spil. F.eks. kan vi lege svømmehal på madrassen eller flyvemaskine på gangen. Vi kan tage til stranden og bade og spise på restaurant i sandkassen. Alt sammen med formålet at øve dialoger og ord og bruge børnefællesskabet til at øve tale- og lyttepositioner.
Tegn
Vi vil kigge efter om der kommer ord som børnene lærer af hinanden. Om bøgerne bliver brugt også i relationer mellem børnene. Om fokus på tegnetid skaber et øget fokus og evt. krav om mere. Vi vil øve dialogisk læsning for at skabe fælles forståelser og fælles sprog. Vi vil se om det øgede boglige fokus har en smittende effekt på børnenes interesse for bøger. Og vi vil kigge efter om inspirationslegene bliver optage hos børnegruppen og brugt i videre regi.
Inklusion
Vi sørger for at alle børn bliver en del og får en plads til at prøve at tegne, og at tegne sammen. Vi sørger for at alle børn kommer til orde og får deres tur i vores runder over dialogiske læsningsbøger, Vi sørger for at invitere og lade børnene invitere hinanden til leg og at afprøve legeroller og situationer.
Evaluering
Vi har på stuen haft udfordringer med at tre-fire børn havde sproglige udfordringer ved enten ikke at have haft fundamentet til at bygge sprog på, eller haft udtaleproblemer og eller definitionsproblemer. Det har medført et større fokus på fælles oplevelser for at kunne danne det rigtige fundament at bygge mere sprog på. Vi har igangsat en tegneuge med faste tegnespørgsmål, hvad vil du tegne? De som ikke kunne fortælle hvad de ville tegne, tegnede og så fik vi de ældste børn til at være tolke, så de fortalte hvad de andre måske havde tegnet. En stor nysgerrighed udspillede sig. En enkelt var meget fåmælt og ville kun tegne en sten (måske det var overkommeligt). Men efter ophængning af alles tegninger og fokus på hvad der var blevet tegnet, ændrede det barn sit udtryk til næste gang at ønske at tegne en bil, og det blev også gjort. Vi lavede børnenes tegninger om til en lille film via stop-motions-appen på iPad. Det var en stor oplevelse for børnene at se deres dyr og mennesker, fisk og biler bevæge sig i en i-pad-historie som kunne ses til samlinger.
Vi har øvet sproglige interviews i børnehøjde, hvad vil du lave i vuggestuen i dag, og hvad skal du lege med derhjemme. Hvordan gjorde færgen, da du var ude og sejle. Det har alsammen bidraget til et øget sprogligt ordforråd. Vi har ændret vores dialogisk læsningstidspunkt efter frokost, da mange børn har svært ved at finde ro efter læsning. Men vi læser i små grupper og bøgerne skaber nye ord og vendinger for børnene. Vi hjælper også børnene med vifter af muligheder sprogligt at kunne sige. “Hold op, la vær, det ka’ jeg ikke lide, gå lidt væk, hov- jeg bliver ked af at du skubber” og lignende.
Vi har inddraget forældrene ved at holde sproglige oplæg på forældremøde, ved at skrive i Aula og opfordre til at låne bøger hos os eller på biblioteket. Vi har opfordret til at bruge sproget på nye måder sammen med deres børn.
- Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog Kbh. Kommunes pejlemærke Sprog skal give vores børn muligheder gennem det sprog som de oplever i dagligdagen på vores stue, blandt de andre børn og de voksne. Hvordan gør vi det konkret?
- Vi inspirerer hinanden til at bruge et nuanceret sprog, huske hinanden på hvordan vi kan benytte sproget som en anden indgangsvinkel til leg og kommunikation.
- Vi inspirerer vores forældre til at bruge bogen som et legeunivers at lege sammen ud fra. At lave små kurve som er voksenstyrede leg til inspiration af sprog sammen barn og voksne. I kurvene kan ligge 6-8 personer, dyr, hus og træ eller lignende - men noget som skal kunne lave en kommunikation. f.eks. “Manden sagde at de skulle hen til bageren” “vuf” sagde hunden. “Og så gik manden og hunden hen til bageren efter brød”. Det styrker den fælles opmærksomhed og give rig mulighed for at lege sproget ind i en skøn kontekst som kan udvides med flere konkreter efterhånden som barnet bliver ældre.
- Vi har et fokus på at henvende os til børnene med relevante men åbnende spørgsmål for at give børnene taletid og lyttetid sammen med både børnenes venner og os voksne.
- Vi udtrykker os nuanceret i vores skriftlige kommunikation med forældre for at lægge op til at sproget bliver en nuanceret platform som bliver en naturlig del at bruge sammen og som forhåbentlig kan smitte af i den videre kontakt til barnet i hjemmet.
- I alle vores projekter indtænker vi hvordan sproget kan flettes ind som et naturlig fælles fokus.
PT 2021 Tema-periode Luft
Sammenhæng
Da Corona havde gjort sit indtog i vores mikroverden, havde den også bragt afstand og manglende kommunikation med sig. Det betød at vi havde et stort behov for på et professionelt niveau at mødes i en kommunikation om fælles faglige mål. Derfor blev vi enige om at lave det svære om til noget sjovt. Som personale skulle vi overraske hinanden. Der blev derfor lavet overraskende papæsker med spændende kreativt indhold. Opgaven var så at lave en temaperiode ud af indholdet inkl. papkassen – og surprise! forære temaperioden til en anden stue som så skulle udføre den temaperiode.
Vi fik en pose med luft
Mål
Vi skulle med udgangspunkt i de børn der var på stuen, igangsætte en temaperiode om luft. Sammen med børnene snakkede vi til samling om hvad luft er.
- Kan du puste
- Hvordan trækker du vejret
- Hvor er luften henne
- Hvad er luft
- Er der noget i luften, hvad kan det være
- Hvor kan vi finde luft henne
- Kan vi se luften
Tiltag
Vi undersøgte vores spørgsmål sammen med børnene.
- Vi var på YouTube for at se videoer af luft og vindmøller
- Vi søgte efter vindmøllemodeller som vi kunne lave
- Vi tændte for ventilatoren så vi kunne mærke luften
- Vi holdt silkepapir foran ventilatoren så vi kunne se hvad luft kan gøre ved det
- Vi forsøgte at fange luften i grå små skraldeposer
- Vi lavede vindmøller og fik dem til at dreje rundt
- Vi pustede til fjer
- Vi tændte lys og pustede ud
- Vi kiggede efter luften
- Vi så om vi kunne finde luften på legepladsen, på kirkegården når vi var på tur
- Vi så på træerne som svajede i blæsten, var blæst mon luft?
- Vi løb på gangen og udenfor og mærkede os trække luft ind.
Tegn
Vi ville se om børnene følte at det gav mening.
Holdt de sig på kroppen og mærkede luften når de havde løbe?
Brugte de at puste, alene - når de havde prøvet det som fælles fokus?
Var der mon nogen som ville lege at de fangede luften, efter at have prøvet det med en pose?
Ville de bruge vindmøllerne til at se efter om de mon kunne finde luften?
Inklusion
På hvilken måde fik vi gjort emnet relevant for de børn som er i udsatte positioner? var det en mulighed at bruge andre børn til at sørge for det?
Ja, de ældste børn var fantastiske til at hjælpe deres venner til at være med i legene med at finde luften. De holdt børn i hånden som havde motoriske vanskeligheder, og holdt dem f.eks. også i hånden mens de holdt begges poser når de skulle fange luften. De kom susende ned af bakken for at standse brat op foran et barn med motorisk vanskelighed, tog barnets arm og holdt det op til sit løbende/bankende hjerte - stort smil fra begge børn.
Et større barn havde svært ved at forstå hvad det skulle gøre, hvad gik opgaven ud på. Men så kom en ven og tog barnet i hånden, lagde posen i den anden hånd, grinede og viste hvordan man kunne fange luft i sin pose.
Evaluering
Det er et noget abstrakt begreb for de yngste vuggestuebørn, men de syntes at vindmøllerne var sjove.
De ældre vuggestuebørn var meget optagede af at mærke deres åndedræt når vi havde løbet.
Det var et sjovt og svært forløb som temaperiode da det er uden forkundskaber. Vi syntes at vi lærte mens vi var sammen med børnene. Vi syntes at børnene lærte os voksne noget i forhold til at forstå hvordan man kan lave noget med luft.
Samt med udgangspunkt i sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
1. Alsidig personlig udvikling Vi syntes at børnenes og de voksnes samtidige undren var fantastisk. Vi skulle indgå i nysgerrighed sammen på noget abstrakt.
2. Social udvikling Der var mange tiltag mellem børnene til at få husket at få hinanden med. Der var mange sjove og forunderlige venskabelige aktioner fra de ældste børn til de yngste.
3. Kommunikation og sprog Det var svært at omsætte luftforklaringer til sprog, vi var nødsaget til at tage handlinger med i brug. Når der kom konkrete handlinger på, som at løbe og mærke luften, eller at fange luft i en pose og mærke når den siver ud, eller når vindmøllerne susede rundt, – så skete der noget som blev lettere at forholde sig til for børnene. Det gav mening. Og ordet luft blev anvendt i den rigtige kontekst.
4. Krop, sanser og bevægelse Kroppens funktioner med at blæse luft ud, at puste, at trække efter vejret og mærke når det blæser, blev sat i spil.
5. Natur, udeliv og science At lede efter noget som man ikke kan se, er en svær ting. Derfor var det sjovt når børnene fyldte posen med luft og kunne mærke det på kinderne, når vi pressede det ud.
6. Kultur, æstetik og fællesskab. Det fællesskab som opstod blandt nogle af børnene i en fælles leg om luften, var skønt. Efter fokus på aktionerne ønskede børnene at sidde ved siden af hinanden når vi skulle spise til frokost. Eller når de ældste børn tog de forsigtige børn i hånden og lod dem mærke deres hjerte banke… som var det luften.
PT 2021 Temaperiode om tegninger og stop-motion
“Hvad vil du tegne”?
“En bil, elefant, far, mor, snegl, kat og….. en sten”
På Stue Prins Teddy evaluerer vi ud fra den ny SMITTE-model og ud fra den Styrkede pædagogiske læreplan. Det omfatter følgende punkter:
Sammenhæng
Den kreative proces er altid spændende, og en dejlig måde at være sammen på. Vi har mange store børn som er talende med hinanden om forskellige syn på om bogen: F.eks. er den god eller ikke. Om man må eller ikke... Derfor kunne det være spændende at lave en kreativ proces sammen med fokus på at vi laver individuelle tegninger som vi får til at passe sammen. Da det var jul i 2020, så vi en Disney-tegnefilm på 5 min., om Santas workshop. Det udviklede sig til tegnede film, såsom Cirkeline og deraf kom ideen til at prøve at tegne noget vi måske kunne lave til en fælles film.
Mål
Vi vil spørge hvert enkelt barn om hvad det ønsker at tegne og vi vil tegne individuelle tegninger som vi kan bruge til et fælles fokus. Hvis det er muligt, vil vi gerne lave en tegnefilm ud af børnenes tegninger. Det kunne være sjovt at se deres tegninger i bevægelse sat sammen.
Tiltag
Papir og tuscher skulle bruges til alle tegningerne.
Vi vil 3 dage i træk i forbindelse med samling, interviewe børnene om hvad de ønskede at tegne. Vi ville samle deres tegninger og hænge dem op
Tegn
Vi vil se efter om:
- er børnene interesserede i at tegne
- er børnene interesserede i hvad deres venner tegner
- er børnene interesserede i, hvad vi har lavet dagen før
- Er de mon forberedte på hvordan systemet var dagen før da vi tegnede.
- Vi vil se efter deres interesse i hinanden
- vi vil lytte efter deres sprog i forbindelse med forløbet
- Er der ord som bliver brugt, som måske var brugt af nogle venner dagen før
Inklusion
Vi vil gerne undersøge om vores fokus på et samlende individuelt forløb kan skabe inklusion for de børn som er yngre og for dem som nogle gange kan være i udsatte positioner pga. deres temperament, eller udbrud, eller ikke lignede alderssvarende kompetencer som at holde på en tusch, som at tegne på papiret.
Evaluering
Alle børn blev introduceret samtidigt til vores tegneforløb. De var meget spændte og interesserede i at se når den ene voksne spurgte den anden: “Hvad vil du tegne”?
Den anden voksne svarede: “ en elefant”, fik en tusch og tegnede en elefant. Alle børns opmærksomhed var skærpet og alle var stille. Vi hængte elefanttegningen op på væggen.
Nu blev alle spurgt om hvad de ville tegne og alle havde en opmærksomhed på de ældste børns tegninger. Der blev tegnet en slange, en fisk, en dame, en far, en dinosaur, en bil, en kat og nogle kruseduller. Et enkelt barn var ikke særlig interesseret og svarede at der skulle tegnes en sten. Så det gjorde barnet en orange sten. Vi hang tegningerne op.
Næste dag gjorde vi det samme. Interviewede dem og hængte tegninger op, men barnet som ville tegne en sten, havde nye overvejelser og ville nu tegne en bil magen til den som en ven havde tegnet dagen før. Der blev tegnet dyr, folk, og biler.
Den tredje dag var magen til med interviews og tegninger.
Dagen efter præsenterede vi alle tegningerne for gruppen af børn og de som ikke kunne sige hvad de havde tegnet, der fik vi de ældste til at komme med et bud på hvad der mon var tegnet på papiret. Det var de gode til.
Vi klippede tegningerne ud og lavede en historie om en masse folk som skulle i zoologisk have og køre derhen i bilerne og i traktorer. Dyrene var placeret som var de i Zoologisk Have.
Børnene var meget optagede af at tegne og kiggede meget på hinandens tegninger og lyttede godt til hvad hinanden bød ind med. Et barn ændrede sin tegnestrategi, sit ønske fra noget der bare skulle overstås og let overkommeligt - en sten.
Børnene var glade når vi fortalte at vi skulle tegne ligesom dagen før. Et par enkelte børn klappede og rykkede rundt på bænken som var det en fryd.
Dag 2 og især dag 3 var de meget interesserede i hvad hinanden havde tegnet og allerede på dag 3 havde mange fanget systemet i at fortælle hvad hinanden mon havde tegnet, at være oversættere for de yngste børn og de som ikke kunne forklare hvad de havde tegnet. Enkelte var uenige i hvad det mon kunne være. f.eks. om tegningen var en hval eller en sæl. Det betød at der kom mange gode forslag sprogligt til hvad der kunne være på tegningerne.
Mange børn kom med sproglige udtryk til hinanden. Og kommenterede på hinandens tegninger som hang til udstilling på stuen.
STOP-MOTIONFILM
Vi introducerede konceptet til børnene ved at de fik lov at prøve at trykke og lave små film der kunne bevæge sig. På den måde kunne de når de fik den endelige film af se, se hvordan den var blevet til. Det blev en kæmpesucces. Og vi så filmen mange, mange, gange morgen, middag og eftermiddag. De spurgte selv ind til at måtte se filmen. Vi sendte filmen hjem til forældrene i appen – og fik meget fin respons. Sjovt projekt.
PT. 2021 Temaperioden Hverdagen
På Stue Prins Teddy evaluerer vi ud fra den ny SMITTE-model og ud fra den Styrkede pædagogiske læreplan. Det omfatter følgende punkter:
- Sammenhæng
- Mål
- Tiltag
- Tegn
- Inklusion
- Evaluering
Samt med udgangspunkt i sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. Heraf hvordan det pædagogisk læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse indenfor følgende seks læreplanstemaer
1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab. Dagtilbudslovens § 8, stk. 2 og 4
|
På hvilken måde medvirker Stuen Prins Teddy ved hjælp af de voksne og samarbejdet med forældre til at børnene på stuen til at børnene kan:
· - Lære at tage medansvar · - Udvikle evne til at samarbejde og · - Indgå i forpligtende fællesskaber · - Få oplevelser af medbestemmelse, medansvar og · - Forståelse for og oplevelse med demokrati?
|
Sammenhæng: På Stuen Prins Teddy tager vi udgangspunkt i hvilke børn vi har i vores gruppe, deres alder og ressourcer som bruges til at sætte fokus som vil være opnåelige for børnene gennem fælles fokus hos familier og stuen. Vi har gennem 2020 været 3 voksne, med et enkelt skift af en voksen i april måned, så vi har i alt været 4 voksne, tilknyttede gruppen af børn. Børnegruppen har i foråret modtaget 3 nye børn og over sommeren modtaget 2 andre nye børn og gennem efteråret modtaget 4 nye børn. Dermed har vi sagt farvel til 9 børn ud af 12. Der har derfor på stuen været en ret stor udskiftning af børn og deres familier. Det har betydet at vi har afholdt mange ”goddag-samtaler, midtvejssamtaler og farvelsamtaler”. Vi har i den forbindelse haft et godt samarbejde med familierne om deres børns udvikling, både ved opstart i vuggestuen og ved overgang til børnehave. Det på trods af Coronas indvirkning på hverdagen. Det har haft en ret stor indgribende virkning i vores hverdag, især den almindelige og meget vigtige interessesnak mellem familier og tilknyttede voksne til gruppen. Den har været begrænset, på trods af et meget bevidst fokus på det område fra de tilknyttede voksnes side.
Da en del af børnene i foråret havde en alder hvor de kunne mange selvstændige ting og havde mod på at afprøve mange muligheder, så havde vi et stort fokus på selvstændighed og mestring af selvhjulpenhed. Samtidig havde vi et lige så stort fokus på brugen af venskaber til at mestre udfordringer. For at belyse det har vi valgt at koncentrere os om mestring af selvhjulpenhed og venskaber i den forbindelse.
Vi har opfordret børnene til selv at tage overtøj på og af ved legepladstid. Vi skrevet til forældre om vigtigheden af også at øve dette derhjemme og om hvorfor og hvad det udmønter sig i. At opnå mestring for et lille barn er en oplevelse af glæde, de bliver glade, smiler og ønsker bekræftelse, kommer og lægger hovedet på skrå og smiler en voksen ind i ansigtet. De klapper af sig selv, siger: ”jeg ku’ godt” eller ”se lige mig” eller ”den duede godt i dag” – om lynlåsen der lynede op. Det giver mod på nye mestringsopgaver som giver en styrkelse af oplevelsen af sig selv som et selvstændigt væsen der egenrådigt kan sætte ting i gang. En tankevirksomhed om at ville noget (ud at lege) til iscenesættelse at det kan komme til at ske (at gå ud og finde sit tøj og sko og tage noget af det på. Vi har skrevet i Aula til forældrene om hvordan de kan medvirke til at mestring i forhold til tøj af og på kan komme til at ske i hverdagen med deres barn. Bl.a. Har vi givet et lille effektivt råd, om at sætte en meget lille snor i lynlåsen med en knude. Små vuggestuefingre kan have svært ved at omsætte et gribe-greb om lynlåsen samtidig med et tryk, for at kunne hive lynlåsen op eller ned.
Mål
Vi har derfor haft som mål at vi i løbet af hver uge er på legepladsen om eftermiddagen ca. 2-3 gange om ugen, for at kunne imødekomme behov for at give beskeder og tale lidt mere end i en almindelig afhentningssituation om bl.a. selvhjulpenhed, mestring og selvværd.
Vi har haft et stort fokus på tryghed for de nye børn og interesse i hvem familierne er, og hvilke værdier de bringer i spil omkring deres barn. Samtidig har vi haft et stort fokus på trygheden for de blivende børn i form af en forklaring til de nye familier om ikke at optage stuen i længere tid end højst nødvendigt. Det har en stor indvirkning på dagligdagen for børnene på stuen, at ”fremmede” mennesker ikke tager ophold på stuen i for lang tid, da børnene har en stor opmærksomhed på de nye ”fremmede” voksne”, og derfor har svært ved at fuldt ud fordybe sig i leg og relationer. Samtidig går personalets opmærksomhed til forældrene og dermed fra børnenes tid og opmærksomhed. Det er en svær balance som vi har øvet os i at italesætte sammen med forældrene.
Vores mål har været at skabe en fælles opmærksomhed på børnenes kunnen i deres udvikling og vise hvordan børnene samarbejder om opgaver der kan føre til mestring, selvstændighed og tage et medansvar for deres venner. Målet er også at de i f.eks. tage-tøj-på-og-af-situationer også der udvikler evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber og forståelsen eller oplevelsen af hvordan det føles at sige fra og at sige til, ved f.eks. at bede om hjælp til at få støvlen af.
Inklusion har vi brugt i forhold til at sørge for at alle børn var en del af alle tiltag. Alle børn har været i små grupper hvor det har været en mulighed at få øje på en ven, bruge en ven, spejle en vens initiativer, både i tage-tøj-på-og-af-situationer og i invitationer til leg. Vi har set et medansvar hos børnene på at lige hjælpe og støtte en yngre ven, som er på vej til at kravle ud af sandkassen. Vi har hørt større børn kalde på os, når en ven har været faldet på bakken, eller der har været noget mærkeligt som de har undret sig over. Hvis et barn har fået sat sig i en uhensigtsmæssig situation, og det kan ske når man f.eks. føler sig forurettet, så har vi sørget for at hjælpe barnet tilbage i en bedre kontekst ved hjælp af venner i gruppen. Opfordringer til f.eks. tag lige “Ove” med op i legehuset. “der kan også være en som bagte kager, kom og køb kager hos “Ove” og mig(voksen). På den måde har vi brugt os som et indspark til at få relationerne til at blive til mulige venskaber. Vi har brugt forældregruppen meget til at sætte fokus på venskabsmuligheder, på at invitere hinanden med på en legeplads i privat regi f.eks. en lørdag formiddag. 5
Tegn
Vi har opfordret børnene til selv at tage tøj af til sovetid, og tøj på efter sovetid.
Det lille fif med en snor i lynlåsen, tog mange forældre til sig og de fleste børn havde en kort lille farvet snor i lynlåsen og det fælles fokus hjemme og i vuggestuen gjorde at de fleste børn havde muligheden for at mestre at få tøjet på og af ved legepladsleg.
Italesættelsen af ”Du ka’ godt” er blevet brugt flittigt og kommer jo fra almindelig tale, men på Prins Teddy fik den en ekstra dimension, da vi har en tillægsbog til Årets bog. Denne tillægsbog hedder ”Du ka’ godt” og handler om en lille forsigtig krabbe som glæder sig til at se havet, men som ikke rigtig tror at den kan, heldigvis er der en større krabbe som mange gange siger ”Du ka’ godt”! Og et par enkelte børn, brugte lyden fra oplæsningen af krabbebogen når de hjalp de yngre børn eller deres venner i samme alder.
Vi har hørt flere forældre henvende sig interesserede i det skrevne dagsopslag på Aula, for at høre nærmere.
Vi har hørt flere børn opfordre hinanden og bruge sproget fra bogen “Du ka’ godt” i situationer som at kravle op på bænken, at hive en besværlig støvle af eller få begge arme ind i jakken, få lynlåsen helt ned.
Vi italesatte også lynlåsen som “et lille tog - der skal køre op eller ned af skinnerne”.
Det hjalp især to børn på stuen med at se det interessante i at få lynlåsen til at fungere.
Da et barn skulle have lidt besværlige strømpebukser af, tog 2 andre børn fat i hver sin strømpefod og hev, men strømpebuksen var ikke kommet ned over rumpetten, så det tog lang tid og strømpebuksen blev temmelig lang, men der var mange grin og smil og undren over hvordan de skulle samarbejde om at få de strømpebukser af. Det var en skøn ting at se dem samarbejde om at hive, samtidig med deres nonverbale og forsigtige initiativer til hvordan de skulle gøre. Det lykkedes til sidst og de løb frem og tilbage på gangen med “trofæet”.
I invitationer til leg, har vi set børn tage hinanden i hånden, kalde hinanden ved navn og invitere ved at sige, “kom med, kom med mig, vil du se, de derovre, kom, kom og se”.
Evaluering
Med baggrund i tidligere evalueringer hvor det har vist sig at forældrene har en stor betydning af om vi i vuggestuen, stue Prins Teddy opnår en succes med vores fokus, har vi søgt mod at skabe venskabsmuligheder i hverdagens læringsmiljø ved hjælp af at sætte fokus på selvhjulpenhed og de muligheder det indebærer.
Via en større skriftligt fokus i den fælles app Aula, har vi informeret forældrene om vigtigheden af et fælles fokus på selvhjulpenhed og venskabsrelationer for at kunne udvikle børnenes selvstændighed i f.eks. at tage tøj af og på. Og via dette samarbejde også have det fælles fokus at give børnene mulighed for at tage medansvar for at vi f.eks. kan nå et mål, i børnehøjde er et mål f.eks. at kunne komme på legepladsen, at komme ud og hente madvognen, at komme ud og få motorcyklerne ud af skuret og få ryddet op på gulvet, så vi kan komme til at spise. At få vasket fingre så vi kan fordele maden ved spisetid. At børnene kan smøre brødet selv med egen kniv og smørebræt. At kunne vente på tur, når gyngen er optaget, at vente på at kanden med vand kommer ned i den anden ende af bordet, trods det at man har et behov for vand her og nu. At man kan være en fin ven og hjælpe med at få taget nogle besværlige strømpebukser af. At hjælpe de mindre børn over sandkassekanten. At man nogle dage kan få valget om hvad man kunne tænke sig at lege med i vuggestuen, hvilke ting vi skal lege med når vi kommer udenfor. Og det store bevidsthedsfokus på hvem der er kommet i vuggestue i dag, så der er klar besked om hvem der er legevennerne den pågældende dag.
Det har været spændende at se børnegruppen tage initiativer til sig og bruge dem i sammenhæng med deres venner. Enkelte gange har vi fået en fin fortælling fra en nabostue om hvordan et par af vores ældste børn har henvendt sig til deres store børn med sætninger som “vil du med mig op på bakken, så kan du også være en ny ven”? Eller formodningen om at på en anden stue kan jeg være endnu større og gøre det jeg tror man gør her, derfor tager barnet selv en stol og rykker hen til bordet og deler kop og tallerken ud til nabostuens børn og siger, “Og så sad jeg også lige her og fik mad”.
Har børnene fået oplevelsen af demokrati i alle disse fokusområder? Ja det mener vi, da sproget og oplevelserne har dannet baggrund for at det har været muligt at få lov til at spille inde med ting som kunne blive en mulighed. Dog har vi også oplevet at nogle børn og familier har sat lighedstegn ved selvbestemmelse og udvikling af selvhjulpenhed. Det har skabt unødige talekonflikter mellem børn og voksne på stuen, om f.eks. “jeg behøver ikke at sove i dag” eller “jeg skal ikke spise noget i dag”, når vi har holdt vores samlinger som ikke kun handler om mad og drikke, men som især har fokus på at se hinanden og få oplevelser sammen, synge sammen, få læst og fortalt historie sammen, lære at lytte til hinanden mm. Kan vi gøre noget fremover for at gøre det tydeligere hvad på vej mod selvstændighed er via selvhjulpenhed? Helt sikkert, og fremover vil vi benytte yderligere tilgang til forældresamarbejdet via vores fælles app Aula. Vi vil bruge vores skriftlighed yderligere til at møde forældre i et informationsniveau som kan skabe gode fundamenter for vores “fælles” børn på stuen. Vi vil også benytte os af begrebet “lektier” til forældrene og forklare hvorfor det er vigtigt for det enkelte barn at arbejde sig hen imod mestring af selvhjulpenhed og benyttelse af venskaber i den forbindelse.
PT Årets bog 2021
Årets bog
Sammenhæng
Gruppen af børn var aldersmæssigt ældre og mellem børn. De havde været meget med gennem hele året til at kigge i bogen “Her er vi” Det er en svær bog, nærmest et leksikon at tale ud fra. Der er nogle figurer som går gennem historien, men teksten er for svær for et vuggestuebarn. Så vi lavede vores egen historie når vi kiggede og læste i bogen. Som en supplerende bog til årets bog brugte vi bogen “Du kan godt” om en lille krabbe som ikke tør gå ud i det store hav, og hvor en større krabbe hjælper den. Dens historie gik rent ind hos vuggestuebørnene på stuen. De elsker den bog. De kan den udenad, de kan flere passager udenad fra bogen.
Mål
Vi ville gerne sætte fokus på fænomener fra bogen. Vand og vanddyr. Hav og havdyr. Mennesket i vandet. Venskaber og situationer hvor man har brug for sine venner. Vi vil lege vanddyr, lege med vand, lytte til vand, høre musik om vanddyr, se fælles emner på iPad, på YouTube
Tiltag
Vi vil lave maledage. Vanddage og læse historier som matcher med årets bog som referencer.
Tegn
- Vi vil se om børnene bruger begrebet “Du kan godt” til hinanden i forskellige situationer.
- Vi vil se om de er interesserede i de vandfilm vi fælles vil se
- Vi vil se om børnene synger med på sange som tænker ind i emnet. F.eks. “der var en lille krabbe”, “Blæksprutten Olsen”, “jeg er en haletudse”
- Vi vil se om børnene fatter interesse i YouTubevideoer med vand og vanddyrsfokus
- Vi vil se om børnene bruger deres fællesskab med hinanden i forbindelse med det fælles fokus vand og vanddyr i årets bog.
Inklusion
- Vi så at børn blev taget med i lege om vanddyr og fik en rolle foræret som de andre mente at de kunne mestre… ”Du kan være en stor hval der ligger nede på bunden” og blev lagt på et tæppe… “så var jeg en lille bitte fisk, der svømmede forbi det” - sagde en af de ældre børn til et andet barn som ikke helt forstod sammenhængen i legen… Der blev smilet og svømmet.
- Vi så børn som delte deres pensel med farve og som viste hvordan der kunne males, så det barn som enten var yngst og ikke havde prøvet det før, kunne se hvordan det skulle gøres, eller det barn som motorisk havde vanskeligt ved at holde på en pensel, kunne afprøve metoden som det andet barn viste.
Evaluering
- Vi eeeeelsker bøger og deres fællesskabende fokus.
- I tøj af-og på situationer blev begrebet “du kan godt”, brugt til at tilskynde hinanden. Det var fantastisk at både høre og se.
- Børnene var virkelig optagede af naturen på iPad, både at lytte til bølger og se svømmende muslinger som de voksne havde set i et afsnit af “Kurs mod danske kyster”.
- iPad som et fællesskabende opmærksomhedspunkt, et samlende interessefelt er blevet brugt. Og med mange gentagne visninger af samme emne for at skabe muligheden for genkendelse og lysten til at udtrykke at man som barn gerne vil se “musinger frømme igen?”
- Bogfokus er et samlingspunkt, for børnegruppen noget som kan være fællesskabsskabende for en generation som ikke ser det samme i børne-tv, da der er et kæmpestort variationsudbud til børnefamilierne. Det har vi erfaret og er noget som vi i fremtiden vil se på hvordan vi kan skabe mere af.
- Vi har gennem de digitale medier KbhBarn og Aula sat fokus på årets bog over for familier
- Vi har gennemført mange dialogiske læsninger og har videreformidlet til forældre hvordan vi gør som en inspiration til dem, samt en opfordring til også at afprøve det hjemme med deres børn.
- Vi har hørt musik som har passet til emnet, og musik er skønt til at sætte humøret højt til vejrs.
- Vi har klippet og klistret havdyr, krokodiller, fisk, krabber og har haft det hængende på stuen til udsmykning.
- Vi har farvet med tusch på præfabrikerede a4-papir til fisk, krabber og søheste. Vi har haft pyntet hele stuen med børnenes tegninger.
- Vi lavede en happening en sommerdag, med Veganerfisk som var gulerodsstrimler, agurkestrimler i et badekar på et bord i nåhøjde for børnene. De legede i laaaaaang tid på legepladsen med det. Enkelte tog en bid af “veganerfiskene”. Det er noget vi gerne gør igen.