Natur og science

Sammenhæng 

Med natur, udeliv og science giver vi børnene mulighed for at være nysgerrig på den verden de er i. Der skabes rum for at være undrende og udforske sammen. Her kan vi lade børnene udforske på deres niveau, det kan være ved sansning som fx lugte, smage og mærke på egen krop. Ved de større børn kan der skabes rum for at børnene stiller spørgsmål omkring fx, naturen, dyr eller andet. Her er det vigtigt at arbejde med det at være nysgerrig sammen med børnene og dermed ikke altid være den vidende voksen, men også stille børnene spørgsmål omkring natur, dyr eller andet.

Mål 

Natur og science er et overordnet tema vi har kørt hele året i kongehuset, derfor har det også været et tema vi har kunne genbesøge og have mere fokus på i nogle perioder. 
Målet med natur og science er at være nysgerrige sammen med børnene. At give børnene mulighed for at udforske naturen og undre sig sammen med dem. Give børnene en oplevelse af det at være i naturen og mærke hvordan fx det forskellige slags vejr føles på kroppen. Målet er samtidig også at gøre børnene mere ”naturmodige” og dermed gøre dem mere trygge i at udforske blandt andet naturen og de krible krable dyr der findes i naturen. Det er tema der har været nemt at inkorporere i hverdagen, da der kan udforskes sammen med børnene i man situationer i løbet af dagen fx måltidet, kreative ting og det at mærke kroppen og bevæge den.

Tiltag 

Ture ud af huset – samle blomster og blade – tage naturen med indenfor og lave kreative ting ud af det. 
I foråret samlede vi blomster og lavede blomstervaser hvor vi puttede blomsterne i. I efteråret var vi ude og samle blade på Vester Kirkegård. Her snakkede vi med børnene om de forskellige farver der er om efteråret og blæsten man kan mærke. Vinter har vi taget sne med indenfor og mærket hvor koldt det er og været nysgerrige sammen med børnene om hvorfor det smelter når det er varmt.

Vi har haft besøg af Natur Dorte hvor vi legede og mærkede på fåreuld. Vi duftede også til det og fik en snak om får.

På ture har vi stoppede op og holdt musiksamlinger udenfor. Her har vi lyttet til hvordan vores stemmer ændre sig udenfor. På Vester Kirkegård er der en metalagtig bue og her har vi sammen med børnene sunget og råbt inde for at høre hvordan det runger. 

På legeplads har vi sammen med børnene ledt efter krible krable dyr, og vi har sammen med børnene undersøgt dyrene. Vi har her også eksperimenterede med sne hvor vi har malet på sne og set hvad der sker ved det. På legepladsen har vi tegnet med kridt og revet kridt ned i vand så vi har fået kridtmaling at male med. 

Vores samlinger har vi ofte indledt med at snakke om vejret og spurgt børnene indtil hvilket vejr der er udenfor i dag. Til det har vi nogle sten men tegninger af vejret så det hjælper børnene med at visualisere vejret. Ved måltidet har vi også udforsket maden. Fx hvad sker der når brød kommer i vand? Vi har også lavet ”rødbedevand” hvor vi har set hvordan vandet skifter farve når man kommer rødbeder i.

Tegn 

Vi kan holde øje med om børnene bliver mere trygge ved at være i naturen og på deres egen måde tør udforske naturen. Det kan desuden være væsentligt at holde øje med om børnene viser begejstring ved at være i naturen og udforske forskellige elementer, og har de mod på at udforske mere gennem fx ved at røre, smage og lugte.

Evaluering 

Vi evaluerer på vores stuemøder og løbende snak i hverdagen.

Vi har set hvordan børnene har fået flere redskaber til at gå ud i naturen fx på legepladsen har vi set hvordan børnene selv tager initiativer til at samle sten, grene og gå på sneglejagt.

Vi har arbejdet meget med at være nysgerrige sammen med børnene. Det har gjort at vi sammen har undret os sammen med børnene og dermed også ladet børnenes viden og initiativer komme i spil.

Evaluering: årets bog ”Troldetårnet”

Læreplanstemaer vores arbejde har ramt ind i: 

• Natur, udeliv og science 

• Alsidig personlig udvikling

• Kommunikation og sprog

• Krop, sanser og bevægelse 

• Kultur, æstetik og fælleskaber 
  
  

Sammenhæng
Årets bog i Kongehuset 2023 er Troldetårnet skrevet af Mette Kappel. Troldetårnet handler om en trold der allerhelst vil have is, chokolade og kage men først skal han spise rugbrød, kylling, pølse osv. så trolden smider maden på gulvet og bygger et højt troldetårn som den spise og bliver helt mæt af. 

Mange af vores børn kender i forvejen bogen og vores børnegruppe er utrolig glade for mad så forudsætningerne for at arbejde med bogen er gode. 

Vi vil gerne arbejde med bogen på en alsidig og mangfoldig måde hvor at børnene for mulighed for at få alle sanser og hele kroppen med i fortællingen. Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem bogens indhold og andre tilhørende aktiviteter. Dette gør både fortællingen mere levende og den sikrer at børnene for varierede muligheder for at danne indtryk til udtryk og dette fordrer kreativ, musisk, kropslig og sproglig udfoldelse og udvikling. 

Sidst forventer vi at bogen er med til at styrke fælleskabet på stuen ved at skabe et fælles tredje i børnegruppen. 

Vi arbejder med bogen både i det store fælleskab samt i små grupper for at sikre at alle børns deltagelsesmuligheder. 

Mål 

• Skabe et fælles tredje i børnegruppen og derigennem styrke det sociale 

• Sproglig udvikling: fokusord = nøgleord fra bogen som fx Trold, rugbrød, kylling, pølse, tomat og lign.

• Kreativ udfoldelse: at børnene præsenteres for indtryk à udtryk 

• Et fokus på processen – der SKAL være plads til børnenes idéer! 

Tiltag 

Dialogisk læsning: 
Efter Stig Brostrøms model – bogen læses stort set hver dag til formiddags-og/eller eftermiddagssamlingen for hele børnegruppen. Dette gør vi i en lang periode for at sikre chancelighed og at alle børn bliver en del af fælleskabet. Vi gør bogen levende og for alle børn med ved at vi fx banker på døren ved at banke i bordet, vi finder vores næser og ører og tramper i gulvet og laver zigzag lyn med vores fingre når trolden bliver beskrevet og vi ”kaster” maden ligesom trolden ved at klaske vores hånd ned i bordet. 
Efter et par læsninger holder den voksne igen og lader ørnene hjælpe med at læse bogen ved fx at vente og lade børnene afslutte sætningerne. Rent visuelt har vi hængt troldene og alt dens mad op på væggen for at understøtte vores arbejde med bogen. 

Kropsligt, kreativ og musisk samt natur og udeliv:
Vi hører sangen ”Troldene” af Lotte Kærså & Græsrødderne og her er vi selv trolden der tramper osv. 
Vi synger bogen vha. Musik-Emils troldetårnssang hvor vi også bruger bogen = en anden måde at læse bogen på. 
Vi bliver malet som trolden og leger at vi er trolden 
Vi går på tur på Vestre Kirkegård og samler grankogler som vi tager med hjem og laver til troldene vha. maling, lim og små ansigter 
Vi lege troldeleg vha. legemanuskript hvor vi fodrer trolden på legepladsen 
Vi tager på troldejagt på legepladsen og finder trolden

 Tegn 

Vi kigger efter vores arbejde med bogen kommer til udtryk hos børnene: 

• Tilegner de sig nye ord 

• Viser de glæde? Interesse? Begejstring? Engagement?

• Deltager de? (her er vi opmærksomme på at perifer deltagelse (observerende) også er deltagelse

Evaluering

I vores dialogiske læsning af bogen kan vi se at børnene har vist interesse og deltaget blandt andet ved banke i bordet, slaske hånden ned i bordet eller peget på deres ører, øjne og næse når vi har talt om troldens udseende. Derudover har nogle børn også lært nye ord som agurk, tomat salat m.m. som er noget af det trolden spiser i bogen. Vi har set hvordan børnene har deltaget på forskellige måder både verbalt og nonverbalt blandt andet når vi har leget trolde har børnene synes det var sjovt at trampe rundt og brøle.

Sprogarbejde 2023

Læreplanstemaer vi rammer ind i: 

• Alsidig personlig udvikling

• Kommunikation og sprog

• Natur, Science og udeliv 

• Krop, sanser og bevægelse 

• Kultur, æstetik og fælleskaber

Sammenhæng 

Sikrer børnenes sproglige udvikling gennem et væld af tiltag som giver mening for børnegruppen og som tager udgangspunkt i børnenes interesser. Vi har ligeså vel fokus på børnenes non-verbale sprog og sprogforståelse som vi har på det verbale sprog. Vi arbejder med sprog ud fra en interaktionistisk forståelse – her er grundtanken at sprog bliver til i samspil med andre og verden. 

Mål

• Sproglig udvikling hos alle børn – både verbalt og non-verbalt.

• Social udvikling at give børnene verbale og nonverbale redskaber til indgå i fællesskabet med de andre børn.

• At give børnene en bedre sprogforståelse

Tiltag

Musisk og kropslig udfoldelse: månedens sange som synges hver dag samt musik og dans på stuen til at understøtte sprogudvikling

Yoga forløb. 

Hver onsdag laves der med en gruppe børn dyreyoga, her er fokus på kroppen og det at mærke sin egen krop. Dette giver mulighed for at tale om de forskellige kropsdele. Børnene laver med kroppen forskellige stillinger som dyr, derfor tales der også om de forskellige dyr fx hvad de siger og hvordan de bevæger sig.   

Rytmik forløb 

Til rytmik synger, danser og bevæger vi os til musik. Her har børnene mulighed for både at deltage på deres præmisser både verbalt og nonverbalt. Der skabes rum for at børnene udtrykker sig gennem musikken. Samtidig er børnene her en del af et større fællesskab, da vi her er samlet på tværs af stuerne.   

På ture ud af huset taler vi med børnene om hvad vi ser, her er vi opmærksomme på at fange børnenes initiativer. Dette kan fx være hvis børnene peger at vi taler om hvad der har fanget barnets interesse eller spørger åbent indtil hvad barnet ser. Det kan også være fx at lytte til fuglefløjt og sammen med barnet gentage lydene.  

Samtale: Vi sprogbader børnene, men venter også så børnene for tid til at svare. Vi guider og hjælper børnene til at lytte til hinanden 

Dialogisk læsning:  Ud fra Stig Brostøms forståelse hvor fokus er på processen samt at børnene danner deres indtryk til udtryk. 

• Ib forløb 
  • Ib forløbet er udsprunget af børnenes kærlighed til hunden Ib (Bøger skrevet af..) Vi har tegnet og malet Ib og hængt det op på stuen, og på den måde har vi gjort Ib mere levende. Derudover synger vi om hunden Ib og på den måde også skaber vi flere muligheder for at lære om hunden Ib. 

• Den sultne larve aldrig-mæt 
  • Den sultne larve aldrig mæt har læser vi som almindelig bog, men benytter os også her af sprogkufferten, hvor der er fysiske ting fra historien. Dette har været med til at gøre fortællingen mere levende og giver børnene mulighed for at se og røre ved de forskellige elementer fra fortællingen. 

• Troldetårnet (Se evaluering Årets bog) 

Kreativ æstetiske aktiviteter:

• Malerier 

• Tegning 

• Lege med silkepapir 

• Finmotorik – pynte klisterbogbind

Indretning på stuen 

• Fordrer børnene leg bedst mulig og derigennem styrke sprogtilegnelsen 
  • Rydde op til leg 

Tegn 

Sker der en sprogligudvikling hos børnene? – deltager de? Tilegner de sig nye ord? Styrkes deres sprogforståelse? 

Evaluering 

Ved de forskellige tiltag for at sikre børnenes sproglige udvikling har vi set hvordan de har lært at kommunikere på forskellige måder både med kroppen/ nonverbalt og verbalt ved at der er kommet nye ord. Særlig det at synge de samme sange og gentagelser har også hjulpet børnene til at udtrykke sig…